Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 31. oktober 2016

FAIL! Og indkøb!

I have failed as a human being. Jeg har glemt at putte Egekilde med citrus på min indkøbsseddel til vareleveringen i morgen. Nu skal jeg sidde på vores bryllupsdag UDEN danskvand?! My GOD no! Hov, klokken er næsten halv ti! Jeg har glemt at lave aftensmad! Det er fordi René sover og ikke minder mig om det! Irriterende. Jeg havde planlagt lasagnette (den fra Knorr), men ... Vi har også andre ting. F.eks. står der noget ris-værk i køleskabet fra i går aftes.

René er netop vågnet, og han sidder og ser en kanal på Youtube, som ejes af en træ-arbejder, hvis arbejde han virkelig nyder. Ham, som har kanalen, Mark, og hans hustru, Nicole, har en søn. De har to børn, men vi var sådan lidt med "fra starten", faktisk. Og nu, nu har jeg lige vendt mig om og kigget på skærmen, fordi jeg tænkte "Det kan da ikke være deres knægt, der er blevet så stor allerede", og hvad sker der? Jeg sidder og fucking FLÆBER! Hvorfor?! Jeg forstår det ikke! Jeg hader at græde over det, men at se forældre med deres børn, når børnene bare lige gør et eller andet særligt... Det vækker noget i mig. Og jeg har INGEN lyst til at få et barn eller flere. Jeg må jo have nogle fortrængte følelser eller sådan noget. Uanset hvad, er det for sent nu, så der er ikke noget at flæbe over.

Jeg sidder og gen-regner mit budget for november, fordi jeg skal bestille mine materialer til mine julekort, plus at jeg gerne vil købe nogle ting et andet sted. Og hvad sker der?! En af de ting - en ret vigtig ting - jeg skulle bruge til julekortene, er rent faktisk udsolgte! Dammit! Jeg havde til den 22. november, så udløb tilbuddet, men det var "Så længe lager haves", og det var halv pris. Men jeg fik klaret det til en pris der var tilsvarende til den, jeg lagde ud med, på trods af, at det hele gik i ged. Nu skal jeg bare sidde her og glo indtil der går penge ind på min konto eller så tidligt op i morgen! Derudover kan jeg ikke beslutte mig for, om jeg skal droppe købet af en lysterapilampe til mig selv og i stedet købe en candyflossmaskine til René.

Flot. Nu er klokken 03:30. Jeg har slettet lysterapilampen fra min kurv, for jeg får ikke brugt den, og jeg køber ikke candyflossmaskinen til René, for han er lidt for slikken i forvejen. Jeg har derudover købt en Greenpan med en diameter på 28cm, samt en Excel Infinity Cube 9 lysestage. Hos Creativ Company har jeg købt 2 forskellige slags gavepapir, en rulle gavebånd, en kløpind (til René) samt 2 pakker papirsposer fra "Vivi Gade" af varianten Oslo. Disse køb koster mig i alt: 735 kroner. Det er ikke galt.

Men jeg er nødt til at gå i seng nu. Jeg gider ikke, er ikke træt, men af og til er det krævet af en. Og det er i dag. Ih, altså.

søndag den 30. oktober 2016

Bitchin' badass selfies (og Renés ryg med 2 års mellemrum)

Jeg vil gerne sige noget. En sådan mere officiel erklæring eller noget i den retning. Hatten, som kommenterer stort set hvert eneste indlæg jeg skriver på denne blog, er virkelig blevet en person, som jeg holder af og virkelig inderligt bliver glad for at høre fra, når jeg har det skidt. Hendes opmuntring er guld værd, mere end guld, og jeg kan under ingen omstændigheder undlade at vise dette billede, som jeg har taget kun til ære for hende:
L for Love, Hat, L for Love. 
Jeg er ked af, at jeg ikke kender dig i den virkelige verden. Det føler jeg som et tab. 

René har fået morfinplaster før, og han tager 35mg Metadon dagligt, plus de mg, han tager som PN medicin (ca. 10-20mg, godkendt af lægen). Jeg kan ikke huske om jeg skrev det i det andet indlæg. Fentanyl-plastret vil ikke rigtig fæstne sig på hans hud. Jeg har været nødt til at "tape det over" med almindeligt plaster 2 gange - første gang i går, hvor jeg klippede et stykke plaster, og klippede bomuldsstykket ud, så jeg bare havde to små plastre. Dem satte jeg på hver side, men de sad løst i morges, så da satte jeg et plaster tværs henover - det sidder løst nu, lidt i midnat. Jeg kan ikke finde ud at, præcis hvad jeg skal gøre. Virkelig belastende. Men jeg har taget disse billeder af det:
Det lorteplaster går mig seriøst på nerverne. Men Norspan, som han jo også fik, for 2 år siden, var noget større, og de sad bedre fast. Desværre kunne hans hud ikke helt kapere dem.  Om det var selve præparatet eller limen, ved jeg ikke, men det var meget smertefuldt for ham, når de skulle af.

Jeg er bare så fascineret af INXS lige i disse dage. Jeg er især vild med en sang som bærer titlen "Bitter Tears". DAMMIT, den sang er vanvittigt genial! Jeg elsker den SÅ infamt meget! Love it! Men de nåede at lave så mange, inden Hutchence hængte sig selv. Og "Original Sin"! OMG! 

Jeg er nødt til at gå i seng nu. Klokken er næsten 1, jeg vågnede klokken meget tidligt i morges fordi jeg faldt ud af sengen (man skal ikke vende sig om på ryggen, når man sover på sengekanten med ryggen udad) og jeg har været sygeligt vågen hele dagen. Jeg har forsøgt at tage en lur TO gange, men uden held. Jeg endte med at tage dette billede af en alien, som befandt sig i min seng samtidig med mig - mærkeligt nok lige der hvor jeg lå. Faktisk sådan lidt.. Oven på mig. Det ser i hvert fald sådan ud på billedet. 
I sure hope no alien-bountyhunters come here to collect their prey. But that wouldn't be me. I look nothing like an alien. Not at all. That's because I'm not an alien. Well... Actually, I'm not from here, but don't tell anybody. This is our secret.

fredag den 28. oktober 2016

Lots and lots of... What shall we call this?

See... Jeg elsker René. Og René har mange - mange - smerter, som han er tungt medicineret for hver dag. Han var på smertecentret i går, og beklagede sig over, at den medicinske løsning, han havde, ikke var optimal for ham. Derfor har han fået fjernet noget af den medicin, han får, og har fået tilføjet Fentyl depotplastre. Fentyl er i den gruppe, man kalder for "opioder".  Når han får et plaster på, virker det i 3 dage. Det er mere eller mindre bare et plaster, som sidder på hans krop og pumper 12,5mrg morfin ud pr time.

Han har tidligere fået ordineret morfinplaster. Der var der tale om Norspan, hvor han ikke kunne tåle den lim, som plastrene sad fast med. Jeg tog billeder af det. Og nu kommer vi frem til det, jeg faktisk vil sige med dette: Jeg er ikke sygeplejerske eller noget nær overhovedet. Men alligevel er det mig, som må  observere ændringer hos ham, og jeg skal holde øje med hans hud de steder, hvor vi vælger at sætte plastrene. Jeg synes faktisk, at jeg efterhånden har fået en ret stor "opgave" på skuldrene. Men vi har aftalt at vi tager billeder af de her plastre, og dokumenterer det hele vejen igennem - så opretter jeg en mappe, hvor de filer kommer til at ligge i.

Det bedste ville være, hvis han kunne få smækket et på i dag, men han skal ned til Basse i dag. Så kan jeg ikke være der til at holde øje med ham. Men han har så mange smerter i dag, at han allerede nu har snakket om at aflyse. Klokken er lidt i 8 om morgenen. Jeg skal i øvrigt også have fyret op for noget morgenmad. De sidste 3 døgn har jeg ikke spist morgenmad. Eller frokost eller noget andet end aftensmad. Jeg er slet ikke ude på at sulte mig selv, men er simpelthen bare ikke sulten. Det sker for selv den bedste.


Jeg har lige snakket med min mor. Hun glemmer at spise, fordi hun ikke længere spiser sammen med min far, som bare spiser, når han har lyst. Hun sagde "Han er blevet lidt spooky her på det seneste". Jeg spurgte ikke ind til, hvad hun mente, fordi hu´n plejer at bruge ordet i forhold til "sær" eller "mærkelig", og jeg tænkte at han nok bare opførte sig som en sær gammel mand, hvilket han er. Der er jo også en grund til JEG ikke taler med ham længere. Da jeg havde lagt røret på, slog det mig pludselig: Er de gamle "vaner" kommet tilbage? Hvis jeg finder ud af, at den mand så meget som lægger en hånd på hende, skal jeg personligt transportere hende herind og lade hende bo i min lejlighed. Hvis han bare er sær, vil jeg ikke gøre noget, for det har han altid været, og hun har haft mange muligheder for at gå. De har huset til salg lige nu, de står højst sandsynligt overfor en tvangsauktion, men selv hvis nogen købte huset for den pris, det er vurderet til, kommer de ikke ud med et overskud, fordi de er økonomisk insolvente. De sidste mange år har de taget lån på lån for at kunne betale deres terminer. Allerede i det hus, de boede i før det de forsøger at sælge nu, hjalp jeg med at betale nogle af deres terminer. Jeg skylder mange penge væk til Nordea fordi jeg har optaget mange lån så min mor kunne holde den kørende - plus lån til at udbetale lån til f.eks. vaskemaskiner og tørretumlere, tv'er og en del af mine egne fødselsdagsgaver. Jeg fik at vide, at jeg ville få disse penge igen, men det er endnu ikke sket. Det er 10 år siden, jeg sidst gav dem nogen former for penge, og jeg ved, at de har fortsat deres "samarbejde" med min farmor. For hun har betalt deres nuværende tv og meget andet.  De er så meget på røven, at for at kunne betale forrige termin, måtte de optage et lån til en opvaskemaskine, og så låne ekstra penge - så kunne de ekstra penge gå ind og dække de manglende penge.

Men når ens kone er deprimeret, ens søn og børnebørn er flyttet til Schweiz og ens datter nægter at snakke med en, og den eneste, man har ud over det, er ens mor, som man ikke gider fordi hun er gammel og ikke kan huske, så må man jo også gå hen og blive lidt "spooky". Jeg ved det sgu ikke... Han har bare ikke den bedste personlighed i verden.

Andet emne. Jeg har sgu fundet noget INXS frem. Det fik mig pludselig til at tænke på, at deres forsanger, Michael Hutchence, hængte sig selv. Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeg var, men det var i omegnen af Kurt Cobains død i 1994, og Cobain skød sig selv. To store personligheder som døde lige der. Men når jeg ser i det store billede, sådan, hvem der ellers er død inden for min levetid, af hvad jeg kan huske, og som jeg har tænkt over, er det faktisk skræmmende mange. Sidst, naturligvis, er Prince, som døde af en overdosis. Men der har været Michael Jackson (overdosis - så vidt jeg husker, men i hvert fald et hjertestop), Whitney Houston (overdosis), Patrick Swayze (kræft), Heath Ledger (overdosis), Peter Steele (hjerteanfald), Freddie Mercury (aids), Kim Schumacher (aids), Aaliyah (flystyrt), Brittany Murphy (ukendt dødsårsag, formentlig forgiftning af skimmel i den bolig hun og hendes mand boede i. Manden døde af samme årsag 5 måneder senere), Marcia Wallace (kræft), David Bowie (kræft), Tupac Shakur (skudt), Notorious B.I.G. (skudt), Doris Roberts (naturlige årsager - hun var 90), Bernie Mac (lungerelaterede problemer), Robin Williams (selvmord), Nick Menza (hjerteanfald), Dimebag Darrell (skudt), Michael Clarke Duncan (hjerteanfald) Alan Rickman (kræft), Steve Irwin (han blev stukket i hjertet af en pigrokke og forblødte inden hjælpen nåede frem), Brandon Lee (skudt ved et uheld på filmsettet til "The Crow"), Bob Hoskins (lungebetændelse), Chris Farley (overdosis) og David Graf (hjerteanfald). Hold da op. Jeg mener... Virkelig. Hold da op. Og en hurtig søgning på google, ledte mig frem til, at Michael Hutenche hængte sig selv i 1997.

Jeg bliver sgu helt trist. Det er alle store personligheder. Dem, jeg savner mest, udover Peter Steele, som jeg - 6½ år efter hans død - stadig sender en kærlig tanke hver eneste dag, er Cobain, Hutchence, Heath Ledger, Freddie Mercury, Chris Farley og Marcia Wallace - Jeg savner sgu Mrs. Edna Krabappel. Det gør Stupid Flanders helt sikkert også. Der er i hvert fald ikke fundet en ny "love-interest" for ham endnu. Hehe. I get so high on The Simpsons!

Dammit! Det er fredag nu, snart lørdag, og vi - René og jeg - har bryllupsdag på tirsdag! Vi har aftalt at spise kinesisk mad. Det er lidt "vores ting", jeg ved ikke, hvorfor det er blevet sådan, men det er det. Vi spiser kinesisk på stort set alle vores mærkedage. Men han har sagt, at han går ned på kineseren på tirsdag og køber mad, som han tager med hjem. Jeg var ellers villig til at spise ude for første gang i mange år, men René vil hellere spise hjemme, og så kan vi se en film eller sådan noget imens - det skal som nok blive hyggeligt! Jeg glæder mig stort!

Hvad skal jeg mon slutte dette indlæg af med? Det har været åbent hele dagen. Jeg har haft en kærlighedsaffære kørende med det hele dagen. Jeg har lige været på toilettet, og da jeg så mig selv i spejlet mens jeg vaskede hænder, tænkte jeg bare "DAMN!" - og ikke på en god måde. Jeg ligner en, som er ved at dø. Jeg tager ikke engang pis på jer. Det er helt sygeligt at se på. Det er et andet lys end det, I plejer at se billeder af mig i, men det er den belysning, jeg plejer at se mig selv i, og tro mig - jeg ser normalt ikke så gusten ud.
Mine øjne er sådan helt mærkelige at se på, mine læber er nærmest blå, og min hud har en eller anden sær gråtone. Måske tænker jeg bare det, fordi mit hår tydeligvis er fedtet. Det føles ikke fedtet, når jeg rører ved det, men jeg kan se det på billedet. Jeg burde nok have taget mine hovedtelefoner af inden jeg tog billedet, så mit hår sad normalt. Fuck, hvor er jeg ikke oplagt til at se sådan ud! Men okay - hvis ret skal være ret, har jeg haft hovedpine stort set nonstop siden i søndags - i dag er første dag, hvor det ikke er nonstop. 

Og de sidste 3 dage har jeg kun spist 1 måltid om dagen. Og jeg sidder og kigger på et glas med D-vitaminer. Jeg skal tage to tabletter dagligt, dvs. 70µg. Det har min læge sagt, fordi den blodprøve, jeg fik taget sidst i september, viste at D-vitaminet i mit blod lå på 22µg, og det skal ligge et sted mellem 50µg og 160µg. Men pillerne skal tages sammen med et hovedmåltid, og når jeg når frem til mit hovedmåltid, har jeg glemt alt om D-vitaminer. Jeg har kun rørt det glas for at flytte det, i flere dage. Jeg har i hvert fald ikke fået taget dem i de sidste 4-5 dage. Jeg glemte også, i sidste uge, at jeg er blevet sat op i Eltroxin (det får jeg imod for lavt stofskifte, jeg skal tage 100µg mandag-fredag, og lørdag-søndag skal jeg tage 200µg), jeg overvejer at skrive det på pilleglasset. Der står på, at de ikke må komme over i en anden beholder end den, de er i. Dvs. jeg ikke kan putte dem over i en doseringsæske. Men jeg kan selvfølgelig lægge en seddel ind, hvor det står på.

Jeg er sgu ved at falde helt af på den. Jeg kan ikke længere huske, jeg kan ikke se, jeg kan ikke tænke, jeg er træt konstant, jeg kan ikke gå, jeg har ondt overalt. Man skulle tro at jeg var 90. Jeg tror, at hvis René magter det, så vil jeg foreslå at vi går en tur i morgen. Det kunne jeg godt bruge. En rigtig god gåtur. 

Jeg har glemt at lægge vasketøjet på plads, hvilket jeg har lovet at gøre i dag, der er 40 minutter tilbage af "i dag", men der er ikke nok lys derinde (synes jeg). Men det er sgu meget rart at få det væk, for selvom det ikke er "Gangsta's Paradise" (Hey Coolio!), så er det "Spider's Paradise" fordi rummet, som teknisk set er vores stue, men vi bruger den bare så sjældent, så edderkopperne er flyttet derind. René har renset lidt ud i dag, så jeg føler lidt at jeg "skylder" ham det. Jeg må hellere få ordnet det. Men jeg skal også ordne Emmas bakke og sørge for natmad til René, så han kan få sin sovepille...

torsdag den 27. oktober 2016

BALLS

FUCKING HELL. Jeg hader bare når man ikke kan sove, fordi man ligger i seng i mørket og tænker på kugler. KUGLER! Af alle ting i verden! Så vælger min hjerne at tænke på kugler. I alle mulige farver og størrelser og i forskelligt materiale. Det holdt mig fandeme vågen i en halv time! Det er uacceptabelt!

Til gengæld har jeg lige modtaget en DEJLIG e-mail om, at jeg har fået en rabatkode til den hjemmeside, hvor jeg køber Emmas mad, så hvis jeg køber for over 499 kroner inden d. 15. november, får jeg en gratis julekalender til katte. Og nu er det tilfældigvis sådan, at jeg står overfor at skulle bestille på mandag, og at jeg har indkøb for lige under 600 kroner.  Woohoo! Emma bliver lykkelig! Hehe.

Jeg har også lige set en video af Jeffrey Star, hvor han forklarer lidt om sine tatoveringer. Jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver ved med at vende tilbage til hans kanal. Så vidt jeg har erfaret, er han en skidt person. Jeg tænker dog samtidig, at hans racistiske og diskriminerende udtalelser ikke har noget med mig at gøre, så egentlig kan jeg vel være ligeglad. Det er bare sådan en lad holdning, og det oser af dårlig stil. De ting, han siger i sine videoer, er egentlig ikke så spændende, og det er sådan set ikke fordi jeg er NØDT til at se dem. Jeg er bare så fascineret af hans ansigtsmimik. Den er fantastisk! Jeg kan sagtens junke en hel video på 20 minutter på en tid der føles som 5 minutter. Ja, så vildt er det faktisk.

Jeg så "Karaoke Carpool" med Lady Gaga i aftes, og jeg elsker den kvinde. Bagefter så jeg noget fra The Late Late Show med James Cordon, hvor hun sådan startede ud med at være "vært" - og hun jokede med, at hun den aften ikke var "Lady Gaga", men "Lady Haha" - og jeg må indrømme, at hendes humor lige den aften lidt fejlede. Men det, de havde optaget i bilen tidligere, var fantastisk. Hendes stemme er virkelig smuk. Hun er også helvedes smuk! Men ikke så smuk som Angelina. Men næsten.

Jeg er glad for, at jeg får gjort rent i dag. Jeg skal sgu også have ordnet stuen, det har jeg glemt. Jeg har masse vasketøj fra sidste gang, som jeg ikke har fået lagt på plads. Ja, det er 14 dage siden jeg fik vasket sidst. Og det står stadig i IKEAposerne på bordet derinde. Jeg er nødt til at gå i gang med det her til formiddag, jeg kan nemt gøre det når René er blevet hentet (han skal på smerteklinikken i dag). Jeg skal være herhjemme imens, fordi hans far kører ham, og så behøver jeg ikke at tage med.

Jeg lavede oksesteg i går, den var ganske lækker, men vi kunne naturligvis ikke spise den hele. Derfor får René resten med, så han kan give det til sin mor. Hun har sagt, at hun gerne vil have den. Jeg tror, at jeg vil lave pizza i dag. Jeg kunne godt føle for pizza. Mmm... Eller spaghetti. Med kødsovs og friskrevet parmesanost. Nej, sådan en god skinkepizza er sagen i dag. Jeg har også noget mel og en pakke gær, som skal bruges! Hehe. Jeg kan selvfølgelig også lave begge dele. Af og til er det en god idé at have pizza til rådighed, når man ikke har andet mad end det. Vi har ikke noget brød, nemlig, og jeg kan lave spaghettien ved 20-tiden. Så går det op. Vi skal bare have spist inden klokken bliver 13 :) Jeg må hellere tage skinken og en pose revet mozzarellaost ud af fryseren med det samme! Uh, nu glæder jeg mig helt til at spise! Jeg sprang ellers morgenmaden over, fordi jeg virkelig bare ikke var "in the mood" for morgenmad i morges. Det var virkelig bare sådan... Det var ikke noget, jeg havde lyst til at deltage i. Så jeg spiste ikke noget.

Nu er kloken 13, og jeg har stadig ikke spist noget. Jeg burde have spist noget. Det var lidt skørt, at jeg ikke gjorde det. Men jeg var ikke sulten. Jeg er ved at blive det, men jeg vil ikke spise frokost, jeg vil have hjemmebagt pizza. eg jeg må jo så vente med at spise til Anja har været her. Jeg mangler en helvedes masse før hun kommer - jeg skal have det sengetøj af, som der ligger på, for det skal med i vasken, men fordi jeg valgte at flytte lidt om mens René var væk, er jeg helt færdig, og magter ikke det sengetøj. Måske vil Anja hjælpe. Det er vist også meningen, at hun skal det. Ak ja.

Åh, forresten - min stol, som jeg har lånt af kommunen, som er specielt støbt til mig (stellet), har jeg været irriteret over længe, fordi den ligesom "skrider" på gulvet. Bremsen virker fint nok, men gummihjulene får ikke fat i parketgulvet. Og hvad skete der så i går aftes? Jamen - lige pludselig brækkede bremsen bare af. Jeg syntes at den var lidt vakkelvorn, og sagde det til René, der lige prøvede at tage fat i den - og så stod han med den i hånden. Den er simpelthen knækket af, og man kan se, hvordan den ser ud igennem . i ved, ligesom en træstub, og det er SÅ dårlig kvalitet. Jeg er rimelig skuffet. Godt nok har jeg ikke betalt en skid, men alligevel. Samfundet bruger mange penge på at købe de stole, og de to, som blev lavet til René og mig, var ekstra specielle, fordi de både skulle passe til os og vores lejlighed. Så der blev specialstøbt stel. Og så er bremsen sådan en "flimsy" en. Dårlig stil. Ikke at Køge kommune kan gøre for det, det er jo dem, som har leveret dem til Køge kommune, som ikke har gjort deres job godt nok.

OMG! Anja har lige kaldt René for "min skat"!!! Haha! Så gør det ikke så meget, at hun kalder mig for "Rikkemor". Hehe. Det er godt at være på god fod med sin rengøringsassistent, åbenbart.

Jeg har bare så ondt i min ankel, og jeg ved bare ikke, hvad jeg har gjort for at fortjene det. Mine smerter er mindst 7 på en 10-scala, og er ret meget, synes jeg, når man ikke ved hvorfor det overhovedet gør ondt! Åh! I need to watch some Mick Øgendahl shows! That will make me feel better. I just know it.

tirsdag den 25. oktober 2016

Slutty-Lotty (Renés nick for Emma)

Hello, it's me again. Yeah, already. Jeg junker  på min blog, deal with it.

I morges skrev jeg to klager. En til Maxi Zoo og en til Osuma. Jeg har fået svar fra Osuma, og det var så pænt og undskyldende, at jeg straks fik overdrevet dårlig samvittighed og ville ønske at jeg aldrig havde klaget  over dem. Men jeg er stadig skuffet over, at en ældre herre ikke kan få lov til at låne et toilet i Maxi Zoo, men at de ansatte i stedet begynder at fortælle ham hvilke andre butikker han i stedet kan gå hen og låne et toilet - man må FREAKING tage sit kæledyr med ind i Maxi Zoo, men man må ikke låne deres wc?! Det var jo ikke sådan, at der ikke skulle købes noget. Vi købte for 200 kroner. Det er noget BÆ at Emma kun gider at lave poops i deres kattegrus! 130 kroner for 12 kg kattegrus... Tja. Hvis det er det, miss Emma gider at besørge i, så er det lige præcis det, hun skal. Jeg tror, at vi har prøvet 5-6 forskellige mærker, men hun har været gladest for Premiere White Sensation. Ved et uheld løb vi tør, og havde en pose af Premiere Excellence stående, uåbnet, og gav hende det. Det var bare lige sagen. Men så løb vi tør for det, og havde så en pose med White Sensation, vi lige ville prøve med, det er det, hun har nu, men vi har så købt 24kg Excellence, for det er altså det bedste - for Emma.

Som i øvrigt lige har bidt mig. Psyko-mis. Hun kan normalt godt lide at blive "pruttet" på maven, men ikke i dag. Jeg sad med hende i armene, helt oppe ved mit ansigt, og kyssede hendes mave, hvilket hun normalt elsker. Og så bed hun mig i hånden. Jeg må have holdt hende i en forkert vinkel, så hun har følt sig truet eller noget, for hun "lå" jo trods alt på ryggen. Det er ellers ikke noget, hun kan lide. Det der med at ligge på ryggen.
(Hehe. Laver hun andet?)

Nå. November's about to kick in, og jeg skal finde på, hvad julekortene skal indeholde i år. Skal de være kort, som bliver sendt med posten, eller skal jeg lave mails (med et julebillede) som jeg gjorde sidste år, eller et helt brev/mail med en forklaring om hvordan vores år er gået? Det er næsten den dårligste idé af dem alle, eftersom alt mere eller mindre er kikset, og det er op til jul, hvor ingen gider at høre det triste julebrok. Min farmors søster, som døde da hun var 91 for et par år siden, skrev troligt julekort hvert år - men de sidste 10 år af hendes liv kunne hun ikke skrive dem selv, og fik sin datter til at skrive dem for sig. Så fik man et kort, hvor der var sat en udprintet tekst ind, hvor halvdelen handlede om, at hun vat blevet gammel, havde fået gigt i fingrene og ikke længere selv kunne skrive, så hendes datter måtte skrive dem for hende. Det var så belastende, for det var HVERT år. Jeg mener; man fanger den lidt efter de første 2-3 år, men det var bare straight out i 10+ år. 

Jeg tænker lidt, at når nu jeg HAR en smuk, bronzefarvet printer, som stort set ikke er blevet brugt, kunne det være en idé at sende julekort med posten i år. Jeg skal bare medregne en helvedes masse penge i porto... På den anden side er der stort set ingen udgifter til julegaver. Dem, der bliver, bliver til min niece, min nevø og Renés nevø, samt hvis vi beslutter os for at give gaver til hinanden. Hvis vi bare tager ungerne, er det 1.000 kroner. Hvis vi så tager os selv med, og sætter en grænse på 500 kroner, er det 1.000 kroner mere. Det er så 2.000 (wauw, for nogle regneegenskaber, jeg besidder), muligvis 500 til Emma, det er 2.500. En egentlig julekortliste vil indeholde 18 julekort, plus 1 til udlandet. Alt dette løber sig op i omkring 170 kroner, vil jeg tro. Det er fandeme mange penge. Plus konvolutter. Dem burde jeg købe her i november, men - der skal Emma have mad, og vores forsikring skal betales, og jeg er ikke helt sikker på, hvad den er på. Men jeg har tænkt mig at spare penge sammen, så jeg måske kan købe nogle pæne konvolutter senere på måneden, eller i starten af december :)

Fuck, jeg er træt. Klokken er like.. 00:40, og jeg har sovet hele aftenen. Jeg har lige junket mig selv på 7 druesukkertabletter. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det. Dybt åndssvagt. Jeg havde ikke engang brug for druesukker. René kom ind med en pakke og sagde "Del den" og så delte jeg den i to, og spiste halvdelen i stort set én mundfuld. Afskyeligt. Men de smager fandeme så godt!

Det kunne være, at min bank måske havde åbnet for mine regninger, så jeg kan komme ind og tjekke bare nogle af dem? Jeg vil prøve! 

Sov godt, jer, som ikke allerede sover, or in case I don't see ya: Good morning, good afternoon and good evening.

mandag den 24. oktober 2016

ROCK THE AFTERNOON!

Dammit! Kender I det, at man har hørt Lady Gaga hele fucking dagen, været vildt forelsket i pladen, og lige så snart man kommer i seng, lyset er slukket og man er lige ved at falde i søvn, så får man pludselig en craving for at lytte til Type O Negative - og den er så stærk, at man næsten er ved at bryde ud i tårer? Sådan havde jeg det omkring klokken 4 i morges, da jeg gik i seng.

Så da jeg stod op i dag, satte jeg selvfølgelig noget Type O Negative på. Jeg er glad for, at jeg valgte at gøre det. Jeg har fået det meget bedre! Se mig lige: 
Meget gladere bliver man sgu ikke!  
ROCK ON BIATCH! 

Anyways - min internetforbindelse har været GONE WITH THE WIND hele dagen, og er tilsyneladende ustabil stadigvæk, selvom klokken nu er lidt i 17. Jeg har siddet og lavet INTET hele dagen! FUCK THAT! Boring as fuck! Hvordan kunne man fungere dengang man ikke have internet? Og det værste er, at jeg først begyndte at bruge internettet en smule, da jeg flyttede hjemmefra. (24 år), og rigtig meget, da jeg flyttede ind hos René (27 år). Og nu er jeg 36. Jeg mener... Så længe er det heller ikke, jeg ikke har haft noget internet. Men nu, hvor jeg slet ikke har noget, er jeg ved at DØ! Når min skide router er nede, ved jeg bare ikke, hvad jeg skal gøre, og som oftest går jeg i seng og sover. Den mulighed har jeg ikke i dag. Jeg venter en varelevering, og min vejleder har været her. 

Øv. Jeg har ondt under fødderne :/ Like... Insanely... I better go take som' of them drugz. I don't like 'em, but they sure like me. "I Don't Like The Drugs But The Drugs Like Me" - Marilyn Manson, and away we go! I LOVE YOU MY MAN! (almost - in a weird brotherly kinda way)

Smell you later alligtor(s)

søndag den 23. oktober 2016

"This is how we do it..." (or something)

Jeg må sige, at jeg virkelig har glædet mig til "Joanne", og at Lady Gaga mere end imponerer mig, og jeg er så glad for den plade - det er den bedste udgivelse i 2016, indtil videre, tror jeg.

Jeg har haft nogle meget livlige drømme de sidste dage. Jeg synes det grænser sig til det sindssyge. Men alligevel også geniale. Desværre kan jeg kun huske brøkdele når jeg vågner, og kun det første minut eller to efter opvågning.

Det er blevet et meget, meget voldsomt problem hos mig. Hukommelsen. Hvis jeg bliver afbrudt i noget, jeg er i gang med at sige, glemmer jeg det som regel, og får muligvis aldrig sagt det. Det er blevet meget værre, end det var for bare 6 måneder siden, jeg ved fandeme ikke, hvad der sker. Jeg er bare så ekstremt elendig til at huske. Det er skræmmende.

Okay. Jeg har brugt 3 timer på at skabe dette look, samt tage dette (og 20 andre) billede. Jeg ville se, om jeg kunne opnå en bedre lysopsætning. Jeg bruger jo, som standard, min LG G3 til at tage billeder med, og jeg bruger aldrig blitz, fordi mine øjne bliver røde på en måde, der ikke kan fjernes. Alle vores skide bryllupsbilleder blev også mere eller mindre ødelagt. Men okay; det var ikke en LG jeg havde på det tidspunkt. De fleste af de billeder, der blev taget til det bryllup, blev taget af venner og familie, og kom fra deres digitalkameraer, og så fik vi kopier af dem til sendt via mail, og jeg forsøgt at redde mine øjne, men mine pupiller ville ikke blive sorte. René købte derfor et lille, transportabelt LED-lyspanel (der er 72-LED pærer i), som man kan sætte i lydkablet på sin mobiltelefon og KAPOW, så er der lys. Man kan også bare oplade det med det microUSB stik, der fulgte med. Det har 4 indstillinger: Tændt med fuldt lys, dæmpet lys, blinkende lys og slukket. Det hele foregår via tryk på én knap.  Awesome. Nå, men jeg ville se, hvad jeg kunne finde ud af, right, så jeg lagde krigsmasken på:
Dette billede blev det bedste. Jeg sidder et relativt mørkt sted, og vi har solfilm på vinduerne, plus at vores rullegardiner oftest er rullet ned til hvor solfilmen begynder.  Det efterlader ikke meget lys. Så jeg satte mit LED-panel så det pegede ned, det gik ikke, jeg drejede det ind mod væggen, for at opnå et "genskin" fra det hvide tapet, men nej. Til sidst fandt jeg ud af, at det bedste, jeg kan diske op med, med de remedier og evner jeg har, er 72 små LED lysdioder lige direkte ind i mit ansigt. Og så tog jeg dette billede. Det er blevet okay, synes jeg. Som sagt har det også taget mig en evighed at opnå det look. Det er det mest succesfulde resultat jeg endnu har opnået, når vi snakker om "wings". Jeg kan bare ikke lave dem. I hvert fald ikke på begge øjne. Man kan ikke se dem her. Jeg forsøgte at gøre det så diskret som muligt, men så de stadig er der.

Ingen er interesseret i mine (stadig ringe, men jeg forsøger mig lidt hver dag) makeup-evner, men DAMMIT jeg fortæller om dem alligevel! Først rensede jeg min hud og puttede noget dagcreme på. Det var ikke samme mærke, og den slags har jeg det normalt ikke suuuper godt med. Men nu er det sådan, at jeg har en masse af den creme, L'ORÉAL Triple Active Day, som jeg skal bruge, og min rensemælk og skintonic er fra änglamark fra coop (Kvickly, Superbrugsen, m.v.). Derefter fugtede jeg min nye Miracle Complexion Sponge med vand og dykkede ned i min Manhatten Clearface (Tone 76, "sand") og fik et 2-in-1 lag "powder & makeup" på. Da jeg havde fået blendet det godt ud, tog jeg en (forkert) pensel fra mit nye Real Techniques penselsæt og duppede den lidt på Max Factors single eyeshadow i farven "Ferocious Black" (nr. 10). Jeg fik lige hurtigt, inden jeg gjorde noget, lagt nogle "dupper" af NYX's "Proof It!" waterproof eye shadow primer, masserede dem lidt ud med min pegefinger, (jeg tog højre øje først), og så begyndte jeg med penslen (den forkerte) fra Real Techniques. Da jeg opdagede, at den var HELT umulig, blev jeg irriteret. Det er en præcisionsbørste, hvorfor kan den ikke lave detaljer? Jeg ville bare tegne en eyeliner på, lavet af øjenskygge! Så sprang jeg videre til øjenbrynsblyanten, fordi den har jeg brugt før (fra M.Cosmetics) med stor succes. Og det gik (næsten) perfekt! På højre øje. Men der var også et venstre. Og det ville freaking ikke makke ret! Jeg sad med en makeup-remover-serviet i den ene hånd, spejlet holdt jeg i den samme hånd, og penslen i den anden, mens jeg desperat forsøgte at få det ens! Det var som om mit venstre øje bare var enormt trodsigt i dag, så jeg valgte at tegne efter med en lys grå kohl. Det virkede forholdsvist Okay. Jeg behøvede ikke at fjerne noget, i hvert fald, og det, der var ujævnt, blev udlignet. Så var det tid til "The Lower Lash Line". Jeg brugte min  grå kohl - fra GOSH, farven hedder "Stone" - til ydersiden, og en hvid til vandlinjen. Det var en L'ORÉAL Color Riche LeKhôl i farven "120, Immaculate "Snow". Langs ydersiden lagde jeg stregen ca. 2 mm fra min inderste øjenkrog og lod den køre ud, nærmest parallelt med den, jeg havde lavet på det øverste øjenlåg. Den hvide lagde jeg så inde i vandlinjen (som jeg nævnte før). Derefter gjorde jeg noget, jeg normalt ikke gør. Jeg lagde mascara, brugte min eyelash curler, og lagde et nyt lag mascara. Normalt bruger jeg kun 1 lag mascara, og jeg bruger altid curleren først. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg tror bare altid at jeg har været bange for at mine vipper knækker af. Mascaraen, som blev brugt, var Lancôme Hypnôse Doll Eyes waterproof i sort.Jeg smækkede lige noget Guerlain blush på mine æbler, og det var i nuance 545. Yeah, jeg har den stadig. Så tog jeg GOSH kohl-blyanten igen, lagde en ghosted streg omkring mine læber, og trak min splinternye MAC Lipstick, Viva Glam Matte, i en smuk vinrød farve. I bunden af den står der: "Matte Viva Glam I A46"

Nå, men det er så det der resultat, jeg fik ud af det. Yeah. Pretty good with spending my time. Jeg har lyst til at tage det hele af og gå i seng, for jeg har fået hovedpine :/ Ikke sådan "øv", men sådan at jeg kan mærke alle de løse skruer vælte rundt inde i mit hoved, hver gang jeg drejer  lidt på det. Det er uudholdeligt! Argh! Hader hovedpine! Og nu vil René ha' mad! COME ON!

torsdag den 20. oktober 2016

Selfie!

Oh hell yaass! Jeg er ON TOP of the world! I går lærte jeg at tage mine støttestrømper på selv, men jeg skulle have lidt hjælp. I dag, på 2. dagen, fik jeg dem på, helt uden hjælp. OH YEAH! Jeg føler mig som ... Jeg kan klare hele verden lige nu! Jeg er virkelig rykket fremad i denne uge, også med andre ting. Jeg er virkelig bare så vanvittigt cool. Bør ringe til min mor og fortælle hende det. Jeg ringede til hende i går, omkring klokken 20, men der var hun gået i seng. Sagde min far og smækkede røret på.

På den anden side skal jeg til KBJ i dag, og hun vil sikkert gerne høre om udfaldet. Men kan jeg vente så længe? Kan jeg ikke bare ringe 2 gange?

***

Oh hell - jeg fik overstået dagen i går, og nu er det sgu blevet torsdag! Da jeg sad i KBJs venteværelse og ventede på René, som var i Kvickly, og derefter skulle sørge for en taxa hjem, snuppede jeg et billede af mig selv. Billedet i sig selv er ikke noget at råbe hurra for, men jeg er meget begejstret for mine øjne. Jeg synes at de lige som... Skinner, eller sådan noget. Lyser. Men jeg var også glad i går :) I dag tog jeg strømperne på i løbet af 6:30 minut. Yeah! Jeg følte mig virkelig på toppen i går, og i dag er det bare endnu bedre! LOVE IT!

 Jeg brugte hele min eftermiddag og aften i går på at rydde op i mine papirer. Damn, jeg har meget lort liggende! Jeg gik i seng omkring midnat og stod op omkring kvart i 3. Hvad sker der? Jeg bliver sgu da nødt til at sove lidt mere!

Jeg har problemer med pillerne igen. Jeg kan ikke spise alle de piller 2 gange i døgnet. Jeg kan simpelthen næsten ikke sluge dem, min hals snører sig næsten bogstaveligt sammen. Selvom ingen af pillerne, udover Silica, smager af noget, gør de alligevel. De smager af "medicin", how crazy that may sound.

Min kære bror er i Danmark. Han har sågar været nede og besøge mine forældre, uden så meget som at nævne et pip eller noget om det. Jeg hørte det fra min farmor - som var med!!! Min familie er så fucked op, altså. Min bror og hans familie er SÅ ligeglade med mig så man næsten tror jeg overdriver, min mor gider ikke at tale med mig fordi jeg er skizofren og hun ikke kan håndtere min sygdom, min far hader mig, og min farmor vil hellere se fjernsyn end at tale i telefon med mig, på rods af, at jeg er det familiemedlem, der giver hende mest opmærksomhed.

Jeg har faktisk fået ret ondt i hovedet lige nu, og jeg har bare lyst til at sove. Men René kommer hjem fra indkøb om snart, og så skal jeg pakke ud og lave mad. Jeg får sgu aldrig ro. Jo, det gør jeg, men ikke, når jeg har brug for det. René har også brug for at slappe af, når han kommer hjem, selvom han har haft kørsel i dag. Basse hjælper. Men jeg har ordnet så meget af køkkenet, som jeg har kunnet overkomme.

Fuck, jeg har ondt. Alle vegne. Jeg er en stakkel. Jeg har brug for hjælp. Kærlighed og omsorg. Samtidig er jeg ved at falde i søvn. Fornemmer I lidt en "cry-baby" her? Hehe. Den film er i øvrig ADORABLE! Johnny Depp og Amy Locaine er geniale sammen i "Cry-Baby" fra 1991. Eller 1990. Deromkring. Denne sang er derfra.
Der er flere sange derfra, men dette er den bedste :)
(Jeg er dog ret sikker på, at det er Rachael Sweet & James Intveld, som synger)

I dag har jeg brugt rigtig meget tid i min seng - det var slet ikke min plan, men jeg må lære at lade være med at sove kun 2½ time om natten.  Ain't workin' for me. 

Jeg har tænkt mig at gå i gang med at "læse" igen, sådan om udvalgte emner - jeg gik lidt død i det, og lagde det til side. Men efter jeg så alle de spændende emner, jeg stadig mangler at udforske, har jeg faktisk lyst til at genoptage det. Det virker interessant for mig igen, nu. Den følelse er dejlig. Følelse af lysten til at gide noget. Yeah. Nu må jeg bare holde ud! :)

Hav en rar weekend, alle sammen! Den starter jo teknisk set for mange af jer i morgen efter arbejde. Eller er der efterårsferie? Min farmor snakkede noget om efterårsferie. Nå, men det er stadig generelt set fyraften fredag efter fyraften :)

fredag den 14. oktober 2016

Kunsten at holde hovedet over vandoverfladen...

... mestrer jeg ikke.

Jeg er noget så ... Jeg ved det ikke... Jeg er enormt... Hvad er ordet? Hvad leder jeg efter? Kender I fornemmelsen af, at man føler at man er tilstede i verden, men at der er et stykke glas eller plastic omkring, så man ikke kan "connecte" eller sådan helt få forbindelse til "The Other Side"?

Jeg var til psykolog i går. Jeg sidder bare og fortæller om mit liv. Når jeg går derfra føler jeg en lettelse. Men jeg kan ikke rigtig "mærke" om det er en lettelse over at snakke om det, eller om det er en lettelse over at det endnu en gang er overstået, og jeg kan gå derfra. You know?

Jeg føler en splittelse. Jeg føler at jeg glæder mig rigtig meget til min bryllupsdag, men samtidig synes jeg også, at 9 års ægteskab i en alder af 36 år får mig til at føle mig VIIIIIRKELIG gammel. Måske burde vi ikke have lagt så meget i at vi skal fejre det - I ved, vi har købt ekstremt dyre gaver til hinanden.

På den anden side er det også lidt som om det er meget vigtigt for mig at vise René, at jeg elsker ham. Ikke kun i form af gaver, men i form af at vi virkelig går "all in" i at fejre vores bryllupsdag, netop fordi vores hverdag er blevet lidt grå og trist.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre lige nu. Jeg har vitterligt, sådan næsten helt bogstaveligt, sovet hele dagen og aftenen med, og det eneste, jeg kunne tænke mig lige nu, er at gå i seng og sove videre. Jeg stod op 22:20, så jeg kunne give Emma mad, og jeg skal nok også skifte hendes bakke her om lidt, men så går jeg sgu nok også i seng.

Jeg ved, at René er meget ked af, at jeg sover hele tiden. Vi er sjældent "sammen". Dels fordi han ser ting i fjernsynet, der virkelig bare ikke fanger min interesse, og det samme gælder den anden vej, og dels fordi jeg sover ved enhver lejlighed, jeg får. Det er ikke nemt at være René. Jeg forstår godt, at han er frustreret. Det ville jeg selv være.

Men ved I hvad? Han husker stadigvæk at sige at han elsker mig hver eneste dag, og der har endnu ikke været en dag, hvor han har sagt det, hvor jeg har været i tvivl om, hvorvidt han har ment det eller ej.

Et skræmmende fakt: Jeg tog en overdosis af Kodimagnyl den 1. november 1998. Jeg blev kørt til udpumpning og var indlagt i 3 døgn. 11. februar 2001 mødte jeg René første gang, og han slog benene væk under mig, fuldstændig. I august 2002 indledte vi sådan et "friends with bennefits" forhold, og det varede frem til d. 13. august 2007, hvor vi officielt blev kærester, 2. september 2007 friede René til mig, og 1. november 2007 blev vi gift, og 3. november 2007 holdt vi en dejlig fest.

Men det er faktisk flere ting, som er sket den 1. november, af vigtige ting i mit liv, før jeg blev gift med René. Pudsigt. Fuck that shit, jeg går i seng. Jeg magter ikke mere nu alligevel. Jeg hader mig selv.

torsdag den 13. oktober 2016

Læber som rosenblade!

Jeg elsker disse to billeder, som jeg tog i går. Af mig selv. Så interessant er jeg nemlig. Hehe.
Det er mange år siden jeg sidst har set mig selv med læbestift, og jeg synes selv at dette er den helt rigtige farve til mig. René synes at mine læber ligner rosenblade. At de har sådan et fløjs-agtigt look. Han er så sød... 

Psykolog i dag. Har ikke lyst, føler mere for at melde mig syg. Men det skulle jeg have gjort i går inden klokken 16. Sur røv for mig. No way around it now.

Jeg er ret træt. Jeg vågnede med et "UH!" fordi jeg fik et chok over vækkeuret.  Jeg får chok over det konstant. Jeg har 3 faste alarmer, og jeg får et chok over hver eneste af dem. Når jeg så har "ekstra alarmer", bliver jeg "ekstra chokeret".  Eller hvad man skal sige.  Der kommer også rengøring i dag. Ved ikke helt, om jeg magter det. Men det bliver meget rart at få det overstået. 

Jeg fik anmeldt de ting, jeg ville, i går. Mangler godt nok lige den der svamp, men ellers er alt på plads. Jeg fik skrevet 6 anmeldelser, tror jeg, på én aften - det er sjældent set. I dag er det tid til at anmelde en plade. Nu, hvor jeg skal til psykolog i dag, er det muligt at jeg ikke helt når det. Det bliver muligvis først i morgen eller i weekenden.

Fuck. Alarmen. Sidder og skriver om den, og alligevel glemmer jeg at sætte en timer på rundstykkerne. Nu har jeg givet dem10 minutter, så går jeg ud og ser, hvordan de ser ud. Hvis de skal have mere, må jeg blive derude og holde øje med dem. 

Er dette ikke det mest interessante indlag EVER? I behøver ikke at svare - I already know it is;)

Hav en god dag, y'all!

onsdag den 12. oktober 2016

Gaver og gamle madvarer!

Oh Yass! Jeg har fået min bryllupsgave i dag, på forskud (med 20 dage), og jeg er klar med anmeldelser af produkter meget snart! Det er naturligvis makeup og makeup-relaterede emner. Det er derfor, jeg har fået lov til at pakke dem ud allerede i dag. Jeg er meget begejstret over dem!

I dag har jeg været på hospitalet. Mit stofskifte ligger nu i normalområdet, men stadig i den lave ende. Så mandag til fredag skal jeg fortsætte med at tage 100 mrg Eltroxin, og i weekenden skal jeg tage 200 mrg. Det skal foregå i 3 måneder, hvorefter jeg bliver indkaldt til en blodprøve, og får en opringning fra lægen, og alt efter hvordan tallene ser ud i blodprøven, skal jeg tage den nye dosis 3 måneder yderligere, og så indkaldes til en afsluttende samtale, og så overgår behandlingen af mit lave stofskifte til egen læge.

Renés vejleder var her i dag, og jeg viste hende, hvad jeg har købt til ham, og jeg viste hende en kopi af det brev, jeg har skrevet til ham. Hun begyndte at blive sådan helt grådkvalt, da hun talte. Hun var så sød. Snakkede om, at hun kunne føle, at den kærlighed, René og jeg har, er virkelig dyb. Hehe. Min vejleder har også været her i dag, men ikke samtidig. Da min vejleder var her, tjekkede vi skabe for udløbede madvarer.

René har købt nogle awesome LED-bloklys. Jeg er vild med dem. De er virkelig cool, og de kostede ingenting! Jeg vil have flere! I want more! MORE! I WANT THEM ALL! Før vi fik Emma havde vi altid stearinlys tændt, men sådan en klumset lille kat, der ikke kan styre hvor hendes hale er henne, gør at det ikke længere er muligt. Derfor er dette en genial løsning. Ved I hvad, af og til sidder hun bare og kigger, mens hendes hale ligger og hviler oppe i hendes vandskål. MED vand i. Jeg ved ikke, om hun ikke kan mærke det eller hvad, men det er da sært, er det ikke?

Nå. Jeg vil lige tjekke lidt ud med de anmeldelser. Nogle af dem kan godt blive skrevet nu, nemlig :)

Hav en god aften!

søndag den 9. oktober 2016

Mindblowing

Jeg kan huske, da 1-kronen kom frem. Og 2-kronen. Det var det helt store. 1-kronen med hullet i midten, det samme med 5'eren. Det havde der aldrig været før. Og halv-liters sodavandene blev puttet i plasticflasker i stedet for glasflasker! Vi ventede på dem i dagevis! Da de endelig kom, var det bare om at få købt nogen, fordi de var så cool.

Men det mest seje, der er sket i min levetid, er mobiltelefonen. Ikke telefonen i sig selv. Den kom naturligt. Min far havde en "carphone", en af de der store motherfuckers, fordi han arbejdede som chauffør. Min mor blev i slutningen af 90'erne "overfaldet" af en gruppe andengenerations-indvandrere, så min far købte en (temmelig stor) mobiltelefon til hende. Man skulle trække antennen ud, og den var lige så lang som selve telefonen. Den kørte på taletidskort, og brugte 2 kroner i minuttet. Jeg købte min først mobiltelefon da jeg var 22 år, og jeg købte en Nokia 3310 - også med taletidskort, men det var med et lidt bedre "outcome" end 2 kr/minut. Nu, 7 mobiltelefoner senere, sidder jeg med en LG G3. Jeg skal snart til at udskifte, men jeg er ikke kommet så lang som til at gøre noget ved det.

Men da mobiltelefonen kan hvad som helst. Det, der fuldstændig blæser hjernen ud på mig, er: Jeg kan tage min mobil, tage x antal billeder, sende dem til et sted hvor de fremkalder dem, og så sender dem dem retur i fysisk form få dage senere - og nu! Nu har jeg en telefon, der kan sende billeder direkte til min printer, som så printer dem ud! Bare sådan...! Wauw! For 15 år siden rendte jeg stadig rundt med et engangskamera, når jeg skulle tage billeder... INSANE!

Og jeg tænker på - hvad bliver det næste, som slår benene væk under mig? Der er så mange muligheder i verden efterhånden, at det kan være hvad som helst.

lørdag den 8. oktober 2016

Carpool

Jeg kendte egentlig ikke særlig meget til Adele. Jeg kendte "Hello", jeg fandt den for en måned eller to siden, og har været forelsket i den ene sang siden da. Jeg har ikke haft brug for at udforske hendes musik yderligere.

I aftes så jeg Debatable på ClevverTV, og jeg opdagede, at der er et TV-show, som hedder "The Late Late Show with James Cordon", hvor han har en "Karaoke Carpool". De snakkede om den, han lavede med Adele. Jeg blev sgu lidt nysgerrig. Jeg søgte på "Karaoke Carpool With Adele", og der var den. Og nu har jeg set den.

Hold kæft, hvor er hun dejlig! Jeg er helt forelsket i hende! Jeg kan slet ikke forstå, at jeg ikke har opdaget hende noget før! Jeg sætter sgu filmklippet ind her:
Kan I se, hvad jeg mener?

Jeg vil se det igen med det samme, bare fordi jeg elsker Adele, men jeg må nok hellere bare gemme det, så jeg kan se det på et andet tidspunkt. I mellemtiden kan jeg jo passende se nogen af alle de andre kunstnere, som har været med i showet! Men Adele... Oooh! I looove her!

Jeg har aldrig brudt mig om Justin Bieber. I starten havde jeg bare ingen mening, men efterhånden som der kom flere og flere historier og beviser på virkelig dårlig opførsel, begyndte min modvilje at stige. Plus at jeg naturligvis normalt ikke lytter til "hans musikgenre". Men jeg faldt over denne Carpool med ham, hvor han bare fremstår som virkelig flink. Der er en "Volume 2", men det er denne, der er den gode.
Han virker som om han er virkelig venlig og nede på jorden. Jason Derulo - genialt "afsnit" også, og Selena Gomez samt Iggy Azalea. Det er virkelig gode afsnit. Jeg er sgu glad for, at jeg har set dem! Det med JB har fuldstændig ændret min holdning til ham, og det med Adele har fået mig til at forelske mig i hende. 

Jeg har skrevet nok for nu. Jeg vil ikke fortætte lige nu, fordi jeg faktisk er træt, sådan "to the core", selvom jeg teknisk set har fået en masse søvn. Jeg bør ikke sove for meget, men heller ikke for lidt, og man - I really need some sleep right about now! Klokken 11:40 en lørdag formiddag.

torsdag den 6. oktober 2016

Celebrity skin

GOOOOOOOD MORNING D-E-N-MARK!

Elsker I ikke, når I tænker "jeg gider vitterligt ikke at fjerne makeup før jeg går i seng, det må jeg slås med, når jeg vågner" - og når man så vågner klokken halv fem om morgenen, sidder makeuppen PERFECTO? I sure do! "When I wake up in my make up"... Hole. Godt band. Jeg kan virkelig godt lide Courtney Love, jeg ved ikke hvad det er, der tiltrækker mig sådan. Ikke noget seksuelt, altså, jeg kan bare enormt godt lide hende. Og hun synger jo godt, det kan man ikke tage fra hende. Måske kommer det derfra? At jeg rent faktisk, som et medlem af en lille gruppe mennesker (der burde være langt større!) rent faktisk ser op til Courtney. Jeg synes at det er fuldstændigt stupidt at folk til stadighed spekulerer i, at det var hende, der slog Kurt Cobain ihjel, direkte eller inddirekte. Politiet har undersøgt sagen, og de har fundet ud af, at hun ikke kunne have gjort det, sådan rent teknisk set. You know, the forensic stuff and shit.

Ja, og så har jeg vist fået ødelagt endnu en stol i dag. Altså, det er ikke nummer 2 i dag, men det er den 2. stol, jeg har ødelagt. Det er bare sådan nogle halvbillige nogle ude fra IKEA som jeg har haft i årevis. Vel egentlig siden kort tid før jeg flyttede hjemmefra. Problemet, udover at de ikke er skabt til folk i vores vægtklasse, er at jeg ofte bare "glider" på dem, når jeg skal rykke mig ude i køkkenet. Så hvis jeg sidder foran køkkenvasken og skal bruge f.eks. køkkenrullen som altid står foran mikroovnen for at gøre det lidt mere besværligt for Emma at vandre direkte fra vindueskarmen over på køkkenbordet, skubber jeg bare stolen uden egentlig at rejse mig fra den. Og det kan de stole ikke tåle. Nu skal vi finde et alternativ. "Jamen, I har jo lige fået to helt nye stole". Ja, ser du (I), men de kan ikke komme igennem døren ind til stuen, hvor vores spisebord står, så når vi får folk på besøg, er vi tvunget til at have dem siddende inde i vores kontor/soveværelse. Ikke videre smart.

Ih, nu er klokken snart 8! Så kan maden komme hvert øjeblik. Jeg regner med at skrælle kartofler med det samme, fordi jeg så kan få dét ud af verden. Hvis de bliver skrællet og sat i en gryde med koldt vand og et låg over, uden salt, så kan det sagtens lade sig gøre at de står der i nogle timer inden jeg skal koge dem. Jeg overvejer nemlig lidt at tage en lur mens Renés vejleder er her i dag. Jeg er suuupertræt lige nu. Var oppe klokken lidt over 4 i morges. "Det er da ikke specielt tidligt?" Nej, men når man først går i seng omkring halv et om natten, så er det forholdsvis kort tid. Jeg kigger på uret lige nu, klokken er lige ved at være 10 minutter over 7.

En lur, pakning af frugt, kartoffelskrælning samt flæskestegs-forberedelse senere, og jeg er tilbage for at færdiggøre mit indlæg. Renés vejleder kommer klokken 14, og min steg skal vendes i ovnen omkring dér. Ovnen varmer ujævnt, nemlig. Jeg har puttet den i et almindeligt ildfast fad, stablet den på alufolie, så den blev jævn, og jeg har masseret en masse rapsolie og groft salt ind i sværene, samt placeret laurbærblade på strategiske steder. Stegen skal have 2-2½ time, og jeg satte den ind 12:50. Så lige nu er der 2 minutter til at den første time er gået. Olie og salt plejer at give et fandens godt resultat - givet at man putter salt nok på.  Det håber jeg, at jeg har gjort. Jeg er mere sikker på stegen denne gang end sidste, fordi René har købt et stegetermometer til mig. Det gør mig noget mere tryg.

Damn, jeg er træt. Men jeg kan ikke nå at tage en lur på kun 10 minutter. Det er sgu også for dårligt! I hate that!

onsdag den 5. oktober 2016

Nu kommer han snart hjem fra Netto

Haha... En snak mellem René, min vejleder og mig selv drejede sig ind på "Fragglerne" - kan I huske dem? Det dér TV-dukkeshow fra 80'erne, eller hvornår det nu er fra? Det må undersøges!

Den er fra 1983-1987. Jeg havde en bamse derfra, det var den der hund, og jeg havde fået den af min farmor og farfar.
Dette er introen til den danske udgave af Fragglerne. 
Dette er et billede af hunden, Sprocket, og dens ejer:
Det er sjovt, engang i mellem, at se tilbage på sin barndom - men jeg gider ikke at se hele serien endnu en gang. Hehe. 

Men alle mine tomme glas-emballager er blevet smidt ud i dag (thank God), jeg har fået tømt opvaskemaskinen, fyldt den på ny og kørt dén, og så har jeg fået vasket det resterende opvask af -det, som ikke kan komme i opvaskemaskinen. Jeg har bestilt varer hos Osuma til levering i morgen, så vi skal tidligt op i morgen - det er en af dem, der er "sur røv"-tidligt, men det er rart når de har været her, og jeg har købt ind til en gang flæskesteg - det ved René ikke endnu, så det bliver spændende at overraske ham med det. 

Jeg har købt a shitload of fruit. 900g blommer, 400g jordbær, 2 bananer, 2 appelsiner, 2 kiwier, 2 æbler og 2 pærer, samt 2 bakker med hver 400g udskåret melon. Og så har jeg købt godt med juice. Nu gider jeg ikke at udspecificere noget, men jeg har visse "problemer" med tarmen. Den er ikke så samarbejdsvillig, og jeg tænker, at en masse frugt og en masse juice kan gøre underværker. Det plejer det at gøre!

Jeg har også købt ind så jeg kan lave flæskesteg, og jeg har ikke fortalt det til René endnu. Hehe. I bet he's gonna be pleased!

FUCK, hvor har jeg ondt under min fod! Den, hvor huden er i stykker. Det syder og bobler. Jeg hader den fornemmelse. Jeg hader også, at jeg næsten ikke kan gå. Men mest hader jeg fornemmelsen af at der er noget galt. Jeg ved, at der ikke er, men følelsen er der alligevel. 

Jeg er ellers parat til at gå i seng allerede nu, hvor klokken er 20:40, men René er gået i Netto, og jeg kan sgu ikke bare gå i seng - det ville være lige en tand for uhøfligt. Pyh, de sko her er varme! Jeg synes sgu at alt er varmt lige nu, jeg må hellere få tændt for en blæser eller noget.. 

Jeg tog i øvrigt et billede af Emma og mig i morges. Hun så ikke ud til at nyde det lige så meget som jeg gjorde:
Men da jeg satte hende ned, ville hun ikke lade kameraet være, selvom hun kategorisk nægtede at vise sit ansigt når kameraet knipsede. Irriterende. Men jeg kan godt lide dette billede alligevel. Jeg tog også dette:
Det er også acceptabelt. Jeg glæder mig virkelig til mit hår bliver længere. Det bliver awesome at få håret op i en hestehale - eller bare i en bun! Det bliver så fedt, så fedt! Jeg glæder mig overdrevet. Jeg klipper ALDRIG så meget af håret af igen! Medmindre jeg er "going all in" på en korthåret frisure.

Men i dag er en god dag, dog, selvom René og jeg lige havde et mindre skænderi om hvem der havde glemt at slukke for varmen og hvem der ikke havde. Mens min vejleder var her. Akavet. René er på højttaler, og han flirter med en eller anden dernede. Det lyder som om det er bestyreren. Det er i hvert fald en mand. Haha. René flirter med alle. Selv maden nede i butikkerne, han er i. Mennesker, han møder på sin vej, dvd-film... Hans begejstring og entusiasme når han snakker om ting og med folk gør bare, at han lyder som om han flirter - for det gør han i virkeligheden ikke. Men når folk først har påkaldt sig hans vrede - som vores nabo f.eks. gjorde i nat (jeg snakker ikke om Annabanana), men om hende i opgangen ved siden af - da hun bankede på væggen fordi vi diskuterede om hvorvidt jeg er doven eller ej. Måske bankede hun i virkeligheden på væggen for at bekendtgøre, at hun holdt med mig? Fordi det er rigtigt, at uanset hvor man ser hen i lejligheden, når jeg er her, så sidder eller ligger jeg, men jeg laver rent faktisk noget imens jeg sidder, så jeg synes at det er unfair at kalde mig doven. På en given dag laver jeg dobbelt så meget som René, selvom jeg godt ved, at man ikke kan stille det sådan op, fordi han i princippet har flere smerter end jeg har. Men han tager 20mg Metadon i døgnet, 200mg Palexia depot i døgnet, samt 3600mg Gabapentin pr døgn mod sine smerter. Jeg tager ingen smertestillende på fast basis. Han har endda op til 10mg Metadon i PN, og tager ofte 20 i stedet, for at "kunne klare det". "Det" kan være en ting som at gå ned med skrald eller en mindre tur.  Det tager jeg ikke piller for. Jeg lægger mig i stedet når jeg er færdig. Og det er han åbenbart lidt muggen over. 

Han er på vej hjem fra Netto nu. Jeg savner ham så meget. Han har været væk i næsten 1 time nu. Han er så sød. Og smuk. Og dejlig. Jeg glæder mig til at se ham igen!!! Han er så romantisk. Og smuk. Og sød og dejlig. Og snart hjemme i mine arme igen!

tirsdag den 4. oktober 2016

Erotisk dans på hospitalet

Ha! Hahahaha! Jeg ved godt, at man ikke må grine ad andre mennesker, men i stedet skal forsøge at le med dem, men i dette tilfælde er det simpelthen UMULIGT! Jeg sad og surfede på Youtube, og havnede i en sø af Britney Spears. Hvorfor ved jeg ikke, for jeg har aldrig sådan rigtig været den helt store fan, selvom hun har lavet en håndfuld gode sange (min mening).

Hun lavede en "Ask Anything Chat", mere specifikt "Most Requested Live Interactive Chat With Romeo", og en fan - "Mozart from Brazil" - stiller hende dette spørgsmål:

"What musicproducer or videodirector haven't you worked with yet, but wanna work with?"

Britney svarer dette:

"I would like to work with... Aerosmith seems really good and bright, he's a genius, I think, and he's really rock and roll and he sings from his soul. Ehm... Gwen Stefani, she's great. Justin Timberlake is very good. Ehm... A lot of people."

Og kommentarerne BUGNER af skøre mennesker, der kommenterer at Justin aldrig kunne finde på at forlade Jessica Biel for Britney (hvilket der slet ikke var tale om), og INGEN nævner (af hvad jeg har nået at læse) at hun omtaler Steven Tyler som Aerosmith. Hallo! Det er et band! Det er ikke én mand! Det er så fucking komisk! Jeg mener.... Hun er født i 1981, ikke, så burde hun kende bare lidt til Aerosmith?

Nå. Jeg vil ikke være mere respektløs overfor hende end højst nødvendigt. Hun har fandeme været igennem sin del af verdens største lort, og selvom hun aldrig læser denne blog og dette indlæg, så har det noget at betyde for mig, moralsk set.

Jeg har fundet dette klip fra American Dad. Det viser Director Bullock der (blandt andet) danser foran en "mindevæg" med en jernkæde om halsen:
Den dans (og den melodi) dansede René for mig (han nynnede den sådan set også) da vi var på hospitalet den 23. september fordi jeg skulle have taget blodprøver. Vi morede os supermeget, og det var nok i "morskabs-tåger" at René rejste sig op (vi sad ved venteområdet inde ved hovedindgangen og ventede på en Flextransport) og dansede for mig. Jeg var helt fuldstændig smadret af grin. Klokken var 8 om morgenen, der var stort set ingen derude, men vi havde det bare så sjovt...

Jeg er i gang med at lave morgenmad lige nu, vi får rengøring usædvanligt tidligt i dag, så det skal være overstået. Hun kan muligvis ankomme for tidligt - det sker ofte. Og jeg nåede ikke at pakke det i går. 

Wow! Hun kom lige pludselig, en halv time for tidligt, og gik endda et kvarter før hun skulle. Hun var her i 1½ time, det er meningen at hun skulle være heri 1 time og 45 minutter. Mit tøj er blevet tørretumlet på højeste varmeindstilling, selvom jeg udtrykkeligt bad om mellemste, og alt var brændende varmt (bogstaveligt talt) bortset fra bukselommerne, som var våde. Fedt, ikke? Jeg blev sgu så irriteret. Så har hun støvsuget på badeværelset, og for at kunne vaske gulv, har hun fjernet bademåtten. Da jeg ville lægge den på plads igen, kunne jeg straks se, at hun har set den, tænkt "Den gider jeg ikke at støvsuge", rullet den sammen og lagt den over på badebænken - hvor hun også havde lagt den svamp og den klud, hun havde brugt derude, selvom jeg havde bedt hende om at smide tingene ud bagefter. Hun havde gjort vores håndvask ren, og der stod en rulle fra noget toiletpapir ved siden af sæbedispenseren, og den havde hun flyttet hen på badebænken også. Ja, paprullen. Så har hun byttet om på min sæbedispenser og min sæbeskål. Hun er åbenbart af den mening, at flydende håndsæbe skal stå sammen med alcogel, som også er i en dispenser, fordi det måske - i hendes hoved - er mere stilfuldt, og så med sæbeskålen med den almindelige sæbebar stående alene på modsatte side. Hun er virkelig sær. Jeg lagde tøjet sammen så snart hun var gået, det er ikke noget, jeg normalt gør, fordi dem, der plejer at komme her, normalt lægger det sammen for os. Men for det første havde jeg tid til det, for det andet ville jeg gerne undgå alt for mange krøller i f.eks. vores T-shirts. Jeg har godt nok købt et strygejern, som jeg endnu ikke har prøvet, på trods af at der er gået over et år, det blev købt ind til situationer som denne, men jeg føler bare ikke, at jeg har overskud til at stryge i dag. Og de andre gange er assistenterne jo som sagt kommet tilbage med sammenlagt vasketøj.

Men! Det er på tide at finde noget rent sengetøj frem, og få lagt det på - både for Renés og min skyld. Lige nu er der kun topmadrassen, et vådliggelagen og så en ultratynd topmadras for at "skærme" for varmen fra at ligge på plastic (vådliggelagenet). Det var et råd vi fik, da vi skulle til at købe dem, og så var de oven i købet på tilbud. En rulle-topmadras for 50 kroner, 90x200cm - det er sgu fint nok. Så er der sådan nogle elastikker i hjørnerne, så man kan sætte dem rundt om den rigtige topmadras. Supereffektivt, når ens topmadras er 20cm høj. INGEN laver kuvertlagener i den størrelse. Vi har fundet nogen, der liiige akkurat kan gå, ude i H&M, men helt ærligt...De falder ofte af i hjørnerne, og den ene af siderne, som regel den "inderste", er også altid blotlagt, fordi man trækker lagenet med sig, når man skal ud af sengen. Lagenet holder ikke sin form superlænge efter vask, men når det bliver vasket, er det på plads igen. De kostede vist 248 kroner, eller sådan noget, pr. styk. Og man kunne kun få dem i én farve: grå.

Når vi skal have skiftet den originale, 20 centimeters topmadras ud, vælger vi højst sandsynligt den på 10 cm. Det har vi i hvert fald talt om. Pyha, man bliver helt træt af al den snak om senge og sengetøj... ;)

lørdag den 1. oktober 2016

Uplifting!

Hvis man ser på den teori (eller er det bevist?) at man, hver gang man husker noget, i virkeligheden husker sidste gang, man tænkte på det, så mindet om en given begivenhed ændrer sig med årene, er det vel ikke sært, at jeg lige så langsomt bare er blevet et utroligt "mildt" menneske? Jeg ved godt, at René slet ikke er enig, for han siger at jeg er opfarende og snerrende, faktisk direkte aggressiv, men det er ikke sandt.

Nå. Jeg har et problem, udover alle de andre problemer, jeg har, som er begyndt at gå mig seriøst på. Jeg har i en måneds tid eller mere været dybt fascineret af Illuminati-videoer på Youtube. Årsagen til dette er, at jeg synes at det er helt outrageous, at folk tror at det foregår. I hvert fald i på den måde og i det omfang. Men den seneste uge har jeg været skidebange for at gå i seng om aftenen. Ikke om dagen. Ikke, når der er lys tændt, når jeg skal falde i søvn. Hvis det bliver slukket når jeg sover, er jeg ligeglad - jeg sover. Jeg ved slet ikke, om det overhovedet hænger sammen med at jeg har set alle de videoer, men jeg tror det. Selvom jeg ikke tænker på videoerne, når jeg skal sove. For jeg tænker de mest horrible ting, der gør, at jeg bliver angst. Jeg vil ikke gengive dem her. Jeg har det dårligt nok når jeg skal sove.

Jeg har lavet Renés pakke færdig. Den er all wrapped up, kortet er skrevet, og jeg har lavet en super-chiq blomst af gavebånd og sat på :)
Er den bare smuk eller er den smuk? Hehe. René er vild med blomsten og har sagt "dem kan du godt lave flere af til jul". Jeg synes, at det er vildt at pakken i sin helhed næsten lige så bred som vores spisebord! Haha. 

Mit hår er anderledes end det plejer at være, for allerede i dag er det begyndt at virke fedtet (det er 3. dagen), men jeg har også redt det i dag, jeg plejer aldrig at rede mit hår. Meget sjældent, i hvert fald. 

Jeg har først her for nyligt (i denne uge) set billederne fra MTV awards 2016, og jeg var flad af grin over Justin Biebers outfit. I mean - come on! Enten jeans ELLER shorts. Ikke begge dele. Can't have both. Beyoncés kjole var altså også hæslig, men det lader til at folk bare elsker den. 

Jeg er startet på D-vitamin. Jeg skal tage 70µg i 1 måned, og derefter 35µg i 2 måneder, og så skal jeg have taget en ny blodprøve. Jeg kan ikke huske, om jeg fik skrevet det, men jeg var kommet helt ned på 22µg D-vitamin i mit blod, da jeg fik taget blodprøver den 23. september. Det skal ligge mellem 50 og 160. Så lægen skrev til mig, at jeg skulle starte på D-vitamin. 

YES! SEJR! Jeg har SELV taget mine støttestrømper på i dag! Det plejer jeg aldrig at kunne. Jeg har haft superondt under den ene fod i et par dage, pga hård hud, og i dag har jeg taget et lille lunkent fodbad og smurt fødderne ind i kamfercreme, og ligget med løftet fodende stort set hele dagen. Da jeg stod op her for 30 minutter siden, besluttede jeg mig for at tage et par rene på selv. Det tog 20 minutter, men - René spurgte på et tidspunkt "Hvad laver du?" og jeg sagde "Du får 3 gæt". Han svarede at han ikke vidste det. Jeg sad for enden af sengen, ved min computer, Så jeg løftede mit venstre ben op på bordet, fordi jeg havde fået strømpen på det ben. Det er også mit "gode" ben. Jeg behøvede ikke at hjælpe til. Jeg løftede benet, og det "lyttede efter". Da jeg skulle have strømpen på det det andet ben, var det straks vanskeligere, for det er det "dårlige" ben. Jeg sad og kæmpede længe med det. Til sidst rykkede jeg helt hen til sengene, og uden at gøre andet end at ændre på min siddestilling, fik jeg lagt mit højre ben op på sengen. Og vi taler om, at jeg normalt dårligt kan nå ned med flad fod, når jeg sidder på sengekanten, fordi topmadrassen er for høj. Jeg kunne dog ikke holde benet deroppe i ret lang tid, og det faldt ned. Pludselig fik jeg øje på gulvtæppet som min seng står på, og jeg brugte det til at "køre imod", og jeg fik strømpen på foden. Så trak jeg den lynhurtigt op - fordi jeg har ligget med benene oppe hele dagen, var de pæne og "slanke" (der var ikke så meget vand i). Så det var superlækkert i dag. Jeg er så glad. Strømperne er helt nye, jeg modtog dem sidst i august.

Men Emma tigger ret tydeligt om slik, og jeg skal kigge på regnskabet for oktober, Hav en god weekend!  I know I will!