En masse billeder og bare lige "HEJ!"

Godt så. Jeg har fået en infektion. I mit ben. Eller på. Jeg er ikke sikker. Den er kommet af en vabel, som ikke er velbehandlet. Sygeplejerskerne her er elendige. Jeg kan slet ikke forklare hvor forfærdet jeg er over den behandling, jeg modtager her. Men nu er jeg så på antibiotika, og det skal jeg være i 8 dage yderligere. Jeg tager Roximstad, som skulle være en substitut for Surlid, og jeg tager 300mg dagligt. Vablen sidder på mit ben, på læggen, lige over akillessenen, og den er større end en femmer. Huden omkring er meget rød, og det klør ekstremt.

Men der er da sket nogle gode ting! Jeg fik i... det må have været fredags, nogle virkelig flotte,hvide tulipaner af René. Han har fået forbud mod at købe tulipaner, fordi de er giftige for katte. Men det er min yndlingsblomst, og han havde glemt det med det giftige. Til alt held var det en lille buket, som kan stå et sted hvor Emma ikke kan komme til. Buketten, som står i et rengjort Dolmioglas, var i morges tørlagt. Blomsterne var fuldstændigt dehydrerede. Men jeg klippede en centimeter af stilken og René fyldte nyt vand i glasset - og de har rejst sig!

Jeg har fået lavet de lamper, jeg har købt ind til. Det er et par dage siden, men de står her stadig smukt og lyser. Lysene er ikke så kraftige mere. Det er de samme batterier, som blev sat i til at starte med, og de kører på døgndrift ( = jeg slukker dem ikke på noget tidspunkt).

Ideen kom fra Threadbanger, som er en kanal på Youtube. Hende, som l avede disse lamper (som ikke var helt magen til mine), Corinne, havde ideen fra Instagram. Jeg har ikke Instagram, så jeg har ikke selv set dem derinde. Men jeg så videoen med Threadbanger, som vist hed "DIY Fairy Lights". 

Af andre DIY-projekter, som jeg har gang i, er labelling af mine krydderiglas ude i mit køkken. Jeg har købt disse ting ind:

Jeg har tænkt mig at male et label på, som jeg kan skrive på med kridt. Og det er der købt dette ind til.

Jeg har smidt min sorte bademåtte ud, og har fået den fluffy, lyserøde bademåtte tilbage. Det er ikke kun mig, som er glad for det, men også Emma. Emma ligger dog derude, uanset om måtten lige er der eller ej. Hun er helt ekset med gulvvarmen derude. Vi havde gulvvarme hvor vi boede før, men denne er åbenbart bare lige det bedre.

Hun ligger ofte sådan og sover i flere timer. På dette billede sover hun ikke, men nu hvor måtten er kommet derud, ligger hun på den, og hun flytter sig ikke. Man skal kante sig uden om hende for at komme hen til toilettet. Er der nogen, der lægger mærke til, at vores elendige WC er lavere end min badebænk? Haha. René har fået skruet mit specielle handicap-toiletsæde på nu, så det er forhøjet med ca. 5 cm - and let me tell you about the difference it makes! It's WONDERFUL!

Og så har jeg jo giftet  mig til disse Coca Cola og Coca Cola Light glas, som har stået gemt væk i originalkasserne i al den tid, jeg har boet sammen med René. Det er nogle glas, som han fik et tilbud på at købe dengang han arbejdede hos Coca Cola. De var røvbeskidte, af støv og alt muligt andet, men efter en god soak i varmt opvaskevand, var de klar til at blive vasket rene, og de er virkelig flotte. Sådan lidt retro-agtige. 

De er meget flotte, ikke? Det er lidt svært at tage billeder af klare glas, som har hvid skrift på begge sider, som man skal vise. 

Til sidst sætter jeg lige dette billede af Emma ind, som nyder livet i sin transporter. Noget, hun ofte gør. Hun ser godt nok lidt morgensur ud, men jeg havde også vækket hende for at få hende til at kigge på mig mens jeg tog billedet. 

- Men det er sent nu, jeg skal have ordnet hendes bakke, og så skal vi i seng. Vi skal tidligt op i morgen - ikke noget, jeg som sådan har lært at håndtere endnu, men med sygeplejerskerne der kommer mellem 9-11 hver dag, er det noget, man må vænne sig til. 

Sov godt, alle jer, som endnu ikke er gået i seng. Undskyld manglen på indlæg, men jeg har supermeget udpakning at skulle gennemgå, og når det er ordnet, skal vi begynde at finde ud af, hvor de forskellige ting skal stå henne. Hav en god uge!

Hej igen!

Ja, ser I...

En masse er sket. Jeg er flyttet, sammen med René og Emma, til en langt mere "os"-lejlighed. Emma har endda fundet "hendes sted":

Her tilbringer hun enormt meget af sin tid, når hun ikke går rundt med sin far ude på altanen, eller ligger i vindueskarmen og kigger ned på de andre katte. Vi havde en idé om, at hun muligvis ville få svært ved at vænne sig til at bo et nyt sted - men hun er nok den, der har været hurtigst ude. Jeg tror, at det skyldes denne: 

(Tjek eventuelt hjemmesiden her)

Det er en såkaldt Feliway deffusor, som, når den er sat i stikkontakten, udsender dufte, som beroliger katte. Den kan bruges i situationer som når man skal flytte, men også hvis man har flere katte, der har tendens til at slås. Derudover findes der flere produkter på deres hjemmeside, som gør forskellige ting, men alt i alt er det alt sammen et stressnedsættende hormon til katte. Man kan f.eks. få det i sådan nogle små pipetter, tror jeg det er, hvor man kan smøre indholdet ud på møbler - f.eks. træben på spisestuestolene - som man ikke ønsker der bliver kradset i. Det er lidt pebret i prisen, og der er billigere varianter på markedet - men denne, som vi har haft gode erfaringer med omkring nytår sidste år, koster ca, 160 kroner for en refill der holder i 30 dage, og selve sættet med 1 diffusor og 1 flakon koster ca. 220 kroner. 

Men nok reklame. Det er jo gratis for dem - jeg får intet for det. Jeg synes bare at det er et godt produkt. 

Men vi har også brugt en del tid på sygeplejen her i Solrød. Hold da FERIE hvor den stinker! Det er helt absurd så dårligt organiseret det er!  Der har været nogen har 4 gange, 4 forskellige, der alle "lige skulle se det", og "skrive i journalen". I går blev jeg så indlagt til observation på skadestuen på Køge sygehus, som hedder noget andet nu. Der kom en sygeplejerske, sagde "Du har 2 timer til at pakke dine ting" og så blev jeg hentet af en taxa, som kørte mig, René og rollatoren på skadestuen, hvor jeg ikke sad og ventede ret længe, men jeg havde en vabel på benet, nede omkring akillessenen, som var større end den femmer, og som var sprunget dagen før og havde væsket kontinuerligt siden da. Så jeg sad i en sø nede på skadestuen. René rendte rundt og fandt papir, som vi kunne duppe mine støttestrømpe med. De kunne ikke måle mit blodtryk, det regnede jeg ikke med at de kunne, det kan de sjældent, jeg har et meget sjældent fænomen, som stort set INGEN andre end jeg har (tilsyneladende): Kegleformede overarme, som samtidig er fede. Hun prøvede også på mine underarme, men der passede manchetten bare ikke, selvom hun prøvede med både den store og den lille. Den lille var lige lidt for kort, og den store var alt for bred. Men så fik jeg taget blodprøver, og alt var fint. Så blev jeg indlagt, og de tog et medicin-notat, som de fejlede i - min læge har sendt et kopi til mig i dag, og ting, jeg gjorde tydeligt opmærksom på, er ikke med eller er blevet fjernet. 

Så blev jeg sendt hjem. Fik besked på at sige til sygeplejerskerne at de skulle gøre, som det var blevet gjort i Køge, fordi det virkede. Lige inden lægen gik, spurgte jeg, om jeg kunne få et par plastre med hjem, til min vabel. Mine nye støttestrømper har skåret mig i knæhaserne, og derfor har jeg i den ene fået et sår. Det skal behandles specielt - men surprise, surprise, ingen sygeplejerske er dukket op i dag. Så René måtte gå i gang og være kreativ med det, vi havde - jeg fik 4 plastre med hjem i går, men fordi vablen er så stor, skal der 2 plastre til, og vi har ikke lige noget gaze, så vi har måtte rense forsigtigt i knæhasen med en almindelig renseserviet (baby-vådserviet) og så har René klippet et  lille stykke Coban-kompressionsforbinding af en rulle, vi har, og lagt det i spænd imellem min knæhase og nogle lidt mindre stramme støttestrømper. 

Udover det, er vi slet ikke kommet i gang, sådan rigtigt, med at pakke ud, og har kun ca. 2 uger tilbage med varmeteltet. Det er virkelig noget forbandet BÆ.

Godt er dog sket at Marilyn Mansons album endelig er udkommet, jeg har ikke fået hørt det så meget, og det er jeg ked af, eftersom jeg er meget glad for det allerede. Og i dag får jeg en ny mobiltelefon ind ad døren - hvis alt går som planlagt, vel at mærke: Samsung Galaxy Note8, tror jeg, at den hedder. Ellers er det bare Samsung Note8, men det lyder bare forkert. Jeg bør tjekke, but then again: who cares! Jeg synes bare, at den er den flotteste telefon, jeg har set meget længe - jeg har naturligvis købt den i sort. René har købt en magen til. Grunden til at vi skal have nye telefoner har været undervejs et stykke tid, men for nyligt stod Renés LG G3 af. Spontant. Min fungerer stadig. Så har vi en Samsung Galaxy SIII, som jeg givet til vores venindes mand, fordi han ikke har en smartphone lige nu. Hans er nemlig også gået i stykker, og alle Katjas tidligere smartphones (jeg ved ikke hvor mange og hvad hun har nu), men "alle de gamle", hun havde, er sendt til Ghana, hvor hendes mand kommer fra, og da jeg sagde, at vi havde snakket om at købe nye - René bruger en HTC Senstation lige nu - spurgte hun, om hun måtte låne en. Jeg snakkede med René om det, og fordi Samsung Galaxy SIII er virkelig stinkeren (til vores brug), har hun fået lov at beholde den. Det er min, så den er ikke blevet tabt alle mulige sære steder (som f.eks. toilettet), dog virker opladeren lidt sløv i det. Men jeg er glad for min LG G3 - jeg er bare så forelsket i udseendet på den der nye Samsung, selvom den er dyr AF.