Mit tilbageblik på 2017

Nu står vi overfor at skulle sige farvel til 2017. Med det er der både gode og dårlige ting. Jeg kan jo selvfølgelig nævne de mest betydningsfulde først, men lad os tage dem efter en mere uvilkårlig rækkefølge.

YouTube - jeg ser meget YouTube, faktisk hver dag. Tingene, jeg ser, skifter meget mellem dokumentarer om vidt forskellige emner, samt ganske almindelige sladder/drama kanaler, og jeg ser også min del af DIY-videoer, fordi det er spændende at lære om ting, man kan lave selv.

Jeg har været blind i meget lang tid, synes jeg. Jeg var subscriber hos John Kuckian i lang tid. Faktisk kan jeg endda huske hans kampagne mod Peter Monn sidste år. Jeg vidste ikke rigtig, om jeg skulle tro på det, men John virkede så sød og "uskyldig", at jeg ikke undersøgte det, da videoer begyndte at dukke op, der handlede om at han var en led satan. Han lavede sine dramavideoer, og han havde jo sine beviser, som han viste ganske tydeligt. Hvorfor skulle jeg ikke tro på det?

Pludselig en dag satte jeg mig ned og så Peter Monn. Jeg tror faktisk, at det var i forbindelse med, at John Kuckian udgav sin egen kosmetiklinje, og der var meget røre omkring det. Og det var virkelig mærkeligt, at hverken Rich Lux eller KarinaKaboom viste en review af Johns makeup. Man ved jo godt, at de er venner, men Peter Monn var ikke bleg for at sige sandheden - og det var nok derfor jeg begyndte at se hans videoer. Og jeg har set MANGE nu, i løbet af december. Og efter 3 dage med kun Peter Monn videoer, gik jeg straks ind og unsubscribede fra John Kuckian. Sikke dog en stodder!

Jeg har til gengæld, hvilket jeg ikke helt havde regnet med, fået interesse i Jeffree Star. Jeg ser ikke alle hans videoer, men mange af dem. Hans humor er til dels sjov, og jeg synes at han er dygtig til at lægge makeup - jeg har mange screenshots af hans øjne, som er gemt i min "Inspiration til makeup"-mappe. Mange mennesker hader Jeffree Star pga. hans racistiske udtalelser. Både de gamle og de nye. Men... Jeg er selvfølgelig imod dem. Jeg er imod racisme af enhver art. Det er bare sådan, at jeg ikke kender årsagen til at han har sagt de ting, og jeg måske nok er mere interesseret i makeuppen end historien bag og om Jeffree Star. Jeg fik nys om hans tilstedeværelse igennem John Kuckian, i øvrigt.

Rich Lux, en anden drama-YouTuber, som jeg ikke sådan rigtig brød mig om til at starte med, vandt pludselig mit hjerte her sidst på året. Han er altid så positiv og hjertelig. Det viser sig jo så, at han er en del af "Kuckian-mafiaen", og jeg er nu i tvivl om jeg har lyst til fortsat at se hans videoer. Han har undskyldt til Peter Monn, som har godtaget hans undskyldning, men Kuckian har virkelig bare ødelagt alt hvad han kunne for Peter. Jeg tror, at jeg, for at føle mig bedre tilpas moralsk, er nødt til at slette Rich Lux fra min subscribe-to liste. Men hvad så med Jeffree... Det er lidt af en kattepine, ikke?

Lex, fra Madeyewlook, laver de bedste tutorials på Youtube, hun arbejder primært med makeup og bodypaint, når hun skaber og genskaber forskellige karakterer. Jeg har set hende forvandle sig til mange figurer fra TV, fra film, fra spil og tegneserier. Hun er simpelthen så talentfuld, og jeg elsker at se hendes videoer! Der er altid en god forklaring med, så man forstår hvad hun laver, og der bliver spillet en virkelig cool instrumental heavy metal sang i baggrunden. Det eneste, jeg har at brokke mig over der, er længden. De varer som regel kun 5-6 minutter, og jeg vil egentlig gerne have at de varede længere, selvom jeg sådan set får set det hele og får det hele forklaret i løbet af de minutter.

Vi fik endelig identificeret de dyr, vi havde i vores lejlighed i årevis! Ejendomsmesteren forsøgte jo at fortælle os at det var bananfluer, og da vi sagde til ham, at det ikke var bananfluer, sagde han, at når de slog græsset, hvirvlede de der dyr rundt, og kom ind i vores lejlighed, når vi luftede ud. Men da vi selv ringede til en skadedyrsbekæmper, kom han ud, tog en af de "pragteksemplarer", som vi havde fanget selv, med sig for at se på det i et mikroskop. Det viste sig at være boglus. Skadedyrsbekæmperen mente, ud fra de data, vi kunne give ham, at de har været der siden tiden før vi flyttede ind. Det var sidst i august i år, at han var ude. Den 30. august fik vi en ny lejlighed tilbudt, og sagde straks ja! René havde arvet en masse penge fra sin far, og vi lånte ekstra penge af hans mor for at kunne betale indskuddet og alt, hvad der hørte til flytningen - hans mor var bare vild efter at få os til Solrød, fordi vi ligesom var "for langt væk".

Som forventet var lejligheden fantastisk. Men vi fandt hurtigt små fejl, der irriterede os mere og mere, og som ikke blev lavet, selvom vi havde fået lovning på det. Det var dog ikke det, der bummede os mest ved vores flytning, for det sted, vi boede før, og det sted, vi bor nu - much better. Men Solrød kommune er modsat Køge en kommune, hvor borgerne skal betale for alting selv. Der er egenbetaling på ting som f.eks. kompressionsforbindinger, som jeg f.eks. skal have. Hvis jeg selv skal betale for dem, skal jeg punge 15.000 kroner ud pr. måned, og i Køge kommune kostede det mig lige præcis 0 kroner, og dem, som kom og lagde dem på, var altid venlige og rare og forstod, når jeg ikke havde overskud eller havde været nødt til at klippe forbindingerne af i løbet af dagen/aftenen. Solrød kommune er en af Danmarks rigeste kommuner - ja, for borgerne betaler alt selv! Kommunen beholder freaking alle sine penge til sig selv! De sygeplejersker, der kommer her hver dag og lægger Coban-kompressionsforbindinger på mig, må ikke engang forhandle en favorabel aftale med 3M eller et andet firma. De må ikke handle på mine vegne, selvom jeg giver dem en fuldmagt. Servicen er generelt set så dårlig her i Solrød kommune, at havde vi vidst det før vi flyttede - så var vi blevet i Køge, og bare flyttet et andet sted hen end lige der, hvor vi boede. Denne lejlighed var den første, vi fik tilbudt. Vi var nummer 19 på listen. Hell no vi takker nej til det! Den forgående lejlighed stank på et maxniveau, der er så voldsomt at ingen nogensinde kan fatte det.

Nu er vi efterhånden ved at finde os tilrette her, selvom intet er møbleret, og alt mere eller mindre mangler. Vi har stadig ikke fået købt gardiner. Hehe. Men selvom det går langsomt, rykker vi fremad. Jeg har Birgitte! Den bedste hjemmevejleder. I absolutely adore her!

Min veninde er efter mange års forsøg, endelig blevet gravid! Her til marts venter hun en lille pige, og jeg forventer meget stærkt at jeg bliver en totalt mega sej tante. Jeg har titlen i forvejen, men det er til voksne nu, og jeg er faster til et par teenagere, som jeg stort set ikke engang ved hvordan ser ud. Min venindes datter (ja, det er jo også hendes mand - men jeg ved ikke helt lige, hvordan jeg skal få en "god sætning" ud af det... "Min veninde og hendes mands datter" - det klinger ikke helt af det samme, vel?) er den første "graviditet", jeg sådan har følt en forbindelse til, hvilket er mærkeligt, eftersom jeg har en del i mit liv, som har små børn eller som er gravide nu. Min kusine, den ældste af dem alle sammen, har nu to piger, og den ældste bliver 3 år i morgen. Den yngste blev født 3. november, her i år. Men Gry, som faktisk mere eller mindre er 3 år, har jeg ikke mødt, ligesom jeg heller ikke har mødt Esther, som blev født i november. Min mor og far, derimod, stødte ind i min kusine og hendes mand, og de havde Gry med den dag. Min mor fortalte mig, at Gry har briller, og at hun skeler lidt - det er derfor, hun bruger briller. Det var som om, at da jeg fik at vide, at hun bærer briller, blev jeg bare helt forelsket i det scenarie. Jeg synes at børn med briller er så søde at se på, og da jeg var barn, ønskede jeg mig selv briller. Desperat. Nu skal jeg bruge dem, men vil ikke, fordi de "ødelægger min makeup", og jeg kan ikke bruge kontaktlinser, for jeg kan ikke stikke ting ind i mine øjne. Jeg tør ikke at gå til øjenlægen, fordi jeg ved at jeg får øjendråber, og hvis jeg får vand i øjnene, eller shampoo, og skal skylle øjnene, er jeg på grænsen hvor jeg overvejer om det er bedre at få amputeret mine øjne. Men 2017 var året, hvor jeg skulle blive begejstret over en graviditet, og jeg håber at det fortsætter ind i 2018!

Min dejlige kat har lært at gå i sele, og hun gør det med stil. Sassy Cat! Jeg elsker at se hende eje den sele.

Af serier, jeg har opdaget og junket i år, er "The Grimm", "Rick and Morty", "90 Days To Wed" - den sidste er sådan lidt episk, fordi René og jeg virkelig bare spiller på Mohammed og Danielle. Engang imellem, når vi joker med at forlade hinanden for en aller anden kælling eller stodder, udbryder den "forsmåede" af os altid, i bedste Danielle-stil "You used me, Mohammed, you used me!" og jeg lover jer for, at René virkelig styrer sit faux-flæberi. Ain't nobody got nothing on him! Et skældsord, der bliver brugt meget herhjemme, som tidligere var Grethe (også kendt som "Vampyren") eller Fjellaben (som boede ved siden af os på et tidspunkt), er nu "MoHo", fordi Danielles bror kaldte Mohammed det i et afsnittene, og det har sgu en cool klang over sig. Netop i dag har vi opdaget "Mindhunter", som vi faktisk begge finder utrolig spændende. Det er en serie om "psychological profiling", sådan lidt en "forløber" til f.eks. "Criminal Minds". "Mindhunter" foregår i 1970'ernes USA, og er centreret om FBI og flere kendte seriemordere, der dog bliver portrætteret af skuespillere.

Jeg har lært at selvom man er 3 år fra at fylde 40, kan man godt farve sit hår gult, og man kan sagtens, ca. ½ år senere, farve håret sort. Rødt indimellem, naturligvis, for at undgå det grønne hår. Jeg lærer stadig at lægge makeup på nye måder, og jeg nyder det! Jeg vil nyde det "ekstra" meget, når mit arbejdsværelse er færdigt!

Min svigerfar forsvandt alt for pludseligt i år. Han var der, og så var han ikke. Han døde af kræft, og det var meget traumatisk for os alle, men nok især for hans ældste barnebarn. Ingen af os regnede med en dejlig jul, og ingen af os fik en julestemning op at køre før jul. Jeg sad juleaften, lige før middagen, og kom i tanke om, at jeg havde glemt at skrive til min bror, og min veninde havde heller ikke fået en hilsen. Så jeg skrev til hende, da jeg kom hjem. Men vores jul fra rigtig cool. Anderledes end hvad vi har været vant til - ingen af os har prøvet dette før, men det er helt klart noget, som holder. Jeg havde en god juleaften. Det var virkelig en rar aften.

Nu er det med hastige skridt snart nytårsaften. Vi har glemt at købe Kalm til Emma, så vi må se, hvad vi kan få fat i med så kort tid at arbejde i. Emma er meget bange for fyrværkeri, og nu, hvor vi er kommet højere oppe end vi var før, samt bor et sted med mange børn i forhold til før, vil det være en mulighed, at hun bliver ekstremt bange. Vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan for at berolige hende. Sidste år hjalp det at sidde med hende tæt ind til kroppen og synge med på noget musik. Jeg valgte en afspilningsliste med musik af Aerosmith, og min stille og rolige sang beroligede hende, selvom jeg ikke synger særlig godt. Det er jo roen, eller "tonen", i min stemme, som betyder noget. Går jeg ud fra.

Men har været et både godt og dårligt år. Jeg vil nok huske det for året, som bare overtog hvor 2016 sluttede, og mange store ikoner er døde i år. Selvom mange døde, blev jeg nok mest chokeret over Chuck Berry og Fats Domino, for jeg troede ærligt talt at de var døde for længst. Gorden Kaye husker jeg fra serien "Allo Allo", hvor han spiller en restaurant-ejer, og denne sætning (som kommer fra serien), bliver ofte sagt her: "René! Hold me in your strong arms!" (han hed René i serien) Det skal naturligvis siges med en tyk, tysk accent. John Heard (skuespiller) døde. Ham kunne jeg ellers godt lide. Tom Pettys død gik ganske ubemærket hen, synes jeg, og den burde være blevet blæst mere op. Han var en vigtig person i musikverdenen. At Chris Cornell tog livet af sig selv, kom som et chok for mig. Jeg nød hans nye soloplade og forestillede mig at jeg kunne komme til en koncert. Chris Cornell var en hottie. Hans bedste ven, Chester Bennington (fra Linkin Park) valgte at tage livet af sig på det der ellers ville være Chris' 51- eller 53-års fødselsdag. Men guitaristen fra AC/DC døde også i år. Den  mest overvurderede morder, Charles Manson, døde også i år. Han var dybt mentalt forstyrret og snakkede som sådan når han åbnede munden. Intet gav mening.

Det var, hvad jeg havde at sige om 2017. Jeg har ingen "This trend needs to go", for jeg er ikke med fremme og ved noget som helst - jeg har ingen instagramkonto, ingen snapchatkonto eller noget andet i den stil. Så jeg ser kun ting på YouTube, and let me tell you...

Jeg har stadig ikke taget en beslutning om hvorvidt jeg fortsætter min blog her, eller om jeg dropper den - muligheden for at lægge den i dvale er her også. Det er en svær beslutning at tage!

Men tak for I år, alle jer, som læser dette. Tak for alle de søde og støttende kommentarer, jeg har fået, og tak for de kommentarer, som har givet god, konstruktiv kritik. Tak til alle jer, som har læst mine indlæg, jeg håber at I har haft det sjovt/hyggeligt imens. Hav et godt nytår, og pas på  alle 10 fingre. "Gå aldrig tilbage til en fuser" gælder ikke kun forhold - det gælder især fyrværkeri, hvortil ordsproget vel egentlig oprindeligt blev lavet. Hvis I er fulde AF., så husk; tag toget eller en taxa hjem. Kør ikke selv - I kender jo alle de ting, man "skal" sige op til nytår. LOVE YOU GUYS!

- Rikke

Er 2017 enden på alt?

Hej!

Nu er det sgu snart jul... Der er faktisk næsten kun 2 dage til. Aldrig nogensinde har jeg været i mindre julestemning end jeg er i år. Jeg har end ikke sendt et eneste julekort ud! Pinligt. Men jeg må tage det som en rigtig kvinde og sende ud til næste år. Eller påske. Who knows? Påsken er jo trods alt den hellige tid, hvor Jesus (næsten) blev en zombie og kom tilbage fra de døde. Hvad er mere festligt end det, bortset fra ens egen fødselsdag? Men selvom jeg har skrevet fødselsdagen med på alle, jeg kender, er det ikke sikkert at jeg kender deres adresser, og så er det nemmere at sende en kollektiv påskehilsen ud.

Jeg er gået i gang med et "resumé" over 2017, som jeg vil poste her efter jul. Det vil bare beskæftige sig med ting, som jeg har beskæftiget mig med i år. Jeg tror at jeg bliver glad for, at jeg har valgt at have sådan en med. Jeg vil nok gøre det til en permanent ting, hvis jeg vælger at beholde bloggen her. Jeg er ikke sikker på, om jeg egner mig som blogger. Jeg gider ikke at tjekke for stavefejl inden jeg poster, jeg poster uregelmæssigt, og alt handler om mig. Jeg har planer om at beholde min anmelderblog, muligvis også den, hvor jeg anmelder musik, men den er jeg mindre sikker på. Om Emmas blog eksisterer til næste år, ved jeg heller ikke helt. Måske... Jeg har overvejet at slette min hjemmeside. Jeg har ikke tilføjet noget til den i 3-4 år, fordi jeg ikke har skrevet noget - min inspiration er lig nu. Men jeg kan ikke lade være med at håbe at jeg kommer i gang igen... Jeg har jo mit domænenavn så længe jeg betaler for det, så teknisk set kan jeg slette alt på siden, og bare lade den stå "tom" med en enkelt meddelelse om at den er "in progress". Jeg vil i hvert fald nok ikke "lave den selv" fremover, som jeg har gjort hidtil, inde i "Kompozer", jeg tror at jeg vælger at bruge en standardskabelon hos det webhotel, jeg er hos. Jeg er slet ikke god nok til at få dette til at fungere. Så nye tider må i gang. Jeg kan eventuelt flytte min musikblog og min anmelderblog over på min hjemmeside, og måske kan Emma få sin egen lille side derinde også? Det må jeg lige se på.

I morgen kommer min hjemmevejleder, Birgitte, og jeg er PSYCKED AS FUCK! Jeg elsker hende så meget allerede, efter 2. besøg, og Renés "svoger" har også hende som hjemmevejleder, og han elsker hende også. Jeg er glad for, at jeg ikke er alene om at være begejstret for hende. Han har haft hende i 7 år, og han sagde, at hun virkelig bare er sej. YEAH! 11:30 kommer hun.

På lørdag får vi dagligvarer. Jeg har overtrukket mit Visakort for at købe ind, men jeg har ingen penge i banken; de ligger kontant herhjemme, og jeg skulle betale med mit Visakort. Jeg har købt ind til at bage marcipansnegle til juleaften. Jeg regner med at bage dem søndag formiddag, så de er friske når de skal serveres. Det bliver så vores bidrag til julen, udover vores tilstedeværelse. Det er også en temmelig stor ære. Haha.

Fuck, klokken er igen blevet alt for meget, og Emmas bakke er ikke blevet skiftet endnu! Den er 23:40 nu, og jeg har ikke skiftet den! Det bliver jeg nødt til, for ellers tisser hun på badeværelsesgulvet. I hvert fald hvis hun ikke kan holde sig, og låget til bakken ikke ligger på gulvet.

SLEEP TIGHT ALL YOU BEAUTIFUL PEOPLE!

René synes at jeg er smoking hot!

Den eksploderede. Den... eksploderede bare. Den lå stille og roligt i en papkasse med 5 andre sodavand, og pludselig, klokken halv seks i morges, lød der et kæmpe brag, derefter næsten et "pop", og så den der lyd af væske der render ud af en dunk... Cola overalt. Ikke en særlig fed måde at vågne på.

Men gode ting er også sket! Jeg har fået skrevet en masse punkter ned, som jeg har tænkt mig at dele med René. Det er forslag til "grundregler" til den YouTube kanal, vi stadig snakker om at lave sammen. Vi har lidt svært ved at finde det perfekte navn, det er primært derfor, vi ikke er kommet i gang endnu, for vi er ikke helt sikre på, hvad vi skal lave, vi vil ikke være en kanal, som er ensporet på f.eks. elektronik, 3D printning, makeup, træarbejde osv.

Nå.

Men jeg har lige givet Nemse aftensmad, og selvfølgelig fik hun Sheba. "Selvfølgelig? Hvorfor siger du det?" spørger I sikkert jer selv. FORDI HUN IKKE GIDER AT SPISE ANDET! Jeg har købt Sheba i alle mulige forskellige former, både i konsistens og i smag. Det eneste, hun ikke bliver træt af, udover Perfect Fit, som er hendes tørfoder. Men i dag, da jeg gav hende aftensmad, og vi sad ude i køkkenet og snakkede (jeg snakker kat nu), kom vi pludselig på alletiders slogan:

"Is your cat a real diva? Then Sheba is the only way to feed her. There is various types of Sheba, and there is one for your diva or your divo. You can buy it at your local grocery store or online. Your cat will absolutely love it!"

Værsgod, til jer som producerer Sheba. You can take it if you want to. IT's FABULOUS! Min kat synes selv at det var ret godt fundet på. Og hun så meget, meget spændt ud, da jeg bar skålen med Sheba ind, hun sang mig endda en lille serenade. Det var bare så hyggeligt! YEAH BUDDY!

Jeg er så glad i dag, jeg ved egentlig ikke hvorfor. Det er den 20. december. Det har været en småkedelig dag, hvor jeg ikke har lavet andet end at tude over Star Trek Enterprise. Hvorfor er den serie så satans lykkelig? René har advaret mig om, at den vil ende på en ulykkelig måde. Men let us all face it right now: jeg tuder uanset hvad.

Musikken flyder her i mine hovedtelefoner, alt for højt, jeg ved det godt, men jeg elsker bare denne playliste, jeg har fået sammensat, og jeg har gemt en masse nye sange inde i Spotify, så det er ikke bare det samme gamle musik jeg ellers hører. Jeg er blevet lidt afhængig af at høre folks lister/meninger over de mest succesfulde sange i et givent år, årti eller bare i det hele taget, for jeg har fundet supermeget spændende musik! Who in their right might knew Trisha Paytas havde lavet en sang som "Superficial Bitch", som er virkelig sej? Jeg troede faktisk bare, at hun var en virkelig irriterende personlighed på Youtube, som havde været i "America's Got Talent", angiveligt for at møde Howard Stern. Men den sang er altså virkelig god, og hun har lavet flere julesange, som er virkelig gode... Jeg har dog kun gemt "Superficial Bitch". Den er mega cool. Hun har faktisk masser af humor.

Men jeg savner Type O Negative. Og det dumme er, at jeg har alle deres plader. Jeg kan bare høre dem! Problemet, hvis det kan kaldes det, er at der samtidig er så meget nyt musik! Jeg har for lidt tid! 24 timer i døgnet dedikeret til musiklytning ville ikke engang være nok. Jeg har virkelig et underskud og selvom det måske nok er det det største luksusproblem, der findes, så er det virkelig et, der har sat sig godt fast, fordi musikken er min form "selv-terapi". Musikken får mig til at få det bedre inden i. Kan man beskrive det sådan? Al min angst, vrede, tristhed og selvdestruktive tanker går væk, når jeg får en god sang i ørerne - som f.eks. "Raise Hell" af Dorothy, eller "My Medicine" af The Pretty Reckless. Når jeg hører de sange, og sange som i det hele taget gør mig godt tilpas, som "Move" af Luke Bryan, "The Shape of You" af Ed Sheeran eller "Glitter and Gold" af Barns Courtney, jeg bliver helt opstemt, går straks i lipsync-mode, danser rundt, enten siddende på min stol mens jeg skriver eller laver noget andet (lægger makeup, f.eks.) eller når jeg svirvler omkring i lejligheden og bare føler mig enormt lækker, selvom det måske teknisk set ikke er det ord, der helt passer på mig. Men ved I hvad? Min mand, som jeg jeg har haft i 10 år nu (det lyder som om han er et kæledyr, ikke?) synes at jeg er totalt lækker og virkelig smuk. Og det er nok til at jeg er tilfreds. Jeg behøver ikke at få det at vide fra andre, selvom jeg ofte viser mine selfies, fails som de gode, til andre, enten for at andre kan få et godt grin fordi jeg ikke er så god til det der makeup, eller fordi jeg har været heldig at det er faldet ud til min fordel. Dette billede tog jeg f.eks. i går:

Det er ikke et rigtig godt billede, men det er okay, og jeg tog det faktisk så min svigermor kunne se hvordan min nye hårfarve så ud med den røde læbestift. Forleden tog jeg dette:

Det sendte jeg også til hende, men det stinker sådan lidt af porno, og jeg ville gerne sådan lige rydde op efter mig selv. Jeg skulle have sendt hende dette til at starte med:

Det er temmelig neutralt, i forhold til de to andre, og det skyldes sikkert, at jeg har en klar lipgloss på i stedet for en enten postkasserød eller bordeaux læbestift på. Men jeg synes også at det er et mere "stilfærdigt" billede, selvom det stormede som en gal, og jeg sad alene i bilen på XL-BYGs parkeringsplads i Køge og ventede på at René skulle komme tilbage. KBJ sagde "Nå, du har fået krigsmalingen på i dag", da jeg kom derop lige efter vi havde været i XL-BYG. Af en eller anden grund skammede jeg mig... Men igen: René synes at jeg var smuk den dag, så det gør ikke noget. 

Nu vil jeg slutte dette indlæg. Jeg har ikke andet, jeg skal, men jeg trænger til at ligge lidt ned. Så jeg overvejer at tage mine hovedtelefoner med mig i seng, og space lidt ud mens jeg lytter den bedste playliste i lang tid! 

Stay cool!

Livet

I dag er det tirsdag d. 12. december 2017, og det skal da fejres! For dette er en dag, der kun er denne ene af. Lad os få nogle flag på bordet, frem med bollerne (lad nu være med at være så perverse lige fra morgenstunden) og den varme kakao. Jeg har spist INTET i dag, klokken er tyve i tolv nu, og jeg er ikke sulten. Jeg ved ikke, hvad jeg gør forkert. Jeg bør helt klart spise noget. Måske nogle gulerødder eller sådan noget... Jeg ved det ikke.

Anyways - vi var hos min farmor i lørdags, købte et gavekort til en frisør på vejen, og hun blev megaglad. Det var derudover også rigtig hyggeligt, og vi havde det rart. Vi havde også en hyggelig tur frem og tilbage, vi sad og hyggesnakkede og dissede alle de dårlige bilister. Det er stort set kun kvinder. Men også mænd. Og det er især dem, som enten kommer fra Polen eller som kører i de der små varevogne. René er naturligvis verdens bedste bilist.

Kender I det, når man glæder sig til noget, som man dybest set ikke har nogen grund til at glæde sig til? Jeg glæder mig til at min hjemmevejleder kommer på besøg. Hun kommer om en halv time eller sådan noget. Jeg ved ikke, hvorfor jeg glæder mig sådan. Jeg må være enormt hungrende efter besøg! Hehe. Totalt patetisk. Men det er mig!

Min vejleder er lige gået. Jeg er... Jeg sidder her, lytter til musik og flæber. Men jeg er ikke ked af det. Jeg er lykkelig. Jeg er virkelig så proppet af energi, lyst til at leve, lyst til at gøre alting bedre og lyst til at ændre på alt det triste. Jeg har kun mødt hende to gange, og det er kun i dag, jeg har haft hende på enehånd. Men hun er fantastisk. Hun er "The One". Den nye Helene. Godt nok nok er hun ikke psykolog, men jeg har ikke mødt nogen, som troede lige så meget på mig som hun gør, siden jeg gik fra Helenes kontor for sidste gang for 10 år siden.

Livet? FUCK YEAH!

"Narkoluder!" - Hvem, mig?

Elsker når ens farmor siger, at hun ikke har nogen penge, og man, sammen med ens mand, planlægger at give hende et gavekort til Meny, og planerne så bliver knust af en bitter familie.

Min farmor sagde til mig i forgårs, at hun ikke har nogen penge her efter jul, fordi hun skal give sine oldebørn julegaver. Så René og jeg ville give hende dette gavekort, fordi uanset hvad, så tager min farmor ikke imod penge af nogen art. Hun har for meget stolthed til den slags. Hvis man forsøger at give hende en gave, skal man igennem en krig for at aflevere den, og som ofte ender det med, at man alligevel bliver nødt til at tage sine penge med hjem, eller gemme dem et sted, når hun ikke kigger. Men hvis det er en gave, som ikke består af kontanter, er det sværere. Og derfor fandt vi på det med kortet.

Men jeg begik en fatal fejl. Jeg fortalte det til min mor. Min far køber ind for min farmor. Og min far er stadig pissed off på René over noget, som han (min far) selv var skyld i, og som oven i købet, som en ekstra bonus, aldrig har fundet sted. Min far prøvede så at række ud efter René, men René var blevet træt af at se at min far behandler mig like shit, og min far skrev til René fordi han ville have hjælp til noget med sin mobil eller computer. Jeg har glemt det. I hvert fald valgte René at undlade at svare. Og min farmor, som ikke selv køber ind længere, skal så give min far dette Meny gavekort med, når han skal over og købe ind.

Da jeg fortalte min mor dette, sagde hun, udover at min far står for hendes økonomi, at der vil opstå yderligere konflikter, hvis vi giver hende det gavekort, og at "hun har penge". Min mor informerede mig om, at hun ikke kunne magte mere af den konflikt, min far har med René. Jeg sagde, at hun jo er min farmor, og jeg burde være i stand til at give hende en gave, uanset hvad det er, uden at min far skal have noget at sige om den slags. Men min mor var totalt kold. Fordi det er "ikke kun" mig. Det er også René, og derfor kan vi virkelig ikke udsætte min far for at hans mandlige stolthed bliver krøllet lidt, fordi vi giver hende et gavekort til Meny. Det er det eneste hun kan bruge! Pis! Måske skal vi gå efter at få lavet et gavekort hos hendes frisør i stedet for. Det vil hun sikkert sætte pris på, og hun går selv hen til frisøren. Jeg ved, at hun går hen til en speciel frisør hver gang. Derfor har jeg søgt på det område, og der er kun den ene frisør. Jeg vil ringe i morgen og spørge om vi kan komme forbi og få lavet et gavekort til hende.

I dag har jeg sovet henover solnedgangen, det er lidt ærgerligt, der er ellers altid en smuk solnedgang her, og eftersom solen har skinnet som en gal i dag, regnede jeg lidt med en meget smuk solnedgang. Men jeg vil gerne vise jeg udsigten fra, hvor jeg sidder. Billedet er jo så ikke fra i dag, det er ca. 4 dage gammelt. Men det er flot, ikke?

Det er dette, jeg ser på når det ikke lige regner. Når det regner ser det således ud:

Oh, but. I dag er det "rigtig" aftensmad. De sidste mange dage har vi fået alt imellem himmel og jord, som ikke har haft noget med et hjemmelavet måltid mad at gøre. Vi har lige været igennem en periode, hvor pariserbøf virkelig var et hit, og efter jeg gik i gang med at lave det, ligesom at lave "rigtig mad", har jeg fået købt lidt mere ind, og i dag skal vi have en hjemmelavet fadret. Jeg har tænkt mig at stege lidt hakket oksekød, og lave en kødsovs ud af det. Jeg har også tænkt mig at koge nogle pastaskruer. Og så har jeg købt en 5% Mornaysauce. I min fryser fandt jeg en pakke med revet emmentaler, som er en ost, René insisterer på, at jeg skal smage. Det gør jeg så på min ret i dag. Når jeg laver kødsovsen, koger jeg noget pasta til det er al dente. Så kommer det i et fad, og jeg putter lidt mornaysauce indimellem lagene, startende med kødsovs og sluttende med hvad der nu er, og så mornay på toppen, jeg gratinerer det med det samme, fordi pastaen er kogt, og så smider jeg det i ovnen indtil osten har fået den farve jeg vil have. Og så er det spisetid! Jeg kan teknisk set godt lide bechamelsauce, men jeg foretrækker by far mornaysauce. Jeg regner med, at jeg, hvis jeg kan overkomme det, i morgen laver enten burritos eller fajitas. 

I går... Jeg gennemgik en krise, som egentlig var ret morsom, set i perspektiv. Men ikke lige mens det skete. Vi skulle til min psykiater, og vi havde lånt Renés mors bil, fordi det var ekstremt vigtigt at vi nåede hjem på så kort tid som muligt, fordi vi skulle have rengøring (hun kom 10 minutter efter vi kom hjem, og i øvrigt 10 minutter for tidligt - vi var hjemme 12:55, og hun kom 13:05, skulle først være her 13:15). Men da vi alligevel var i Køge, og skulle indsætte kontanter i banken, valgte vi at gøre det med det samme. Så da vi kom ned fra KBJ's kontor, gik vi hen til bilen og satte os ind. Han startede den, og kørte fra én parkeringsplads til en anden, men i samme gård. Jeg gav René et sammenrullet pengebundt, han begyndte at tælle dem. Han talte dem 2 gange, gav mig nogle af dem, beder mig om at tælle dem og jeg lægger dem ned i min pung. Så går han hen til banken og efterlader mig i bilen. Var der nogen der skreg "Narkoluder" efter mig, ville jeg automatisk tro, at det var mig, de snakkede om. Det afgav bare så mange vibes af at der foregik noget shady, at det var pinligt at sidde der! OMG! Jeg sad og krummede tæer, indtil René kom tilbage og vi kunne køre hjem. Men set sådan, i dag, og allerede da vi kom hjem, var det faktisk meget skægt. 

Mand, jeg er godt nok sulten lige nu. Det der med kun at spise morgenmad - totalt dårlig idé, men jeg har sovet meget af dagen. Jeg var så skidetræt i morges! You wouldn't even believe! Jeg kunne dårligt komme op! I går aftes kyssede jeg René i søvn. Jeg lå ved siden af ham (som jeg normalt gør, når jeg ikke falder i søvn siddende foran min computer), og han lå sådan lidt uroligt. Så jeg kyssede ham forsigtigt på hans skulder, overarm og skulderblad indtil jeg kunne høre på hans vejrtrækning, at han var faldet i søvn. Det var faktisk utrolig hyggeligt. Jeg nød det meget. Jeg spurgte René i dag, om han kunne huske det, og det kunne han faktisk godt. Det kom lidt bag på mig. Vi har ikke så meget af den slags i øjeblikket, mest på grund af manglende lyst (grundet medicin), men også fordi vi har Emma rendende om benene på os konstant. Hun sover jo ofte ved siden af Renés hovedpude, eller lægger sig til at sove på en af vores maver. Vi har det begge to sådan lidt svært ved at fordybe os i hinanden, når Emma er tilstede. Det svarer, for os, til, at vi dyrker sex foran vores 12-årige datter. Lige siden vi fik hende har vi lukket hende ude af soveværelset, når vi skulle have sex, men det er ikke en mulighed  nu, eftersom vi bor i en 2-værelses nu, og hun så skal være inde i et lille værelse med masser af ting, hun kan rode i og lave uorden med. Men det gør ikke så meget, så længe der kan være stunder som den i går. Jeg vil sørge for, at der kommer flere fra nu af.

Og så er min mand kommet på Snapchat. Fuck, hvor er det irriterende! Han får i forvejen 50 sms'er/emails i timen, men nu, hvor han også har SC, bipper hans telefon konstant, og jeg bliver BATSHIT INSANE over at høre på det!!! Heldigvis har jeg hovedtelefoner på, med god musik, det meste af tiden. Men af og til kan jeg ikke bare skrue op for musikken. Så er jeg nødt til at stoppe hvad jeg laver og bare ... Space ud. Men så kommer han rendende konstant for at vise mig, hvad folk har SC' til ham. Det driver mig så meget i modsat retning af Snapchat. Og alle de andre. Instagram og Twitter og hvad pokker de alle sammen hedder. Jeg har ikke engang en Facebook konto! Jeg har 4 blogs. Det er sådan set det. Og den af dem, som er Emmas, er virkelig forsømt i meget, meget lang tid. 

Jeg er nødt til at sende René ned og købe ind i dag... Pinligt. Men sådan er det. Jeg burde have haft varer nok til i næste uge, men det har jeg altså ikke. Jeg glæder mig til at jeg selv kan gå med derned.

Det er godt nok længe siden!

Det er utroligt, finder jeg alligevel, at det er så utroligt længe siden, jeg sidst har blogget. Kan det virkelig være rigtigt? Jeg har godt nok tænkt flere gange, at jeg måtte se at komme i gang igen, men det er bare ligesom... Ja.

Men det går godt, synes jeg. Jeg slapper af, bor stadig i kasser, men er så småt gået i gang med at pakke det sidste ud. På onsdag kommer der en masse varer fra IKEA. Ikke alene har vi brugt a s***load of money vi ikke havde (teknisk set, og kun fordi vi har valgt at donere penge til folk, som vi ikke havde talt om da vi sad og shoppede), men det koster rent faktisk 799 kroner at få varerne leveret hjem til os. Det er så også med opbæring, men alligevel. Det er lidt pebret. Samtidig kan jeg godt se, at vi har købt 8 reoler, 3 ekstra hylder, 2 skuffeelementer samt 12 bordben. Det løber op. Det kan ikke undgås.

Jeg skulle have været til frisøren, her i december måned, men jeg har heldigvis valgt en anden løsning. Renés søster indvilligede i at klippe mine spidser, og hun var flink til at farve mit hår også. Dette fandt sted 1. december. Grunden til, at jeg skulle have farvet hår, er ikke, at jeg er træt af det gule. Det var sådan set stadig pænt - det gule - men udvoksningen var meget stor til sidst. Og når sandheden skal frem, ja, så har jeg behov for en STOR ændring. Jeg har behov for at leve mine sidste dage (jeg ved seriøst ikke om jeg lever meget længere. Jeg tror at jeg er alvorligt syg. Må lige have snakket med lægen) ud som den rock-chick, jeg identificerer mig som. Jeg er godt nok ikke lækker, og sort hår passer måske ikke til en på min alder (lyder jeg som en gammel plade? Det er det gule hår om igen). Men ved I hvad? Så må jeg bare putte mere makeup på, og øve mig i det i stedet for, så jeg bliver bedre til det. Jeg er okay til makeup, men det er på et "jeg kan klare mig"-niveau. Med sort hår skal jeg have et "I OWN my makeup "-niveau. Så jeg må øve og øve. Som alle andre. Det er bare ... det kan være svært at klare. Men når det hele er pakket ud og står, som jeg vil ha' det - så er det, at jeg skal til at øve mig mere sådan "seriøst".
René tog et billede af mit hår før hans søster kom, og hans søster tog et billede inden hun gik:

Henover to forskellige dage, tog jeg selv disse to billeder af mig med to forskellige typer af makeup. Det højre billede viser en Wet n Wild læbestift, "Vamp It Up", som René valgte. Jeg elsker den ikke. Jeg er ikke til lilla læber, jeg foretrækker røde eller en lys rød lipgloss. Det er også et billede, hvor jeg er gået efter en enkelt farve øjenskygge og en ekstremt stærk eyeliner. Jeg havde et foto, jeg arbejde ud fra, og det ligner slet ikke. Men det var sjovt alligevel. Det andet billede viser mere et "No makeup- makeup look", hvor jeg har 3 forskellige øjenskygger samt en sheer rød læbestift, godt blandet med læbepomade. Det er helt anderledes.

I går gik jeg efter et helt andet look. Jeg måtte simpelthen se noget andet. Min MAC læbestift er blevet væk, så lige nu er jeg meget glad for min Sheer Shine lipstick fra Golden Rose. Den har farve nr. 32, og er købt hos www.my-beauty.dk

(de har dog ikke denne farve på lager længere)

Min makeup på dette billede er dog ikke gået helt efter mine forventninger. Jeg har holdt mig (på øjenlågene) til min SLEEK MAKEUP palette ("Original"), så yderst er der en smuk, shimmering lilla, og inderst en mere ... hvad skal vi kalde den... blå-grøn-agtig, men mørk. Den har også shimmering, og jeg har lagt en ultra tynd streg af sort (fra samme palette) langs øjenvipperne i stedet for reel eyeliner. Under øjnene har jeg en pink fra THE SALVATION PALETTE fra MAKEUP REVOLUTION på. Jeg bar brugt L'Oréals Immaculate Snow kohl-eyeliner langs de nederste øjenvipper. Og så har jeg brugt 2000 Calorie Mascara fra Max Factor. Naturligvis har jeg brugt min sædvanlige Manhatten Clearface 2-in-1 makeup som foundation, ligesom på billedet med den gule øjenskygge. På billedet ved siden af, har jeg "ren" hud. 

På dette billede kan man se, at jeg har en ekstrem tør plet på min underlæbe på et uheldigt sted, og tørre pletter sammen med en sheer shine læbestift - ja, som I kan se, ser det ikke godt ud. 

Men I får et nærbillede, så I kan se WHAT NOT TO DO. 

                                              (jeg ved i øvrigt godt at min næse er deform)

Som man kan se, har den røde hårfarve ikke helt sat sig i alle de grå hår. Det er naturligvis ikke meningen at de skal være blotlagte, og jeg har da også planer om at være mere grundig, når jeg putter den sorte farve i. Men når man som en person med afbleget hår vælger at farve sit hår i en brun/sort nuance, skal man være forberedt på, at ens hår udvikler sig til en slam-grøn farve. Medmindre man lige farver det rødt inden. Men jeg kan godt lide det røde, så jeg roll'er sgu lige det røde hår december ud, tror jeg, og så kan jeg, engang i januar, farve mit hår sort. Farven, jeg har købt, L'Oréal Excellence, dækker 100% grå hår. Cool.

Nå, men vores bryllupsdag er jo også passeret. Det er den første, hvor vi ikke gav hinanden gaver. Hehe. Det var meget, meget mærkeligt. Men vi valgte at satse på at give nogle af alle de penge, vi lånte af Renés mor, tilbage i stedet for. Vi var helt alene, og jeg havde virkelig store planer for min kage, og den blev bare SLET ikke som jeg havde forestillet mig - men det er der sjældent noget der gør.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det er en slem en i år - den første uden svigerfar. Ingen af os er klar til det, det føles som om det var i sidste måned, han pludselig ikke var her længere, men... Er den slags nogensinde nemt? Vi skal heldigvis ikke købe julegaver, sådan rigtig. Der er kun én, som skal ha' en gave, og det er ikke supermange penge. Så det går nok, men min farmor har jeg lovet et sæt billeder af den nye lejlighed, og selvom jeg ikke har sagt det til hende, får hun et (lille) gavekort til Menu, regner jeg med, fordi hun har sagt at hun har råd til at give sine oldebørn (hun har to) 100 kroner hver, og så har hun næsten ikke flere penge tilbage til resten af måneden. Så hun får 250--300 kroner, eller sådan sådan, som et gavekort. Det er nok det bedste. Eller et gavekort til det center, hun bruger. Jeg ved det ikke endnu, jeg skal lige spekulere over det. Sammen med René.

Emma har fået et kradsetræ, som er 2 meter højt. Men vi venter med at pakke det ud til en dag hendes farmor kan være her, for hun har været med til at betale det. Emma er vild med kassen, så vi har set os nødsaget til at lukke den inde i et andet rum, fordi hun hele tiden gik rundt og miavede omkring den. Hehe. Hun er sgu så sød. Hun spiller os ud imod hinanden, næsten. Når vi ligger sammen, René og jeg, i sengen og glor fjernsyn, kommer hun ofte og lægger sig på enten min eller Renés mave. Og hun skifter. Så når hun ligger på Renés mave, ligger hun og kigger på mig, gør sig totalt til, er overdrevet kælen og bare... virkelig kærlig. Det er tydeligt at jeg skal blive jaloux over at hun har fået "faren". Men så kommer hun over til mig lidt efter og gør nøjagtig det samme - overfor René! Haha. Det er så sødt at se på.

Nå, men jeg skal i seng nu, skal hulens tidligt op i morgen! Jeg har fået anmeldt en masse musik på den side, så den kan I jo eventuelt tjekke, hvis I er interesseret. En af dagene smider jeg en anmeldelse af en af Luke Bryans plader op, samt "Reputation" fra Taylor Swift.

SOV GODT!