Hej!
Jeg er i gang med at se en masse anmeldelser af virkelig crappy horrorfilm. Noget, jeg ikke ser, fordi jeg er bange for at se for meget horror. Men når det er i form af en anmeldelse, er det noget helt, helt andet. Og pludselig kom jeg i tanke om noget, som der skete for 15-årige Rikke. Jeg boede i Jersie Strand dengang. Det er en "underafdeling" af Solrød Strand, eller måske nærmere Solrød kommune. Med til Solrød kommune hører også Solrød landsby og Havdrup, og et par andre steder, så vidt jeg husker. Hvis vi kigger ca. 10km mod syd har vi Køge. Kigger vi ca. 20km mod vest, finder vi Roskilde. Kører vi mod nord i en strækning på omkring 33km, havner vi i København. Alle assistancer skal naturligvis tages med et gram salt, for der er forskellige veje til hvert sted. Det er ikke alle, der kan lide at køre på motorvejen, og det er ikke alle, der kan lide de mindre veje. Men kigger vi mod øst, stirrer vi direkte ud i Køge Bugt. Jeg har ladet mig fortælle at vi dækker en ret god strækning dér. Jeg har fundet disse facts, som er ligegyldige, på Wikipedia.
Den der lille bitte røde prik er Solrød kommune. Jep. Er det ikke utroligt? Der er 800 virksomheder i Solrød, og der bliver startet omkring 40 nye op hvert år. Solrød er en af de dyreste kommuner at bo i. Sagen er jo den, at jeg, efter et stop i Herfølge og Køge, nu bor her igen. Så sent som i dag blev jeg ringet op af en fra kommunen, der informerede mig om, at fra den 1. januar skal alle borgere, som modtager hjælp til rengøring, have en robotstøvsugning. Jeg er temmelig... Kender I ikke det, altså, det er ikke så meget mig, hvis vegne jeg er "forærmet" på. Jeg kan godt købe en robotstøvsuger. Men hun sagde til mig, at vi stadig har 50 minutters rengøring hver 2. uge. Og det, vi har nu, består af støvsugning, gulvvask, ordning af toilet og spejl. Hvis støvsugeren støvsuger selv, og den ikke kan bruges på badeværelset pga. det smarte design der blev udtænkt, da lejligheden blev bygget, så har vi jo stort set ikke nogen grund til at de kommer overhovedet. Så kan vi jo selv støvsuge. Det er sgu da det, der er det hårde. Plus at vi allerede har 2 støvsugere, som virker upåklageligt. Vi har en ledningsfri, og vi har den, jeg købte i 2004, da jeg flyttede hjemmefra. Haha. Det er ikke engang 20 år siden jeg flyttede hjemmefra.
Nå, men dette indlæg handler om kirker, kirkegårde, mystiske tegn og andre ting. Lad mig starte med at præsentere de to kirker, vi har i Solrød. Vi har Solrød Strandkirke, og vi har Solrød kirke. Solrød Strandkirke blev bygget i 1982, og den ligger perfekt på et hjørne, faktisk lige ud til en rundkørsel. Den er indhegnet med trådnet, og har ikke nogen kirkegård/gravpladser tilknyttet. Den ser også meget anderledes ud end andre kirker. Det er den eneste af de to, vi har i Solrød, som jeg har været inde i. Lad mig vise den lidt frem med nogle illustrationer.
Her ligger den, lige som det første på den vej. Det kors, der sidder på tårnet, har de også på den anden side. Disse bænke vender op mod alteret. Jeg er ikke sikker, men jeg tror at de ting, der sidder på væggen, er mindetavler. Helt nede bagerst kan du se bænkene fra det andet billede. Overfor dem er alteret.Dette er, hvad du bliver mødt af, når du kommer ind. Dette sker nede ved det grønne maleri, hvor du kan se at dørene står åbne. Der er plads til at sidde og lige komme til hægterne.Her er alteret set lidt tættere på. Det er en meget anderledes kirke fra Solrød Kirke, men det har jeg jo nævnt. Så nu vil jeg vise nogle billeder af Solrød Kirke, som blev til i
Dette er Solrød Kirke. Det er en stille, lille kirke, som har nogle flotte ting over sig. Et blik ind i kirken, afslører dette:En smuk række af kirkebænke, som min røv aldrig ville kunne sidde på. Måske med en halv balde. Kigger vi et andet sted, ser vi dette:Det er en noget mere traditionel stil. Selvom jeg bedst kan lide den første kirke, så virker den samtidig lidt kult-agtig, hvorimod denne kirke virker mere typisk kristen. Denne kirke har en kirkegård. De har familiegravsteder, "almindelige" gravsteder, og de har de ukendtes grav. Jeg kan ikke længere huske om kirkegården ligger sammen med kirken, eller om den ligger på matriklen ved siden af.
Men som sagt. Da jeg var en sær 15-årig teenager (så, 1995) begyndte min veninde (Camilla) og hendes lillesøster (Tanja), samt Camillas kærester (Klavs) og jeg at besøge de døde på den kirkegård. I starten kom vi når vi havde tid, hvilket som regel var i weekenderne eller efter skole. Vi gik rundt og kiggede på gravstenene og "sørgede" over dem, som var døde som børn. Vi lavede ikke hærværk. Vi gik bare rundt på kirkegården og ... sørgede. På et tidspunkt begyndte vi at gå derhen om aftenen, når det var mørkt udenfor. Vi havde som regel en cykellygte med, så vi kunne se, hvad vi lavede. Hvor vi gik, og om vi kom det rigtige sted hen. En dag, hvor vi var på vej hjem igen (der var mere eller mindre kun én vej hjem, og det var en cykelsti, som ikke var oplyst, men som til gengæld var på begge sider af vejen. Som den eneste, der egentlig vidste hvad vi lavede, gik vi mod trafikken. I hvert fald hvis der havde været trafik), begyndte Camilla pludselig at skrige som en sindssyg, og jeg bliver sådan lidt angst, fordi hvad fanden skriger hun for. Hun stoppede op og pegede på et træ, mens hun skreg "Det er tegnet! Det er ham, det er tegnet, jeg kan se ham!" Jeg havde ikke set filmene, men der var intet andet end mørke og vores cykellygte. Jeg tror at hun måske ville have lidt "beskyttelse" fra sin fyr. Hun var ret ... Klavs og jeg var ikke venner som sådan, men vi kunne godt finde på at hænge ud. Det var som regel noget, vi gjorde udendørs, og en dag stod vi det sted, hvor Camilla og jeg boede (vi var genboer), Klavs var der, der var mindst 1,5 meter imellem os, men hun blev sygeligt jaloux.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom i tanke om alt det. Men det gjorde jeg nu engang. Måske fordi jeg ser disse horrorfilm-anmeldelser, og siden jeg var 18 år, har sat fod i en kirke 2 gange. Da min farfar blev bisat, og da Renés ældste niece blev konfirmeret. Den fest var seriøst kaos for mig. Hun holdt en takketale til sine forældre, og jeg græd. Ej, jeg græd ikke. Jeg hulkede så voldsomt så folk sad og smågrinede af mig. Det var PINLIGT AF! Og jeg kunne slet ikke styre det. Til sidst kunne jeg dårligt trække vejret, snottet rendte ud, og nej. Det var ikke min fineste dag. Men da jeg var 18 år, blev jeg slæbt med i Roskilde Domkirke. Jeg har ALDRIG, ALDRIG haft så mange mareridt over én begivenhed. Og jeg sagde til mig selv dengang: Jeg sætter aldrig fod i en kirke igen. ALDRIG. Det betyder at jeg ikke var med til min svigerfars begravelse og til min farmors begravelse. Og hvis jeg skal deltage i en begravelse igen - så bliver det min egen.
Så, det var lidt historie herfra. Jeg ved godt, hvad jeg vil give René i julegave, men den er monsterdyr, og derfor er min plan at spare penge sammen og købe den til hans fødselsdag i stedet for. Og jeg har overvejet at snuppe en DNA test, fordi jeg ved at der er svensk og polsk familie hos mig - men hvad er der ellers, ud over den danske? Så lige nu er jeg i gang med at vælge den rigtige. Jeg regner med at købe den snart. Jeg tror, at hvis jeg ender med at vælge den, jeg har planlagt, så køber jeg den fredag (i morgen, klokken er 3 om natten lige nu). Jeg må sgu da have nogle penge sparet sammen!
Jeg håber at I alle sammen har det godt, og husk, at In This Moment har en virkelig sprød, ny plade ude, som de kalder "GODMODE". Lyt til den. Fantastisk.
NB! De billeder, som er i dette indlæg, er ikke taget af mig, jeg har ingen rettigheder til dem, de er taget fra Google.