Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 12. november 2021

Lékué Bacon Maker, JSC Halloween box, tilskadekommen kat

 HELLO FRIENDS!

Dette er et mirakel. Lékué Bacon Maker.

Dette er endnu en af de ting, som jeg har fået af René. Den er købt i Imerco tilbage i september for 149,95. Den er supernem at bruge. Den kan indeholde 6-7 baconslices, som lægges hen over de dér... små bugter. I mikroovnen, ved 1000W, tager det ca. 5 minutter at lave en fantastisk bacon. Når man tager den ud af mikroovnen kan man hælde fedtet ud, som har samlet sig i de små bølgedale. Jeg plejer at tage baconen ud med det samme og placere det på en tallerken på noget køkkenrulle, og når jeg skal bruge det (jeg bruger kun bacon i gryderetter), knækker jeg det over i mindre stykker. Men det er så enkelt. Det syder, sprutter og bobler inde i mikroovnen, men låget gør, at der ikke kommer noget ud i selve ovnen, og det betyder også at jeg ikke bliver brændt af spruttende baconfedt fra en pande. Både selve baconmaker-delen og låget kan tåle opvaskemaskine, og det er bare ENDNU en grund til at jeg elsker denne Lékué Bacon Maker. Nem, hurtig, fylder ikke meget og kan komme i opvaskeren. Perfekt. Og man kan køre flere omgange bacon, hvis man f.eks. skal lave en større portion, og det kan man mens man laver andre dele af den ret man tilbereder. Perfekt køb!

"Hvad har du købt ellers, Rikke din kæmpe misbruger af penge?" Til mit forsvar er det ikke mig der har bedt om alle de ting fra Imerco. Men ja. Jeg har købt en Halloween Mystery Box fra Jeffree Star Cosmetics. Der var som sædvanligt 3 størrelser, og René sagde at jeg skulle købe den jeg ville have. Derfor tjekkede jeg en del (6) unboxings af dem på YouTube, og jeg fandt ud af, at den mellemste ville have størst værdi for mig. Hvis jeg havde købt den store, havde jeg været nødt til at give en palette væk, fordi jeg sådanset allerede har "Cremated" paletten, men i den mellemstore box er der "Bloodsugar" paletten, som er en jeg ikke har. Jeg får "Weirdo" paletten under alle omstændigheder, så den eneste jeg går glip af, er "The Mini Controversy Palette" som er fra samarbejdet med Shane Dawson. Men jeg kan ikke se mig selv bruge nogle af de farver. Faktisk tror jeg ikke at der er noget andet end T-shirten jeg ikke kan bruge i den mellemste box, og det kan løses på 2 måder: Enten kan vi gemme den til jeg har tabt mig yderligere, ellers kan René bruge den. T-shirten er sort med lilla print, og han synes at den er cool. Han har ikke noget problem med at bruge den. Men jeg er nødt til at tage stilling til det selv, fordi printet på ryggen er en GIGANTISK edderkop, og jeg lider af en ekstrem level af araknofobi. Jeg tænder lyset på badeværelset når jeg er oppe at tisse om natten fordi jeg er bange for at der måske sidder en edderkop nede i kummen. Jeg lider af epilepsi, jeg kan risikere at få et epileptisk anfald. Derudover tror jeg ikke at vi har den slags edderkopper i Danmark. Jeg har bare set for mange af den slags thumbnails på YouTube. Jeg kan normalt ikke røre ved en tegning af en edderkop, men hvis det er et reelt billede, så står jeg af. Hvis jeg ser en edderkop, begynder mit hjerte at galoppere, og panikangst kommer med det samme. Af og til, hvis jeg ikke forventer at høre/læse ordet "edderkop", bliver jeg bange for det. For ordet. Ikke engang de følelser og tanker det bringer frem i mit hoved. Men alene ordet bringer så meget angst i mig at jeg virkelig kan få et kæmpe chok hvis jeg ikke er forberedt. Derfor kalder vi dem for det meste "spiders" herhjemme, og René plejer bare at sige "LAD VÆRE MED AT KIGGE HERHEN!" og så fjerner han edderkoppen, eller siger til når den er væk fra fjernsynsskærmen. Det er den værste fobi jeg har, ud af de mange der plager mig. I går ville jeg spise en bananmad. Jeg skar bananen i skiver. Skiverne mindede mig pludselig om knapper. Og fordi jeg ikke kan røre knapper og bliver dårlig når jeg kigger på  dem, var jeg nødt til at give mine bananmadder til René. Hvis jeg skriver en sætning som "Jeg ser det knapt så meget nu til dags" fremstår KNAP i stedet for det ord, det er, "KNAPT", med et 't' på i enden. 

Oh well, det har vi talt om mange gange. Min mystery box, som jeg købte i... onsdags og som blev afsendt i går, har kostet mig 1.385 kroner. Jeg tror, at der muligvis er blevet betalt det der skal, fordi da jeg skulle betale stod der at "shipping, taxing and duting included" (eller noget i den retning) ville løbe op i $73.00. Selve boksen kostede $140.00, så jeg tror at der er taget hånd om import og alt det. Det er rart. Det gjorde de også da jeg købte den mascara derfra. Jeg synes aldrig at jeg har haft en dårlig oplevelse med JSC. 

Wauw. I feel great. Som en rigtig god kattegal mor. Min kat hopper rundt på bordene så snart hun tror at vi er faldet i søvn. Forleden faldt hun ned. Slog sig. Jeg hader når hun slår sig. Så vi måtte have fat i dyrelægen, som sagde at selvom hun haltede og ikke sådan rigtig støttede på benet, var det ikke brækket. Så hun fik noget smertestillende, og vi fik at vide at hun skal tage det med ro. Men det forstår hun ikke, og hun bliver ved med at hoppe ned fra sengene, fra stole og mindre borde, som hun slet ikke må gå op på, så lige nu sover vi i et aflukket rum med Emma, hendes bakke, hendes transporter, mad og vand, og det er et LILLE værelse til os alle 3. Men det er den eneste måde vi kan holde lidt styr på Emma og stadig få lidt søvn. Så når vi står op, bliver døren åbnet, kattebakken sat ud på badeværelset igen, og så fortsætter vi indtil dagen efter. Så er det bare om igen. Indtil hun får det bedre.