Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 31. juli 2019

Bevis på at jeg stadig eksisterer!

Jeg er så glad lige nu. Lige i dette øjeblik. For jeg fryser. Jeg har iskolde fødder, jeg har ondt allevegne, det eneste, der ikke gør ondt, er mine fingre, som er varme lidt endnu. Er det ikke skønt? Det er 18 grader uden for. Klokken er 19:57. Jeg har hadet denne sommer lige siden den begyndte, fordi varmen var uudholdelig. Men i dag, for første gang siden sommeren trådte ind, fryser jeg. Sådan, rigtig. Som i "Jeg burde tage noget mere tøj på" - fryse.

Jeg har dog tænkt mig at ræse igennem så meget af det jeg skal nå i dag, og så lægge mig over under min varme dyne. Det glæder jeg mig til. Det er bare en af de dage. Jeg kan se på træplankerne på min terrasse at det har regnet for nyligt. Jeg kan også se, at der er noget algebelægning i den ene side. Det burde jeg vel egentlig fjerne? Åh, så skal jeg til at købe ind til det også. Hvordan renser man sådan noget af træ, hvis man ikke har en højtrykspuler?

Jeg ved godt, at jeg ikke skriver noget herinde. Det er over en måned siden jeg har skrevet sidst. Men jeg lover jer, som gider at følge med,  at der er en god grund. Jeg vender tilbage så snart jeg har mulighed, og sikkert også lidt ind i mellem.

Jeg håber at alle har en god sommer, og at det kun er mig, der lider under varmen!