18 år and counting!

 Oh hi! Sad du bare og ventede på min fede røv indtil jeg fik skrevet? Good news for you, then, for here I am.

Jeg har simpelthen gang i alt for mange ting, og jeg tror ikke at jeg kan nå at blive færdig til min deadline. Astrid og hendes veninde skal sminkes til en skolefest, jeg er i gang med et projekt om Halloween til Hamid, min dejlige  mentor stopper fordi hun har fået nyt job, så jeg er i gang med et "farvel"-projekt til hende, og René har også gjort lidt ekstra krav på min tid med alle de forskellige serier, vi ser. Så der er bare supermange ting, synes jeg, der har en udløbsdato inden for relativ kort tid. Jeg har optaget 5 makeup tutorials til min  veninde, og så brændte jeg dem ned på nogle dvd-diske, så hun lige kan tjekke. Hun spurgte om jeg ville lave nogle videoer på YouTube til begyndere. Men for det første er jeg  ikke ekspert, for det andet vil jeg ikke have min stemme associeret med mit ansigt on the interwebs. 

Men selvom jeg har travlt med alt dette, må  jeg indrømme,  at jeg hygger  mig. Jeg så Wednesday sæson 2 sammen med   René, og det var hyggeligt. Nu kommer der snart en masse andre serier, vi venter på, som f.eks. Stranger Things. Så vi skal nok lige have se de første 4 sæsoner inden vi ser den nye. Der er også Limousineadvokaten, og flere andre ting. Og det er ikke den samme kanal, jo, fordi mange af de ting, vi ser, stammer fra Amazon Video, som f.eks. Hazbin Hotel. Den serie er gylden. Vi har lige set den første sæson igen, fordi der snart kommer en sæson 2.

Okay. Men lad os lige snakke om vikingeinspireret musik. En sang som Valhalla Calling Me har været på min hjerne i flere uger, og nu har jeg fundet Ragnarök. De to sange har bare The X Factor. Det er helt utroligt så cool den musik er. 

Hamid er som sædvanlig altid ude efter problemer og har meldt sig ind i en kvindelig israelsk militærgruppe på Facebook. Fordi alle de kvindelige soldater er smukke. Did someone shout delusional?

Oftere og oftere finder jeg om aftenen Bella siddende ude på det mørke badeværelsesgulv og bare stirre ind i hjørnet. Kan katte være psykisk syge? Som i skizofrene eller noget i den stil?

Jeg har også købt (og samlet) The Black Dahlia fra LEGO. Det er et produkt fra deres Wednesday-serie. Jeg kan nu konfirmere at jeg er LEGOblind. Ikke så meget fra The Black Dahlia. Det bæst havde bare svært ved at sidde fastgjort efterhånden som ting blev tilføjet.  Men Lazlo (min LEGO Tuxedo Cat) skulle flyttes, og det kostede en hale. Så den skulle samles igen, og jeg måtte have brugsanvisningen frem igen. Jeg fattede minus. Men jeg fik den til sidst. Så røg det ene forben af, og jeg var bare... Gosh darn, Lazlo! Og så brugte jeg en hel nat (ja. En hel nat) på at samle det. Jeg opgav. Jeg havde billedet lige foran mig, men det gjorde intet for mig. Så jeg gik i seng. Da jeg vågnede, så jeg lige på det med friske øjne, og brugte maks 10 minutter på at samle det og sætte det på. So dumb. 

Shaiqen har været her i dag. Han stopper også snart. Han er vældig flink, men jeg er dobbelt så gammel som han er. Vi har intet tilfælles, udover at vi begge to godt kan lide at se ghost-hunting videoer på YouTube. Og at vi elsker bombay-katte.

Okay. Der er gået tid. Så. Update. Min venindes datter vandt førsteprisen for bedst udklædte, og hendes veninde er den sødeste like, ever. I går skev Hamid dette til mig, hvilket jeg egentlig (overraskende nok) stadig er chokeret over: "Det er jo halloween i dag så mand kan godt tillade det. Jeg bomber danmark til helvede. Hvis islam ikke snart dør. Jeg kender en i norge der gerne vil hjælpe mig. Happy halloween 🎃 At sige sådan" Forleden skrev han at der var tre partier i Danmark, og at disse var Rasmus Pauldan, Anders Breikvik og Hamid, at han flytter til Israel når hans forældre ikke længere er her for at kæmpe sammen med det israelske militær mod muslimerne. Han har mistet kontrollen fuldstændig.  Nå, men det var ikke fordi jeg bare hoppede på  for at back-stabbe og bagtale Hamid. Jeg måtte bare ud med det. Det æder mig op indefra. For han siger altid at jeg er hans bedste ven siden barndommen (han var 19 da vi lærte hinanden at kende, mener jeg), at jeg er den vigtigste nummer 2 efter hans far, og både hans mor og far har sagt at han skal være glad for, at han har mig. But dude. Han har vitterligt ikke andre venner. Ikke fordi jeg står i en bedre situation, alle mine venner er online, og jeg skriver bare til dem, fordi jeg ikke kan håndtere en samtale, men Hamids veninder fra Facebook ghoster ham altid inden for kort tid fordi han siger den slags lort. Jeg har sagt fra flere gange, og vores venskab har været i "break-up mode" op til flere gange. Men - vi finder altid hinanden igen. Denne periode, som vi er i nu, er nok den, som  har varet i længst tid, men jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg bare ønsker at flygte fra hans sære sms'er og bizarre emails engang i mellem. 

Men ja, Shaiq var her i fredags, der er allerede gået 4 måneder, og han er færdig som praktikant, og skal nu videre til et skoleforløb og studere til social- og sundhedsassistent. Birgitte kommer på mandag, og det er, sørgeligt  nok, vores sidste gang, da hun har søgt job et andet sted. Min nye mentor bliver jeg så præsenteret for på tirsdag, og det bliver spændende. Hun skulle være i 30'erne, så det bliver spændende at se om vi kan finde et fælles grundlag. Shaiqen og jeg kom ikke rigtig tæt på hinanden, fordi vi havde en gigantisk aldersforskel. Han er midt i 20'erne, bor hjemme, sover af og til hos sin kæreste, kan godt lide ghosthunters-kanaler  på YouTube, han kunne godt lide sangen "Last Resort" (Papa Roach), men lytter ikke rigtig til musik, og kender ikke til nogen af de bands/kunstnere som jeg er bekendt med (og omvendt), han kan godt lide Wednesday fra Netflix, og her er jeg enig, og jeg kunne genkende min voldsomme araknofobi i ham, selvom min er blevet dæmpet en del. Heldigt for mig, kan man sige. Jeg vil dedikere mit halloween billede til Shaiq, og håbe at han en dag kommer videre. 

Ideen er ikke min. Jeg har tyvstjålet den fra Roxxsaurus på YouTube. Hendes var flottere end min, men jeg har ikke tålmodighed til at rette på ting, hvis alting skal fjernes flere gange. Men denne var ikke så svær at lave, og hun viste det meget godt. 

 

Så i dag er det d. 1. november 2025, hvilket betyder 18 års bryllupsdag for René og mig. Det er en dejlig følelse. At have været gift i så mange år, og det stadig føles som om det lige er sket. Naturligvis har vores ægteskab op- og nedture, men for det meste er det dejligt. Vi har besluttet at vi i år ikke køber nogen gaver til hinanden, og det føles både trist og rart. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil give ham et valg senere,  om han kunne tænke sig en dejlig rygmassage, et godt fodbad og medfølgende ordning af fødderne, eller om han satser mere på en skøn hovedbunds-massage. Jeg vil lave en folder, hvor det står i! Så kan han sætte et kryds i den firkant, der kommer til at være ud for det han vælger. The er mig. The inventor of childish  things for homemade gifts for grownups. Men jeg har altså lavet supermange ting igennem årene, og sært nok har han gemt alting. Det må jo have en betydning for ham. 

Nå, men så i dag er jeg all pink og rød i mit ansigt. Jeg ved ikke om jeg elsker det, men det er ikke grimt. Nu vil jeg nyde min bryllupsdag. Hav en fantastisk dag. You are the best :)