Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 16. januar 2025

Koreanske tv-serier og hjertesorg

 Lad os lige få en rar og nede på jorden snak. Jeg har fundet ud af, at Sydkorea laver fantastiske serier. Jeg har f.eks. lige set "GyeongSeong Creature" på Netflix. Den er fantastisk, selvom jeg var nødt til at se den med engelsk tale. Men jeg kunne rigtig godt lide den, jeg syntes at den havde alt, hvad en god tv-serie skal indeholde. Simpel romantik, gys, thriller, kriminalitet, action og smukke asiatiske mennesker. Jeg er vild med den serie. Der er vist 2 sæsoner oppe lige nu, og jeg kunne godt tænke mig en mere. Men mon det er noget, der kommer til at ske?

I forgårs startede vi på "Killing Eve" (fantastisk serie også, i øvrigt, indtil videre. Vi er dem der bingewatcher alt, så her om et par dage har vi fået set alle 4 sæsoner), men før det så vi endnu en Sydkoreansk serie kaldet "Behind Your Touch". Halvt inde i første afsnit, sagde jeg til René, at han nok ville komme til at se den alene. Den var lige lovligt "for koreansk" til mig. Men jeg blev hængende. Det er vitterligt spild af tid med den serie, den er så sær og... irriterende. Men mens vi så den, naturligvis med engelsk tale, lagde jeg mærke til, hvordan kvinderne snakkede. Det gjorde de ikke i den anden serie. Jeg mener; klart, det er ikke de samme skuespillere, der har lagt stemme til. Men hvis man rent faktisk lytter til kvinderne snakke, så er der utrolig meget... hvad er ordet... stønneri? Det er som om de altid er ekstra koncentrerede om at lægge et let touch af luft efter hver sætning. Jeg forstår det simpelthen ikke. Det er også meget anderledes at alle de unge, mandlige skuespillere i denne serie mere eller mindre er ens. Og der stort set ikke er nogle unge, kvindelige skuespillere, men dem, der er, kan man sagtens adskille fra hinanden. Og hvad er det for et plot? Hvem har siddet derhjemme og haft sig en ordenlig koger, og kommet på ideen om at en dyrlæge rører ved en kos røv en aften hvor hun er ude for at se til den, og i samme sekund, hun gør det, slår en meteor ned i stalden og hun bliver synsk! Men hun kan kun se folks gerninger hvis hun rører ved deres numser, og hendes hænder skal behandles yderst delikat fordi så kan hun bedre se dyrs oplevelser såvel som menneskers? Jeg hader at jeg har brugt så lang tid på den serie, men når man alligevel bare sidder og spiser og snakker, føles det ikke som så lang tid. 

Der er noget, som jeg har tænkt på i et stykke tid. Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt det før. Men da jeg boede hjemme, gik jeg på HTX. Min nabo gik i min parallelklasse og en aften holdt han en fest. Jeg var, nærmest obligatorisk, inviteret med. Jeg havde haft et big time crush på en af de drengebørn der gik i min parallelklasse, men jeg led bare i stilhed. Til den fest blev jeg vitterligt megafuld, og han fulgte mig hjem. Vi havde "sexual relations" og da jeg vågnede om morgenen, kunne jeg ikke huske en skid, andet at jeg ikke kunne lide at få blowjobs, og at jeg havde sagt til ham flere gange, at jeg drømt om det længe. Så senere på dagen (det var en lørdag) ringede jeg til ham. Jeg spurgte ham, om vi skulle være kærester. Han sagde at han godt kunne lide mig, men at det ikke var på den måde. Da vi kom i skole mandag morgen, stod han og hang op ad væggen sammen med en af pigerne i hans klasse, som jeg absolut ikke kunne fordrage. Men det mærkelige var... Jeg havde aldrig set dem så meget som se på hinanden, og nu stod de der og holdt om hinanden som om de havde været kærester i 20 år. I stedet for at sige til hende at han havde været hjemme hos mig i weekenden, sagde jeg ikke noget. For hun kunne ikke lide mig. Jeg var for... sær, vil jeg tro. Jeg passede ikke ind det miljø. Jeg passede ikke rigtigt ind nogen steder,  men jeg har altid haft det fint med det.

René og jeg blev gift i 2007, hvilket giver os et ægteskab der har varet i 17 år (indtil videre), og hvis vi begge eksisterer i levende live, og tæller i år med, selvom det først er i november, så har vi sølvbryllup om 8 år. 8 fucking år. Jeg kan huske det hele. Alle de 17 år, der er gået. De ting, de er der stadig. Alt andet i min hjerne er fried, men jeg husker 17 år som om der er gået måske et par måneder. Alle de gode ting, alle de lykkelige ting, alle vores problemer, skænderier, gaslights, alle vores øjeblikke hvor vi er alene i verden, og det hele er en drøm for bare os to. Alle de stjålne kys, alle de gange vi har snakket lort om folk vi kender (og dem vi ikke gør), og bondet over ting, som vi begge har prøvet. Alle de film, vi har set. Alle de serier, vi har set. Jeg kan huske den ringetone han havde på sin Nokia 3310 og det cover, han havde valgt til den. Da han gik væk fra 3310'eren, beholdt han ringetonen. "What's In It For Me" af Amy Diamond. Den første film vi så sammen var "Little Nicky". Jeg tror ikke, at vi har en fælles yndlings-top of the line skuespiller, men vi er begge to vilde med Lady Gaga. Der er vitterligt gået 17 år. Plus, skal man lige tænke over, at der gik 6 år før det. Han er den bedste. Men han er begyndt at blive ekstremt vred ret ofte. Det er noget han har fra sin far, og jeg tænker ofte over "er dette alt det besvær værd?" Men det må det være, fordi jeg bliver ved med at komme frem til, at jeg virkelig, virkelig elsker ham og ikke kan undvære ham. 

Der er nogen, der har trykket på "ON" knappen på Bella, og hun farer rundt som en skoldet skid. Haha. Jeg har fundet nogle forskellige bøger frem til min "page 77"-æra, og de ligger og venter på at blive skrevet ind. Jeg vil ikke indsætte for mange ad gangen, altså uploads, fordi jeg hader udseendet af flere uploads på én dag. Men senere på ugen smider jeg nok et op :)

Hav en dejlig dag. Og glem ikke den skindbare sandhed: Du er det værd.

tirsdag den 31. december 2024

Page 77

 "... forfattere, navnlig inden for frimurertraditionen, der betragter tempelridderne som de mystiske mestre og indviede, der vogtede over en hemmelig lærdom, der oversteg selve kristendommen.

Men uanset hvilket udgangspunkt den enkelte forfatter har, er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved tempelriddernes heltemod og nidkærhed eller ved det bidrag, de har ydet til historien. Der er heller ingen tvivl om at deres orden er en af de mest strålende og gådefulde institutioner i den vestlige kulturs annaler. Ingen beretning om korstogene, eller for den for den sags skyld om Europa i 1100- og 1200-tallet, kan undlade at omtale tempelridderne. Da de var på deres højeste, var de den stærkeste og mest indflydelsesrige organisation i hele den kristne verden, måske lige med undtagelse af selve pavemagten.

Og alligevel står visse nagende spørgsmål tilbage. Hvem og hvad var tempelridderne? Var de kun det, de så ud til at være, eller var var de noget andet? Var de bare jævne soldater, som man  senere hæftede en aura af legende og mystik på? Og i så fald, hvorfor? Eller var der faktisk et ægte mysterium i forbindelse med dem? Kunne  der have været et eller andet grundlag for de senere  broderinger på disse myter?

Vi betragtede først  de anerkendte beretninger om tempelridderne - de beretninger, der stammede fra respekterede og ansvarsbevidste historikere. På næsten alle punkter rejste disse beretninger flere spørgsmål end de besvarede. De brød ikke alene sammen under nøjere undersøgelse, men tydede også på en eller anden form for "tilsløring". Vi kunne ikke gøre os fri af den mistanke, at man med vilje havde skjult et eller andet og lavet en slags "dækhistorie", som senere historikere simpelt hen havde gentaget.


Tempelridderne - den ortodokse beretning

Så vidt man ved, stammer de første historiske oplysninger om tempelridderne fra en fransk historiker, Guillaume de Tyra, der  skrev mellem 1175 og 1185. Det var, da korstogene var på deres højeste, og de vestlige hære allerede havde erobret Det Hellige Land og etableret Kongeriget Jerusalem - eller, som tempelridderne selv kaldte det, "Outremer" - landet på den anden side af..."

Dette var alt hvad der står på side 77 i bogen "Helligt blod, hellig gral", forfattet af Michael Baigent, Richard Leigh & Henry Lincoln. Bogen blev udgivet i 1982.

Men nu er det jo nytårsaftensdag. Jeg har ikke fået skrevet meget i år. Jeg synes at 2024 er fløjet forbi som... Ja. Jeg vågnede op 1. januar 2024, blinkede et par gange, og nu er det 31. december 2024. Og det var det samme. De sidste to år har været ét ekstremt kort år, hvor jeg konstant er en måned bagud. Og jeg mener mindst en måned. Da vi var i oktober måned, var jeg stadig i tvivl om det var august eller september. Og når jeg kom i tanke om at det var ingen af delene... You know, I'm feeling old. Men at sidde her, på min stol og kan læse at jeg har fået  afslag på min ansøgning om en handicapbolig fordi min kat har for mange papkasser, så kan jeg ikke lade være med at grine. Mit hår er stort, viltert og gråt, og det vil absolut ikke se ud som jeg gerne vil have. Smerter steder jeg aldrig har hørt om. Men jeg har det godt. Jeg ved ikke hvordan jeg reelt har det, men jeg føler mig bedre tilpas i mig selv end jeg har gjort i lang tid. 

Er der nogen, der har fået lyttet til det nye Marilyn Manson album? Det er ret cool, ikke? Der er også et Dorothy album på vej, som jeg tror er virkelig godt!

Anyways - hav et dejligt nytår. I know I will! Det håber jeg da i hvert fald ;)

lørdag den 14. december 2024

Page 77

 Jeg vil prøve noget. Jeg har tænkt mig at citere side 77 af alle mine bøger, bare sådan engang imellem. Jeg har valgt det tal, fordi tallet 7 altid har været mit yndlingstal. Der er ingen grund til det. Det ligger godt i hovedet, det er pænt at se på, og ja. Det er bare 7 thumbs up! Dette indlæg er det første, der kommer af den slags. Jeg vil gerne sige, at ikke alle mine bøger er gode, men jeg har besluttet mig for at være ligeglad.

"... do not adhere are given non of the currency of reverence. They are, in fact, denigrated and despised by the people.This sometimes culminates in a sickening ritual, practiced mostly by the muslims, called honor killings. 

        Honor killings are when a female (there are a decent number of instanced of males being killed in honor killings, but it's not nearly so widespread) is murdered by her family for dishonoring the code of their religion (I say religion, rather than society or culture, which is what the political correctness people have me say, because honor killings seems to have started to transcend culture. Even here in the US, honor killings seem to have started taking place.). According to a leading website on honor killings "over 5.000 women and girls are killed every year by family members in so-called honor killings, according to the UN.  These crimes occur where cultures believe that a woman's unsanctioned sexual behavior brings such shame on the family that any female accused or suspected must be murdered.Reasons for these murders can be as trivial as talking to a man, or as innocent as suffering rape."

        What a man, other than a violent sociopathic, would murder his own daughter because she was raped? A religious one. 

        Religions have codes, and if one doesn't adhere to those codes, one will seem dishonorable. And apparantly, for 5.000 families each year, the loss of a daughter seems a small price to pay to avoid the loss of honor. 

        So, when a politician or a commentator gets on the airwaves and starts weeping and wailing that honor is dead..."


Så, dette er side 77 i "The Douchebag Bible", skrevet af TJ Kirk, eller hans YouTubenavn, "The Amazing Atheist".

onsdag den 11. december 2024

Black Friday haul!

 Hej! Er det mon ugen efter Black Friday? YEP! Jeg havde så mange spændende ting på listen. Men som en eller anden tosse, er jeg gået all in for notesbøger. Jeg viser min totalt flotte samling af Black Friday haul:

Dette er min nye kalender for 2025. Jeg synes at den er ekstremt elegant, og jeg køber nok  mine kalendere på Amazon fremover.
Jeg har notesbøger i mange farver, men ingen gule. Så jeg valgte denne gule, sennepsagtige farve.
Dette er en lille, smart notesbøger med 5 "kapitler", eller 4 faneblade. Love is so much.
Kuglepenne, som rent faktisk virker. Dette er en 10-pak, men hver kuglepen har rød, blå, grøn og sort farve, man kan bare skifte imellem dem.

En lille smart taske er også noget, man behøver at have. Hvordan skal jeg ellers se cool ud? Truth be told, er jeg stadig glad for både min Jeffree Star taske (den røde der var fremme for nogle år tilbage i forbindelse med valentins dag) og den lille søde faux-leather bat-taske med vinger, som der var i en mysterybox i forbindelse med halloween.
En notesbog mere, jeg mener, hvem kan få for mange notesbøger? Just asking for a friend.

I needed to have this. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde bruger det, eftersom der kun kan sidde 22 billeder i.

Naturligvis har jeg købt mange andre ting. Men de er en del af  gave-crewet, så jeg kan ikke bare sidde og lukke ud hvad jeg har købt. Okay, René følger ikke med. Jeg har købt en rygsæk og 2 toads i samme "decour" som alle de andre Disney ting her. Derudover får han en rullemadras til sin seng, som skulle virke nedkølende. Renés gave til mig (ja, jeg har selv bestemt hvad det skulle være) er 3 bh'er og et superfluffy tæppe med samme tema som resten. Bella for en ny kradsebænk. Astrid får en bog, en øjenskyggeprimer, em øjenskyggepalette samt en hårbøjle og scrunchie fra Harry Potter. Hamid har fået et gavekort til imusic, så vi kan se "Grimm" sammen, og Katja og hendes mand får to fotoalbums fyldt op med billeder af deres datter. Mine forældre får hver deres gave. Min mor får 3 LED-bloklys, og min far får nogle brændte mandler, jeg selv har lavet. Han er imod gaver. Så jeg spiser ham af med noget, jeg selv har lavet. Hehe. Mon der er flere, der er på gavelisten i år? Jeg synes at det er dejligt at det er jul, selvom et juletræ er et no-go. Men jeg modtog en reklame fra Omlet her for nogle dage siden, og de sælger nu kattetræer med lys i. Da jeg så det, tænkte jeg "Det er det tætteste vi kommer på jul resten af vores liv". 

Jeg er altså ved at få dannet et godt bånd til min lille mis-ling. Hun er begyndt at ligge sammen med mig nogle gange, hvis jeg ligger i sengen og ser fjernsyn, og hun accepterer at blive nusset. Det er ikke sådan, at hun sover på min mave, eller ligger og ser fjernsyn med hovedet på min skulder, som hun gør ovre hos René. I betragtning af, at han altid er efter hende, er det utroligt at hun overhovedet gider ham. Jeg prøver ligesom at træne hende med belønning, når hun hører efter hvad man siger, hvor René 4 ud af 5 gange får 5 føl på tværs og råber og skriger af hende. Af og til angriber hun ham. Så taler han ikke til hende i 2-3 dage. Jeg har prøvet at forklare ham, at det gør ikke, at hun forstår at hun har gjort noget forkert. Det virker mere som om at hun bliver trist og indelukket indtil han snakker til hende igen. Jeg tager mig ekstra af hende i den tid. Alligevel kalder han mig for en dårlig kattemor. Hm. Hun er dog en dejlig lille mis-pige. Eller panterpige. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at hun er en bombaykat. Det er så tydeligt! Like... OMG!


mandag den 18. november 2024

Dette er mit indlæg nummer 3.001!

 ... Og jeg startede denne blog tilbage i 2009, i september, hvis jeg ikke tager meget fejl. Det er faktisk meget sjovt, fordi dengang var det ikke noget problem at komme op på over 1.000 views på et enkelt indlæg - nu skal jeg være heldig hvis jeg får over 15. Haha. Det indlæg, jeg uploadede sidst, har 8 visninger. Og det er fra d. 5. november. Can't help but laugh. Men om det er mig, der er begyndt at lave bæ-inspirerede indlæg, eller om det er fordi jeg ikke laver vlogs... Det er nok lidt en blanding af begge dele. 

Nå. Men hvad har jeg at sige i dag? Jeg har opdaget, at der kommer en Maleficent 3. Og det gør mig overdrevet glad. Jeg ELSKER Angelina. KYS til stort set alle hendes film. Men specielt Maleficent er virkelig gode.

Jeg har fået set "House of Gucci", og den var lang. Vi snakker 2 timer og 30 minutter lang. Jeg er sikker på, at de har skåret en masse fra, men damn der er mange detaljer med. Det føles en smule som om, de har taget hele historien og virkelig bare presset appelsinen, så den nærmest mere fremstår som en dokumentar. Men alle spillede godt - også Jared Leto, som jeg normalt ikke er glad for. 

Jeg har også fået set "The House Jack Built", som er en virkelig, virkelig bizar, mystisk, god, anderledes og surrealistisk film. Matt Dillon spiller godt i denne film. Og Sofie Gråbøl er med... Men det er jo så også en Lars Von Trier film. Jeg har aldrig set noget af hans før. Normalt, når man ser mange ting af den samme instruktør, vil man begynde at kunne genkende stilen. Burton er Tarantino er dem jeg lige kan komme i tanke om, som jeg har set meget af. Burton laver supermange film, som er ekstremt fede. Han benytter ofte Johnny Depp og Helena Bonham Carter, fordi de spiller godt sammen. Som f.eks. i alle de tusindvis af Adam Sandler film, der er lavet - i størstedelen af dem, har indspillet, er den kvindelige, romantiske hovedperson spillet af hans go to gal: Drew Barrymore. Min absolut yndlings er The Wedding Singer, og jeg tror, at jeg skal se den i dag! Det fik jeg sgu lige lyst til!

Om en times tid (1 time og 20 minutter) kommer min kommunale rådgiver. Vi skal snakke om, hvorvidt jeg kan kvalificere mig til en handicapbolig. Og vi skal snakke om min rollator. Så nu vil jeg gå ud og koge nogle æg, så jeg kan spise lækre æggemadder til morgenmad. Jeg kan love jer for, at de har noget fantastisk hvedesandwichbrød i Lidl. Sådan en skive med et tyndt lag Lätta og et hårkogt æg... Mmm... René skal have både mayonnaise og salt og peber på, men det er for meget til mig. Måske skal jeg koge flere æg, så jeg kan lave æggesalat senere? Yes. Det vil jeg gøre. 

Dette er, hvad der står i mit indlæg nummer 3001. Wauw. What a show! Hav den bedste uge, du kan få, og husk at lade være med at spilde dit liv. Jeg ved ikke hvorfor jeg skrev det. Nogen har nok haft et bedre citat at slutte af med. Ikke mig. Næh, jeg foretrækker at skrive noget virkelig cringeworthy. WELCOME TO MY BLOG (or... welcome to my space here on the internet?)

tirsdag den 5. november 2024

Updates!

Af og til får man købt noget, som er virkelig tåbeligt. Jeg har købt "House of Gucci", som jeg har glædet mig til at se. Og så har jeg købt den version, som jeg ikke kan se på mit eksterne drev. Yes. Men fordi jeg allerede havde pillet folien af, sagde René, at jeg bare kunne købe en ny. Så det har jeg gjort. Og nu, hvor jeg sidder her, bliver jeg helt i tvivl om det er en dansk version eller en svensk, for denne gang købte jeg den hos CDON. Men okay. Jeg har fået en kvittering. Jeg kan tjekke. Okay. Den er svensk. Jeg er en tåbe. Men der er engelsk tale og danske tekster. Så skal det nok gå!

Jeg har købt en anden film også, men den er der ingen problemer med. Det er "The House Jack Built". Jeg har ville se den film i årevis efterhånden, og jeg glæder mig til at se den. Jeg håber at det bliver i morgen. Den kom i dag, men René gad ikke at se den i dag, og det er sådan set en, jeg har købt til ham. 

Er der nogen andre, udover mig, som er virkelig trætte af YouTube? Jeg elsker normalt at se YouTube, jeg kan godt lide den måde man kan lære ting på. Ting, man ikke vidste. Eller få bekræftet ting man godt vidste ikke var rigtige. Men hvorfor skal alle videoer være 1 time eller mere? Hvad er der sket med videoerne der bare varede en halv time? Det er fint nok, når det er et emne man virkelig er interesseret i, men i dag, f.eks., er der INTET på YouTube, som jeg gider at se, som varer under 1 time. Og så er det, jeg begynder at blive utålmodig. 

I morges faldt jeg igen, fandeme, mens jeg var på vej i seng. Jeg havde været oppe i nogle timer, og var blevet træt igen. Så jeg ville gå i seng igen. Mens jeg lige rettede mit sengetøj, faldt jeg. Så René måtte ringe efter nogle der kunne komme og løfte mig op. Så jeg kom op at sidde på sengen, og fik sovet nogle flere timer. Dejligt nok. Men jeg har haft myoklonier hele dagen, hvilket jo også var af den årsag, jeg faldt i morges. 

Inde på Amazon Prime er der en serie, der hedder "My Lady Jane", og det er den bedste serie jeg har set længe. Det er en komplet omskrivning af historien omkring Jane Seymour, dronning Mary og dronning  Elizabeth I. Ja, og sådan set Kong Edward 5. Jeg synes at det er den bedste serie jeg har set længe, og hende, der spiller Jane, og ham, der spiller Guildfort (tror at det staves sådan) er et meget godt par. Der er bare den bedste kemi imellem dem, det virker næsten som de rent faktisk er erotisk tiltrukket af hinanden. Og den måde, de i starten nægter hinanden... I love that shit!

"Hellbound" på Netflix er også en serie, som virkelig rørte mig. Jeg syntes at den var megafed. Jeg smider den ind på min Netflix-recomend liste. 

Og Nedtælling til Marilyn Mansons nye album. Udkommer d. 22/11. Jeg kan umuligt være den eneste der er spændt AF. I love that guy. Jeg kan godt lide den vej, de tre nye videoer har taget. Klokken er 21 nu, og jeg bliver nødt til at gå i seng snart, fordi myoklonierne bliver ved, og jeg er træt af at tabe eller vælte alting. 

Forhåbentlig bliver det bedre i morgen!

fredag den 25. oktober 2024

Meget spændende indhold

 I am not even gonna lie. Jeg ønsker mig desperat at blive en hexenbeast. De er så cool. Fra serien "Grimm". Så godt. 

Jamen, i går havde jeg Katja og Astrid ovre for at bage. Vi bagte supermange forskellige ting, og det var sjovt. Det var svært for mig, fordi jeg er vant til at bage selv, og Katja og Astrid fuckede med min vægt så vi fik målene forkert og alt muligt. Men vi havde det hyggeligt, og det er vigtigst. Hun er ved at blive lidt sassy af en pige, der stadig er et halvt år fra at fylde 7 år. Men vi kan lide det!

Jeg er gået i gang med at planlægge julegaveindkøb. Jeg er ret overbevist om, at jeg har ramt rigtigt på alle dem, jeg har valgt, bortset fra Renés gave. Jeg ved ikke hvad jeg skal købe til ham.

Jeg er også endelig kommet i gang med Astrids bog, og hvis jeg skal holde mig til Katjas "directions", burde jeg kunne være færdig inden jul, og så kan hun få den i julegave, sammen med den ting, vi vælger at købe til hende.

Jeg har et liv i helvede for tiden. Jeg ved aldrig hvad klokken er, jeg ved aldrig hvad dag det er, og jeg kan ikke huske aftaler, jeg har lavet. Jeg har sådan lidt byttet om på dag og nat, så når René vækker mig og siger "klokken er 8", tror jeg at det er om morgenen. Konstant træthed. Jeg mener virkelig intens træthed. Jeg falder i søvn på toilettet, mens jeg sidder foran min computer og endda når jeg laver mad. Det er derfor vi er gået over til færdigretter fra Netto i stedet for. De har en linje, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men de har forskellige ting. I går spiste René boller i karry, og jeg spiste pasta cabonara. Vi har også smagt spagball'en, som også er god, og ris med kylling i rød karrysauce med grøntsager. Deres stegte nudler er ikke så gode, men deres stegte ris er virkelig gode. Vi skal have det i dag. Stegte ris med kylling og grøntsager. Der står at det japansk inspireret. Idc, I love it.