"... forfattere, navnlig inden for frimurertraditionen, der betragter tempelridderne som de mystiske mestre og indviede, der vogtede over en hemmelig lærdom, der oversteg selve kristendommen.
Men uanset hvilket udgangspunkt den enkelte forfatter har, er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved tempelriddernes heltemod og nidkærhed eller ved det bidrag, de har ydet til historien. Der er heller ingen tvivl om at deres orden er en af de mest strålende og gådefulde institutioner i den vestlige kulturs annaler. Ingen beretning om korstogene, eller for den for den sags skyld om Europa i 1100- og 1200-tallet, kan undlade at omtale tempelridderne. Da de var på deres højeste, var de den stærkeste og mest indflydelsesrige organisation i hele den kristne verden, måske lige med undtagelse af selve pavemagten.
Og alligevel står visse nagende spørgsmål tilbage. Hvem og hvad var tempelridderne? Var de kun det, de så ud til at være, eller var var de noget andet? Var de bare jævne soldater, som man senere hæftede en aura af legende og mystik på? Og i så fald, hvorfor? Eller var der faktisk et ægte mysterium i forbindelse med dem? Kunne der have været et eller andet grundlag for de senere broderinger på disse myter?
Vi betragtede først de anerkendte beretninger om tempelridderne - de beretninger, der stammede fra respekterede og ansvarsbevidste historikere. På næsten alle punkter rejste disse beretninger flere spørgsmål end de besvarede. De brød ikke alene sammen under nøjere undersøgelse, men tydede også på en eller anden form for "tilsløring". Vi kunne ikke gøre os fri af den mistanke, at man med vilje havde skjult et eller andet og lavet en slags "dækhistorie", som senere historikere simpelt hen havde gentaget.
Tempelridderne - den ortodokse beretning
Så vidt man ved, stammer de første historiske oplysninger om tempelridderne fra en fransk historiker, Guillaume de Tyra, der skrev mellem 1175 og 1185. Det var, da korstogene var på deres højeste, og de vestlige hære allerede havde erobret Det Hellige Land og etableret Kongeriget Jerusalem - eller, som tempelridderne selv kaldte det, "Outremer" - landet på den anden side af..."
Dette var alt hvad der står på side 77 i bogen "Helligt blod, hellig gral", forfattet af Michael Baigent, Richard Leigh & Henry Lincoln. Bogen blev udgivet i 1982.
Men nu er det jo nytårsaftensdag. Jeg har ikke fået skrevet meget i år. Jeg synes at 2024 er fløjet forbi som... Ja. Jeg vågnede op 1. januar 2024, blinkede et par gange, og nu er det 31. december 2024. Og det var det samme. De sidste to år har været ét ekstremt kort år, hvor jeg konstant er en måned bagud. Og jeg mener mindst en måned. Da vi var i oktober måned, var jeg stadig i tvivl om det var august eller september. Og når jeg kom i tanke om at det var ingen af delene... You know, I'm feeling old. Men at sidde her, på min stol og kan læse at jeg har fået afslag på min ansøgning om en handicapbolig fordi min kat har for mange papkasser, så kan jeg ikke lade være med at grine. Mit hår er stort, viltert og gråt, og det vil absolut ikke se ud som jeg gerne vil have. Smerter steder jeg aldrig har hørt om. Men jeg har det godt. Jeg ved ikke hvordan jeg reelt har det, men jeg føler mig bedre tilpas i mig selv end jeg har gjort i lang tid.
Er der nogen, der har fået lyttet til det nye Marilyn Manson album? Det er ret cool, ikke? Der er også et Dorothy album på vej, som jeg tror er virkelig godt!
Anyways - hav et dejligt nytår. I know I will! Det håber jeg da i hvert fald ;)