Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 29. december 2019

En rant om Trump

Generelt set er politik ikke et emne, jeg kan lide at gå ind i. Det interesserer mig nul procent. Men når det kommer til Donald Trump, så er det lidt en anden sag. Jeg har lige haft en bingewatching-uge, næsten, hvor jeg bare har set MSNBC og deres indslag omkring præsident Trump. Jeg har lige set en video, hvor en sagde (angående G7-mødet) at man ikke længere frygtede Trump, fordi han direkte ud sagt er latterlig, som en fuld onkel man prøver at gemme væk, og at han ikke er farlig. Jeg er uenig. Jeg tror at Trumps stupiditet KAN være farlig.

Men jeg har skrevet nogle ting ned, som jeg gerne vil henlede opmærksomheden på. Mange af disse ting er et års tid gamle eller mere, men de fleste er fra omkring august måned i år.

Der er blevet snakket om hans sindstilstand. Han har talt om sig selv i 3. person, og han har endda - under et interview - sagt at hans far blev født i Tyskland. Men hans far blev født i New York City, ligesom Donald selv blev. Det var hans farfar, der blev født i Tyskland. Men han gentog det flere gange. Hans far døde i øvrigt som 93-årig af Alzheimers Sygdom. Den er ikke nødvendigvis aldersbestemt, men Donald er 72 år. Det kan være en arvelig sygdom. Han har sagt i en samtale med den tyske kansler, Angela Merkel, at tyske biler kan være en sikkerhedstrussel i USA. Men de biler, han snakker om, bliver lavet på en fabrik i South Carolina, som er en delstat i United States of America. Han har omtalt sig selv som "Den udvalgte" (The Chosen One) og "Kongen af Israel" (The King of Israel). Under en pressekonference gentog han flere gange at han føler at han er "meget normal".

Han ignorerer  ting, der ikke passer ind i hans egen politik, og er derfor en fare for den nationale sikkerhed i Amerika. Han har også problemer med at snakke klart, ofte snakker han sløret, og et billede hvor han sidder og spiser er blevet vist på Twitter, hvor en skuffe står åben bag ham, og den var proppet med en type antihistaminer, som man ikke længere kan købe "bare sådan", og som bliver opfattet som "uppers". Det er blevet sagt flere steder, at når Donald snakker sløret og mumler, er det fordi han enten er på downers, eller bare ikke har taget uppers. For når han har taget dem, snakker han i fuldt gear, vrøvler, men siger tingene, fremstår som svedende og en smule manisk. Han sagde ved en pressekonference: "United Stash of America", kaldte Nepal for "Nipple" (brystvorte) og Bhutan for "Button" (knap).

Han sagde "I'm the most, and I'm sure that most of you will agree with me, that I'm the most transparent president probably in the history of this country". Han sagde dette mens der skulle tages stilling til om der skulle køres en impeachment-sag imod ham. Han ville blive den 3. president i USAs historie til at blive stillet for en rigsret, og det endte da også sådan. Men en rigsret kan trække ud i mange år.

Han sagde også "Why do I have to go to fucking see that kid? Don Jr. has too many fucking kids". Dette undslap hans læber da hans søn og dennes bedre halvdel lige havde fået et barn. Donald blev farfar igen, og sagde dette.

Alt, hvad han siger, er at han er den bedste, største, rigeste, klogeste - og det har vist sig, at han ikke sådan rigtig kan forstå ting. Til en rally i Michigan stod han i lang tid og snakkede om toiletter, som man skulle trækkes ud 10-15 gange før de rent faktisk skyllede "indholdet" ud. Dette falder sammen med at han gjorde nar af en 16-årig pige, Greta Thunberg, som ikke alene er blevet udnævnt til Time Magazines "Person of The Year", men også er nomineret til en Nobelpris for sit arbejde som klimaaktivist.

Hans senior advisor er hans svigerdatter, som tonede frem på britisk fjernsyn og sagde, at de flygtninge der kom op til Tyskland fra blandt andet Syrien, var en af de værste ting der var sket for Tyskland, og at det det var "The downfall of Germany". Ja. Lara Trump sagde dette.

Og så ville han købe Grønland. Og da han fik nej, aflyste han en ellers planlagt rejse til Danmark, som han ellers selv havde bestemt. Påstår at elektricitet via vindmøller ikke kan fungere, fordi der kommer for mange strømafbrydelser, fordi det ikke blæser nok. Han kaldte dem for cancermaskiner og fugledræbere. Et dansk parlementmedlem lavede en video, som de viste på MSNBC, og jeg elskede den. TV-værten på MSNBC sagde, at normalt ville sådan en video få amerikanerne til at stå sammen og beskytte deres præsident, også selvom han er tvivlsom. Men ingen kan støtte op om Trump. Ingen kan med sindsro stole på, at Trump gør det rette, fordi han har gjort det forkerte alt for mange gange.

Han er ikke en person, man kan stole på. Alt, hvad han ikke er enig i, er "fake news", og det er stort set kun Fox News der kan levere nyheder der er gode nok til præsident Trump. Han ser TV hele dagen, får sine ideer fra tv, og han kan sagtens finde på bare at rejse sig op og gå fra et møde, der foregår i det hvide hus, og gå ind i et andet lokale for at tænde for fjernsynet. Hans daglige tweets er noget, folk nærmest glæder sig til efterhånden, fordi de er så tåbelige at de kan gøre det ud for dagens grin. Men han er præsident af USA, han er "The Leader of the Free World", hvis han selv skal sige det, USA (også de almindelige indbyggere) synes selv at de har retten til at vælge hvem der er ledere af den frie verden. Men se logisk på det: ja, de er en del af den frie verden, men de er ikke ledere. Der er så meget censur og så mange restriktioner i USA og på deres film, musik, og alt hvad der bliver produceret af ting, også ting som går til eksport. Jeg kan ikke med USA, selvom de har mange ting, der er gode. Men det kommer mere ned til personer og den slags. Musik. Skuespillere. Tjek indlægget før dette. De fleste enkelte personer nævnt er fra USA. Sikkert også bands. Jeg er ikke 100% inde i det lige nu. Men...

Trump skulle aldrig have været valgt. Jeg ved ikke, om Hillary ville have udgjort et bedre alternativ, men Trump har ødelagt det land. Han har splittet familier op, hans mur som mexicanerne skal betale er til grin, og når folk kommer til USA, som f.eks. andre ledere til G7-mødet, kan man ikke sige "Vi har nogle dejlige bungalows som bliver brugt" når disse ledere så skal betale for at BO i disse TRUMP-ejede ejendomme. Det er ikke hoteller eller noget. Det er privatejede. Af Trump. Og så vil han indlogere dem der? Jeg ved faktisk ikke præcis hvornår det er, kun at det er i 2020. Indtil videre. Nu må vi se, hvad der sker med Trumps rigssag.

Men det er skræmmende, ikke? At han er der, med al sin mægtige stupiditet, parat til at ødelægge alt hvad mange andre har kæmpet for at opbygge... Plus at Don Jr. og Eric betaler penge for at rejse til Afrikanske lande (det er så normalt nok), men når de kommer her, betaler de penge for at blive kørt ud til dyr som f.eks. giraffer, løver, leoparder og andre både sjældne og smukke dyrearter, som de så vælger at skyde, tage billeder af, hvor de står der med deres kadaver, riffel og ser pavestolte ud - over KRYBSKYTTERI! Og er Donald Trump stolt af dette? Dette tæller dobbelt så meget ned som de point han har i minus i forvejen allerede. Det er bare lige dobbelt op. Pr. plet på hver enkelt leopard. Jeg freaking hader krybskytter.

Jeg vil gerne slå kommentarerne fra. Men jeg er nok så lidt hyklerisk. Så bare sig jeres mening, hvis jeg tager fejl. Eller har opfattet tingene forkert. Jeg er bare så... ARGH over denne præsident, selvom jeg samtidig morer mig kosteligt over hans små optrædender i Seth Meyers segmenter på YouTube!

And the award goes to...

I år har jeg valgt at gøre min "gennemgang" af året anderledes end hvad jeg ellers gør. Jeg har valgt mine kategorier, og jeg har valgt 3 muligheder til hver. Alle 3 får en pris. Men kun nummer 1 får en award. Mine emner er delt ind således:
  • Musik
  • Film & TV-serier
  • YouTube
  • Makeup
  • Blandet
Hvis der er noget at nævne om en ting, jeg har valgt, vil jeg gøre det, når jeg nominerer den. Men lad os da gå i gang med det samme. Så alle dem, som har fået en plads på nummer 1., er dem, som har vundet den underkategori, de er i. Anden og tredjepladsen er med for at skabe et større rum for, hvad folk ellers ville gå glip af.

Første kategori er som nævnt musik, og her er der nogle underkategorier:

Bedste sang:
  1. In This Moment "Oh Lord" (fra "Rituals") (2017)
  2. Marilyn Manson "God's Gonna Cut You Down" (indtil videre en single) (2019)
  3. Royal Deluxe "Born For This" (fra "Born For This") (2016)
Bedste plade:
  1. In This Moment "Rituals" (2017)
  2. Taylor Swift "Reputation" (2017)
  3. Lady Gaga "Joanne" (2016)
Bedste sanger:
  1. Marilyn Manson "God's Gonna Cut You Down" (2019)
  2. Tyrone Wells (Royal Deluxe) "Born For This" (2016)
  3. John Newman "Love Me Again" (2014)
Bedste sangerinde:
  1. Maria Brink (alt med In This Moment)
  2. Lzzy Hale (alt med Halestorm, især "I Miss The Misery" og "I Like It Heavy")
  3. Christina Aguilera (specifikt vokalerne fra "Lotus"-pladen)
Bedste coverversion:
  1. Marilyn Manson "God's Gonna Cut You Down" (originalt af Johnny Cash)
  2. Fame On Fire "Hello" (originalt af Adele)
  3. Scissor Sisters "Comfortably Numb" (originalt af Pink Floyd)
Bedste soundtrack: 
  1. Lucifer (Spotify)
  2. Chilling Adventures of Sabrina (Spotify)
  3. Selling Sunset (Spotify)
Bedste musikvideo: 
  1. In This Moment "Oh Lord" (2017)
  2. Marilyn Manson "God's Gonna Cut You Down" (2019)
  3. KLF feat. Tammy Wynette "Justified And Ancient" (1991)
Næste kategori er film og TV-serier:

Bedste film:
  1. Polar (Mads Mikkelsen, Vanessa Hudgens)
  2. World's Greatest Dad (David Spade)
  3. Bad Moms (Mila Kunis, Christina Applegate)
Bedste TV-serie:
  1. Chilling Adventure of Sabrina
  2. Lucifer
  3. Working Moms
Bedste Skuespiller:
  1. Johnny Depp (Yndlings. Altid)
  2. Will Ferrell (Iconic)
  3. Rahul Kohli
Bedste skuespillerinde:  
  1. Angelina Jolie (den bedste, der er)
  2. Mila Kunis (i "Bad Moms")
  3. Drew Barrymore (i "The Santa Clarita Diet")
Og hermed rykker vi ind i YouTube-kategorien:

Bedste YouTuber: 
  1. JennaMarbles (Hun er den sjoveste kvinde på YouTube)
  2. Myles Power (Han leverer virkelig gode og oplysende videoer)
  3. Rich Lux (Love him so MACH!)
Bedste YouTube kanal:
  1. Mia Maples (Curiousity killed the cat. Hun er sød og man er vel nysgerrig)
  2. iNabber (Han er sjov, men han er også en anelse led)
  3. Alex Hefner (Han har åbnet mine øjne for en masse musik jeg ellers aldrig ville have kendt)
Bedste YouTube video: 
  1.  READY TO GLARE "Kat Von D's Husband Is Garbage" (5. jan 2019) (der kom en opfølgning på denne video den 7.  januar 2019, som hedder "Kat Von D's Husband Responds")
  2. Safiya Nygaard "Baking a Wedding Cake With Every Possible Flavor In It (15. dec 2019)
  3. grav3yardgirl "Is This Makeup REAL OR FAKE?" (5. dec 2019)
Videre til næste kategori, som er Makeup-kategorien:

Bedste øjenskyggepalette/pigmentpalette:
  1. NYX Professional Makeup Sugar Trip Squad palette
  2. BeautyBay EYN BRIGHT MATTE 9 colour palette
  3. bh cosmetics Take Me Back To Brazil
Bedste mascara:
  1. Sandstone Mascara Intense 
  2. Max Factor 2000 Calorie Volume WaterProof
  3. Delight Circle Lens Mascara
Bedste flydende eyeliner:
  1. Rimmel London Exaggerate 001 100% Black
  2. Cien (brown) 
  3. L'ORÉAL Supertattoo
Bedste kohl eyeliner:
  1. NYX Professional  Makeup Eye and eyebrow pencil SPE901 BLACK
  2. GOSH Stone Grey
  3. L'ORÉAL Immaculate Snow
Bedste foundation:
  1. NYX Professional Makeup Can't Stop Won't Stop  Porcelain (full coverage)
  2. Rimmel London Finish 25h Breathable 100 Ivory (medium coverage) 
  3. Essence YOU BETTER WORK! Tinted Day Cream Light 10
Bedste setting-powder:
  1. Tromborg Professional Makeup Mineral Rice Powder 
  2. Makeup Revolution Base Powder P2
  3. Max Factor Professional Translucent Powder
Bedste eyeshadow primer:
  1. NYX Professional Makeup Water Proof It! 
  2. Wet n Wild photofocus
  3. LASplash Cosmetics Till Midnight Elixir Eyeshadow primer (water resistant)
Bedste setting-spray:
  1. Rimmel #Insta Fix & Go 2 in 1 primer and setting spray
  2. Urban Decay All Nighter Matte
  3. NYX Professional Makeup setting spray Matte finish
Bedste læbepomade:
  1. NYX Professional Makeup #thisiseverything Lip Loving Balm
  2. EOS Pink Shimmer
  3. teeez object of affection lipbalm
Bedste hudplejeprodukt:
  1. IVY AÏA cleansing mousse med vitamin B3
  2. Garnier SkinActive Michellar Water
  3. Raunsborg Handcream Nordic
Bedste hårprodukt: 
  1. Banana Shampoo (The Body Shop)
  2. Root Retoucher Dark Brown (Schwarzkopf)
  3. Matas Heat Protective Cream
Sidste kategori er blandet:

Den bedste ting, jeg har købt til mig selv:
  1. Jeg købte min første Hunt a Killer box på deres hjemmeside. 
  2. Jeg købte In This Moments plade, "Rituals", for ja, den er så fed.
  3. Jeg havde den bedste haul hos "Fest og farver" - nyder den stadig.
Den største overraskelse i år:
  1. At man ikke kan være nazist fordi man er en "proud latina". Words of Katherine Von Drachenberg.
  2. At Donald Trump, USA's præsident lige nu, ville købe Grønland og blev sur da han fik et rungende "NEJ!"
  3. Conan O'Brien er skideskæg. Hans små klip fra hans show på YouTube er guld værd. 
Den bedste idé jeg har fået i år: 
  1. Junk Journals! grav3yardgirl gav mig denne idé, og jeg freaking elsker den!
  2. Alle mine ting bliver sorteret i gamle bokse fra GoodieBox, og jeg har lige fået alle min mors gamle!
  3. Alle de ting, jeg får samlet sammen i de GoodieBoxes der kommer, samt DermaSpace, som jeg ikke kan bruge, bliver gemt væk og min veninde får det. Hun distribuerer det videre, hvis hun ikke selv vil have det. Hun kender flere mennesker end jeg gør.

OG DETTE ER AFSLUTNINGEN PÅ DENNE AFTENS LANGE OG MEGET OMFANGSRIGE PRISUDDELING. DET HAR VÆRET SJOVT AT FINDE TING.  JEG  VED IKKE, OM NOGEN ER INSPIRERET TIL NOGET EFTER DETTE, MEN ER DER SPØRGSMÅL TIL NOGET, SÅ SPØRG BARE!

tirsdag den 24. december 2019

Derfor glæder jeg mig!

HELLO LADIES AND GENTLEMEN!

Velkommen til mit indlæg her den 23. december. Som 39-årig er jeg stadig i stand til at glæde mig som et lille barn til den 24. december, alene af den grund at jeg har gaver at give væk! Jeg ville gerne give jer en liste - men den kan først komme i overmorgen! Af og til er der sneak peaks herinde af familiemedlemmer, og de skal ikke vide, hvad de får. But then again... Så længe Renés er sikret...

Til vores venindes datter har vi købt en prinsessescooter. Jeg var i tvivl om hvorvidt det var noget, hun ville ønske sig i en alder af ikke engang 2, men da Katja sendte et billede fra vuggestuen, hvor hun kørte rundt på en i standardfarverne (blå og rød), blev jeg så glad, for det må jo betyde at hun godt kan lide der der scootere. Jeg er af den overbevisning, at den vi har købt til Astrid hedder en "prinsessescooter" alene af den grund at den er hvid og lyserød frem for blå og rød.
Min far får en pakke med Anton Berg marcipanbrød, og min farmor får en pakke med mini skildpadder fra Toms. Min mor får en lip repair cream fra Elizabeth Arden. Mine forældre får også en stående bordkalender for 2020 med billeder af mig og Emma. Min farmor får en bordkalender for 2020 med billeder af mine forældre, af mig, René og Emma, samt hende selv. Min svigermor har jeg flettet 15 julehjerter til, som en undskyldning for, at vi aldrig blev færdige med vores juleklip, og de er ment som en start på næste års juleri. Jeg har pakket en lash curler ind for René, som han skal give til sin søster som en værtindegave, og han får 2 gavekort med til Hunt A Killer, som han kan snakke med dem om derovre. Derudover er der kun Renés gaver tilbage. Skal, skal ikke... Han læser aldrig denne blog, så what the hell. Jeg har købt Shad M. Brooks "Shadow of the Conqueror" til ham, og en separat pakke med 4 forskellige slags Dracula-slik (han elsker Dracula bolcher). Jeg har også købt en Crew shampoo til ham - men den er fra Emma. Vi fik lige en sidste gave ind ad døren. Så Majbrit får også et par handsker.

Men! Det er nu blevet  tirsdag, det er juleaftensdag. Klokken er 12:30, og snart bliver jeg hentet. Der er faktisk kun små 4 timer til. Jeg bør gøre alt klar, og lige sove lidt. Jeg bør nok også spise noget... Jeg er faktisk lidt sulten. Jeg har ikke spist noget siden i går aftes. Det er slet ikke godt for mig, men vi har ikke lige noget lige nu, jeg skal først lave det, og det orker jeg bare ikke. Lige nu. Jeg har det superdårligt med at René ... Nej. Jeg kan snakke om det når jeg er kommet hjem. Vi skal også have snakket om hans reaktion på de gaver, han har fået. Siden jeg stod op i dag, har jeg skrevet et 3-vers digt til ham, som han også får i julegave, selvom det er sådan lidt mere i den tamme ende, og er lidt små-plat.

Uh! Bare det hele snart begynder at løbe af stablen!

mandag den 23. december 2019

Superfed sang + ny sæson af Rick & Morty

Jeg. Elsker. Denne. Sang. Mere. End. Nogen. Anden. Sang. Lige. Nu.
HALESTORM - "I Miss The Misery"
(fra YouTube, jeg ejer ingen rettigheder)

Jeg har ikke hørt den, sådan "rigtig", før jeg så Alex Hefners reaktion på den. Den er så fed - han overreagerede absolut ikke! Måske skulle vi allesammen lige se hans reaktion på denne sang? For den er virkelig fantastisk, selvom han elsker stort set alt han bliver præsenteret for...
Alex Hefner: "Her Voice Chaps My Ass!"

Well... Tiden løber afsted, og jeg får ikke nået alt det, jeg skal. Jeg har ikke tid til at sidde her. SUK. Jeg poster bare lige det her, jeg ved godt at sangen er gammel og det ikke er en hastesag, men så lidt alligevel, for - den er fed.

Husk at der startede en ny sæson (den 4.) af Rick & Morty på NETFLIX søndag den 22. december 2019. Jeg tog lige alle afsnit i rap, sammen med manden, men SPOILER ALERT - de mangler liiiige lidt ... De mangler lidt Rick. De bragte ikke helt lige så mange grin frem som  de gamle, man har set 500 gange og kan sidde og citere samtidig med at man genser dem for 600. gang. If you catch my drift... Draft...? Nu bliver jeg helt i tvivl. Det er nok fordi klokken er 3 om natten og jeg burde sove. 

Godnat folkens!

søndag den 15. december 2019

Feber men ingen symptomer?

Heeey peeps!

Jeg brugte omkring 6 timer på at researche og skrive indhold til et indlæg, der blev skrevet på min eneste anden blog (alle de andre er er blevet slettet), Makeup by RaPoulsen. Dem af jer, der interesserer jer for kopimakeup og testing på dyr, I bør læse den. I kan finde den her.

René fik feber i går aftes. Lige pludselig havde han 38, og en time senere var den oppe på 39,6. Han havde ikke andre symptomer. Jeg ville ringe til vagtlægen, men kom til at ringe til min mor, der naturligvis var gået i seng. Jeg forsøgte at smække røret på, men min telefon og jeg kan ikke kommunikere, når jeg går i panik. Den ville ikke lade mig lægge røret på, og hver gang jeg forsøgte at aktivere skærmen, slukkede den, og når jeg så tændte den igen, slukkede den bare igen. Heldigvis har mine forældre en linje, der automatisk smider en af efter 58 sekunder, hvis ingen tager telefonen.

Lige nu er klokken næsten halv et om eftermiddagen, René er endnu ikke vågnet, og jeg er mere eller mindre på vej i seng igen. Men tjek mit indlæg ud - det er godt!

onsdag den 11. december 2019

Juletræet kom endelig op!

Jeg har taget et billede af mit juletræ. Det er flot. Det er lidt tyndt med pynt i den ene side, og måske lidt i midten. Men jeg er da heldigvis ligeglad.
Dette juletræ blev købt i... Jeg er ret sikker på 2013. Det fungerer stadig. Nogle af LED-erne er gået, men vi snakker 2. Det har været igennem et varmetelt, som var 60 grader (måske 65, jeg kan ikke helt huske det) i 8 timer, fordi vi jo havde det med fra den gamle lejlighed, hvor vi havde alle de klamme dyr. Så at det har overlevet og at intet er smeltet sammen, er jo bare dejligt! 

Jeg har også taget disse billeder af mig og min kat:
Udover det, har jeg anskaffet mig en rengøringsassistent. Fordi selvom hende, der kommer fra kommunen gør det så godt hun kan, så er det bare ikke godt nok. Mit hjem ligner Jerusalems ødelæggelse altid.

Det minder mig om, at jeg har noget på Netflix at anbefale: "The Devil Nextdoor". Det er en miniserie, som omhandler Ivan Den Grusomme, der var vagt i en af de KZ-lejre, der lå i Polen. Serien er fantastisk. Jeg synes klart at den er værd at se.

Hvad har jeg ellers... Ikke noget. Jeg ordner Emmas bakke og går i seng. Det tror jeg. Jeg ved godt, at klokken er 20:37, men jeg er altså træt. Sov godt, alle sammen!

Den perfekte kvinde - Woman in green

HELLO MY FRIENDS!

Der er en uges tid til mit hår skal farves! Åh! Det bliver skønt. Jeg kan ikke klare at have denne voldsomme udvoksning længere. Det er for tragisk.

I dag er juletræet ellers kommet frem. Jeg tager dog ikke et billede af det lige nu, i dag, men i morgen gør jeg nok. Det er fordi det er kommet frem i dag, og pyntet, selvom René har en ven på besøg, og jeg føler bare ikke, at jeg har lyst til at tage billeder når de sidder lige ved siden af og snakker. Så ... Waiting for tomorrow!

Men det er et smukt træ, jeg har lavet. Eller... pyntet, ikke? Jeg synes at det er dejligt. De kugler jeg lavede hjemme hos min svigermor i lørdags er blevet gode. De går godt til træet. Jeg er vild med dem.

Jeg har kastet mig ud i at se en masse videoer af YouTuberen HauteLeMode, og det er slet ikke noget, jeg normalt interesserer mig for (mode). Men hans arrogance og humor er fantastisk. Og jeg så denne kvinde, som jeg ikke hæftede mig ved hvad hedder. Hun er gudesmuk, og dette grønne (grøn er min yndlingsfarve, men det ville også gå i f.eks. rød eller en dyb safirblå) jakkesæt med dette fantastiske bælte. Jeg har aldrig set noget lignende. Hold op hvor er hun fantastisk!
Et slangebælte! Det er perfekt! Og det går virkelig godt til hendes hudfarve. Hun er skøn. Hvis jeg havde den krop, det jakkesæt og det bælte, ville jeg se sådan ud hver eneste dag.

Jeg hygger mig ellers meget godt i dag, men jeg har stadig ondt i knæene efter jeg faldt i mandags i sidste uge. Det er helt vildt. Jeg forstår ikke, hvordan det stadig kan gøre ondt. Sygeplejersken kommer i morgen, så skal jeg have skiftet strømper, plastre osv., og det bliver rart. Jeg kan også få afleveret mit julekort til hende. Hehe. Min mor har fået sit i dag. Hun var ikke glad for det (af årsager jeg ikke afslører lige nu), men hun sagde til mig "Kun Rikke kan finde på at gøre den slags". Haha. Jeg skal holde jul sammen med dem i år, og min farmor, og René har været så venlig at bestille julemad for os. Vi er blevet enige om, min mor og jeg, at eftersom hverken min farmor, hun eller jeg kan lave mad i min farmors køkken til jul, og min far slet ikke laver den slags mad, vil vi bestille mad hos Meny. René har lovet af hente det for mig den 23. december, så står det i mit køleskab natten over, og jeg tager det med ind til min farmor den 24. Min far og mor henter mig på vej ind til min farmor. Mine forældre bor i Gedser, min farmor bor i Rødovre. Hvis noget går galt og tingene ikke kan lykkes mellem mig og min far, og jeg er nødt til at tage tidligt hjem, må René køre ind og hente mig. Det tager ca. 20 minutter at køre herfra og ind til Rødovre. Men jeg glæder mig faktisk til juleaften. It's going to be great!

Hvor pokker er min seddel med gaver til Emma? Jeg har jo en liste over, hvad hun skal have i pakkekalender, men jeg kan ikke finde den. Satans. Nå. Jeg ved at  det bare er nogle godbidder hun skal have erstattet i pakken den 13. Så der er lige et par dage til endnu. Lige er den halv et om n atten, og teknisk set er det for mig stadig tirsdag. Så... Men jeg har faktisk en aftale i morgen klokken 10. For sygeplejersken kommer der. Men det er faktisk meget hyggeligt at have Klaudiusz på besøg i dag.

lørdag den 7. december 2019

Boxes and presents!

I MADE THIS:
Ideen bag den er egentlig meget enkel: Emma bliver altid mere glad for pappet hendes gaver kommer i end selve gaverne. Derfor har vi i år valgt at give hende: Pap. Her er der 7 papkasser, lukket og tapet sammen, og så er den blevet vendt om, hvis man lige roterer den, er det en smuk trappe op til hendes madsted, og hun kan stadig ligge ved René og være prinsessen på pappet. 

I dag skal jeg hjem til svigermor. Jeg pakkede julegaver ind i går. Synes selv, at de blev vildt flotte. Der var sådan lidt "tema" over det. I liked it. 
Indtil videre mangler der 2 gaver. Men jeg kan godt lide ideen om at basen er sølv, og hver enkelt gave så har ekstra dimensioner i form af en anden farve. Her ses f.eks. en grøn, rød og lilla pakke.  Der kommer 2 gaver mere, jeg skal pakke ind, men jeg ved endnu ikke hvilke farver, jeg vælger. Af andre farver har jeg neon pink, neon orange, blå, hvid, gul, sort... Tror at det er de farver, jeg har ud over dem, der er vist her på billedet. Af de farver, hvad er så mest julet? Teknisk set hvid, men papiret er hvidt. Det går ikke. Når jeg tænker nærmere over det, er det min svigermor, der skal have de to gaver, der mangler at blive pakket ind. Hun kommer ikke til at vide at der er disse farveplanlægninger. I hvert fald ikke før hun skal have sine gaver. 

Anyways... Tror bare, at jeg  lige ville smide en update /"jeg lever stadig"-advarsel ind. Han en fantastisk weekend alle sammen!

torsdag den 5. december 2019

Virkelig? Spændende! Medrivende!! Fortryllende!!!

Hey. Sooo... I've been sick. Men jeg har fået en influenzavaccination. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg synes faktisk at det er dårligt, og jeg er ikke i tvivl om at jeg takker nej til næste år, medmindre der er opstået en slags "situation" der gør, at jeg er berettiget til en. For det synes jeg egentlig ikke at jeg er. Lægen overtalte René efter jeg havde sagt nej tak, og så tænkte jeg "Nå ja. Fuck it. Vi kan ikke gå hver vores vej med det her". Og så sagde jeg ja tak i stedet for. Og nu har jeg et stort, rødt mærke (det er faktisk en bule) som både ligner og klør som et myggestik.

In other news... Min kat elsker sin pakkekalender fra hendes farmor. Desværre kan jeg ikke vise nogle billeder fra nogen af disse indtil videre 5 dage, der er gået, fordi jeg ikke har taget nogen. Der er blevet filmet i stedet for. Jeg kunne sikkert godt tage et still-billede fra en af de små film - men jeg kunne også lade være. Damn. Jeg fik lige trang til at høre Østkyst Hustlers dér... Men hvilken cd? Det skal enten være "Fuld af løgn" eller "Så hold dog kæft". Hvilken en kan jeg bedst lide? Jeg har de to, men jeg har også "Verdens længste rap". Måske skal jeg bare gå efter at lytte til alle tre? Hehe.

Fik en mail fra Spotify, der gav mig nogle sjove emner. Noget, jeg ikke helt lige vidste. Dem, jeg har lyttet mest til i år, er åbenbart In This Moment, og især med deres "Oh Lord" (en sang fra "Rituals") Jeg er såkaldt "genre fluid", har hørt 841 forskellige sange, og de bands/kunstnere, jeg har hørt, spænder over 26 forskellige lande. Jeg har i år opdaget 185  nye artister, og jeg har i løbet af det sidste år brugt 10.097 timer på Spotify. Angiveligt ligger min top 5 fordelt således: 1) In This Moment 2) Madonna 3) Megadeth 4) Five Finger Death Punch 5) Crazy Ex-Girlfriend Cast. Sært nok er min "Artist of the decade" Madonna. I mean... Jeg kan ikke fordrage Madonna som person, men hendes musik er god, og det er der, det hele startede. Lille 9-årige Rikke, superfan af Madonna, som slugte Madonnas musik og musikvideoer, klippede alle billeder ud af blade og aviser og elskede at kigge på dem, Madonna på væggene... Men så kom 12-årige Rikke og sparkede døren til Guns N' Roses ind og sagde "Jeg bor her nu", og Madonna var ikke cool længere. Jeg føler ikke, at jeg egentlig har tænkt at hun har været det siden. Jo, der har da været sange ind imellem, som har været "up there". Mange af sangene fra de nyere plader som "Confessions On A Dance Floor", "MDNA" og "Rebel Heart" er faktisk rigtig gode.

Lige da jeg flyttede til Solrød med mine forældre tilbage i 1988, var jeg sådan lidt... Jeg var lidt clueless. Vi havde et ekstra værelse, som min mor brugte, og det var ok med mig. Det var et rækkehus med 1. sal, og skråvægge og det hele. Jeg valgte naturligvis en fæl, støvet blå farve til mine vægge. Min seng var for høj, så den blev "skåret ned så det passede, og jeg havde et skrivebord. Men så skete der det, at min mor donerede det ekstra værelse til mig. Jeg havde lige pludselig to værelser. Så jeg havde et soveværelse og et lege/læse/når-jeg-har-gæster værelse. Det blev malet lyserødt. En dag sagde min mor "Du er nødt til at hænge noget op på væggene". Siden så langt tilbage jeg kan huske, har min farmor købt Anders And & Co til mig hver mandag (indtil jeg blev for gammel til det, så købte hun MIX), og jeg tænkte "Fedt, mand, alle disse Anders And blade kan sgu da hænge her!" Så jeg flåede alle forsiderne af og satte dem fast med tegnestifter, og jeg smed (efter min bedste overbevisning) bladene ud. Min mor blev lidt muggen over det. Så jeg begyndte at købe plakater i stedet for. Jeg havde en rigtig flot plakat af Madonna, en af en spækhugger lidt a la Free Willy (den der film) og andre ting i den retning. I 1992 blev alt pillet ned og erstattet af Guns N' Roses plakater og postkost med billeder af alle bandmedlemmer fra Guns N' Roses. Jeg lavede månedlige udflugter til "Posterland", en butik specialiseret i plakater og postkort, som lå (måske stadig ligger) på Strøget i København. Af og til tog jeg afsted med mine veninder, af og til var jeg bare afsted alene.
På et tidspunkt blev væggen mellem de to værelser slået ned, så jeg havde ét stort værelse. Så dukkede Metallica og Iron Maiden plakaterne op, jeg havde også en Brandon Lee plakat, og sært nok en Jon Bon Jovi og en Michael Jackson plakat. Jeg hørte ikke Michael Jackson, og ejede absolut ingen hverken bånd eller cd'er med hans musik. Bånd er det, der kom før cd'er. Kassettebånd.

Da vi flyttede fra det rækkehus og videre til et parcelhus, hvor jeg havde en lejlighed der stødte op til mine forældres del af huset, fyldte jeg mine vægge med plakater igen. Jeg havde faktisk, som jeg husker det, kun Marilyn Manson plakater. De var flotte. Det var nogle virkelig flotte og stilfulde plakater. Jeg var superglad for dem. Men da jeg flyttede hjemmefra, valgte jeg at lade være med at hænge plakater op. Jeg har ingen plakater nu. René har én. Det er en jeg har købt til ham for flere år siden, en gammel Carlsberg plakat. Jeg har til gengæld 2 artprint af Poul Pava, som jeg er virkelig, virkelig glad for. De er ikke blevet sat op endnu, men det kommer snart.

Min veninde har været her i dag og har hjulpet René med at sætte hans værelse i stand. De blev ikke helt færdige,  men Katja var nødt til lige at slappe lidt af, inden hun skulle hente sin datter i børnehaven. Vuggestuen? Hvis ungen er under 2 år gammel, så er det vuggestuen, ikke? Jeg er så dårlig til det der, hun virker bare som den klogeste lille prinsesse, så for mig at se kunne hun lige så godt være på vej i skole allerede efter sommerferien. Både René og Katja er helt færdige, og det forstår jeg sgu godt! De lavede en masse hårdt arbejde. Og lørdag skal jeg hjem til svigermor og klippe-klistre til jul. René bliver dog hjemme. Han kører mig bare derhen. I morgen kommer der dagligvarer, og senere kommer der de ting jeg har bestilt til min svigermors og mine juleeskapader, så det bliver hyggeligt!

Jeg er også spændt på i morgen af 2 andre årsager: 1) i mandags faldt jeg på knæene fordi jeg fik myoklonier og jeg landede faktisk oven på Emma - som utroligt nok overlevede og slap fra det uden men. Men mine knæ gør stadig latterligt ondt, og jeg har brug for at de bliver set på. Jeg har dog støttestrømper på, og de bliver først taget af i morgen! 2) I dag har jeg modtaget Renés og min første "Hunt A Killer" boks, og i morgen når lyset er bedre herinde, tager vi hul på den og ser hvad den indeholder. Det bliver spændende at se - jeg glæder mig allerede superekstremt. Det er svært at lade være med at åbne den helt til i morgen! Men: I kan eventuelt selv tjekke ud, hvad der sker, hvis I går ind på dette link: www.huntakiller.com Det er sådan et "mysterybox set" hvor der er en masse ting i, der er fabrikeret til disse bokse - det er altså ikke virkelige sager, men fiktionelle. Så arbejder man ud fra en kriminaldetektivs synsvinkel. Man kan vælge at dele sine fund med en Facebook-gruppe, eller man kan arbejde alene. Jeg har valgt at René og jeg ligesom skal arbejde sammen. Man besvarer lige nogle spørgsmål, når man melder sig til, og jeg  besluttede mig at i stedet for at vælge at løse opgaven sammen med familie og venner, skulle det være en "date night" type of situation. Hvis man vælger at købe 1 boks ad gangen, som vi har gjort, koster det 300 kroner. Det koster 30 dollars for selve boksen, og 15 dollars i forsendelse til Danmark. Men den her er så også i løbet af 2 hverdage. "Express DHL". Jeg benyttede mig af en kode, som jeg fik fra YouTuberen Bailey Sarian, som gav mig 20% i tilbud på min første boks. Det gav mig en pris på 275 kroner. Der var ikke noget told på, den kom lige til min dør, René kvitterede for den, og den har ligget og kaldt mit navn lige siden.

Jeg hopper over på makeup-byrapoulsen.blogspot.com og skriver lidt om hvad der har været i min pakkekalender de sidste 4 dage! God weekend til alle!