Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 11. februar 2018

Naturlige læber når de ellers ser døde ud

Jeg har fået en god idé. Jeg har ikke selv udtænkt den, men jeg har fået en idé viderebragt til mig fra kanalen Niki Sky på YouTube.

Dette er mine læber.

Jeg fandt disse to produkter frem, og blandede dem sammen i en lille beholder. 
Alt efter hvor intens farven skal være, hælder man den røde konditorfarve i primeren. Med pegefingeren eller med en vatpind eller sådan noget, kan man påføre denne lipstain på læberne (som man nok lige skal exfoliere først), og med den mængde, jeg har påført i min blanding, fik jeg denne farve: 
Billedet her er taget i et lidt andet lys end det første, men de er lettere pink. Bare et hint. Efter at have spist og drukket lidt, så mine læber således ud:
Så det er ikke noget, der skriger "JEG ER PINK", og det er ikke noget, der bare forsvinder. Men det fjernes nemt med en vådserviet eller køkkenrulle med lidt vand på. 

Man kan også lave denne lipstain i andre farver, med øjenskygge/blush i stedet for konditorfarve, men resultatet er det samme. En god opskrift!

onsdag den 7. februar 2018

Lidt af hvert

Jeg vil gerne starte med at ytre dyb bekymring. Emma er på opkastnings-binge. Hun kastede op i søndags, mandags, 2 gange i tirsdags, og her til morgen. I går aftes fik jeg en pludselig indskydelse, jeg ved vitterligt ikke hvorfor, men jeg sorterede hendes afføring fra, da jeg rensede hendes bakke, og jeg knækkede pølserne over. I en af dem var en elastik. Jeps. En af de der brune "madelastikker". Jeg passer så meget på med dem, for jeg ved at hun elsker at lege med dem - René passer også på. Men der kan være sprunget en elastik på et tidspunkt, og så har hun fundet det stykke. Det er ca. 3,5-4 cm langt. I dag, her til morgen (så snart de var villige til at tage telefonen) ringede vi til dyrlægen, og han sagde, at han har en kollega i Solrød (vi valgte at beholde Emmas egen dyrlæge i Køge, da vi flyttede), som er dygtig, og at de kan gå derned i morgen tidlig. Så lige nu er jeg meget bekymret.

Når det er sagt: Fuck hvor er Linda P's "Just Divorced" bare genial. Den plade er altså bare... Der er både gode melodier, geniale tekster og der er masser af humor - for slet ikke at tale om, at Linda P rent faktisk synger ret godt. Jeg har skamlyttet til pladen siden i går, selvom jeg har haft den liggende lidt længere. Jeg er så småt ved at danne mig mine yndlings-sange.

Vores nye Blu-Ray/DVD afspiller ankom i ... var det mandags? Det tror jeg. Men vi satte den først til i går. Og i dag har vi kastet os frådende over "Jul på Vesterbro". Ingen af os kan forklare hvorfor, men det var som om vi begge to, uafhængigt af hinanden, havde haft lyst til at se den. Jeg glæder mig overdrevet til næste måned, når pengene til "Mick Øgendahls Fest" er der. Den mand er altså bare supersjov, han skuffer aldrig.

"... Hver gang din telefon den ikke ringer, så ved du det var mig..." Ja. Linda P. Det er fandeme for genialt. Jamen, den kvinde har altså talent.

Nå. Men i dag står den på ananasfad, og jeg er spændt på at skulle spise, for klokken er lidt over 16, og jeg har ikke spist siden lidt over 9, og jeg er ærligt talt ret sulten. Det var heller ikke meningen, meningen var at jeg lige skulle have et måltid ind imellem de to måltider. Men så skete der det, at maden var enormt lang tid at tilberede. Men om 5 minutter... Så har jeg været i gang meget længe, og så er maden endelig færdig! YES BITCH!

Måske skal jeg lige "tisse af først". Jeg tror at jeg har glemt at skrue ned for ovnen. Det er ikke særlig heldigt, når nu jeg har en psyko-ovn.

lørdag den 3. februar 2018

Mange skridt i den rigtige retning

Det er muligvis ikke noget særligt. For mig føltes det ikke som om jeg havde rystet Jorden eller noget. Men da jeg fik at vide, at jeg skulle gå 1500 skridt om dagen, blev jeg bange helt ind til mit skelet, for jeg tænkte: "Hvordan skal jeg nogensinde opnå det på ét døgn?!" Men første dag, jeg gik rundt med min telefon på mig hele dagen, som skridttæller, formåede jeg (fra ca. 12:30-22:55) at gå 1.516 skridt. Hell yeah! I can do this! Min diæt er mere komplex. Jeg syntes vitterligt at det lød voldsomt at jeg skulle spise al den mad. Jeg havde ikke taget højde for, at hvis man spiser små mængder flere gange om dagen, holder man forbrændingen oppe, og kan derved nemmere få plads til maden. Faktisk, så føler jeg mig småsulten til rigtig hungrende hele dagen. Jeg er vant til at spise 500g vindruer om morgenen, og så en portion aftensmad. 2-3 gange om ugen spiser jeg "ekstra frugt" eller slik. Det er jo så også stoppet nu. Jeg kan godt se, at jeg er nødt til at holde det skema, jeg har fået lagt af diætisten.

Det er meningen, at jeg skal spise 1,5dl havregryn med 2-2,5dl minimælk samt 2 teskeer sukker uden top til morgenmad. Det gjorde jeg her til morgen. Diætisten anbefalede mig at spise det fra en dyb tallerken i stedet for en skål, fordi sukkeret så fordeles bedre. Men jeg gjorde som hun sagde, og følte ikke at jeg havde nogen effekt af sukkeret what so ever. Derfor vil jeg i morgen prøve at spise mine havregryn uden sukker.

I dag skal jeg gå 2 omgange om fællesarealet. Det har jeg besluttet mig for, efter jeg så hvordan tallet så ud i går. Jeg skal også have lavet en vasketid, gerne til i morgen 😊 Vi har ikke mere rent tøj, og har ikke haft det i meget lang tid. Det er et helvede at vi ikke kan få hjælp til vask, men okay; i det mindste kan vi bestille vasketiderne, så vi går ikke forgæves, når vi går derover.

Min DISHWASHER er blevet tilsluttet, og jeg kan nu vaske op! ENDELIG! Det har jeg ventet på siden jeg flyttede ind i oktober. Lige nu kører den på et renseprogram. Men bagefter kører jeg en almindelig vask på den. Yay!

I dag, klokken 15:20, har jeg allerede opnået halvdelen af de skridt, jeg skal gå i dag. Jeg har endnu ikke været ude at nyde det dejlige frostvejr, men jeg sidder og kigger ud på min frosne terrasse og glæder mig over at jeg har en rollator! Haha. Det er dog sådan lidt "bob-bob", fordi den er halv-flad. Hjulene mister luft, når den ikke bliver brugt i længere tid ad gangen. Sært, ikke? Nå, men jeg glæder mig til turen i dag. I går gik jeg 1 gang om fællesarealet, og jeg satser stærkt på at opnå 2, eller i hvert fald mindst halvanden, i dag. Og jeg regner med at gå, når opvaskemaskinen er færdig. Det er den om ca. 2 timer. Så går vi, bestiller en vasketid på vejen, og så kan jeg sætte endnu et læs i opvaskemaskinen bagefter, og derefter lave mad.

Such a lovely day 💓