Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 5. januar 2022

En lang smøre om vitterligt... ???

 HELLO, HI, HOW ARE YOU?!?!?!?

Sikke lang tid, der er gået. Jeg har haft en del at se til. Er I kommet godt igennem både jul og nytår? Begge dele gik fint for mig, meeen... Jeg er nok ved at blive lidt for gammel til at glæde mig til jul. Noget, jeg ellers altid gør. 

Men hvad er der ellers sket? Hmm... Er der sket noget? Jeg kan ikke huske, hvad jeg skrev om sidst. Emma har fået det bedre, efter hendes fald. Hun halter ikke mere, men hun virker ekstremt opmærksomhedssøgende, og selvom hun har svært ved at hoppe op på steder hvor hun normalt godt kan hoppe op, bliver hun irriteret hvis vi hjælper hende. Så hopper hun ned igen og går, for derefter at komme tilbage og forsøge på egen hånd igen. Men hun kom superflot igennem nytåret. Hun virkede en lille smule nervøs, men også nysgerrig. De andre år har hun været decideret bange. 

Jeg har hørt nogle bøger hos Audible. Jeg har også lært at det hedder Audible, og ikke Audiable, som jeg har troet det sidste 1½ år. Bortset fra "Total Recall", som jeg lytter til lejlighedsvis (det er Arnolds selvbio), så lytter jeg lige nu til Dean Koontz. Dengang jeg kastede mig ud i at læse for alvor, da jeg var  i mine ca. mid-teens, var det all about Dean Koontz. Stephen King ain't got nothing on Dean Koontz. Men da jeg flyttede sammen med René, havde vi ikke plads til alle mine bøger, og jeg var nødt til at give dem væk. Nu lytter jeg til dem på Audible. Jeg startede med "Mørkets Floder", som jeg lyttede til på dansk. Det var ikke det fedeste, men bogen er FED. Det var bare ham der læste den op, der lidt stank. Det er faktisk en af de eneste bøger jeg har tilbage med Dean Koontz. Derefter lyttede jeg til "Dødens Museum". Den hedder "Hideaway" på engelsk, og jeg lyttede til den på engelsk. Den er så fed. Så lyttede jeg til "Shadowfires". Den hedder "Helvedes flammer" på dansk. Nu er jeg i gang med "House of Thunder", som har den danske titel "Rædslernes hus". Jeg har andre på min ønskeliste, men jeg bruger kun min ene månedlige credit på bøger. Jeg køber ikke noget ud over det. Jeg har ikke gjort det indtil videre, i hvert fald. 

Jeg har fået en pakke ind ad døren i dag, lige for 30 minutter siden. Fra Matas. Jeg løb tør for shampoo & balsam, og jeg plejer at bruge bananshampoo & conditioner fra The Body Shop, men jeg tænkte at jeg jo er medlem hos Matas, så jeg ville score ekstra points ved at købe det der, og jeg ville samtidig få gratis fragt. Jeg betaler 29 kroner hver måned, og så kan jeg bestille alt hvad jeg vil og få det sendt hjem, til en pakkeboks eller ned til Matas til en selvhenter - det er alt sammen gratis. Og jeg optjener ekstra point på de ting jeg køber. For hver ...Er det 125 points man har, eller sådan noget, kan man trække 25 kroner af sin regning. Denne gang er jeg så nødt til at købe noget nyt, fordi Matas ikke har babanashampoo & conditioner fra The Body Shop. Jeg fandt frem til Care by Gun-Britt.  Både shampoo og balsam kostede 64,75 kr, men for 500ml synes jeg ikke at det er dyrt. Jeg købte også en hårmousse. Jeg bruger meget hårmousse når jeg krøller mit hår, men den Wella Professional, jeg har haft i årevis, er næsten tom. Så jeg valgte at købe en af samme mærke. Care by Gun-Britt, og til samme pris, men for 250ml. Det synes jeg også er OK. Jeg har, et sted i mine gemmer, en heat-protection spray af samme mærke. Jeg kan ikke huske hvor meget der er i den, eller hvor meget jeg betalte for den. Men jeg bruger den ofte. 

What else? Det var den 4. januar i går. Jeg fejrede dagen med Type O Negative musik. Det ville have været Peter Steeles fødselsdag, havde han ikke været død. Men i år er det sgu 12 år siden. Wauw. Det er utroligt. Jeg føler at det først er omkring nu, jeg er ved at give slip på det. Men det er stort set lige så lang tid som jeg har været gift med René, og det føles som kort tid. Jeg ved det sgu ikke. Men i dag er det jo så (tydeligvis) den 5. januar, og det betyder, at Marilyn Manson kan fejre sin fødselsdag. Hvis han har lyst. Der er nogle, der er af den mening at han er skyldig i ting, som jeg absolut ikke mener at han er skyldig i. Jeg blev slynget ud af kurs et øjeblik. Jeg havde det dårligt. Men jeg kom på benene igen. Jeg følger sagen. Og jeg må indrømme at beviserne mod disse kvinder er TUNGE i forhold til beviserne mod Marilyn Manson. Jeg håber at han kan have en god fødselsdag, sådan, trods alt, og så håber jeg at den næste fødselsdag på repertoiret kommer til at blive cool. Ifølge min kalender, er det min penneveninde (ja, sådan nogle har jeg stadig) Maria. Vi har kendt hinanden siden... Ja, 1996 eller 1997, vil jeg tro. Vi mødtes én gang, det var ikke helt så fedt. Men vi fungerer meget godt på skrift. 

Jonna, som er hende fra Jehovas Vidner der kom hos os i Køge, har skrevet til mig og spurgt om jeg vil studere lidt via mail. Jeg har sagt ja, men hun har ikke svaret. Jeg ser frem til at høre fra hende... Men ellers er der vel ikke sket så meget. Min Jeffree Star Halloween Mystery Box i Deluxe størrelsen ankom i december, og jeg er superglad for stort set alt hvad der er i den. Jeg fik en version med nude Mini Velour Liquid Lipsticks. Der var også bokse hvor det var med de blå nuancer. Jeg fik en Velour Liquid Lipstick i nuancen Unicorn Blood i stedet for Weirdo, hvilket jeg var lidt skuffet over, plus at jeg fik en Supreme Gloss i nuancen Wifey, som jeg allerede havde købt. Makeuptasken er overdrevet rummelig, så jeg er begyndt at bruge den som en clutch i stedet for. Den kan rumme mere end min almindelige taske. Som også er Jeffree Star branded...

Yeah, og så har jeg købt Jawbreaker & Blood Lust, fordi jeg fik 20% af i pris på dem. Men tilbuddet kom den 29, og der er nogle COVID-restriktioner i Californien, så de kan ikke afsende dem med det samme og bla bla bla. Jeg har noget at se frem til. 

Men. Det har været jul, og jeg har samlet ALT hvad jeg kunne sammen (af makeup og hudpleje). Først fordi min veninde ville "tage sig af det". Jeg vidste vitterligt ikke hvem jeg skulle give det til. Normalt giver jeg den slags til min mentor, der tager det med til aktivitetshuset hvor "de" ligesom deler ud af det/selv vælger hvad de vil have. Men min mentor var syg i store dele af oktober/november, så jeg valgte min venindes mulighed: "Vi kan sende det til Ghana". Så al makeup og hudpleje jeg dømte passende, gav jeg til min veninde, og resten fik min mentor, da hun endelig kom tilbage. Jeg havde også lavet 2 store papkasser fyldt med små pakker til katte. I hver pakker var der 1-2 stykker legetøj og 1-3 stykker godbidder, alt efter hvilken slags det var. Det kom også ned i det hus, men det plejer mere at være Renés mentor der tager sig af den slags, fordi det er ligesom deres ting - Renés mentor har en kat, min mentor har en hund. Det er en meget, meget smuk hund, det vil jeg give hende. Olympia, hedder hun. Jeg kan ikke huske hendes race. Men nu har jeg sør'me fået samlet lidt igen, fordi det har været jul, og jeg har haft 2 julekalendere, som jeg har taget ting fra, som jeg ikke kunne/ville bruge og givet videre. Nogle af tingene kan man jo se med det samme  om det er noget man vil have eller ej, hvor andre ting ligesom er noget hvor man må prøve det eller tage chancen. Jeg har så vidt muligt prøvet mine ting på papir, så de ikke kom i kontakt med mit ansigt. 

Fra min Jeffree-mystery box har jeg givet 3 Mini Velour Liquid Lipsticks væk. Den ene var alt, alt for lys til mine læber (vurderede jeg), og derudover var der 3, som var stort set identiske. Jeg har valgt at give "I'm Nude", "Birthday Suit" og "Tasty" væk. Jeg smed den full-size "Unicorn Blood" i også, samt "Wifey" Supreme Gloss'en. 

Fra min Goodiebox julekalender valgte jeg at beholde 15 ting. En ansigtsmaske til natbrug (nuit  des vagues, mærket hedder "algologie - Amor France"). Jeg valgte at beholde en hand & body lotion fra Marie-Stella-Maris, N*10, Rock Roses (rose, cashmere and leather), og jeg har også en "vaskeklud" fra Rabens Salon, som fjerner død/tør hud. Jeg har gemt en xtendlash tubing mascara fra MCoBeauty, og en sculpted highlighter brush (122) fra Niré beauty. Jeg har en bodyscrub fra Evoluderm (Gommage Corps Nourrissant Argain Divin), og en highlighting shimmer whip fra ModelCo i nuancen Champagne. Jeg har også en to-pak MoshiMoshi resuable makeupremoverpads. Jeg har en Lué spot control by Jean Seo. En 2-pak med makeupsvampe fra Mannakada, og en leaveon ansigtsmaske fra Symbioses London (Rose + Lactic Acid in depth detoxing & oxygenerating mask), en parfume "Æther" fra Æxtra, en Sandstone øjenskygge i nuancen 622 Rusty (Double Size). Den sidste ting, jeg beholdt, var en blush fra Laritzy Cosmetics i nuancen "Desert Rose".

Det betyder, at de  ting, jeg har givet væk fra denne kalender, er en Revitalising bodylotion med appelsinduft, en deCure Perfect Base, en pakke med Ivy Aïa eyepatches, en tube med Seoulkleen Probiotics cleanser, en Masque me Up hemp foot mask, en Terre Mars eye contour, en neglelak der lignede sølvkonfetti, en lille flaske med Mario Badescu Witch Hazel & Rose Water Toner, en Elemis Pro-collage Marine Cream samt en flaske med Ecooking self tanning drops.

Fra min NYX julekalender, valgte jeg at beholde 11 ting. 2 Butter Glosses i nuancerne Praline og Tiramisu. Jeg har valgt at beholde 5 Soft Matte Lip Creams i nuancerne Leon, Monte Carlo, Budapest, Stockholm og Copenhagen. Disse 7 læbeprodukter indeholder alle 4,7ml, hvor der i en full size er 8ml). Jeg har valgt 1 pressed pigment, og det var Utopia Soft pink. Jeg har valgt 1 øjenskygge (der var kun den ene), og den hedder Utopia Gold. Begge Utopia-produkter indeholder 1,7g. Andre produkter, jeg har valgt at beholde, er en HD Finishing Powder (3,3g) og en HD Studio Photogenic Eyeshadow Base (4,7ml).

Det betyder at de ting jeg har givet væk fra denne kalender er 2 Born To Glow! Liquid Illuminators i nuancerne Sunbeam og Gleam. Jeg har også givet en porefiller væk. I disse tuber var der 4ml. Jeg har 4 Utopia-produkter på listen: Rose Gold, Brown Shimmer, Purple Shimmer og Dark Purple. Af Butter Glosses på denne liste er  Cinnamon Roll, Fortune Cookie, Butterscotch og Brownie Dip. Af Soft Matte Lip Creams er der kun Abu Dhabi, men til gengæld er der en #thisiseverything Lipoil. Alle læbeprodukter her har også 4,7ml, og alle Utopia pressed powders (de må ikke benyttes omkring øjnene) indeholder 1,7g.

Så... Ud af 48 pakker har jeg gemt 26 ting... Det er lidt fesent, når man ser sådan på det. Det ser af en eller anden årsag bedre ud når man ser det pr. kalender. Eller når man kan finde glæden ved at give produkter til andre, når man ved at man ikke får brugt det. Jeg ved ikke, hvor meget alle disse ting er værd, men Goodieboxen kostede 849 kroner, og NYX kostede 499. 

DUDES! Min lejlighed er vitterligt ISKOLD og jeg sidder og fryser så meget. Jeg føler ikke at det er en god idé at gå i seng og få varmen, for jeg gik i seng ved 2-tiden og stod op ved 6-tiden. Jeg er faktisk heller ikke træt, jeg fryser bare. Og ja, jeg har taget godt med tøj på. Måske skulle jeg lige ringe til hende fodterapeuten... Hvis jeg kan finde hendes nummer... Og min mor. Jeg har ikke talt med min mor siden nytårsaftensdag. Ja, jeg har nogle steder jeg lige skal have ringet til. 

Hvis du er kommet igennem alt denne snak om hvad jeg har beholdt fra mine julekalendere, så tager jeg hatten af for dig. Eller... jeg ville gøre det, hvis jeg havde en på.Jeg kunne måske godt tage min hat på, eller en af mine kasketter, men... Jeg tror bare at jeg vil sige TAK i stedet for, og godt nytår. Det kan man godt sige lidt endnu!