Page 77

"CHAPTER 2

826. I'm going out there alone to seach for a new place that's said to be near Heaven.

834. There should be some new creatures there that are supposed to take our place.

835. He probably put them outside Heaven so there wouldn't be a chance of new uprisings due to overpopulation.

837. Anyway, I'll find out whatever's out there. Then I'll bring you and Death there, where you can fly around, invisible, and live comfortably and have plenty yo eat - in fact, you can have everything."

845. The mother and son were overjoyed.

846. Death grinned and rubbed his stomach.

850. Sin said "I'm supposed to keep these gates locked, and Death is supposed to kill whoever tries to get past.

 856. But why should I obey God's orders?

857. He hates me. He threw me in this pit and ceated all my suffering.

864. You're my father. You're the one I should obey.

866.  Soon, we'll be together in that new world of pleasure. We'll be like king and queen. I'll be your daughter and your lover, forever."

871. She took the key from her side. She rolled over to the gates. She pulled up the heavy grating, which noboby else could have moved (...)"

Dette var side 77 af en af verdens første forfattere, John Milton. Hans bog, "Paradise Lost", udkom i 1663, og er en af de mest kendte bøger udgivet (hvad jeg ved af - det er ikke noget, jeg har beviser på, så tag det med et gran salt). Men selvom jeg ejer en kopi af Paradise Lost, er det en "in plain English"-version, som gør den noget nemmere at forstå. Det orignale digt står på alle de venstre sider, og den mere nutidige står på de højre. Så det er en "line by line" oversættelse, og den jeg har, udkom i 2009.

For lige at nævne det, findes der et engelsk band, som hedder Paradise Lost. De har lavet mange gode plader. De startede vist med at indspille musik først i 1990'erne, eller sidst i 1980'erne. De laver musik, som kan skifte utroligt fra den ene plade til den anden. Men hvad de har til fælles er, at det er musik der hører ind under "gothic", nogle af dem "gothic metal", andre "gothic doom". Jeg forestrækker "Draconian Times" samt "One Second". 

Dette er en forudsigelse af den 2. borgerkrig i USA

Efter en smalspekret penicillinkur efterfulgt af en bredspektret antibiotika følte jeg mig endelig rask igen. I know, I know. Bølge!  For i går begyndte mine lunger at komme med den der "jeg skal lige have det sidste ud af denne milkshake" agtige rallen kommet tilbage. Og nu står jeg lidt med fletningerne i postkassen. Så fik jeg denne geniale idé bare at ignorere det. Og nu er lyden væk, nu er det bare tør hoste. Jeg bliver nok nødt til at komme til lægen på et tidspunkt, men jeg orker det bare ikke. Jeg har, på grund af den skiftende årstid og stigende varme, ekstremt ondt i knæene. Jeg ved godt at det ikke er det ikke er den eneste grund, men jeg ved af erfaring at forår og efterår er de værste tidspunkter på året. Men hvem gider at snakke om det, right?

Jeg har haft travlt. Jeg har haft ting, jeg skulle sætte mig ind i og tage stilling til. "One Assassination Under God Chapter 1" og "Mayhem", for slet ikke at nævne "The Way". Jeg er ekstremt glad for alle disse tre plader. Med både Marilyn Manson og Lady Gaga har jeg ventet længe på dette. Jeg var ikke lige klar over at Dorothys album var udkommet, men nu har jeg hørt hele pladen - cool. Dorothy er cool.

Men hvis jeg skal vælge yndlingssange fra MM, må det være "Death Is Not A Costume" og "Meet Me In Purgatory". Lady Gaga tror jeg at meget blandet, fordi de - modsat MM - ikke ligger spredt ud over hele spilletiden, men i begyndelsen. Naturligvis er "Diseased" og "Abracadabra", det er de to første sange på pladen, i den rækkefølge. Men fortsætter jeg uden pause, dukker "Garden of Eden" og især "Perfect Celebrity" op. De er virkelig gode. Den sidste sang jeg vil nævne fra  denne plade, er "Lovedrug". Sangene fra "The Way" skal jeg lige høre mere, før jeg kan give et billede af.

Men min hjerne er der en stor klam byld, der indeholder al den frygt jeg har for krig. Der skal kun ét lille bitte prik til at alt flyder over. Derfor bruger jeg lidt mere tid på at se Trump videoer på YouTube. Om alle de dumme ting han siger og har gjort, selvom han ikke engang har siddet i den stol særlig længe. Elon OG hans søn skider på ham og han tørrer det bare op, siger undskyld, og alle dem, der stemte på ham, laver videoer på TikTok, Instagram, Facebook, YouTube og YouTube Shorts sidder og græder over at han har taget røven på dem. Hvad havde de forventet? Han gør ikke andet. Det, og så hive Elon Musk ind som co-president, fordi... Jesus? Dem, som stædigt holder fast i Trump vs. dem, som har indset at deres stemme på ham var den dummeste fejl i deres liv - på et tidspunkt inden for de næste 4 år "clasher" og en ny borgerkrig derovre. Og ingen vil kunne hjælpe dem, fordi Trump har smidt alle allierede væk. 

Jeg har en bog klar til næste 77 Page, men jeg gider ikke lige nu, jeg hoster for meget, og jeg skal i seng  på et tidspunkt. Så hav det super indtil jeg skriver igen!

Hvad er der sket, Page 77 samt en lille afslutning

 Wauw. Der er næsten gået en hel måned. Men jeg har da gode grunde. I hvert fald én. Jeg er syg. Jeg har et sår på min ankel, ikke, og i fredags kom der en sygeplejerske for at skifte forbindelse. Hun kunne med det samme høre at jeg havde svært ved at trække vejret, og spurgte om jeg var blevet lyttet på. Det var jeg, fordi jeg havde haft besøg af lægevagten tirsdag... Vent. Jeg har ikke styr på nogen dage overhovedet. Det eneste jeg ved er, at jeg har været syg siden før d. 18. februar. Men lægevagten har været her, de var her en fredag, og de udskrev en pakke penicillin mod lungebetændelse. Jeg har taget den 12. i dag, ud af 20. De gav mig selv 3. Så jeg skulle tage alle 3 tabletter den dag de var her, og så skulle René hente pakken med 20 penicillinpiller. Da sygeplejersken så kom i tirsdags, kunne hun med det samme høre, at jeg havde problemer med lungerne. Hun ringede efter 3 (TRE!!!) kollegaer som kom for at give en vurdering, der blev ringet til lægen, og i løbet af 5 minutter skulle jeg tage stilling til, om jeg ville indlægges eller ej (jeg blev kraftigt presset til at sige ja), fik jeg at vide at de kunne komme og hente mig om lidt eller om flere timer. Well, da klokken blev 21, smed jeg skoene. Da den var 21:30, havde jeg lagt mig op i sengen, men jeg sad sådan lidt op. Og de kom der. Et sted mellem 21:30 og 22:00. Fordi jeg havde siddet op i alle de timer, har jeg faktisk fået det bedre, men jeg skal sidde op og sove. I morgen ringer sygeplejersken og spørger hvordan det går. Hun har lige ringet nu. Iltmætningen i mit blod ligger på ca. 93-94%, så det er vel ikke helt slemt. 

Udover det er jeg et virkelig hot mess. Jeg glemmer alting. Jeg kan ikke huske hvilke piller jeg tager, jeg kan ikke huske at tage dem. Jeg hælder de forkerte piller op, jeg kan ikke lave mad længere, mit køkken er ikke blevet muget ud i 2-3 uger, og jeg har ikke mere rent tøj. Jeg har vasket 1 gang den sidste måned, men udover det, er der gået ca. 5 måneder siden sidst, jeg vaskede. 

Jeg har mistet interessen i makeup, jeg kan ikke længere stave, jeg har megasvært ved at holde interessen i alt og intet, og nu, hvor klokken er 11:37, er jeg nødt til at gå ud og kigge på køkkenet, selvom jeg ikke har spist endnu, fordi jeg har lovet René at jeg vil gøre det. Nå. Der var så rodet at det blev aftensmad i stedet for. Her til aften har jeg bare siddet og slappet af, men jeg er ikke færdig med køkkenet. Hvad er det, der sker med min hjerne? Jeg havde en plan om at lære 1 ny ting hver uge. Jeg lært 0 nye ting i år. Ud over at Danmark er på vej i krig mod Donald Trump fordi den store (og nu siger jeg det, fordi min overvægt kommer af medicinrelaterede sideeffekter, jeg ville aldrig kalde folk det ellers) store fede nar ikke kan beherske sig selv og synes at Grønland er en ø, der tilhører ham bare fordi. Jeg er virkelig, virkelig krigsangst, som jeg har forklaret gang efter gang, men denne gang synes jeg lidt, at det virker endnu værre. Kunne det blive værre end sidst? Det kunne det vel. Jeg synes at sidste gang han blev stemt ind, var det det nok mere "sjovt". Nu har han bare trykket speederen i bund og køre med fuld fart frem. Hans eneste allierede er Rusland og Kina. KINA! Rusland har vi efterhånden vænnet os til, ikke, men Kina er først for nyligt begyndt at rykke ud med deres antiamerikanske ... Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det. I Sydafrika, hvor de hvide mennesker er en minoritet, er de sorte i gang med at slå alle de hvide ihjel. De holder Donald Trump-style ralleys hvor de bare går rundt og skriger at den hvide mand skal dø. Og er du hvid, og bor i Sydafrika, må du hellere sørge for, at dit hjem er sikret. Vi snakker uigennemtrængeligt. Når du går i seng for natten, så lås din dør med mindst 5 stållåse, hav helst en af de der tremmedøre, de har i fængsler, mellem dit soveværelse og hvad der er på den på anden side, for det er ingen skam eller hemmelighed at de sorte sydafrikanere godt kan lide kigge forbi midt om natten, og hvis de finder dig sovende, så er der mange forskellige, dejlige hilsner, man kan få. Man kan blive kløvet af en machete, få sit hoved knust af et baseballbat, måske skudt eller bare stabbet med en big ass kniv. Når du kommer hjem til dit hus, skal du ikke vente med at åbne din supersikre låge til du holder foran den, fordi den bil, der har kørt bag dig, stopper når du stopper for at åbne din låge og køre ind, og så slår de dig ihjel. Det er bedre at åbne den lidt væk fra, og skynde sig at køre ind og se at få lukket den låge igen. Andre stjæler dine blomster i din forhave... Verden er vitterligt det værste sted lige nu. Ej, det er den nok ikke. Men det er pænt tæt på. 

På Amazon sidste gang jeg var inde og "snuse" lidt rundt, faldt jeg over disse.

Kan du huske, da man kunne købe tyggegummicigaretter hos købmanden? Haha. Det ser man næsten aldrig mere. Dampen er pulver, der kommer ud, når man puster i dem. Men det kan man kun 1 gang pr. cigaret. Man kunne også få dem som chokolade. Men jeg har altid bedst kunne lide tyggegummi. Jeg ved ikke hvad det er med mig og tyggegummi, men jeg fucking elsker tyggegummi. Hubba Bubba... Mh! Men de der runde, små kugler... Jeg tror lige at jeg skal have René til at købe noget tyggegummi til mig i morgen. Ja. Det var dengang. Dengang man var barn i 1980'erne, og ikke vidste en skid om krig, 1990'erne, hvor man lærte Madonna, Guns N' Roses, Megadeth, Type O Negative og Marilyn Manson at kende, den gang man lige pludselig indså at man måske ikke ikke helt var som alle andre. Så kom 2000'erne, hvor den første halvdel blev brugt på at skabe mit eget liv, men ikke være i stand til det, fordi jeg var (ikke gengengældt) forelsket i René. Sidste halvdel hvor han fejede benene væk under mig, og vi blev gift. Så kom 2010'erne, og den første halvdel var... eventyrlig. Den sidste halvdel dukkede Emma op i vores liv og blev det barn, vi havde været nødt til at frasige os på grund af alt for mange arvelige sygdomme. Vi havde hende hun i 8 år. For i 2022 var vi nødt til at aflive hende. Hun havde dårlige nyrer. Det har faktisk lige været hendes "årsdag", for hun blev aflivet den dag, Rusland invaderede Ukraine. Men René og jeg sørger ikke ens. Derfor sørgede jeg for at Emmas ting blev doneret til kattehjem ret hurtigt, hvilket René ikke var superglad for. Det var meget tarveligt af mig. Ingen diskussion fra min side. Men Emma var overalt. Jeg magtede det ikke. René ville gerne haft tingene lidt længere. Men der gik ikke så længe før vi begyndte at snakke om, om vi overhovedet skulle have en kat igen. Det var en dealbreaker. Så vi begyndte at kigge efter en ny kat. For jeg sagde til René, at som to mennesker, der går hjemme 24 timer i døgnet året rundt, er vi nødt til at have noget at dele. For vi har ikke sådan rigtig nogen fælles interesser, andet and tv-serier, musik og film. Det tætteste vi kan komme på en fælles interesse nu, kan være træarbejde. Men René er mere interesseret i 3D  printning. Personlig er jeg hoppet helt over i den modsatte grøft. Lige nu, på min tablet ved siden af min skærm, ser jeg en video fra en kanal der hedder Destiny, og videoen hedder "The Terrifying World of Giant Insects: What was Earth Like During the Carboniferous Period?" Min yndlings YouTube kanal er AntsCanada. Jeg er vokset op som en virkelig intens araknofob. Jeg blev vitterligt bange for tegninger og billeder af edderkopper. Alene navnet kunne give mig mareridt. Men fordi jeg startede lige så langsomt med at se AntsCanada, vænnede jeg mig til hans huntsmanspiders, og jeg har dybt fascineret af Lady Deathstrike. Such a magestic huntsman. Og nu elsker jeg at se videoer (de fleste slags) om de store edderkopper. Jeg kan stadig ikke have de små. Men de de store... Og slanger! Jeg ELSKER slanger! The Westafrican bush viper eller the Emerald Tree boa... Oh...

Jeg har valgt denne bog som "Page 77". Man skulle ikke helt tro det, vel, men jeg har faktisk læst den.

"Indgiftsmåde

Medicin kan indgives på forskellige måder, afhængig af præparatet og formålet med behandlingen.

Lægen ordinerer den indgifts måde, han finder mest hensigtsmæssig, men det vil ofte være være nødvendigt at få ændret denne ordination undervejs i behandlingen. Det ligger uden for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde at ændre på lægens ordinationer, hvorfor hun må kontakte lægen. 

Eksempler på ændring af indgiftsmåde

• En patient har brug for kaliumtilskud, hvilket er ordineret som tabletter. Patienten har svært ved at sluge de store tabletter og kan i stedet få medicinen som mikstur.
• En patient er opereret  for 2 dage siden. Den smertestillende medicin er ordineret som injektion, men patienten har ikke længere så mange smerter. Det er nu tilstrækkeligt at give den smertestillende medicin som tabletter. 
• En patient er vant til at få smertestillende medicin for sin gigtlidelse. Nu har hun imidlertid kvalme og har svært ved at tage tabletterne. Problemet kan løses ved at give medicinen som suppositorier (stikpiller)

Præparatnavnet

Det kræver en særlig bevågenhed at læse og nedskrive præparatnavnet, da en del præparater hedder næsten det samme. Det kan selvsagt få katastrofale følger, hvis navnet skrives forkert i medicincardex/på medicinkort. Forkortelser af præparatnavne bør ikke forekomme. 

Eksempler på forveksling af navne

• Kodein -   Koffein
• Kinin   -    Kinidin 

Dosering

Lægen ordinerer, hvor meget medicin patienten/borgeren skal have. 

Nogle gange ordineres blot, hvor hvor mange gange i døgnet medicinen skal gives, andre gange gange også på hvilke tidspunkter.

Lægen kan anvende følgende betegnelser i sin ordination:

Mane - betyder at præparatet skal gives om morgenen, ca. kl. 8." 

Dette er side 77 fra "Lægemiddellære 2. UDGAVE", en bog til og for social- og sundhedsassistenter, skrevet af Inge Olsen, Bogen udkom i 2004, og er udgivet i samarbejde med Danmarks Apotekerforenings Kursusejendom A/S.

Jeg har et citat jeg gerne vil dele. Jeg har fået en kalender med et citat til hver dag i et helt år af min mentor. Det allerførste citat er "Et år giver 365 muligheder."

Jeg håber at du får en god weekend. 

Et okay indlæg med en fantastisk nyhed

 Du sidder alene hjemme med din ægtefælle og en ven, bare en hyggelig aften. Pludselig bliver dit hus swattet af politi, som tager al de dømmer som bevis på at du har begået en masse uhyrligheder. Det viser sig, at din eksforlovede og dennes kæreste har besluttet at tvinge dig i knæ. Og det er ikke kun dem. De sender mails ud til alle andre du har haft noget at gøre med, de fabrikerer bevismateriale, der ikke eksisterer, og din chef fyrer dig, og du bliver smidt ud af dit firma. Du er nu alene. Du er på den anden side af 50 år, og er det sådan, det skal ende? Bebrejdet og nedgjort af hele den vestlige verden? Du tager på, bliver fotograferet hver gang du er ude, og billederne kommer online hurtigere end du kan sige  "Vil du ikke godt lade være?" Du bliver sagsøgt, og det står på i 3 år.  Du er nu helt på skideren. 15 mennesker lægger sag an mod dig, og du er nødt til at have sager mod hver enkelt af dem. Men til sidst beslutter du dig for, at det er gået for langt. Du skiller dig af med alle stofferne og alkoholen i dit liv, begynder at spise sundt og træne. Arbejde igen. Du finder et nyt firma, som gerne vil ansætte sig. Du starter blidt ud. Nice and easy. Men alle ved, at der er en ildstorm på vej. Endelig sker det. Du skal vise hvad du er værd. Hvad du er i stand til. Du bliver hyret som støtte til en gruppe andre kunstnere. Det viser sig, at folk elsker hvad du har lavet i den tid, du har været væk. Du får en masse arbejde, men du er ikke længere en støtte. Du er den, der styrer showet. Og folk elsker det. Og så kommer nyheden. Du er blevet frifundet for ALLE anklager som de skanky ass hoes har sagsøgt dig for. Sagen har stået på i 4 år. Og nu - hvor du er på den anden side af 50 og har lavet en masse plader, taget en  masse skade, din krop har været udsat for meget, står du nu her. På scenen sammen med bandet og spiller sangene fra den seneste nye plade, der udkom d. 22. november 2024. Du ser 30 år yngre ud, din stemme lyder bedre, nu hvor du er clean, og du var den, der grinte til sidst. Hvordan  mon Marilyn Manson følte, da han stod i denne situation i sidste uge? 

Jeg havde engang en morfar ("havde du virkelig? Hvor fængslende, det er der ingen andre der har haft.") Han arbejdede som mejerist. Jeg blev lige pludselig interesseret i, hvad der foregik dengang. Dengang morfar var ung. Han arbejdede på Nyråd Mejeri. Nyråd er en lille bitte by (landsby?) omkring Vordingborg. Min mor voksede op der. Men min far arbejdede som mejerist, og det var en stilling, som faktisk blev set ned på dengang. Sært, ikke? Men, nu skal du høre. I gamle dage (det vil sige da min mor var barn. Min mor er født i 1950) var fløde, sødmælk og skummetmælk. Fløde var naturligvis det fineste. Skummede man det, fik man sødmælk. Men hvis man så skummede sødmælken, blev det til skummetmælk. Det vil sige, at der dengang ikke var noget letmælk og minimælk, men at skummetmælk gik ind og dækkede over det, vi i dag kalder letmælk. Jeg kan ikke lige huske hvad min mor forklarede mig om kærnemælk. Men min morfar var mejerist. I mit barndomshjem var der aldrig noget mælk, andet end til madlavning. Der er ikke nogen af os, der kan lide mælk. Men min morfar tog skridtet videre, og tænkte "Ost! Det er der, jeg vil lægge alle mine arbejdstimer de næste 10 år!" Så han begyndte at arbejde hos Buko. Og det var bare noget, han virkelig elskede. Min mor sagde, at de altid havde ost derhjemme. Hjemme hos os var ost også altid noget, vi bare havde. Hvis man åbnede vores køleskab, var der ost og leverpostej. Det var det, der var. Den grovhakkede fra Stryhn's. Jeg kunne bedre lide den finthakkede, eller franske, jeg kan ikke huske hvad den hedder. Jeg køber nogen gange en til René, men jeg er ikke selv så vil med det længere. René elsker ost. René er psykopat når det kommer til mad. Hvem spiser leverpostej med remoulade? René. Hvem spiser ost med pålægschokolade? René. Hvem spiser leverpostej med ost og dilddressing? René. Hvem spiser ost med dilddressing og sky?  René. En typisk tallerken med madder til René er 2 skiver rugbrød og 1 skive toastbrød. Han får som regel 1 skive rugbrød med ost og boysenbærmarmelade, og en halv skive toastbrød med ost og boysenbærmarmelade. Så får han 1 skive rugbrød og halv skive toastbrød med det vi her kalder "fancy skinke", men som er ganske almindelig kogt skinke fra Italien. Prosciutto? Noget i den retning. På det får han så en dilddressing, som koster 33 kroner for et glas, fordi den eneste anden dilddressing han kan lide, som er den fra Lidl, ikke kan fås mere. I hvert fald ikke i mange måneder. Den koster normalt 13 kroner, men nu bruger vi så 33 kr på samme mængde... Jeg bryder mig faktisk ikke om rugbrød. Eller toastbrød. Jeg bryder mig ikke om brød. Af og til kan jeg godt lide det der tyttebær (?) rugbrød fra Pågen. Og jeg kan godt lide makrelkræs, noget, som er kommet til mig sidste år. Da jeg var yngre spiste jeg meget makrel i tomat, men der var altid ben i det fucking lort. Her er det fuldstændigt blendet til døde, og så tænker jeg ikke over det. Så spiser jeg 3 af de skiver med makrel. Men hvis der er noget, jeg virkelig, virkelig foretrækker til morgenmad, er det frugt direkte fra køleskabet. Jeg lægger al frugt i køleskabet (undtagen bananer), og når jeg kommer og skal nyde det senere, er det bare så... Hvis jeg kun måtte spise frugt resten af mit liv, ville jeg være tilfreds. Men vi har jo et problem i kun at spise frugt. I går lavede jeg spaghetti med kødsauce. Det er første gang i år, jeg har lavet mad. Haha. Det smagte så dejligt, at jeg faktisk tror, at vi køber ind til at jeg kan lave mad selv i hele næste uge. Lige nu har vi et underskud på 1.200, og der skal ikke købes ind før tidligst fredag. Jeg skal ned og vaske på fredag. Jeg glæder mig faktisk lidt. Jeg har været bange for at gå ud i meget, meget lang tid, men jeg føler lidt, at det er på tide nu, og vaskeriet ligger jo lige rundt om hjørnet. Birgitte kommer og hjælper mig. René er dog hjemme, hvis der sker noget. Så kan vi lige ringe til ham. Det er meget rart. 

Jeg havde egentlig planlagt hvad mine lommepenge i næste måned skulle gå til. Jeg ville købe et kabel som var langt nok, så min nye, fancy telefon kan virke. Jeg ville også købe nogle computerhøjttalere, sportsbh'er og en ny pakke med henna. Men jeg vakler lidt. Teknisk set behøver jeg ikke at sætte telefonen til, fordi den er købt til pynt. Vi har allerede en masse højttalere, jeg kan tage en af dem, eller bruge min tablet, hvis jeg skal bruge noget med lyd. Jeg har bh'er, og hvis jeg håndvasker dem, har jeg altid en eller to rene. Og ja, jeg elsker fregner, de klæder mig og jeg vil helst ikke leve uden.  Men jeg behøver ikke fregner i februar måned. For mit hår er ude af kontrol. Jeg vasker det, og det får lov at lufttørre. Det ser skidegodt ud. Men i det sekund jeg rører det, bliver det til en løvemanke, stor, voldsom, ingen form, bare en stor bunke hår på mit hoved. Jeg har altid håret sat op når jeg sover. Jeg har en hårklemme i, som jeg sætte oppe på issen, for at holde håret samlet uden mulighed for at blive uglet og frizzy. Men jeg kan sagtens stå op, rede håret igennem uden knuder (skal helst bruge vand, dog, fordi ellers gør det lidt ondt), men alle mine krøller er væk. De er der når håret er vasket men hvis jeg tænker på at sætte håret op - eller at rede det mens håret er tørt - så er det noget værre hø. Så jeg tror faktisk, at jeg hellere vil  bruge mine februar-lommepenge på en frisør denne gang. Og jeg ved godt, at jeg ikke kan komme ned til en frisør, men jeg har tilgivet hende, som var her sidst, så jeg får hende til at komme her igen. 

Og, som en sidenote: Jeg har indset, at jeg i mange år har vandret rundt på denne jord og tænkt at en totebag var en toadbag. Tudsetaske. Haha. Jeg undskylder, hvis jeg har lavet den lort herinde et par gange i forbindelse med julen og julegaverne til René. 

Glædelig tirsdag, y'all!

Sms fra Satan

 Findes der mon noget bedre end at få denne række sms'er lige inden man skal i seng? Det tror jeg ikke. 

Hvad I ikke ved, er at Satan har skrevet dette. Jeg kender Satan personligt. Han og hans forældre flygtede fra Iran da han var 8 år. Det må have været i 1986. Så Satan er ikke så gammel endda. Det er ikke altid nemt at være venner med Satan. Fordi af og til glemmer han, hvad hans religion er, og hvem han er. Og så beder han mig om at undersøge det. Men hvis jeg snakker om noget andet end satanisme, som f.eks. kristendom eller islam, lukker han ned og nægter at høre det. Jeg er træt.

Page 77

 (...) "lige nok til at have med Cushie at gøre, når de var ene med hende, men de fleste ønskede ikke at blive set, når de viste deres følelser for hende. Garp var ligeglad, så Cushie. Han holdt hende fast i hånden. Naturligvis var de vokset op sammen, men hun syntes ikke at de var særlig gode eller nære venner. I det mindste, tænkte Cushie, hvis Garp ønsker, hvad de andre ønsker, er han ikke bange for at vise, at han ønsker det. Det gjorde at Cushie kunne lide ham.

- Jeg troede, at du skulle være bryder, sagde Cushie til Garp.

- Jeg er bryder, sagde Garp, og jeg skal være forfatter

-  Og du skal giftes med Helen Holm, drillede Cushie ham.

- Måske, sagde Garp. Hans hånd blev lidt slap i hendes. Cushie vidste at dette var endnu et af hans humørforladte emner - Helen Holm og at hun skulle passe på.

En flok Steeringdrenge kom op ad flodstien mod dem. De gik forbi, og en af dem råbte tilbage: - Hvad er det, du roder dig ind i, Garp?

Cushie trykkede hans hånd. - Du skal ikke lade dem drille dig, sagde hun. 

- De driller mig ikke, sagde Garp.

-Hvad vil du skrive om? spurgte Cushie. 

- Det ved jeg ikke, sagde Garp.

Han vidste ikke engang, om han skulle på universitetet. Der var nogle universiteter og colleges i Midtvesten, der havde været irriteret i hans brydertalent, og Ernie Holm havde skrevet nogle anbefalinger. To steder havde de bedt om at se ham, og Garp havde besøgt dem. I bryderrummene havde han ikke så meget følt sig udkonkurreret som ud-ønsket. Bryderne på stedet syntes at være mere opsat på at vinde over ham, end at han var på at vinde over dem. Men ét sted havde man givet ham et forsigtigt tilbud - lidt penge og ingen løfter udover det første år. Det var pænt nok, når man tog i betragtning, at han var fra New England. Men Ernie havde allerede sagt til ham: - Det er en anden sport derude, min dreng. Du har godt nok evnerne - og hvis jeg selv skal sige det, har du fået en god træning. Men du har ikke haft hård konkurrence. Og du skal virkelig være vild med det, Garp. Du skal virkelig være interesseret. 

Og da han havde spurgt Tinch, hvor han skulle gå i skole med henblik på sine skriverier, var Tinch i typisk vildrede. - Et g-g-godt sted, velsagtens, sagde han. - Men hvis du skal skr-skrive, sagde Tinch, - kan d-d-du så ikke g-g-gøre det hvor som helst?

- Du har en pæn krop, hviskede Cushie Percy til Garp, og han trykkede hendes hånd til svar.

- Det har du også, sagde han ærligt nok. Faktisk havde hun en absurd krop. Lille, men helt udsprunget, en kompakt blomst. Hendes navn "(....)

Dette er side 77 fra "Verden ifølge Garp, skrevet af John Irving og udgivet i Danmark i 1985. Min kopi af bogen er en paperback, som jeg har fået af min farfar. Bogen er også filmatiseret med skuespillere som Robbin Williams.

Koreanske tv-serier og hjertesorg

 Lad os lige få en rar og nede på jorden snak. Jeg har fundet ud af, at Sydkorea laver fantastiske serier. Jeg har f.eks. lige set "GyeongSeong Creature" på Netflix. Den er fantastisk, selvom jeg var nødt til at se den med engelsk tale. Men jeg kunne rigtig godt lide den, jeg syntes at den havde alt, hvad en god tv-serie skal indeholde. Simpel romantik, gys, thriller, kriminalitet, action og smukke asiatiske mennesker. Jeg er vild med den serie. Der er vist 2 sæsoner oppe lige nu, og jeg kunne godt tænke mig en mere. Men mon det er noget, der kommer til at ske?

I forgårs startede vi på "Killing Eve" (fantastisk serie også, i øvrigt, indtil videre. Vi er dem der bingewatcher alt, så her om et par dage har vi fået set alle 4 sæsoner), men før det så vi endnu en Sydkoreansk serie kaldet "Behind Your Touch". Halvt inde i første afsnit, sagde jeg til René, at han nok ville komme til at se den alene. Den var lige lovligt "for koreansk" til mig. Men jeg blev hængende. Det er vitterligt spild af tid med den serie, den er så sær og... irriterende. Men mens vi så den, naturligvis med engelsk tale, lagde jeg mærke til, hvordan kvinderne snakkede. Det gjorde de ikke i den anden serie. Jeg mener; klart, det er ikke de samme skuespillere, der har lagt stemme til. Men hvis man rent faktisk lytter til kvinderne snakke, så er der utrolig meget... hvad er ordet... stønneri? Det er som om de altid er ekstra koncentrerede om at lægge et let touch af luft efter hver sætning. Jeg forstår det simpelthen ikke. Det er også meget anderledes at alle de unge, mandlige skuespillere i denne serie mere eller mindre er ens. Og der stort set ikke er nogle unge, kvindelige skuespillere, men dem, der er, kan man sagtens adskille fra hinanden. Og hvad er det for et plot? Hvem har siddet derhjemme og haft sig en ordenlig koger, og kommet på ideen om at en dyrlæge rører ved en kos røv en aften hvor hun er ude for at se til den, og i samme sekund, hun gør det, slår en meteor ned i stalden og hun bliver synsk! Men hun kan kun se folks gerninger hvis hun rører ved deres numser, og hendes hænder skal behandles yderst delikat fordi så kan hun bedre se dyrs oplevelser såvel som menneskers? Jeg hader at jeg har brugt så lang tid på den serie, men når man alligevel bare sidder og spiser og snakker, føles det ikke som så lang tid. 

Der er noget, som jeg har tænkt på i et stykke tid. Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt det før. Men da jeg boede hjemme, gik jeg på HTX. Min nabo gik i min parallelklasse og en aften holdt han en fest. Jeg var, nærmest obligatorisk, inviteret med. Jeg havde haft et big time crush på en af de drengebørn der gik i min parallelklasse, men jeg led bare i stilhed. Til den fest blev jeg vitterligt megafuld, og han fulgte mig hjem. Vi havde "sexual relations" og da jeg vågnede om morgenen, kunne jeg ikke huske en skid, andet at jeg ikke kunne lide at få blowjobs, og at jeg havde sagt til ham flere gange, at jeg drømt om det længe. Så senere på dagen (det var en lørdag) ringede jeg til ham. Jeg spurgte ham, om vi skulle være kærester. Han sagde at han godt kunne lide mig, men at det ikke var på den måde. Da vi kom i skole mandag morgen, stod han og hang op ad væggen sammen med en af pigerne i hans klasse, som jeg absolut ikke kunne fordrage. Men det mærkelige var... Jeg havde aldrig set dem så meget som se på hinanden, og nu stod de der og holdt om hinanden som om de havde været kærester i 20 år. I stedet for at sige til hende at han havde været hjemme hos mig i weekenden, sagde jeg ikke noget. For hun kunne ikke lide mig. Jeg var for... sær, vil jeg tro. Jeg passede ikke ind det miljø. Jeg passede ikke rigtigt ind nogen steder,  men jeg har altid haft det fint med det.

René og jeg blev gift i 2007, hvilket giver os et ægteskab der har varet i 17 år (indtil videre), og hvis vi begge eksisterer i levende live, og tæller i år med, selvom det først er i november, så har vi sølvbryllup om 8 år. 8 fucking år. Jeg kan huske det hele. Alle de 17 år, der er gået. De ting, de er der stadig. Alt andet i min hjerne er fried, men jeg husker 17 år som om der er gået måske et par måneder. Alle de gode ting, alle de lykkelige ting, alle vores problemer, skænderier, gaslights, alle vores øjeblikke hvor vi er alene i verden, og det hele er en drøm for bare os to. Alle de stjålne kys, alle de gange vi har snakket lort om folk vi kender (og dem vi ikke gør), og bondet over ting, som vi begge har prøvet. Alle de film, vi har set. Alle de serier, vi har set. Jeg kan huske den ringetone han havde på sin Nokia 3310 og det cover, han havde valgt til den. Da han gik væk fra 3310'eren, beholdt han ringetonen. "What's In It For Me" af Amy Diamond. Den første film vi så sammen var "Little Nicky". Jeg tror ikke, at vi har en fælles yndlings-top of the line skuespiller, men vi er begge to vilde med Lady Gaga. Der er vitterligt gået 17 år. Plus, skal man lige tænke over, at der gik 6 år før det. Han er den bedste. Men han er begyndt at blive ekstremt vred ret ofte. Det er noget han har fra sin far, og jeg tænker ofte over "er dette alt det besvær værd?" Men det må det være, fordi jeg bliver ved med at komme frem til, at jeg virkelig, virkelig elsker ham og ikke kan undvære ham. 

Der er nogen, der har trykket på "ON" knappen på Bella, og hun farer rundt som en skoldet skid. Haha. Jeg har fundet nogle forskellige bøger frem til min "page 77"-æra, og de ligger og venter på at blive skrevet ind. Jeg vil ikke indsætte for mange ad gangen, altså uploads, fordi jeg hader udseendet af flere uploads på én dag. Men senere på ugen smider jeg nok et op :)

Hav en dejlig dag. Og glem ikke den skindbare sandhed: Du er det værd.