Jeg har aldrig fået så mange gaver før...

Jeg har det ikke særlig godt for tiden. Jeg er ikke deprimeret, men jeg er ikke glad. Et sted midt imellem, men det er heller ikke "bare" det dagligdags "Rikke-humør". I don't know. Min hjerne bliver mere og mere tom, og måske er det bare det. Jeg er 4 år fra at fylde 50. Måske er det en tidlig Alzheimer, der sætter ind? 

Nå, men jeg er som sagt blevet 46 år. Jeg brugte alle mine lommepenge i Matas, på makeup. René gav mig 3 malebøger for voksne, fordi jeg mere eller mindre har været igennem alle dem, jeg allerede har. Dem, jeg har fået, er "Vouge Colouring Book", "Dark Fantasy Coloring Book" og "Keep The F*ck Calm And Colour Cats". Han gav mig også hele 50ml af Yves Saint Laurents "Libre Berry Crush". And I must say, it's one of a kind! Den er virkelig god. Så fik jeg penge af min far og min svigermor, og af alle de mange penge, blev alle sammen brugt på... say it with me: farveblyanter. Åh! Der er ikke noget så sexet som at færdiggøre en smuk/grotesk tegning som er farvelagt med de bedst kvalificerede farveblyanter. Så jeg købte et sæt med 48 smukke Faber-Castell blyanter. Jeg købte også et sæt med 27 Windsor & Newton farveblyanter, og et sæt Staedtler Norix (12 stk). Jeg kan normalt godt lide Staedtler, og dette kostede ikke så meget, så jeg smed sættet i kurven for at nærme mig mere alle de penge, jeg havde. Og i dag har jeg fået nyt hårfarve. Det er så bare blondering, men René kalder det altid hårfarve, så det har jeg vænnet  mig til. Jeg har mere eller mindre lyst hår nu, men det er på tide lige at give det en touch up. Den, jeg har købt denne gang, tror jeg er mere mild end den jeg normalt køber, så... Forhåbentligt falder mit hår ikke af. Umiddelbart er det forholdsvis sundt at se på og røre ved, jeg tror bare jeg skal give det lidt ekstra kærlighed bagefter. 

Min far var her til min fødselsdag. Jeg har aldrig været alene med min far. Altså, René var her, men min mor var ikke. Det ville også være lidt creepy hvis hun var, eftersom hun døde 2. januar. Det sagde min far, men jeg tror at han mikser tingene lidt sammen. Hvad jeg fik at vide til at starte med, var "hun fik en mindre blodprop i hjernen i juledagene", og det ser jeg som 24-26 december. Så var hun på hospitalet i 2-3 dage, hvorefter hun kom hjem, og døde ca. 2 dage senere. Men min farmor blev født 2. januar. Det kan godt være at det er mig, der ikke kan finde rundt i det. Men vi udvekslede minder, og det var faktisk rigtig hyggeligt. Han er meget mildere nu, end han var da jeg var yngre. Jeg havde købt en vin til ham fra House of Mustaine, men den nåede ikke frem til den dag, som jeg havde håbet, men til alt held havde min nevø fødselsdag d. 14. maj, og min far skulle ud at spise sammen med ham, hans far, hans mor og sin søster. Så hele familien, bortset fra mig. Han hentede vinen på vej ind til Gentofte eller Gladsaxe, eller hvor det nu var. Men min bror og jeg hænger aldrig ud, jeg ved ikke hvor tit han hænger ud med sin eks, og jeg ved ikke, hvordan deres børns forhold er, nu hvor de er voksne begge to. Jeg har ikke set dem siden julen i 2015, hvor altid virkelig satte gang i min fars og Renés (og dermed mit) forhold. Det værste var, at der vitterligt ikke var noget at være sur over, men det var bare et stort clusterfuck, som ikke kunne reddes ud igen før mange år senere. 

Jeg er træt, jeg er lige stået op, og jeg skal være vågen resten af dagen. Klokken er kun halv syv om aftenen, og jeg ser ikke mig selv som en, der kommer til at være længe oppe i dag. Det betyder, at jeg intet  har til mig selv (tid), fordi jeg skal lave mad, rydde op og alt det andet, jeg ikke gider. Hvis du nåede hertil, og du også synes at farveblyanter er sexede, så sender jeg dig et virtuelt thumbs up! 

 

Det går slet ikke med faste uploading tider. Jeg skammer mig

Shit, jeg har crashet ud den seneste måned. Det er længe siden, jeg har været så ambivalent. På den ene side føler jeg, at jeg har et godt forhold til alle i mit liv, men på den anden side føler jeg, at jeg foretrækker mit eget selskab. Jeg har svært ved at få svaret på mails og den slags. Jeg har rent faktisk 1.288 uåbnede emails i min indbakke, og jeg kan ikke overkomme at få slettet de rigtige, og beholde dem, jeg gerne vil beholde.

Men til al held får jeg nok mit LEGO i dag. Jeg har bestilt LEGO fordi jeg basically er et barn. Nu må vi se, hvor nemt det er at samle. 

Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive om. Jeg syntes ellers at jeg havde noget. Bella har fødselsdag d. 1. april, og hendes gaver er købt ind. Jeg er lidt bange for, at jeg har købt alt for meget legetøj til hende, og at hun ikke gider at lege med noget af det. Jeg har overvejet at gemme noget af det væk til en dag, hvor hun trænger til nyt legetøj, men samtidig tænker jeg også på at sende det til det sted, hvor vi hende for LAAAANG tid siden.

Jeg har lyse hår på armene. Bør jeg barbere dem af? De generer mig ikke, og de er ikke meget lange. Jeg har overvejet at blege mine øjenbryn. Men det tror jeg ikke går til mit ansigt. Jeg er først for nyligt begyndt at indse, at jeg ikke behøver foundation, og måske oven i købet er pænere uden. Så en video for nogle dage siden, som en kvinde havde lavet om makeup trends i 2026, og hun mente at hvid ville blive et hit. Altså som hvid øjenskygge, måske med shimmer, metallic eller frosted, og Erin Parson snakker meget om MACs frosted lipsticks, de har lanceret en ny kollektion af farver indenfor det "frostede" spektrum, og jeg har allerede købt en af dem: "Fresh Morrocan", som jeg altid kun putter i centrum, og spreder ud med en finger, ligesom jeg gør med alle mine andre læbestifter. Det hjælper ekstremt meget når det kommer til blødning af læbestiften, men jeg kan også bedre lide det der "faded" look langs læbekanten. Og det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan have lipliner på. Man skal bare huske, at hvis den ikke er et match til læbestiften, skal man nok lige være mere forsigtig og blende den ud før læbestiften kommer på.Og husk altid: ind med fingeren og ud igen. Det er utroligt så ofte jeg har haft læbestift på tænderne og ingen har sagt noget, fordi jeg har glemt at fjerne overskydende læbestift fra indersiden af læberne. Men jeg har tænkt mig at købe flere MAC frosted lipsticks, men MAC er ikke et billigt  mærke. 

 Jeg så miniserie på Netflix. Jeg tog dette screenshot.

Hvis du kigger rigtig godt efter, kan du så se et specifikt ansigt, som stikker frem? Et, som ville komme til at bringe meget had ind til verden, men som her står i kø for at komme i hæren allerede inden 1. Verdenskrig? Hvis du trykker på billedet, kan du se det i større format. 

Jeg så en video om Lady Gaga. Fandt ud af, at om 16 dage bliver hun 40 år. Det betyder, at hun er 6 år yngre end mig. For at sige det på en pæn måde: Det kan man godt se. Damn, den kvinde er smuk. Jeg har skiftet stil efter jeg blegede mit hår. Jeg vælger generelt lyse farver. Som jeg skrev lige før. Jeg kiggede lige på mit "Jeg har lige farvet hår"-billede, jeg havde sat ind. Det er sgu ikke et godt look. Men lyse farver er. I dag er det hvid med blå mascara. Sådan da. Jeg har en hvid metalglitter på øjenlåget, hvid kohl i som eyeliner i den nederste del, sølv shimmer-dust som eyeliner, en  hvid lipgloss med perlemor i, samt blå øjenskygge. Så lidt fregner, jeg har lavet, naturligvis, de skal jo være der. Men der er intet filter, og der er ikke optimal belysning. Alligevel ser jeg langt bedre ud uden foundation end med. Kan man være mere heldig i en alder af 46? Altså, jeg sidder ikke her og elsker mig selv fordi jeg gudesmuk, men konceptet i at jeg er 1½ måned fra at ramme 46 år, og det først er det sidste år, det gik op for mig, at jeg ikke behøver foundation for at tage et godt billede. Jeg er en person, som har gået rundt med foundation siden jeg gik i 9. klasse. Jeg havde en Rimmel foundation, som absolut ikke var en, man kunne ånde igennem. Jeg husker at jeg var til min fætters  dåb, og mit ansigt bare smeltede, fordi det var varmt. Og Maybellines Dream Matte Mousse - der har jeg også været, og det var en ren kagefest. Med NYX kunne jeg ikke finde den rigtige undertone, og endte ud med altid at se gul ud. Jeg har været igennem nogle cushions, som man kunne bruge enten som tør eller spraye den med vand og bruge den som en mere fugtig konsistens. Essence var god, 120 var et godt farvematch, og den var billig. Men den bedste foundation, jeg nogensinde har brugt, har nok været GOSH, og det ser ud til, at den ikke bliver produceret længere. Så hvor heldig har man lov at være? Foundation på næsten dagligt siden man var 15-16 år, og først når man er 45 år, indser man, at man faktisk ser bedre ud uden, og ikke behøver at købe det? Haha. Det jeg jeg gør, er bare at putte lidt ansigtsceme på, lige pudre min T-zone med en puff, ét spray med min settingspray, venter til det er tørt, tegner fregnerne på, pudrer, og sprayer en sidste gang. Og så udlever jeg dagens makeup vision, og finder en læbestift og blush, der passer sammen og som går til mit look. Jeg elsker makeup. 

 

Men jeg kan godt lide at lege stadigvæk, og den 7. marts delte mit ansigt sig i 2 - glemte bare at tage det ene af, før jeg tegnede det andet på. Jeg startede med the eye of Horus (eller Ra, jeg ved det ikke).

Jeg havde det kun på det ene øje, hvilket nok var hvorfor jeg kom til at glemme at fjerne det før jeg lavede det næste. Jeg brugte en GOSH Xtreme liquid gel eyeliner i farven bronze til dette. 

Dette billede er en inspiration fra en Tik Toker, jeg desværre ikke ved hvem er. Jeg har bare valgt at kalde det for "Demonveins". Jeg har lavet venerne med en sort eyeliner, en flydende eyeliner fra... Revlon, mener jeg, og puttet en grå øjenskygge fra Jeffree Stars "Weirdo" palette oven på. Det er den samme grå farve, jeg har omkring øjet. Læbestiften er Lord & Berry Timeless kissproof i farven "Knockout". 

Jeg har lige fået ny computer. Det er da altid noget at snakke om. Den er ikke ny-ny, men who gives a shit, right? Den er fra omkring 2012, og René har selv designet den, samlet den og indkøbt alle de dele, der skulle til. Det eneste, han ikke har, er brugt den. Så nu har jeg overtaget den. Det er en vandkølet maskine, og lige nu står den på en måde, så man ikke kan se vandkølingen. Det er jo væske, som løber rundt i rør, og det er et glaskabinet. Jeg tror aldrig jeg har været gladere for en computer. Jeg kan svare på sms'er her! Jeg behøver ikke at sidde og blive irriteret over at folk skriver sms'er til mig, som jeg skal svare på, fordi selvom jeg teknisk set er en generation X'er, så er jeg nok lidt mere boomer når det kommer til teknik. Og der er så meget ram i den, at jeg ikke behøver at vente på noget som helst. Jeg når dårligt at blinke med øjnene før en ny side er indlæst. Det er så cool. Vi er begyndt at komme med ideer til, hvordan vores stue skal se ud, når vi får muget ud i alt det, vi ikke vil have længere. 

Og så er jeg sør'me, langt om længe, blevet godkendt til en handicapbolig. Nu må vi se, hvor lang ventelisten er. Men det er virkelig gode nyheder. 

Jeg sidder og ser en video om folk, der har kommenteret omkring hvilke bands, der har dårlige vokalister. Metalbands, for at være mere specifik. Jeg vidste godt, at Megadeth ville være på listen, for stort set ingen kan lide Dave Mustaines stemme. Jeg elsker den. Men okay. Der var en der sagde, at det perfekte metalband ville være Metallica uden musikken, og Megadeth med James Hetfield i stedet for Dave Mustaine. Jeg vil være ærlig og indrømme, hvad der nok lidt siger sig selv efter alle de år, at jeg foretrækker Megadeth og Dave Mustaine. Også selvom de har en del  dårlige album bag sig. Jeg har en tatovering med deres navn på min arm. Men jeg synes at der er sange, som Metallica har lavet, der er gode. Desværre er de fleste af dem på "Load", som er den værste plade ifølge deres egne fans. Eller er det Sct. Anger? Udenfor Load, er de Metallica sange, som jeg synes er gode, "Welcome Home (Sanitarium)", "Sad But True", "Enter Sandman", "Whisky In The Jar" (som er en coverversion af et Thin Lizzy nummer), og hvis vi lige hopper videre til "Reload", kan jeg godt lide "Fuel", "The Memory Remains", "Prince Charming" og... Ja. Det er det. Der er ikke noget efterfølgende Reload, som jeg synes er godt. Jeg er lykkelig når jeg kan høre den bedste guitarsolo, og selvom Kirk Hammett er god og bliver set som en af de bedste - så synes jeg at Dave Mustaine er bedre, og faktisk også Slash. Han er også bedre. Jeg ved godt, at de fleste bruger et scenenavn, når de starter en karriere, eller hvis de bare ikke synes at deres navn er godt nok til det, det skal bruges til. Men Axl Rose voksede op under sin stedfars navn, William Bruce Rose, og Slashs rigtige navn er Saul Hudson. Jeg kan ikke huske hvad Duff McKagans rigtige fornavn er. Men for at vende tilbage til den video, jeg snakkede om før: der er rent faktisk folk i denne verden, som mener at sangeren i Volbeat er en dårlig sanger fordi han lyder alt for amerikansk i forhold til at skulle være dansker. Nu er der meget få sange, som jeg kan lide med Volbeat, men jeg synes da mere at det er kompliment, selvom jeg ikke bryder mig om "Alt amerikansk er bedre end alt andet"-sloganet. 

Klokken er kvart i fem om morgenen nu. Jeg har ikke været oppe hele natten, jeg stod op  da klokken var 2. Jeg overvejer at se om jeg kan få et par timer mere, inden vækkeuret ringer klokken syv.

Rod i døgnrytmen

 Ja. Det er søndag når jeg skriver dette, men det når nok at løbe ind i mandag inden jeg er færdig. 

Jeg mistede min lørdag. Jeg stod alt, alt for tidligt op, her var så sygeligt koldt, at jeg blev ved med at gå i seng, René blev ved med at falde i søvn, og det endte med, at vi faktisk ikke vidste, at det havde været lørdag, og at ingen af os havde spist en krumme eller taget en eneste pille. Så da jeg vågnede først på natten i dag, søndag, var jeg forholdsvis frisk, og blev oppe i lang tid. Men så gik jeg alligevel i seng da klokken var omkring 10, og har sådan set sovet hele min søndag væk igen. 

Derfor har jeg ikke rigtig fået samlet tankerne om hvad jeg ville skrive om i dag. Måske kan jeg smide et indlæg ind i morgen, for jeg har ting at tale om, plus at det er dagen før min mor bliver bisat, og jeg er sådan lidt... Jeg har lidt dårlig samvittighed overfor min far, fordi jeg ikke tager med. Også selvom han siger, at det er helt i orden. Men det er det ikke. Han kan ikke gøre for, at jeg ikke kan kombineres med hverken kirker eller kapeller, og derfor ikke har nosserne til at deltage. 

Jeg ved ikke, om jeg kommer til at fortryder det, men jeg tror det ikke. Jeg er med, når hun skal nedsænkes i jorden i den skov, de har valgt. 

Men okay, jeg skriver i morgen i stedet for, selvom jeg er frisk nok, og faktisk ikke har lyst til at gå i seng, men jeg burde se at få styr på døgnrytmen igen. Det går ikke, det her.  

Så skete det

Dette er min mor. Min far tog billederne efter hendes død i torsdags. De er meget ... Det er slet ikke hende. Du ved, hvad jeg mener, ikke? Jeg har aldrig nogensinde set en krop, der så tydeligt manglede den person, der havde været i den op til meget få timer inden. Jeg vil faktisk kun sætte et billede ind. Det er alt for makabert at se på. 

I mean... Det er vitterligt ikke min mor. Det er bare en krop, som min far har forsøgt at få til at se anstændig ud, inden hun blev afhentet. Jeg har så ondt af ham, at han skal være der alene. Men han siger at han er omgivet af mange virkelig søde mennesker, som hjælper. Det gør det lidt nemmere for  mig, men min mor er stadigvæk, ja, væk, og nu er det slut. Hun blev 75 år. Det er vel også en alder, kan man sige. Hun skal bisættes 3. februar, og hendes urne skal i jorden i Vordingborg. Hun ville gerne have en skovbegravelse, og jeg bad min far om at snakke med hende om det, i tilfælde af, at hun ikke havde gjort det. For dengang hun begyndte at snakke om det, ville min far ikke rigtig tage stilling til det. Men der, hvor hun gerne vil ligge, er i Vordingborg, hvor min mormor også ligger.

Hun vil højst sandsynligt komme til at ligge ved det samme træ som min mormor, og det er ikke et sted, hvor man får en gravsten. Du kan købe en slags plade, der bliver lagt der hvor urnen nedsænkes. Men den kan maks være A5, så halvdelen af en A4 side. Det er vel godt nok til at skrive min mors navn på. Det er kun 3 navne. Jeg har også 3 navne. Jeg vil også gerne ligge der, jeg synes at det er en bedre løsning end alle andre, fordi jeg har en decideret fobi for kirker og kirkegårde. Men det kommer an på, hvor jeg bor når jeg dør. Der findes andre steder, der har samme service. Det kommer også an på, om René stadig lever. Men at blive kremeret, hældt i en urne og lagt ned i en gravplads i en skov, er bedre for mig - jeg er heller ikke medlem af den danske folkekirke. Da jeg blev 18, meldte jeg mig ud. Jeg var nok lidt i en periode, hvor jeg led af "hamidnisme", og syntes at satanisme var sejt, selvom jeg ikke var satanist. Jeg var faktisk ateist. Det er jeg stadig. Det har jeg altid været. Mine forældre er også ateister. Jeg bryder mig ikke om at være en del af "guds crew", og jeg kan ikke lade være med at grine af det vrøvl der af og til kommer ud. Men jeg suger alle dokumentarer eller bare videoer på YouTube om religion til mig. Jeg koncentrerer mig som regel om katolicisme, men jeg ser/ lytter/ læser oftest om disse 3 emner: var Jesus virkelig eller er han bare en myte (altså, han lavede ikke mirakler, men der var måske en "Jesus" dengang, som gennemgik de ting, som ham vi ser som Jesus i dag, dvs. var der en historisk Jesus). Jeg er også meget interesseret i Jesu' liv. Han blev født, og BANG, så er han 33 år og bliver denne mirakelmager. Der er nogle småhistorier i Bibelen, som man kan sætte ind, f.eks. at han vandrede rundt i ørkenen i 40 nætter og 40 dage for at indtage at skulle ofre sit liv for menneskeheden. Men bortset fra de få historier der er fra hans barndom og ungdom, så er der næsten total stilhed omkring Jesus. Er det ikke sært? Han blev ikke engang født den 24. december, men derimod i april. Jeg ser også mange ting om, at han som en sund og rask mand i 20'erne ikke havde taget sig en kone og havde fået børn. Det var normalt dengang. Det er sært at han ikke gjorde det. Nå ja - og det faktum at der er 66 bøger i Bibelen, men at der er blevet fundet flere bøger, der ikke er med, som er blevet gemt eller udeladt med vilje, fordi den katolske kirke ikke syntes at emnerne passede ind i deres "tro". Som f.eks. The book of Judas, The book of Tom, The book of Mary Magdalene... Når jeg studerer "den anden side", er det Lilith. Jeg elsker alt ved Lilith. Jeg er ikke overbevist om at hun eksisterede, fordi jeg ved jo godt, at hun ikke er (eller var) virkelig, altså en rigtig, historisk person. Men jeg kan bare godt lide den person, hun var. Også selvom hendes måde at leve på blev set på som djævelsk, og hun nu er en full-on dæmon. Jeg synes bare at hun havde de rigtige intentioner til at starte med. 

Men. Jeg vil ikke have at hele dette indlæg, det første rigtige søndagsindlæg, kommer til at handle om min mors død og hvad jeg ser af dokumentarer på YouTube. Jeg vil dog lige sige, at jeg for nogle måneder siden blev medlem af en YouTube kanal, fordi jeg elsker dens indhold. Kanalen hedder Morgue Official, og de "ekstra" videoer, som kun er for medlemmer, som jeg betaler 79kr for hver måned, synes jeg er lidt sloppy. Han sidder og snakker om artikler, som han ikke har gennemlæst før, og så snakker han om indholdet. Jeg kan godt lide når der lidt mere struktur i det, som i hans videoer, der er tilgængelige for alle. Jeg overvejer, om de ekstra videoer er 79kr værd.

Jeg har vasket mit hår nogle gange nu, efter jeg gav det en god omgang Peach Blush fra Wella. Det er faktisk blevet vasket ud meget pænt, men de to sidste gange, jeg har vasket mit hår, har jeg brugt purple shampoo. Sidste gang vaskede jeg det 2 gange, inden jeg puttede almindelig shampoo i.  Og så gav jeg det en hårmaske bagefter. Og det har faktisk den helt perfekte farve nu.

Jeg ved godt, at mine rødder er meget udvoksede, men jeg synes faktisk ikke, at det gør noget. Og den lilla shampoo har efterladt nogle lavendelfarvede striber i det øverste hår, der er stadig peach blush, og der er stadig mere tilbage fra da jeg affarvede håret. Eller blonderede det. Men prøv at tjekke den makeup. Jeg har ikke foundation på, men ved hårgrænsen i panden ser det ud som om jeg har et eller andet på. På dette billede er der bronzer på øjnene, nude kohl fra Gosh, brun mascara fra Essence, en highlighter fra Makeup Revolution, og concealer fra GOSH, fastsat med kompakt pudder fra Maybelline, og samme koncept omkring næsefløjene. Jeg har mørkebrun browgel på, en koralfarvet blush og en nude tinted lipbalm fra GOSH. Så jeg har, med andre ord, mega meget makeup på, men det er lidt som om jeg har fundet ro i mig selv i en alder af 44-45 år. Jeg behøver ikke længere full cover foundation for overhovedet at kunne se mig selv i spejlet. Min hud ser altid sådan ud. Jeg har aldrig røde mærker, pletter eller bumser. Jeg ved vitterligt ikke hvorfor. Men nu hvor jeg har puttet det ud i æteren, dukker det hele sikkert op. Det kunne da lige passe. Dette billede er fra i går, lørdag d. 24/1. Jeg har sådan en gavepose, som passer perfekt til at transportere makeup i. Så når jeg går ind til René for at spise morgenmad eller frokost, tager jeg min pre-packaged makuptaske med, og så lægger jeg makeup når vi er færdige med at spise, men stadig ser tv. Jeg har en del spejle. Jeg har et, der er lagt til side, et der står i min reol, det, jeg bruger hos mig selv, og det, jeg bruger hos René. Og så har jeg 2 små "håndtaskespejle", som jeg næsten aldrig bruger. 

Dengang jeg begyndte at bruge makeup, gik jeg stadig i folkeskole. Jeg tror, at det var i 10. klasse. Jeg havde fundet, i Matas, en Rimmel foundation, som jeg synes matchede mig. Men jeg havde ikke lige tænkt over, at det var en smart idé at putte pudder på bagefter. Ofte smeltede mit ansigt i løbet af dagen. Og det var pinligt. Nu om dage bruger jeg foundation, kom nok koster det samme, eller i hvert fald i omegnen. Jeg bruger - når jeg bruger foundation - en foundation fra GOSH, mener  den hedder Dex... Et eller andet med "dex" - i farven Ivory. Jeg bruger stadig GOSH concealer, også i farven Ivory. Det tog mig laaang tid at finde den rigtige foundation, men da jeg fandt den - så låste jeg mig fast på den. Jeg vil ikke bruge flere hundrede kroner pr. flaske, men det skal være en god foundation. Og GOSH Copenhagen laver virkelig god makeup. De har mange gode produkter.

Nå, jeg fik endelig set "The Wedding singer", René har takket nej i flere måneder, og til sidst så jeg den bare selv. Jeg sad her, foran min virkelig lækre gamerskærm og virkelig gamle, non-functioning pc men et nyt, eksternt Blu-ray/dvd afspiller, tyggede på gulerødder, drak Pepsi Max med masser af isterninger og indså pludselig noget, jeg aldrig har lagt mærke til før. Adam Sandler er en snack. Jeg ved ikke, om han er det længere, men dengang The Wedding Singer udkom, der var han. Og han spiller så godt sammen med Drew Barrymore. Men film fra 1990'erne... Var der ikke bare noget særligt over dem? Film som "The Fifth Element", "Clueless", "True Lies", "Resevoir Dogs"... Der var tv-serier, man rent faktisk gad at se. "The X-Files", "Beverly Hills 90210", "Melrose Place", "Buffy The Vampireslayer"... Okay, jeg så ikke Buffy, fordi jeg var bange for vampyrer, men jeg så de tre andre. Og der var ikke kun 8 episoder, og så så man aldrig mere til den serie. Man var nødt til at vente en hel uge på næste afsnit, og man lavede ting imens. Min veninde og jeg mødtes og så Beverly Hills, og imens havde vi ansigtsmasker i ansigtet, og hårkure i håret, og lige inden næste serie begyndte, som var The X-Files, blev det hele skyllet ud, så jeg var klar til at cykle hjem bagefter. Fuck det var uhyggeligt at cykle hjem i mørket når man lige havde set X-Files. Men det var det værd. Jeg har haft mange veninder, som jeg ikke har kontakt til længere. Jeg har haft to veninder, som hed Camilla, og den ene havde fødselsdag dagen efter mig, og var et år yngre end mig. Hun havde i øvrigt en lillesøster, der altid hang ud med os, og jeg kan heller ikke huske hendes fødselsdag. Den anden Camilla kan jeg simpelthen ikke huske fødselsdatoen på. Der var en Mette. Glemt. Louise? Glemt. Men af ukendte årsager, glemmer jeg bare ikke Marias fødselsdag. 31. januar. Hun var den første i min klasse, der sådan rigtig snakkede til mig, efter jeg flyttede til Solrød og startede på Uglegårdsskolen. Jeg er (og var især dengang) meget akavet og nervøs omkring andre. Jeg tænker at folk  opfangede den "vibe" og holdt sig væk. Men en dag sad Maria og jeg inde i omklædningsrummet i dramatiksalen, og hun sagde "Jeg har fået fjernet min blindtarm. Jeg var lige ved at dø. Jeg har fået et ar - vil du se?" Hun fortalte mig hvor smertefuldt det var, også efter operationen, og at man ikke kunne grine, fordi det var så slemt. Og så blev jeg virkelig bange, for jeg elskede at grine og have det sjovt. Maria og jeg blev bedste veninder i skolen, indtil Katja dukkede op. Min blindtarm er ikke blevet fjernet endnu, men jeg er stadig bekymret for det. 

Men har du lagt mærke til, at folk stopper med at grine igennem efterhånden som årene bliver smidt på? Jeg har det generelt set godt mentalt, jeg kan godt lide at grine, men jeg griner ikke manisk som jeg gjorde da jeg var yngre. Og ingen, jeg kender, gør det. Er der andre, som har lagt mærke til det? Sådan en virkelig god bellylaugh... 

Jeg tror, at jeg vil stoppe her, for i dag. Hav en dejlig uge. 

Lidt om næste gang, jeg skal giftes!

Så, dette første "en gang om ugen"-indlæg, der skulle  op hver søndag, bliver udskudt til mandag, for klokken er blevet 23:56, og jeg når ikke at få det op inden midnat. Jeg har ikke engang skrevet det endnu. Men jeg er klar over, at det er søndag, jeg sagde at jeg ville uploade fast hver uge. 

Og jeg flere tanker, som dem, jeg skrev om tidligere. Vi ved alle sammen, at når vi ser reklamer for hundemad på fjernsynet, så er det stort altid en golden retriever, som bliver brugt som skuespiller. Mon den bliver betalt, eller om dens ejere får alle pengene? Og hvis det gør det, bruger de dem så på deres hunde? Kattemad - hvis det er et meget kendt menneske er det højst sandsynligt en grå kat, eventuelt med lidt mørkere grå striber, måske lidt hvidt blandet ind.

Men mange mennesker har fugle. Fisk. Gnavere. Man ser aldrig reklamer for de dyr? Er det ikke sært? Jeg mener, jeg ved godt at tv-reklamer er dyre at producere, og i hvert fald fiskemad ikke har så stor tiltrækning. Men hvis der findes lige så mange forskellige f.eks. papegøjer som der findes katte, vil det så  ikke være normalt at reklamere for ... solsikkefrø udvundet af en ganske særlig sort af blomsten, og hvad med marsvin? De spiser jo ikke bare grøntsager. De skal have mad til gnavere, og hvorfor, i øvrigt, ser man aldrig reklamer for ekstremt cool bure til fugle eller gnavere? Man skal altid ind og søge efter det. Og én søgning er jo aldrig nok, fordi de varierer så meget i pris. 

 Næste gang jeg skal giftes, skal jeg have en rød og sort fest. Hvis det er ok med René. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil have en rød brudekjole på. Ikke i marengs-størrelse, men stor nok til, at jeg ikke har en skintight kjole på. Min kjole skal have et slør, hvor der er broderet forskellige størrelser af tyrens tegn. Dette skal være i sort. Det skal gå op i ca. livvidde, hvorefter resten skal være rødt. Jeg skal have en hat på. Ikke en hat-hat, men en hat der er designet så den kan ligne sorte tyrehorn, som kan sidde fast på mit hoved under mit røde slør, og så vil jeg have mit slør foran til at stoppe omkring skulderlængde. Naturligvis skal jeg have sko på. Men brylluppet kommer til at foregå inden døre. Der skal være kunstigt græs på gulvet, kunstige planter overalt, et væld af kunstige blomster af alle arter, og når vi skal vi giftes, skal det være hende (Katja), der introducerede os for hinanden, foretage vielsen. Eftersom det ikke bliver et "rigtigt" bryllup, behøver hun ikke at få licens til at gøre det. René skal have et sort jakkesæt på, sort skjorte og et rødt slips. Han skal have en konstruktion på sit hoved, der forbinder ham til vædderens tegn. Han må selv vælge hvad han vil have på sine fødder, men jeg foretrækker sorte strømper. Personligt vil jeg selv have røde strømper på, fordi kjolen vil være lang nok til at skjule at jeg ikke har sko på, fordi jeg, til min rigtige bryllupsfest havde mine dejlige H20 badesandaler på. Naturligvis med hvide tennisstrømper, fordi jeg ikke rigtig havde andet. Men med mine sorte, nålstribede bukser, var det helt perfekt. Komfort før udseende, right? 

Alle vores gæster (og vi har ikke mange) skal sidde ved borde, som er sat i en cirkel. I midten kommer der til at være en "centerpiece", som er konstrueret af ting, som René og jeg har tilfælles. Der kommer til at være tjenere, som serverer den mad, de enkelte gæster har bestilt. Hvis det bliver her, hvor jeg bor nu, tror jeg, at jeg  vil vælge pizza. Og det pizzeria, jeg ville vælge, ville være Lyngens Pizzeria i Ølby. Når vores gæster ankom, ville de få en brochure fra Lyngens Pizzeria, og bestille lige præcis, hvad de ønsker. Så laver vi en ordre, én stor ordre, som vi naturligvis allerede har snakket med pizzeriaet med, så det ikke bryder sammen. Måske vil jeg vælge f.eks. 5 forskellige pizzaer og 5 forskellige ting på a la carte menuen. Og så gå derfra. Det kunne godt være nemmere, og de kunne gøre det i forvejen, så er det allerede aftalt helt med pizzeriaet. Der skulle være musik. René og jeg ville sætte os ned og sammensætte en playliste, som var lang og så vi begge fik noget at sige. Folk måtte gerne danse, der ville blive lagt nogle "plader" ud på det kunstige græs, så gæster med sko der har hæle kunne danse deres nat væk. Der ville ikke være nogen dans mellem René og jeg, medmindre vi ville, og jeg ville ikke danse med min far. Der ville være åben bar, men blive serveret en masse sodavand og vand - endda saftevand - så folk har mulighed for at komme hjem. Ja, og kaffe, naturligvis. 

Børn må gerne være med. Gæsterne må selv vælge, hvad de har på. De kan klæde sig fint på, de kan stille op i nattøj, med makeup, uden makeup, uglet hår eller den fedeste frisure. Fordi dagen er teknisk set om René og mig, men i virkeligheden kommer den til at handle om alle vores gæster på samme niveau, for vi har mistet mange i løbet af årene. Jeg har dog også et forslag, hvis det ikke går med det røde slør. Jeg er ikke bleg for at have en anden farve brudekjole. Jeg tænker grøn. Det kommer til at se sådan ud, så der er en semiskintight kjole, som kommer til at have den helt perfekte grønne farve. Der vil, ud over denne, være ca. 3 lag af grønt tyl, hvorefter det går over i sort. Der kommer samme mængde af sort tyl, og det vil stoppe ved livvidde, som det grønne. Så er der torsoen på kjolen. Lige nu er den grøn. Det skal den ikke være. Så den bliver naturligvis næsten - kun næsten, det grønne er lige akkurat synligt - dækket af sorte blonder, og der kommer til at blive broderet et væld af sorte blomster fra torsoen og ned over et godt stykke af den øverste del af skørtet. Ærmerne på denne kjole er også lavet af blonde, men en tyndere blonde end den, der sidder på torsoen. Jeg vil gerne have, at halsen bliver skåret over fra skulder til skulder, eller, som alternativ, bliver lavet som en turtleneck. Og så har jeg allerede mit slør!

 Jeg ved, at det ikke er foran ansigtet - Men i år er det 19 år, vi har været gift. Han ved godt, hvordan jeg ser ud. Jeg synes bare at denne hårbøjle med slør og roser er perfekt til mange situationer. Og kun til 50 kroner! Fantastisk! Nå ja, forresten: Jeg købte 2 Wella Color Bombs i Peach Blush. Gad ikke det tisgule look, og jeg ville ikke blege det mere. Nu skal jeg snart blege det igen, fordi rødderne er LONG overdue. Men jeg har vasket håret 2 gange siden jeg puttede farven i, og det er jo trods alt en semipermanent hårfarve. Den holder ikke længe. 2. gang jeg vaskede det, smækkede jeg noget purple shampoo i, inden jeg vaskede det med den almindelige shampoo. Så det er tættere på den oprindelige hvide farve øverst, men sidder stadig lidt bedre fast i det tisgule hår. Så min plan er, at jeg nok fortsætter med det platinblonde "on top", og en anden farve i det gule hår. 

Men stort set ligegyldigt næsten hvad der sker, så kan René og jeg fejre sølvbryllup i 2032. Det er vitterligt kun 6 år fremme. Jeg forstår godt, at alting kan gå galt inden da. En af os kan dø, der være en krig, måske er vi hjemløse, måske er en af os  (eller os begge to) meget syge, eller måske ender det med at en af os finder en anden, eller bare ikke elsker den anden længere. Men som det går nu, ser jeg positivt på det. 

Mine fødder er iskolde. Jeg så lige datoen, og der kommer en her i morgen og tager blodprøver på mig. Klokken er nu halv to, så jeg er nødt til at stoppe her og gå i seng. Jeg skal være frisk nok, og ikke sidde og sove, når hun kommer. Men hvor er det dog fantastisk at jeg ikke skal ud i vinterkulden for at komme til lægen for blodprøver. De kommer hjem til mig. Love it. 

Jeg håber at du har haft en god weekend, og at din mandag ikke bliver en barsk opvågning efter en god weekend.

Skolearbejde og hvordan det bliver fremover

Først og fremmest skal vi have sat nogle grundregler. For denne måde fungerer ikke for mig. Jeg er nødt til at forholde mig til 1 fast upload-dag om ugen. Jeg har faste aftaler hver tirsdag, onsdag og fredag, og hver anden torsdag og hver anden lørdag. Så er mandag eller søndag ikke de bedste valgmuligheder? Hvis jeg uploader f.eks. om søndagen, har jeg en hel dag til det, og som back-up, mandag. Så fra og med i dag, skriver jeg kun om søndagen, medmindre noget helt ekstraordinært har fundet sted.

Dette opslag har nogle sære ting med sig. Sære som i "what the fuck." Dengang jeg gik i folkeskole, og stort set aldrig var tilstede, lærte vi, at på engelsk, udtales 2 o'er som "u", men der var visse undtagelser. Som "blood", "door" og . Vi lærte, at 1 kvinde var en "a woman", og 2 eller flere kvinder var "the women". Vi fik at vide, at woman skulle udtales som det stod der, med et "o", men at hvis det drejede sig om flere kvinder, skulle det udtales "wemen". Men det har folk fra min generation og den der kom efter tilsyneladende glemt. Hvor mange, når du ser en TikTok video hører folk sige "aks" i stedet for "ask"? Noget af det første, vi lærte, var "your" og "you're". "They", "their", "they´re"... Og hvis vi hopper over i det danske et øjeblik. Hvad sker for "freksempel"? Det ville være rart, hvis vi alle sammen kunne sige, for eksempel "espresso" korrekt, men stort set alle de gange, jeg hører folk snakke om espresso, bliver der lavet om på ordet, og pludselig er det  "Kan jeg få en expresso" til barristaen, men en barrista der svarer "ja, 1 espresso. Hvad er navnet?"

Men da jeg gik i folkeskolen havde vi nogle virkelig sære projekter engang imellem. Det var altid sjovt at bryde de sædvanlige dage. Men projekter om fisk og andre havdyr? OMG, det var så kedeligt. Min veninde, Maria, og jeg valgte at lave et projekt om rejer. Vi lavede en smuk kollage og skrev alt ned, som vi havde kunne finde ud af om rejer. Og så skrev vi de forskellige typer af rejer på, og satte billeder ind. Som f.eks. osterejer, peanutrejer, samurejer, mm. Maria fandt på at skrive en karakter på nede i hjørnet, og vi klippede en underskrift ud af en af vores meddelelsesbøger fra den lærer, der havde den klasse, og satte ind under. Vi skrev endda en flot lille ros til os selv, fra flere seere af vores planche, som ikke på noget tidspunkt op til da var blevet set af andre. Vores karakter lød på 13 med pil op. Den karakter findes ikke længere. Teknisk set, dengang, var den højeste karakter 11. Men hvis du havde lavet noget, som var virkelig ekstremt godt, som virkelig var lidt bedre end det bedste, kunne du enten få 11 med pil op, eller et direkte 13-tal. Men dengang var karaktersystemet helt anderledes. Jeg mener at det startede ved 03. Så kom 5, 6, 7, 8, 9, 10 og så 11. Jeg kender ikke det nye system. Jeg burde sætte mig ind i det, nu hvor jeg har en lille fighter, der skal skal til at have karakterer. 

En anden ting, jeg kan huske vi lavede et projekt om, var et, vi selv måtte vælge. Mine veninder og jeg valgte Panthera. Panthera er det latinske ord for store kattedyr, som løver, leoparder, tigere... Jeg kan huske hvor meget sjov vi havde. Også selvom det hele foregik på skolebiblioteket, hvor bibliotekaren, Arne, der også var vores musiklærer, altid var muggen. Det, jeg elskede mest, dog, var når det var en stil, vi skulle skrive, og det var en fristil. Oh man... Jeg kan tydeligt huske, at jeg skrev en fatass stil om HIV/AIDS og cancer. Grunden til, at jeg kan huske det, er fordi jeg skrev den da jeg var 12 år gammel, muligvis 11, alt efter om det var før eller efter sommerferien, og jeg læste en masse bøger, og jeg skrev det hele med en blyant, som var ekstremt lys. Af en eller anden grund syntes jeg at det var meget pænere med den lyse farve. Min lærer sagde til mig, at jeg nok skulle koncentrere om 1 emne næste gang, og at jeg skulle skrive med en bedre blyant eller kuglepen. Jeg kan ikke huske hvilken karakter jeg fik - men det var ikke det der betød noget. Det var mere en anerkendelse af, at jeg i det mindste havde lavet noget godt. 

Men jeg tænkte over noget i går. Vi har dette magiske produkt, som vi vasker vores hår med. Shampoo. Og hvis man vil, kan man efterbehandle det med conditioner/balsam. Jeg kan ikke lade være med at se ordet shampoo for mig. Hvem siger det? Det er kun visse slags, er det ikke? Jeg siger ikke "shampoo" om det, jeg normalt bruger, men jeg siger "purple shampoo" om det lilla shampoo jeg bruger. Jeg udtaler en ganske almindelig shampoo som shampo. Men der er altid 2 o'er på flaskerne. De billige efterbehandlinger hedder som regel "balsam", hvor de dyre oftere hedder "conditioner". Er det ikke sært? Jeg bliver sgu aldrig klog på sprog. 

Okay. Jeg skal i seng nu. Men jeg vil sige, at jeg i stedet for at have en liste over godkendte YouTube kanaler, vil vælge en speciel video fra en given YouTuber, og referere den i stedet for. Så er hvis der bliver anbefalet en video med f.eks. Sixteenleo, er det den specielle video, og ikke hele kanalen - den kan  man selv vælge at udforske, hvis man får lyst. Jeg regner også med, at jeg nok forkorter listen med musik til maks 10 numre ad gangen, fordi der er ofte alt for mange sange på, Nej, jeg vælger 7, som er mit yndlingstal. Jeg har alle links til YouTube klar, og den samt alle andre lister bliver opdateret i morgen. Jeg tjekker også Netflix listen ud. Det er svært at vælge indimellem, når alt, hvad vi ser, er delt mellem Netflix, HBOMAX og Amazon Prime Video. Men jeg kæmper på at få min blog op at køre igen. Så jeg kommer lige ind i morgen og opdaterer lister og mine well-spoken felter, og så har jeg en blog klar til søndag. 

Hav en dejlig resten af ugen. Lige nu er der 25 minutter tilbage af onsdagen, så det er vigtigt at holde sit søvnmønster når det lader til, at det endelig er ved at blive normalt igen. 

Hvordan man reagerer når livet ebber ud...

Godt. Så min far ringede til René i dag, fordi han ikke kunne klare at snakke med mig uden at bryde ud i gråd. Min mors situation.... damn. Min mor er 75 år gammel. Hun vejer 35 kg. Hun kan ikke synke, hvilket betyder at de ikke kan sætte en slange ned i hendes hals, så hun kan få sondemad. Hun kan heller ikke få den opereret ind, fordi hun er så kraftigt undervægtig. Hun kan ikke, på nogen måde, få førstehjælp af samme årsag. Hun har omkring 1-2 måneder tilbage at leve i. Hun er en dejlig kvinde. Jeg er ked af at miste hende. Jeg har det underligt. Føler mig... kold og tom inden i. Jeg har ikke grædt eller noget, hvilket jeg ellers troede at jeg ville. Jeg føler mig som en skygge. Forket. Helt klart ikke den reaktion, jeg forventede. Men kan  man forvente hvilken reaktion man får, når ens forælder dør? Eller i hvert fald ikke har ret lang tid tilbage? Min fars situation har faktisk givet mig tårer i øjnene, når han har ringet og jeg har hørt ham græde. Min far og jeg er ikke tætte.

Men hvad sker der så nu? Jeg er nødt til at tage med til hendes begravelse. Men skal jeg hjem til dem og kigge i min mors ting og se, hvad jeg vil have? Er det noget, min far kunne finde på at bede mig om? Jeg er enebarn. Men jeg har en halvbror, som jeg faktisk ikke ved, hvor meget kontakt min far har til længere. Hvem skal hjælpe ham med alt dette? Mig? Min mors familie? Dette er værre end noget andet, jeg forestiller mig, bortset fra ikke at have en mor jeg kan ringe til, hvis jeg får lyst til. 

Min verden... vendt om. Jeg ved vitterligt ikke, hvad der skal til for at få mig ud af denne boble. Men det skal nok blive godt igen. For min far, i hvert fald. Jeg vil hjælpe ham så godt jeg kan. 

It just keeps on going on

 Jeg prøver virkelig hårdt at være positiv og opløftende. Men jeg har ikke flere kræfter. Altså, min energi er udtømt. Og på så kort tid. Jeg har dykket ret kraftigt efter at min mor fik en blodprop i hjernen henover julen, og nægter at tage imod genoptræning, nægter at spise og nægter noget som helst. Hun er svær at forstå, siger min far, men han siger også, at hun er grov overfor både sygeplejersker og læger. Og det kunne jeg sagtens forestille mig, for hun er stædig, og hun gør ikke noget, hun ikke vil.

Jeg skulle bare lige ud med det. Sorry.

Håber at din weekend har været bedre. 

Nytår og blodprop i hjernen

 Så er det vel også på tide at sige godt nytår til andre end min far... Så godt nytår til dig, kære læser, som ofte finder vej herind. 

Jeg springer lige ud i det. Det kan man lige så godt. Jeg sad og tænkte på, om "Maria" er et navn, som blev brugt på samme måde som "Mary" i det engelske sprog. Måske fordi jeg lige havde set Stigmata. Jeg elsker den film. Jeg så den i biffen, jeg har den på dvd, og den er netop blevet tilføjet Netflix. Men jeg syntes ikke, i mine studier af slægtsforskning, at jeg stødt på "Maria" særlig meget. Mere Maren, Marie og Karen. Så jeg slog det op på google. As one does. Det viser sig, at Maria startede med at poppe op i Danmark i 1400-tallet, men at formen "Marie" har været mere populært stort set alle årene. Bortset fra 1980'erne og 1990'erne, hvor Maria hittede big time. Men det er mere "in" igen nu med "Marie". 

Min mor hedder Kirsten Marie. Hun har mit fars efternavn nu, men da hun var ung og smuk, hed hun "Pedersen". Men det nægter hun konsekvent at hedde. Så hvis man spørger ind til det, siger hun, at hendes efternavn var "Petersen", og når man fortæller hende, at Pedersen og Petersen ikke er det samme navn, bliver hun vrissen og siger at man kan udtale sit navn som man vil. Og når nu vi er der. Hun siger ofte ting, som min far og jeg aldrig rigtig har vidst hvor hun havde fundet henne, men som hun bare sagde. F.eks. sagde hun engang "holy birdshit" i stedet for "holy shit". En anden ting, hun stadig siger, er "end of history" i stedet for "end of story" når hun vil sige at så er der ikke snakkes mere om det. Eller som hun også siger "så er den ged barberet". Hun siger ting som "det ved jeg sgudde" - hvilket betyder "det ved jeg sgu da ikke". Og en af de mest populære: "gusemand!" Det er ordet, man siger, når man er fuldstændig forbløffet over noget. Der er også ting som hvad man kalder visse ting, men ikke andre. Min mor ejer flere par sko. Hun har et par sko. Men hvis det er sutsko eller træsko, ændrer alt sig pludseligt. Så er det "sutskoer" og "træskoer". Og når hun sidder i haven og kigger på fugle, ser hun ofte solsorte. Men hun kalder dem "solsårte". Der er sikkert flere ting, jeg ikke kan komme i tanke om lige nu. Men grunden til at jeg overhovedet fortæller dette, er fordi min mor i juledagene blev indlagt med en blodprop i hjernen. Hun har det nogenlunde, men de kommende måneder bliver svære. Da min far ringede efter ambulancen, blev hun kørt til Køge sygehus. De sendte videre efter en dag eller to til Rigshospitalet, der efter en dag eller to sendte hende til Roskilde. Og på mandag skal hun på Nykøbing Falster.

Men det var ikke det eneste, jeg tænkte på, da jeg sad der på toilettet og halvsov fordi klokken var tre om eftermiddagen. Jeg havde bestemt mig for at tjekke Maria-navnet ud, og når man skal forsøge at holde sig vågen mens man er på wc (jeg har en tendens til at sidde og hælde til den ene eller anden side, når jeg falder i søvn på mit toilet eller min stol), så gælder alle tricks. og pludselig slog det ned i mig: ting som bluser, toppe, T-shirts, sweatere og den slags, er faktisk diskrimineret ret meget i forhold til "de nedre dele". Nu har René godt nok forklaret mig det, fordi det lader til, at han indeholder viden, jeg ikke besidder, men - bukser. "et par bukser". Selvom der kun er 1 styk, men har to ben. René siger at med finere tøj, kalder man det for "buks", og så giver det jo mere mening. Men hvad med trusser? Det er det samme. "Et par trusser". Der er 1 styk, men minimum 2 huller. Leggings, jeans... Det er det samme det hele. Men toppe, bluser og alt det jeg nævnte først, har også 2 huller. Faktisk har de som oftest 3, så ens hoved også kan være der. Men de kan eksistere ensomhed. Og det er ligegyldigt om man har flere på. Det er stadig kun én. Jeg har en T-shirt på lige nu, og en hoodie uden på. Så jeg har godt nok "flere bluser på", men jeg har ikke "2 par bluser på". Det føler jeg er lidt diskriminerende.

Jeg har fået den perfekte gave af René til jul. Det er en bog, der hedder "Books That Changed History", og som fortæller lidt om de bøger der har været vigtigst igennem tiden. Den er virkelig flot illustreret,  og jeg glæder mig til at have tid til at sætte mig ned og kigge nærmere på den. Mit nuværende projekt indeholder en masse lim, og jeg vil helst ikke have lim på bogen. 

Jeg skal nok opdatere mine anbefalinger på Netflix, men lige nu skal jeg ud og lave mad. Nå ja, da vi så 2 del af sæson 5 af Stranger Things nytårs aften, kom jeg til at tænke på, hvis man havde et navn, som teknisk set har en betydning? Jeg mener ikke som i at Rikke betyder "fredelig herskerinde", men mere  som f.eks. Will. Det er en forkortelse af William, men der er jo ingen der siger det. "William you please shut the door?" Dermed kan man sagtens sige "Will you please shut the door". Men hvad hvis den bliver kørt helt ud til Bill? "I can't pay my freaky ass bills, and you just come in here demanding money? Boy, you go and get yourself af job right now!"

Men der er andre ting, jeg undrer mig over, når det kommer til navne. Hvordan Richard bliver til Dick. Robert bliver til Bob eller Bobby. Og er der ting, jeg synes er decideret tåbeligt. Lad os sige at jeg var fan af Rihanna. I stedet for at sige hendes navn, skal jeg så kalde hende "Ri Ri" lige som mange af andre fans? Eller "Tay Tay" når det kommer til Taylor Swift? Jeg kan egentlig godt nok lide Lady Gagas måde at gå omkring det på. Hun er Mother Monster, og alle hendes trofaste fans er hendes "little monsters". Jeg kan lide alle disse tre sangerinder, men hvis jeg skal være ærlig, så er jeg nok mest til Lady Gaga. Hendes stemme er virkelig fantastisk, hun har gode sange, er fantasifuld og bare så goddamn gorgeous. Plus at hun er dygtig AF. Hendes liveshows har vist det ret tydeligt. Lady Gaga er en virkelig stor personlighed i en virkelig lille krop. 

23 dage til Megadeths nye og sidste album.

Tak for i aften, og godt nytår. 

Jeg springer ud af mit skab

 Så er det i dag. Jeg har siddet i mit skab i mange år, og det er på tide at hoppe ud. Jeg vil ikke længere sidde her. Så jeg springer ud. Jeg er heteroseksuel. Jeg er ligeglad med, hvordan I føler omkring det. Det er, hvem jeg er. Jeg kan sagtens nyde en kvindes udseende, men det betyder ikke at jeg er seksuelt tiltrukket af kvinder. 

Af andre nyheder, vil jeg gerne erkende, at jeg ikke kender alle menneskers musiksmag. Jeg ved ikke, hvad folk lytter til, når de er hjemme, hvis det ikke er folk jeg kender. Men prøv lige at hør her, ikke? Afroamerikanere brokker sig en del, hvis hvide mennesker tillader sig at få fletninger, og især hvis det er cornrows. Og de bryder sig heller ikke om at de hvide med dreads. Men - hvis man ikke vasker sit hår og ikke reder det (eller vasker det, men bare ikke reder det), vil det på et tidspunkt danne dreads. Også selvom man har glat hår. Og hvad angår fletninger: Hvad med franske fletninger, hvad med de hollandske? For slet ikke at tale om, at vi heroppe i Norden havde fletninger i den tidlige middelalder, også kaldet vikingetiden. Der er ikke et land, der ejer noget som helst. Men det med musikken? Når jeg ser en eller anden person, som jeg er ret sikker på ikke lytter til den slags musik (Guns N' Roses, Metallica, Megadeth, Iron Maiden, Marilyn Manson, etc.) men har gamle, brugte T-shirts på, som jeg er sikker på er købt i genbrugsbutikker, bliver jeg irriteret. Jeg bliver irriteret over at folk lytter til en genre af musik (det er nødt til at skrive, fordi jeg inderligt hader Metallica), og går rundt med de T-shirts for at støtte deres bands og dem de holder af, støtter eller er fan af, ikke længere kan bære dem med nogen særlig stolthed, fordi hvem som helst går rundt med dem. Så, på grund af det med håret, kan jeg godt se, at det er mig, som er problemet, men jeg hader at se folk der laver et fashion statement når de ikke ved hvad de reklamerer for. 

 Dette bliver mit sidste indlæg inden jul. Jeg ser frem til at finde nogle gode emner at skrive om igen i det nye år, men resten af december kommer der sikkert ikke noget. Af ukendte årsager er min hjerne halv-lam, og jeg kan ikke rigtig tænke sammenhængende. Jeg har en del tankemylder, men det meste er nok bare, at jeg har minimum 3 døgn i løbet af en uge, hvor jeg bare slet ikke sover. Eller har sære tider. I går gik jeg i seng klokken 22. Jeg stod op igen klokken 3, og nu er klokken 8. Jeg bliver sikkert træt igen senere. Who knows? Så må jeg tage en lur. I just love them naps!

Jeg ønsker dig en fantastisk jul. Og et godt nytår, hvis jeg ikke uploader inden nytår. Husk at værdsætte dit kæledyr ekstra  meget. De er nogle dejlige skabninger, også selvom de er hellspawns, som f.eks. Bella er. Jeg elsker den kat. Hun er så supersmuk og dejlig. Jeg har købt et nyt kattetræ til hende. Det skal stå foran terrassedøren, så hun kan ligge og kigge ud. Jeg håber virkelig, at hun bliver glad for det. Jeg har også en anden gave, just in case. I dag kommer Katja og Astrid for at hente julegaver. Jeg tror, at vi pakker op i dag. Jeg elsker at se Astrid pakke op. Og i år har hun absolut ingen idé om hvad hun får, fordi ingen af de ting, jeg har købt, er på hendes liste. 

Nå. Morgenmaden kalder. You have a good one! 

Update

 Jeg synes bare at jeg lige ville gøre dig opmærksom på, at jeg har opdateret alt hvad er i højre spalte. Det er jeg ikke så god til at få gjort. Men nu kan den gå lidt endnu. Hvis du tjekker noget af det ud, håber jeg, at du finder noget, som du kan sige "hashtag mine!" om. Hav en dejlig aften!

Rikke 

Back in the 80's

 Oh hi, hello there.

Hvor er det nu, det er fra? Ligegyldigt. Der er  nogen der siger det hver gang de laver en video på YouTube. 

Mit blondine-look går godt, jeg er stadig i gang med at få det orange ud med purple shampoo, men jeg har også kun vasket det én gang siden jeg blegede det, fordi jeg ikke har haft brug for at vaske det. Så ville jeg vaske det i går, men det blev lidt sent, og jeg skal vaske hår tirsdag næste gang, så jeg valgte at udsætte treatment 2. Men det, som har taget mest imod shampooen, har virkelig taget imod. Det har den hvide farve, jeg gerne vil have. Der står på purple shampoo flasken, at man man helst kun skal bruge den maks 2 gange om ugen, fordi den er meget kraftig, men jeg sendte René i Matas med et billede af mit "nye" hår, og hun sagde dernede, at hun bruger den samme, og hun vil anbefale mig at kun at bruge den 1 gang ugentligt, og så vidt muligt bruge handsker. Det er noget heavy stuff, nemlig, der godt kan misfarve hænderne. 

Er der nogensinde nogen af os, som var børn i 1980'erne, som har tænkt over hvor almindeligt sære ting var, og som er ved at komme tilbage? Ikke alt, naturligvis, men... Telefoner med drejeskiver, f.eks., vi havde sådan en. Den var rød. Da vi flyttede til Solrød havde vi den i et stykke tid. Så skulle vi skifte til en telefon med trykknapper. Vores var mosgrøn. Jeg havde også selv flere forskellige telefoner på mit værelse, som jeg skiftede imellem. Men dengang, som var før YouSee, som blev overtaget af TDC, var der KTAS, og det var det, man havde. Og man lånte telefonerne. Da vi købte vores egen telefon, skulle vi aflevere vores telefon tilbage til KTAS/TDC/YouSee. Da vi boede i København startede vores telefonnummer med 01. Da vi flyttede til Solrød, skiftede det til 03, men efter kort tid blev det til 5314. Men der var sgu' for mange mennesker, der blev ved med at flytte til Solrød og oprette telefonabonnementer, så derfor skiftede vi til 5614. Og hvor mange af os har ikke tænkt over, hvorfor vores alarmcentral skiftede fra 000 til 112? Jeg kan ikke længere  huske årsagen. Og da internettet kom, lånte vi modems hos de teleselskaber, vi havde, fordi vi skulle bruge vores telefonlinje til at komme på nettet. Og i al den tid, vi var på nettet, kunne vi ikke bruge telefonen. Og hvis vi havde ringet forkert, så det var til en fax, kom den der virkelig ubehagelige lyd direkte ind i ens øre. 

Legetøjet vi legede med, var også helt anderledes end det, som børn  leger med nu. Jeg havde 2 sæt (det blev købt som sæt), hvoraf det ene bare var en masse props til tryllekunstnerier, og et sæt, som indeholdt små stykker brevpapir, små konvolutter, små frimærker osv., så man kunne lege at man skrev og sendte et brev til sin farmor. Og så havde jeg et kasseapparat, som jeg havde stående på en papkasse, og jeg solgte mine forældre ting, som jeg fandt rundt om i lejligheden - mad, blandt andet. Min mor købte mange varer hos mig, desværre tjente jeg ingen penge, for vi handlede i Matadorpenge-kurs, fordi vi havde haft et  Matadorspil, som efterhånden var så medtaget at det ikke kunne bruges. Men når vi bare legede alene... Hvad legede vi så? Jeg sang og dansede til musik som Thomas Helmig, Europe, Eurythmics, TV2, Bruce Springsteen m.f., jeg lavede hemmelig mad (mel, vand og sukker i en skål som jeg bare åd) som jeg lavede under min seng AND I HAD THE TIME OF MY LIFE! Naturligvis var det ikke noget, men jeg er stadig en rå-dej gnasker. 

Indretning var også noget andet dengang. Det er ved at komme tilbage igen, og det er vist også meget normalt. I vores lejlighed havde vi en hel væg, der var tapetseret med et billede af en efterårsskov. Og i stuen havde vi hessian tapet. Hvis nogen er i tvivl, er det sækkelærred. Vi havde et rødt toiletsæde med et rødt toiletbræt. På et tidspunkt skulle det skiftes, og så købte vi et rødt igen, fordi vi syntes at det var så dejligt med den røde farve. Vi havde ingen bademåtte, fordi vores bad lå på den anden side af en væg, der ikke gik helt op til loftet.Væggen var vel omkring 3/4 i forskel til de andre vægge. Toilettet havde ryggen op mod denne væg. Så døren til toilettet var i gangen, men skulle man i bad, var det ind i soveværelset, og ind i den anden halvdel af "badeværelset". Der var et gulv, som der var en speciel slags træ-palle på, som man stod på og badede, fordi gulvet var isnende koldt. Der var et højt, smalt vindue, der altid stod på klem, og der stod vores shampoos og alt det på gulvet. I de mange første år sad jeg i mit plasticbadekar derude. Men en dag, da jeg var 5-6 år gammel, besluttede jeg mig for, at jeg var voksen nok til at tage voksenbade. Derfor steg jeg ud af mit badekar, tømte det og tog et almindeligt bad, hvorefter jeg kaldte på min mor fordi 1: jeg skulle tørres og 2: jeg skulle prale med at jeg havde taget et voksenbad helt selv. 

Jeg har vist nævnt op til flere gange, at jeg også i den tidsalder blev passet af min farmor og farfar hver anden uge, fordi der ikke var en børnehaveplads til mig.Min farmor dyrkede virkelig dekoreringen af wc-stilen. Hun havde sådan noget skumgummi agtigt materiale med små huller liggende på hele gulvet, hun havde en bademåtte, som passede til i farven (grøn i forskellige nuancer), hendes toiletsæde var også dækket af plys, og der var plys på låget. Hun havde en stander på gulvet med ekstra toiletpapir, men hun havde også en fancy-pancy dukke hvis ben skulle ned i selve rullen, og så trak man hendes strikkede kjole ud over rullen. Min farmor insisterede på at købe toiletpapir med farvet mønster. Det var ikke noget, som min lille tissecola kunne lide, men okay, hun smurte mig bagi med creme som var 6-7 år for gammelt, fordi hun ikke var klar over, at Nivea har en udløbsdato, og hun havde taget hul på den da hun passede min bror. Som er 7 år ældre end jeg er. 

Ak ja. Der er sikkert mange andre ting, som jeg bare ikke lige tænker over. Men det har været sjovt at gå og tænke lidt tilbage på "the good times", for jeg gør det ikke så meget længere. Jeg tror at jeg har fået en eller anden form for mild hjerneskade. Af en lille blodprop/blødning. Jeg glemmer ord, kan ikke snakke rent, og det er bare  virkelig ikke særlig godt. Nu må vi se. 

Jeg vil ønske dig en dejlig uge. Jeg dukker op med et billede af mit nye, blonde hår, når det har fået den rigtige farve. Nå ja, forresten - Megadeths to nye singler sparker røv. Jeg skal nok opdatere mine lister senere, lige nu skal jeg skynde mig ind og vinde i kærlighed. Nej, jeg snakker ikke om kødelige lyster, mand, jeg lever i cølibat. Men jeg skal lige have overtalt René til at se noget. Hehe. 

Jeg er gået i gang med at blive blondine

 Hello!

Vi kender alle en af "dem", der truer med at bombe Danmark til helvede hvis islam ikke gør det først, ikke? Jeg hader det supermeget. 

 Jeg tænker lidt over ting engang i mellem. Det er bevist, så kom ikke efter mig. Men er det ikke "skægt", at regnorme, som vi kalder dem på dansk, hedder earthworms på engelsk? Jeg ved godt, at de kommer op når jorden er for våd, men jeg synes stadig det er sært.

Also, noget nyt, spændende og helt anderledes er sket. Det er en stor chance, jeg tager her. Men jeg har besluttet mig for, at jeg vil være blondine. Light as fuck. Desværre undervurderede jeg mængden af blegemiddel, så jeg skal have en æske mere. Og det meste af håret er en smule gulligt. Men jeg tror, at det bliver noget for mig. Det er første gang jeg er blondine. Jeg har altid haft en farve i mit hår. Nu bliver det spændende at se, hvordan det går. Jeg forventer af give håret en tur mere i morgen eller i overmorgen, og så bliver det spændende at se, hvad det bliver til. 

Jeg glæder mig til at gå i seng. Jeg er træt altid. Der er ikke noget værre. Men der skal lige pakkes vasketøj først. Så det er jeg nødt til at tage mig af først. Åh. So boring. I det mindste er det ikke mig der skal vaske det, og jeg ser det igen om 2 uger. 

 På onsdag kommer min nye mentor, som hedder lærke. Hun er yngre end mig, men ikke i lige så stor grad som Shaiq. Lærke er fra 88. Det bliver nemmere at snakke med hende om ting. Jeg mødt hende i tirsdags, og det var en hyggelig begivenhed.

 Hvorfor tror amerikanere at "skadefro" er et ord, der er tysk (schadenfreude) som ikke kan oversættes, og som ingen andre har et lignende ord for? Eller som med at det kun er Danmark der har "hyggelig" - Norge og Sverige bruger altså også det ord. So strange. 

 Nu er den snart ved at være midnat, og jeg skal som tidligere have hentet vasketøj i dag. Derfor er jeg nødt til lige til at pakke mit vasketøj og det er nok bedst at gå i seng bagefter. Det kunne være dejligt hvis jeg kunne falde i søvn og sove nogle timer.

Hav en dejlig torsdag!

18 år and counting!

 Oh hi! Sad du bare og ventede på min fede røv indtil jeg fik skrevet? Good news for you, then, for here I am.

Jeg har simpelthen gang i alt for mange ting, og jeg tror ikke at jeg kan nå at blive færdig til min deadline. Astrid og hendes veninde skal sminkes til en skolefest, jeg er i gang med et projekt om Halloween til Hamid, min dejlige  mentor stopper fordi hun har fået nyt job, så jeg er i gang med et "farvel"-projekt til hende, og René har også gjort lidt ekstra krav på min tid med alle de forskellige serier, vi ser. Så der er bare supermange ting, synes jeg, der har en udløbsdato inden for relativ kort tid. Jeg har optaget 5 makeup tutorials til min  veninde, og så brændte jeg dem ned på nogle dvd-diske, så hun lige kan tjekke. Hun spurgte om jeg ville lave nogle videoer på YouTube til begyndere. Men for det første er jeg  ikke ekspert, for det andet vil jeg ikke have min stemme associeret med mit ansigt on the interwebs. 

Men selvom jeg har travlt med alt dette, må  jeg indrømme,  at jeg hygger  mig. Jeg så Wednesday sæson 2 sammen med   René, og det var hyggeligt. Nu kommer der snart en masse andre serier, vi venter på, som f.eks. Stranger Things. Så vi skal nok lige have se de første 4 sæsoner inden vi ser den nye. Der er også Limousineadvokaten, og flere andre ting. Og det er ikke den samme kanal, jo, fordi mange af de ting, vi ser, stammer fra Amazon Video, som f.eks. Hazbin Hotel. Den serie er gylden. Vi har lige set den første sæson igen, fordi der snart kommer en sæson 2.

Okay. Men lad os lige snakke om vikingeinspireret musik. En sang som Valhalla Calling Me har været på min hjerne i flere uger, og nu har jeg fundet Ragnarök. De to sange har bare The X Factor. Det er helt utroligt så cool den musik er. 

Hamid er som sædvanlig altid ude efter problemer og har meldt sig ind i en kvindelig israelsk militærgruppe på Facebook. Fordi alle de kvindelige soldater er smukke. Did someone shout delusional?

Oftere og oftere finder jeg om aftenen Bella siddende ude på det mørke badeværelsesgulv og bare stirre ind i hjørnet. Kan katte være psykisk syge? Som i skizofrene eller noget i den stil?

Jeg har også købt (og samlet) The Black Dahlia fra LEGO. Det er et produkt fra deres Wednesday-serie. Jeg kan nu konfirmere at jeg er LEGOblind. Ikke så meget fra The Black Dahlia. Det bæst havde bare svært ved at sidde fastgjort efterhånden som ting blev tilføjet.  Men Lazlo (min LEGO Tuxedo Cat) skulle flyttes, og det kostede en hale. Så den skulle samles igen, og jeg måtte have brugsanvisningen frem igen. Jeg fattede minus. Men jeg fik den til sidst. Så røg det ene forben af, og jeg var bare... Gosh darn, Lazlo! Og så brugte jeg en hel nat (ja. En hel nat) på at samle det. Jeg opgav. Jeg havde billedet lige foran mig, men det gjorde intet for mig. Så jeg gik i seng. Da jeg vågnede, så jeg lige på det med friske øjne, og brugte maks 10 minutter på at samle det og sætte det på. So dumb. 

Shaiqen har været her i dag. Han stopper også snart. Han er vældig flink, men jeg er dobbelt så gammel som han er. Vi har intet tilfælles, udover at vi begge to godt kan lide at se ghost-hunting videoer på YouTube. Og at vi elsker bombay-katte.

Okay. Der er gået tid. Så. Update. Min venindes datter vandt førsteprisen for bedst udklædte, og hendes veninde er den sødeste like, ever. I går skev Hamid dette til mig, hvilket jeg egentlig (overraskende nok) stadig er chokeret over: "Det er jo halloween i dag så mand kan godt tillade det. Jeg bomber danmark til helvede. Hvis islam ikke snart dør. Jeg kender en i norge der gerne vil hjælpe mig. Happy halloween 🎃 At sige sådan" Forleden skrev han at der var tre partier i Danmark, og at disse var Rasmus Pauldan, Anders Breikvik og Hamid, at han flytter til Israel når hans forældre ikke længere er her for at kæmpe sammen med det israelske militær mod muslimerne. Han har mistet kontrollen fuldstændig.  Nå, men det var ikke fordi jeg bare hoppede på  for at back-stabbe og bagtale Hamid. Jeg måtte bare ud med det. Det æder mig op indefra. For han siger altid at jeg er hans bedste ven siden barndommen (han var 19 da vi lærte hinanden at kende, mener jeg), at jeg er den vigtigste nummer 2 efter hans far, og både hans mor og far har sagt at han skal være glad for, at han har mig. But dude. Han har vitterligt ikke andre venner. Ikke fordi jeg står i en bedre situation, alle mine venner er online, og jeg skriver bare til dem, fordi jeg ikke kan håndtere en samtale, men Hamids veninder fra Facebook ghoster ham altid inden for kort tid fordi han siger den slags lort. Jeg har sagt fra flere gange, og vores venskab har været i "break-up mode" op til flere gange. Men - vi finder altid hinanden igen. Denne periode, som vi er i nu, er nok den, som  har varet i længst tid, men jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg bare ønsker at flygte fra hans sære sms'er og bizarre emails engang i mellem. 

Men ja, Shaiq var her i fredags, der er allerede gået 4 måneder, og han er færdig som praktikant, og skal nu videre til et skoleforløb og studere til social- og sundhedsassistent. Birgitte kommer på mandag, og det er, sørgeligt  nok, vores sidste gang, da hun har søgt job et andet sted. Min nye mentor bliver jeg så præsenteret for på tirsdag, og det bliver spændende. Hun skulle være i 30'erne, så det bliver spændende at se om vi kan finde et fælles grundlag. Shaiqen og jeg kom ikke rigtig tæt på hinanden, fordi vi havde en gigantisk aldersforskel. Han er midt i 20'erne, bor hjemme, sover af og til hos sin kæreste, kan godt lide ghosthunters-kanaler  på YouTube, han kunne godt lide sangen "Last Resort" (Papa Roach), men lytter ikke rigtig til musik, og kender ikke til nogen af de bands/kunstnere som jeg er bekendt med (og omvendt), han kan godt lide Wednesday fra Netflix, og her er jeg enig, og jeg kunne genkende min voldsomme araknofobi i ham, selvom min er blevet dæmpet en del. Heldigt for mig, kan man sige. Jeg vil dedikere mit halloween billede til Shaiq, og håbe at han en dag kommer videre. 

Ideen er ikke min. Jeg har tyvstjålet den fra Roxxsaurus på YouTube. Hendes var flottere end min, men jeg har ikke tålmodighed til at rette på ting, hvis alting skal fjernes flere gange. Men denne var ikke så svær at lave, og hun viste det meget godt. 

 

Så i dag er det d. 1. november 2025, hvilket betyder 18 års bryllupsdag for René og mig. Det er en dejlig følelse. At have været gift i så mange år, og det stadig føles som om det lige er sket. Naturligvis har vores ægteskab op- og nedture, men for det meste er det dejligt. Vi har besluttet at vi i år ikke køber nogen gaver til hinanden, og det føles både trist og rart. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil give ham et valg senere,  om han kunne tænke sig en dejlig rygmassage, et godt fodbad og medfølgende ordning af fødderne, eller om han satser mere på en skøn hovedbunds-massage. Jeg vil lave en folder, hvor det står i! Så kan han sætte et kryds i den firkant, der kommer til at være ud for det han vælger. The er mig. The inventor of childish  things for homemade gifts for grownups. Men jeg har altså lavet supermange ting igennem årene, og sært nok har han gemt alting. Det må jo have en betydning for ham. 

Nå, men så i dag er jeg all pink og rød i mit ansigt. Jeg ved ikke om jeg elsker det, men det er ikke grimt. Nu vil jeg nyde min bryllupsdag. Hav en fantastisk dag. You are the best :)

ALL CAPS undgået

 Jeg har ikke noget særligt at sige, men jeg vil gerne have lov til at klage. Faktisk vil jeg gerne KLAGE i all caps, men jeg skriver den ikke i all caps. Jeg er så træt af YouTube. Jeg er træt af, at hver gang jeg klikker på en video, for at opnå viden, som jeg søger, er chancen for at jeg får viden, som rent faktisk er korrekt nede på omkring 1/4 af gangene. Jeg er træt af Gypsy Rose, Diddy, og jeg er træt af det hadeshow der er begyndt mod Michael Jackson. Jeg er træt af Selena og hendes dude, Benny Blanco, og jeg er træt af Justin Bieber og hans kone. Jeg er træt af, at der stort set ikke udkommer "rigtig" musik længere, og når man finder et rigtig godt band, og man bliver totalt overlykkelig, fordi det viser sig at de har lavet 3 albums, at de i det hele kun har lavet en god sang. Og det er fint nok, hvis det er noget man hører på Spotify, YouTube eller et andet sted. Men når jeg har hørt en hel plade igennem et par gange og synes at den bare er the tits, så køber jeg cd'en. Jeg er irriteret over, at man skal have 50 forskellige streamingtjenester, hvis man vil se de film, man gerne vil se. For de koster alle sammen. Mit Netflix abonnement koster 169 kroner pr måned. Jeg kan godt lide, at Netflix engang imellem låner en serie som er produceret af HBO, selvom jeg også har HBO, men det irriterer mig, at de alt for ofte kun har 1-2 sæsoner af en 5 sæsoners serie. Det er blevet klarlagt at Marilyn Manson er blevet frifundet for alle de åndssvage løgne, der var rejst imod ham. Lad ham være og lad ham tjene nogle af de penge ind igen på sin fantastiske musik. Og nej, jeg ved ikke hvem der er er smukkest eller synger bedst, men mit valg falder stadig, som altid, mellem Maria Brink (forsanger i In This Moment) og Lady Gaga. Jeg elsker Gagas stil, jeg kan godt lide hendes stemme og i det hele taget kan jeg godt lide hende. Men Maria er altså lidt mere edgy, og In This Moments sidste album, "GODMODE", faldt ikke sådan helt lige i min smag. Jeg elsker de to albums der hedder "Ritual" og "Mother" mere. Og Dorothy har lavet fænomenal musik de sidste par år, men hvorfor er cd'erne så skide dyre, hvis de gerne vil have at man skal støtte dem? Og hvad sker der med LEGO? Deres priser er fuldstændig ude af kontrol. Når det er sagt - hvis nogen vil sponsorere et Notre Dame LEGO sæt til kun lidt under 3.000 kr, så siger jeg bestemt ikke nej. Jeg vil også gerne benytte mig af chancen til at brokke mig over mig selv. Men der er så meget, så jeg kunne blive ved i evigheder. Så jeg rykker videre til næste sektion.

Det der med, at Nicolas Cage har drømt om at lave den Renfield film i årevis, har haft min interesse peaked, selvom jeg sjældent ser den slags film. Men jeg fandt den på Netflix. Jeg så den. Jeg elskede den. Og det værste var (eller det bedste?) at jeg igennem hele filmen sad og tænkte "den rolle kunne blive spillet så godt af Marilyn Manson." Altså, ikke Renfield, men Dracula. Oh, man, it was the best! Så så jeg K-Pop Demon Hunters, og nej, jeg ved absolut ikke hvorfor. Jeg plejer ikke at se tegnefilm. Men den var faktisk virkelig virkelig god. Den fik mig til at tænke over, sådan mere generelt, hvorfor jeg ikke lytter mere til K-pop end jeg gør, for jeg har da nogle sange liggende et sted - både i en mappe i browseren, men også på Spotify, og de er fede AF.

Men. Jeg skal i seng nu. Jeg har brugt for meget tid på at brokke mig. Bellas bakke er ordnet, hendes mad til i morgen skal hældes op, og så skal jeg lige vande hendes græs, og give hende aftensmaden for i dag, og René har givet hende vand. Der sker noget i morgen - jeg kan ikke huske hvad det er, men noget siger mig, at det er tidligt. 

Hav en rigtig dejlig fredag! Og god weekend! 

Mindblowing!

Jeg elsker når jeg finder nye ting i emner, jeg interesserer mig for! Det er det bedste! Og det gjorde jeg i går, hvilket er årsagen til, at jeg sad oppe hele natten. Og nu vil jeg dele det med dig, fordi du måske faktisk også synes at det er spændende.

Vi kender alle historien om King Henry VIII, som myrdede 6 koner, fordi de ikke kunne give ham en søn, som kunne give hans titel videre. Da han døde, sloges Mary of Tudor og Elizabeth I om den, og i sidste ende vandt Elizabeth I.

En af de dronninger, som måtte lade livet for King Henry VIII, var Anne Boleyn. Hun havde en yngre bror, George, der blev henrettet et par dage før hende, og en ældre søster, Mary, som fik lov til at leve. Mary blev født i 1499. Hun mødte Sir William Carey (født 1521), og sammen fik de to børn. Catherine Carey (1524), som giftede sig med Sir Francis Knollys (1524). De fik også en søn, Henry Carey, 1st Baron Hudson (1541).

Catherine & Francis fik en datter, som de kaldte Lettice Knollys i 1543. Men Lettice så flere ægtemænd dø, og det første ægteskab var med Walter Devereux, 1st Earl of Essex (1539). Den næste ægtemand (eller for god skyld og orden, lad os bare kalde dem for husbond fremover) var Robert Dudley MP (1532). Hendes sidste ægteskab var med Christopher Blount MP (1565).

Lettice og Walter Devereux fik en søn, Robert Devereux KG (1566), som giftede sig med Frances Walsingham. De fik en datter, Lady Frances Devereux, i 1599. Samme år blev William Seymour 2nd Duke of Somerset, 3rd Earl of Herthford født. Han giftede sig med Lady Francis, og sammen fik de en datter - Lady Jane Seymour - i 1637.

Længere nede i slægtslinjen, bliver Charles Boyle 2nd, Earl of Burlington født. Dette var i 1673. Han giftede sig med Juliana Noel Boyle. Sammen fik de Richard Boyle 3rd Earl of Burlington (1695), som giftede sig med Dorothy Savile.

For at komme videre ned til den seneste Boyle, skal vi til Charlotte Elizabeth Cavendish (1731). Hendes oprindelige pigenavn var Boyle, og hun giftede sig med William Cavendish, 4th Duke of Devonshire. De fik en søn, Henry Cavendish-Bentinck, 3rd Duke of Portland, som giftede sig med Dorothy Cavendish-Bentinck (1750).

William Charles Augustus Bentinck og Anne Wellesley Cavendish-Bentinck kom heraf, og fra denne aliance kom der Charles William Frederick Cavendish-Bentinck (1817) og Carolina Louis Burnaby. De fik datteren Nina Cecilia Cavendish-Bentinck, som giftede sig med Claude George Bowes-Lyon, 14th Earl of Strathmore and Kinghorne.

Nina og Claude fik datteren Elizabeth Angela Maguerite Bowes-Lyon Windsor i 1900. Elizabeth falder head over heals for Albert Frederick Arthur Georoge Windsor, King George VI. De gifter sig med hinanden, og får 2 børn, hvoraf den ene, på grund af visse omstændigheder, bliver Queen Elizabeth II of Windsor.

Queen Elizabeth blev født i 1926, og det gjorde hendes mand, Prince Philip, også. Han bar, med stor protest, titlen Prince Philip, Duke of Edinburgh. Han ville have været konge ved Elizabeths side, men sådan var det ikke dengang. De to fik børn, heriblandt først fødte søn, Charles, som dukkede op i 1948. Prince Charles fulde navn var Prince Charles Windsor Mountbatten-Windsor KG.

Prince Charles var lidt af en playboy 'back in the day', men han var nødt til at finde en passende ægtefælle. Hans hjerte tilhørte Camilla Parker-Bowles, men mor sagde nej. Han fandt i stedet den unge, smukke og fantastiske Lady Diana Spencer, som kom til verden i 1961. De fik William som deres førstfødte, og det så ud til, at alting nok skulle gå.

Men Charles kunne ikke holde fingrene fra Camillias kage. Og Princess Diana var ærlig. Hun sagde til en rapporter "Der var tre af os i dette ægteskab". Endelig fik Diana hvad hun ville have: frihed. Hun fik en skilsmisse fra Charles, og samme aften han måtte forklare sig på åben skærm hvorfor han havde sagt ting som at han gerne ville være Camillas tampon, dukkede Diana op til en event i hvad der nu kaldes "The Revenge Dress". Hun så så godt ud, der tilbage i 1996. Men allerede i 1997 sluttede festen, som hun havde levet det sidste år. Hun havde en ny kæreste, Dodi Fayet. Han var muslim, og hvis forholdet udviklede sig yderligere, kunne det meget vel ske, at Diana ville konvertere til islam, og det engelske kongehus så ikke let på dette. Men om det var dem, der stod bag Dianas død i den tunnel, er der stadig ingen der med sikkerhed ved.

Prince William giftede sig med Catherine Middleton. Efter Queen Elizabeth II døde i 2022, som den længst regerende monark, tog King Charles III over. Han valgte at hans elskede Camilla, som han havde giftet sig med i 2005, skulle være Queen Camilla, og ikke bare Queen Consort, som er standard stadigvæk. Men der var en kroning af Charles, hvor Camilla blev kronet samtidig. Der er ret meget skandale i den familie for tiden. Det lader til, at William og Catherine og deres 3 børn, heriblandt den næste prins efter sin far, Prince George, er bedst til at få det til at fungere.

Buuuutttt! There's more! Hvis vi hopper tilbage til dengang hvor Mary Boleyn levede sit liv, og følger alle de steps, der er, kan vi se, at både The Queen Mother (Elizabeth) og Queen Elizabeth II er direkte efterkommere af hende. De deler deres stamtræ med Mary Boleyn. Fordi Charles er Queen Elizabeth II søn, har han også en gren i træet. Hvad der mindblowing ved det hele er, at han også har slægtslinjen igennem sin mors, Dianas, blod. For hun kommer fra Henry Careys side. Og hvis vi lige kigger på outlayet, var Henry Carey en af Marys sønner. Så når William overtager tronen, og efter ham, George, er de med til at ære de kvinder, Henry VIII fik henrettet. SO cool.

Vi er også nødt til lige at snakke om prins Philip. Han dukkede op der, lige efter 2. Verdenskrig, og han var prins af Danmark og Grækenland. Han var en person, som var høj, muskuløs, han havde lyst hår, blå øjne og fine træk. Da Elizabeth slæbte ham hjem og sagde at hun skulle giftes med ham, sagde familien nej. Men hun tog ikke nej for et svar. Men som sagt, der havde lige været en krig, som havde været ret ekstrem, og mange af dem, som skulle bekæmpes fordi de var... De så anderledes på folk, lad mig sige det sådan. Så de var nødt til at "de-nazificere" Philip. Der blev tweeket og twerket lidt her og der, og resten af familien fik også en lille overhaling i, hvordan man bedst muligt tog afstand fra de sindssyge tyskere. Philip var en sømand. Han elskede havet. Men som Elizabeths armcandy var han nødt til at være på paladset altid. Det var lidt træls for ham, tror jeg. 

Jeg glemte næsten at jeg havde denne blog

Got me singin' Hey Hallelujah,

A-freakin'-men!

 

Jeg har levet uden fjernsyn i alt for lang tid. Haha. Jeg ved godt, at jeg har en computer med en okay stor skærm, men når man sidder og spiser og der ikke er noget at se, andet hvis man sidder foran en tablet, som man deler med en anden, kommer man hurtigt til at savne sit tv. Åbenbart, når man har været sammen stort set døgnet rundt i over 18 år, kan det være svært at finde på noget at snakke om, andet end børnene, hvilket i vores tilfælde er Bella. Vi ringede til forsikringsselskabet, men fordi fjernsynet var 5 år gammelt, kunne de ikke dække det. Vi gik og snakkede lidt, søgte endda om et lån. Men da vi skulle til at udfylde alle de papirer, som banken sendte, blev vi enige om at vi bare ville købe det selv, og så bare være fattige i denne måned. Så nu har vi et 65" Philips Ambilight OLED TV. Det bliver hårdt at få smidt det andet ud. Vi skal have det hele vejen hen til containergården. Men det er da dejligt. Lyden var megadårlig på det gamle fjernsyn, som også var et Philips. 

Anyways. Jeg har ikke smidt noget op i halvanden måned, fordi jeg faktisk ikke rigtig har haft noget at sige. Det har jeg stadig ikke. Jeg har øjne på noget Lego, jeg eventuelt gerne vil købe i september, men samtidig har jeg også nogle andre ting, jeg gerne vil købe, og jeg har kun 500 kroner. Men skal jeg vælge... Så bliver det nok Lego'et. Jeg er begyndt at elske Lego igen, og ofte laver de sæt nu, som er totalt smukke, som f.eks. min tuxedo-kat Lazlo. Det var sjovt at bygge ham. De har den stadig på Lego's  hjemmeside, men der hedder den bare "Tofarvet kat". Det gjorde den ikke da jeg købte den. Men dens pelsmønster gør, at den har fået dette navn. "Tuxedo". Det sort/hvide udseende. De er ret smukke. Jeg har lige, i går, kigget på en masse gamle billeder af Bella. Jeg tvivler ikke længere på, at hun er en bombay. Det betyder ikke noget, men det betyder noget at man kan spore oprindelsen til racen. Det kan man jo  med de fleste racer, men vi har bare fået at vide at Bella var en "huskat". Det er anderledes, synes jeg. Hun er stadig lige så fræk som hun altid har været, men det er sjovt. Jeg har et kamera, som optager stuen døgnet rundt, så jeg måtte printe et skilt ud, hvor der står at lejligheden er videoovervåget. Jeg har fanget hende i  nogle gode øjeblikke. Men det er lidt for tit man fanger hende i en reol, hun ikke skal ligge i. Jeg har så meget storskrald lige nu, og det skal alt sammen over i containergården. 

Jeg har set en masse film og serier, og jeg er superglad for, at jeg fik en Wednesday mere. Der er jo kun 4 nye afsnit, de sidste 4 kommer i... er det den 3. september? Men noget, der virkelig undrer mig, som jeg ikke lige kan finde noget info om, er Morticia. Jeg synes at Catherine Zeta-Jones ser helt anderledes ud end hun gjorde i sæson 1. Er det bare mig? Det er mærkeligt. René kan ikke se det. 

Jeg har en ny støtteperson (mentor) lige nu, mens Birgitte er på ferie. Han hedder Shaiq. Han er rigtig flink, men meget indelukket. Han skal være her i 4 måneder, så vi skal nok blive gode venner. Men Birgitte er på ferie i alt for lang tid. Jeg kan ikke huske hvornår hun kommer hjem.

Jeg kunne godt finde på at lave pandekager lige nu. Jeg ved godt, at klokken er 4 om morgenen. Men det er superlænge siden jeg sidst har spist pandekager. Hvis René ikke sover, bager jeg pandekager. Hvis han gør, bager jeg en kage. Jeg er totalt lækkersulten. Det sker af og til når jeg ikke har spist frugt i flere dage. 

Jeg håber, at du har haft en fantastisk sommer, og at resten af din weekend bliver fantastisk.  

Det blev Matas

 Nå. Der er en del at tage fat på i dag, fordi det er lang tid siden jeg har skrevet noget sidst. Først og fremmest, tak fordi du er her. For det andet: for nogle uger siden ville jeg lave et mindre indkøb hos enten Matas eller Beauty Bay. Det resultat er nu færdiggjort, men jeg kan ikke finde min ordre, så jeg kan ikke fortælle dig, hvad tingene kostede. Men jeg kan fortælle dig, at jeg, som medlem af ClubMatas, betalte rundt regnet 500 kroner for disse  varer.

Denne ansigtsspray fra Mario Badescu, som indeholder aloe, urter og rosenvand, dufter fantastisk, og er superforfriskende. Hvis den står i køleskabet, er det endnu bedre på de varme dage.

Der findes flere varianter og 3 størrelser, men jeg har altid bedst kunne lide denne. Hvis man sprayer meget flere gange om dagen, kan huden godt blive en smule fedtet, og det er ikke så smart at spraye hvis man ikke har vandfast makeup på. 

Maybelline har altid lavet gode mascaraer, det kan man ikke løbe fra. Og jeg var nysgerrig på, hvordan dette resultat ville ende.

Den er fra deres "Sky High" serie, og den er blå. Jeg synes ikke at den ser overdrevet  blå ud, når jeg har den på, men som en person, der har ejet både orange og tyrkise mascaraer som man bare ikke kunne se, er jeg ikke helt skuffet. Jeg ved at jeg bare må holde mig til brun eller sort. Men længere nede skal jeg nok finde et billede og sætte ind.

Essence har vist sig at være et mærke, som ikke alene er superbilligt, men også supergodt. Jeg er overdrevet imponeret over hvordan det fungerer, og især til den pris. Kan man få noget billigere i Matas?

Denne lavendelfarvede liquid eyeliner er smuk! Og den passer faktisk sammen med den blå mascara. Denne sorte mascara, som har et stempel til at lave winged liner, er super god til folk som mig, der bare aldrig kan få dem ens. 

Jeg har brugt GOSH Ivory foundation i årevis. Men pludselig passer den bare ikke på mig længere. Jeg ser mærkelig ud. Derfor tjekkede jeg denne foundation fra Essence ud, som vist har en standardpris på en tredjedel af GOSH. 

Den hedder bare "Foundation stick", og den farve, jeg mente var til mig, er farve 120. Den er ikke til hele dagen uden touch ups, men den er nem at påføre, og den sidder pænt på huden. Den fremhæver ikke tekstur, men den skjuler dem heller ikke. Men den smitter ikke sådan rigtigt af, slet ikke hvis den lige bliver sat med noget setting powder, og selvom der ikke er så mange farver, så er denne altså lige præcis min. 

Andre Essence produkter købt, er denne læbestift, som er et samarbejde med Emily In Paris, som er en serie på Netflix. Det er en smuk læbestift, rød, naturligvis. Men det er ikke min røde farve. Den er lidt for orange/koral. Den er ikke rød-rød, som jeg ellers ikke alene forbinder franske kvinder med, men også mest har set i Emily In Paris.

Til gengæld er den forholdsvis langtidsholdbar. En sidste ting, jeg købte fra Essence, var en highlighter stick. Den så meget dramatisk ud. Og det gør den også. Men ikke på min hud. Hverken i ansigtet eller på min arm. Jeg er meget skuffet. 

Jeg var nødt til at købe en lille øjenskyggepalette, og jeg valgte denne fra Collection. Den, jeg valgte, er den der hedder "Miami Beach".

Den er meget neutral og nedtonet, og jeg synes at den er superpæn alene - men også sammen med den blå mascara og den lavendelfarvede eyeliner. 

 

Jeg skulle naturligvis også prøve denne e.l.f. eyeshadowtopper. Jeg har virkelig hørt meget godt om den. Og denne, som er lilla, er skøn. Jeg bruger den ofte sammen med enten ingenting under, eller oven på en meget bleg rosa, så der kommer lidt glimmer i det. Det ser godt ud. 

 

Og denne e.l.f. liquid eyeshadow er meget smuk, men ikke på mig, og den er ret svær at blende ud, selvom man går i gang med det samme. Skal man overhovedet blende de der liquid shadow ud? 

Så har jeg fået gaver. Jeg har fået dette sæt af min kære mand.

Jeg har, i mit deodoranteuti lige nu, den der hedder cedar & sandalwood. Når jeg har brugt den, kan jeg tage hul på den anden, Cherry Blossom. Jeg har valgt vandmelon som duft i min læbepomade. Vi så Sommer Sanchez på YouTube en aften, og hun havde en kode til denne side, og vi hoppede straks ind for at se, hvad det gik ud på. Jeg har fået indgraveret "Musen" på begge mine etuier fordi det er mit kælenavn, som René har givet mig. Min mor kalder mig "Musser", så det er ret tæt på. Men det er cool. De har også bodywashes og handwashes hvor man kan købe enten/og refills og nye etuier.

Min nye veninde, eller hvad man kan vælge at kalde hende, har givet mig 3 malebøger.

 

Mette har selv lavet dem, og derfor synes jeg er det er sjovt at sidde og farvelægge dem. Hun er megasød, hende Mette, og disse tegninger er rigtig flotte. Hun har gjort et godt stykke arbejde. Der er et par småfejl i dem, men hun vil gerne høre min mening om dem, og derfor får hun dem, næste gang vi ses. Jeg er superglad for malebøger for voksne. Normalt kan jeg godt lide at farvelægge personer, men engang imellem er det også meget rart bare at sidde alene med tankerne og farvelægge mønstre.

Og så har jeg været i kontakt med Neophos. Jeg glæder mig til at se, hvornår der sker noget. De har en stavefejl på deres flaske, og jeg synes det er synd at de skal have dem stående på hylderne uden at nogen har opdaget. Så jeg skrev en mail. Og sendte billeder. 

Det kan godt være svært at se her, men der hvor der stor 100% nede under dråben og glasset, står der "Fri for parfume og farvesof". Og det har været sådan længe. Jeg fik at vide at de ville fikse det, så det bliver spændende. 

Så det er det der er sket. Fremadrettet kommer der til at ske andre ændringer. Jeg er startet i fysioterapi i hjemmet, men er ikke sådan "begyndt" endnu, lige nu snakker vi bare om hvordan det skal foregå osv. Jeg har fået sat en vaskeordning i gang med TRASBO, og det er fint. Medicinen bliver dispenseret på apoteket, og rengøringen fortsætter.

René har muligvis ikke kun nyreproblemer, men også knogleskørhed. Yay for that. Knogleskørhed ligger til hans familie, men det gør kræft også, og det er han indtil videre den eneste, der ikke har været ramt af. Det er kun hans far som er død af det, men - jeg ønsker ikke at René skal få nogen former for kræft, heller ikke noget, man lige hurtigt kan fjerne. Rygproblemerne, han har, har hans mor også. Han er vitterligt disponibel for ALT i verden. Jeg tør dårligt at lade ham gå ud.

Men nu vil jeg lave ham noget morgenmad, jeg er sikker på, at han er sulten. Jeg håber at du får en dejlig dag, og hvis du nåede hele vejen herned til, så takker jeg meget for din tålmodighed og standhaftighed.