Hello!
Ja, så i dag er vi her for at tale om freaking vikinger! VIKINGS! Jeg har lyttet til Matt Claytons bog, "Viking Sagas", og jeg har fået dette ud af den. Jeg har undersøgt en lille smule ved siden af, for lige at fylde nogle huller, som jeg havde. Om som du nok kan regne ud, vil der nok være en spoiler eller to, så vær forberedt hvis du vil læse/lytte til bogen. Jeg valgte en audiobog fra Audible.
Med det samme, når bogen ligesom åbner, bliver man draget ind med musik. Ham der læser bogen op, Michael Reaves, har en smule monoton stemme, men man vænner sig til den. Informationerne i bogen, som er opdelt i tre, er mange. Bog nummer 1 beskriver hvordan folk levede under det, som man valgte at kalde for vikingetiden. Husk på, at den startede omkring 800 - samme tid, eller kort før kristendommen, så det var faktisk en tidsboble i den tidlige middelalder. Men den menes at have varet frem til ca. midten af det 11. århundrede.
Familieri den tid havde i nogle tilfælde slaver. Kvinder lavede husarbejde (for det meste), og mænd lavede det fysiske, som f.eks. jagt. Der var også mænd der tog på togter, og det var som regel mænd, der ikke havde startet familier endnu.
Bog nummer 2 beskriver de nogle af de gamle vikingesagn, som blev nedfældet. Bogen handler helt konkret om især to mennesker: Regnar Lodbrog og Lagertha. Ægteskab var ikke noget, der blev indgået med kærlighed. Det var en forretning. Kvinder havde dog ret til at blive skilt, og hvis det var det, de valgte, kunne de vælge at få deres medgift tilbage. Men kvinderne valgte ikke hvem de skulle giftes med, det var altid en aftale der blev indgået mellem brudens far og brudgommen, eller brudgommens familie. Der var også kvinder der forblev ugifte og søgte job hos andre.
Skeletter fra den tid, fundet i Danmark, viser at kvinder i gennemsnit var omkring 150cm høje, og mænd i gennemsnit var 171cm høje.
Der er en god forklaring på hvordan de byggede deres skibe, og man hører om, hvordan de fleste af de handler der foregik, ikke kom igennem togter, men deciderede handler, som vikingerne deltog i. Deres eksportvare var primært kul, træ, valrus-elfenben, honning, jern, sæbesten og pels. De importerede silke, krydderier, ædelsten, glas, keramik, vin og våben.
Der foregik mange slavehandler, som startede allerede tilbage i sidste del af 7. århundrede. Slavehandlen var mellem Skandinavien og Mellemøsten. Vikingerne fandt Island på et tidspunkt. Landet var ubeboet. Sidst i 9. århundrede, begyndte vikingerne at slå sig ned der. I 1095 levede der mellem 40-100.000 mennesker. Vikingerne kom også til Canada uden større succes.
Deres sprog var tilsyneladende meget poetisk/fyldt med gåder, i de nedskrevne sagn. Regnar kommunikerede stort set kun via enten digte eller gåder. I bogen fortælles der hvordan man sammensætter et digt. Meget af det der er skrevet ned om vikingerne, ligger på Det Kongelige Bibliotek i København.
Regnar var en dansk viking, eller i hvert fald hvad der senere ville blive Danmark, men grænserne dengang var naturligvis anderledes. I en periode have Danmark og Norge den samme konge, og på et tidspunkt havde Norge og Island den samme konge.
Det kongehus, som vi har lige nu, går under navnet (deres "efternavn") Oldenborg. De kom ind i 1448, da den daværende konge, Christoffer III døde uden arvinger. Christoffer var af slægten Glücksborg. Hans slægt kan spores tilbage til ca. 958, da Gorm den Gamle var konge i Danmark. Gorm den Gamle var oldebarn af Regnar Lodbrog og Lagertha.
Regnar blev konge, da han var 15 år, efter hans far begik selvmord af sorg over sin kones død. Regnar tog på togter og han vandt stort overalt. Et af de steder han kom, var i Norge, hvor han lagde øjne på Lagertha. Og han vidste straks hvad klokken havde slået. Men hun ville kun være sammen med ham, hvis de blev i Norge. Regnar, som nu var 18 år, sagde ja. Så de levede skønt og dejligt i Norge. Efter 3 år, fik Regnar besked om, at hans land havde brug for ham. Lagertha ville ikke med til Danmark, og de tog deres afsked der.
Den tredje bog handler om hvordan vikingerne dengang har haft en effekt på nutidens underholdning. Forfatteren giver en kort gennemgang af "Ringenes Herre" af J.J. Tolkien, samt "Hobitten". Der bliver også snakket om tv-serien "Vikings". Jeg har personligt hverken set eller læst noget af dette.
Men "Viking Sagas" af Matt Clayton er en klar vinder. Den er hyggelig, spændende og man lærer en del.
Som bonus har jeg binge-watch'et den norske tv-serie "Norsemen" på Netflix. Det er en af de bedste serier, jeg har set i lang tid. Den er virkelig, virkelig sjov. Men den er ikke bare sjov, den er supergodt lavet, skuespillerne leverer en perfekt præstation, og jeg elsker den. Lige nu er der 3 sæsoner, og jeg håber intenst på flere. Fuck, den er sjov.
Og med det, vil jeg efterlade dig med spørgsmålet: Vil jeg læse bogen, eller ej?