Samme skæbne som Dead?

Sagen er klar. Jeg er her til morgen blevet psykotisk. Ingen umiddelbar grund, andet end at jeg læste noget i morges, som kan have ansporet en psykose. Jeg er jo som bekendt gået ned i medicin, jeg har haft en depression, og jeg troede at alt bare var smukt og cool. I morges læste jeg om Dead, en sanger fra et kendt norsk black metal band. Jeg fik det direkte dårligt over at læse om hans liv og selvmord, og kort tid efter udviklede jeg noget, som jeg tror er psykotisk, men som jeg egentlig ikke er helt sikker på.

Sagen er den, at jeg ikke sådan... Jeg føler ikke, at jeg hører til her længere. Jeg føler mig død, at mit hjerte er stoppet med at slå, og at min blod ikke længere løber i mine årer, og det er sådan, at jeg egentlig bare venter på, at Døden kommer og henter mig, for at tage mig med til Dødsriget, hvor jeg hører til nu.

Her til formiddag tænkte jeg, at jeg ville hjælpe døden på vej. Gøre arbejdet nemmere for ham, ved selv at tage derhen. Jeg har ikke tænkt på selvmord i 7 år,og tanken frastøder mig. Normalt. Men nu virker den næsten velkommen. Det skræmmer mig rigtig meget. Ved ikke helt, hvad jeg skal gøre.

Det eneste, jeg sådan set ved, er at den her psykose i grove træk ligner den historie om Dead, jeg læste i morges. Det kan jeg se, fordi jeg har bogstaverne printet ind på nethinden. Det var så ulækker en historie, at jeg næsten brækkede mig... Og nu sidder jeg her selv, nu er jeg her selv...

Tænk at man kan være så påvirkelig? Jeg burde måske nok have ringet til KBJ, men jeg skal derind på mandag. Nu står jeg et sted, hvor jeg kan vælge mellem 3 forskellige scenarier:

1. Jeg kan vælge at fortsætte som det er nu, uden depression, men med psykoser
2. Jeg kan vælge at have depression, men ingen psykoser
3. Jeg kan vælge et andet supplerende præparat og tage måske 10-15 kg på - jeg vejer 145 nu.

Hvad vælger man? Det er jo et umuligt valg at tage...?! Jeg må tale med René om det. Men lige nu spiller han, og jeg vil ikke forstyrre.

jeg elsker og have en ven som dig,der kan li marilyn manson

Jeg skal ind til KBJ i morgen, og jeg skal først være der klokken 17! Det er godt nok sent, jeg plejer at være der ved 10-11 tiden! Men det bliver cool nok at snakke med ham. Jeg glæder mig til at fortælle at min depression er lettet, og jeg er god igen. Det har taget lang tid, men nu er jeg her! Woohoo!

Jeg sidder egentlig og lytter til Lady GaGa, min MediaPlayer gik lige ned dér, jeg var ellers på vej ned til T og Type O Negative. Jeg fik en e-mail fra Hamid i dag, der skrev nogle virkelig skøre ting. Men han er jo så også rimelig skør... Må man sige. Dejlig - men skør, og til tider irriterende. Han er meget naiv, det går mig lidt på engang imellem. Han er en af dem, der bruger den samme undskyldning for alt: hans sygdom (skizofreni). Det er pisseirriterende. Han keder sig fordi han er skizofren, han elsker den mørke side af livet fordi han er skizofren, han elsker heavy metal fordi han er skizofren - og i dag skrev han sør'me dette til mig: "jeg elsker og have en ven som dig,der kan li marilyn manson" - det er jo helt skørt. Jeg lytter jo til så meget andet, og jeg er vel mere værd end at jeg lytter til Marilyn Manson? Jeg er vel andet end bare en Marilyn Manson fan? Jeg ved godt, at han bare ikke kan formulere sig, men det irriterer mig også. Han har boet i DK i 25 år. Han burde have lært at formulere sig bedre. Problemet er nok, at han kun snakker dansk med mig og sine læger. Han snakker iransk med sin familie, selvom de alle sammen kan dansk. Det er kun hans lillesøster, som ikke har nogen accent (andet end fynsk), hans forældre er ret dårlige til det, men man kan sagtens forstå dem. Hvis de nu snakkede mere dansk, kunne det være, at de ville blive bedre. Men what the fuck... jeg forstår jo godt, hvad jeg mener. Jeg bliver bare irriteret alligevel. Det er så min egen skyld og mit eget problem.

Anyways... Der sker ikke så meget hos mig i disse dage, andet end at jeg bruger 75% af min tid i sengen. Det er så kedeligt. Jeg ligger bare og glor op i loftet... Det er hæsligt. Men jeg må jo finde ud af, hvad jeg kan gøre ved det...

Glad for et bad

Wauw. Jeg er godt nok opfyldt af dejlig optimisme for tiden, selvom den ikke er 100% eksisterende. Men jeg lader lidt som om det er pissefedt det hele, når jeg snakker med andre, fordi jeg er træt af alt det negative... Jeg gider ikke at svælge i depression længere, så selvom jeg ikke er helt 100% på toppen, så lader jeg bare som om - det er som om det lidt virker. Og jeg har på fornemmelsen at folk rigtig godt kan lide, når en de kender er rigtig optimistisk. Ja, det er jo ikke noget jeg har på fornemmelsen, det er noget jeg ved. Det siger sig selv, at man hellere vil være sammen med glade mennesker frem for sure mennesker, eller mennesker, som er kede af det. Men man burde være det alligevel, for dem, som er kede af det eller sure har også brug for at være sammen med andre.

Jeg har lige taget et dejligt "morgenbad", her klokken kvart i tolv... Jeg stod op kvart i ti, så det er ikke helt et morgenbad. Men hvor var det dejligt at blive helt ren og velduftende igen. Der er gået et par dage siden mit sidste bad - det er så svært at tage sig sammen, og jeg går jo bare rundt herhjemme. Men jeg burde gå i bad hver dag, synes også at det er en smule klamt ikke at gøre det. Ikke når det er andre, det er jeg sgu ligeglad med - men ikke, når det er mig selv.

Jeg håber at jeg får en god dag. Det plejer jeg at have, men der er jo de dårlige, og sådan en gider jeg ikke at have i dag. Så jeg holder mig til det glade igen i dag og håber at det lykkes.

Jeg føler mig utroligt begrænset

Jeg har det godt i dag, rent psykisk, jeg er ovenpå, jeg er på toppen. Det er rart, for en gangs skyld at føle sig godt tilpas. Men der er noget, der ligger og ulmer, noget udefinerbart, men jeg tror at det er irritation over de voldsomme smerter, jeg har i ryggen. Jeg er lige nu i "behandling" med Tigerbalsam, og det tager toppen - men ikke smerten. Jeg har stadig sygt ondt.

Jeg vil dog alligevel se, om jeg formår at gå ned og handle i dag. Jeg er ikke i humør til at handle, og vi skal have så lidt, at René sagtens kan gå derned selv. Men... hvorfor skal jeg blive hjemme på grund af rygsmerter? Jeg vil ikke begrænses på grund af sådan noget idiotisk noget som rygsmerter.

Derfor vil jeg nu iføre mig sko og frakke, og så vil jeg gå ned og købe ind.

Kommer brevet mon i dag?

Jeg havde en dejlig dag i går. Jeg startede ud med at stå tidligt op og gå i bad - og så hyggede jeg mig ellers dagen lang, og da det blev på tide at gå i seng, kyssede jeg René i søvn. Altså, på ryggen, så kyssede jeg ham lige så blidt - det var skønt. Han var meget træt, så han faldt temmelig hurtigt i søvn. Men sådan er det jo.

I dag kommer brevet fra Køge Jobcenter - det er jeg sikker på! Det kan næsten ikke være andre dage end i dag! Følelsen af, at det brev ligger i postkassen senere i dag, er så stærk som den aldrig har været før! Det er genialt! Haha! Det brev kommer i dag. Jeg kan mærke det. Jeg trænger også til at få gjort en ende på den pensionssag. Men bliver det et nej, anker vi sagen - det har vi besluttet, René & jeg.

Jeg har meget ondt i dag, og jeg er stadig bange for at bruge Tigerbalsam - men det kommer tættere og tættere på. Jeg bliver nødt til det. Måske skulle jeg prøve på mit ben inden, så jeg kan se, hvor meget det svider? For godt nok er jeg tidligere cutter, men jeg kan ikke klare smerte - jeg er en slapsvans, hvad angår smerte. Hehe. Det skal helst ikke gøre ondt. Men sådan er der nok rigtig mange mennesker, der har det: vi vil ikke have ondt nogen steder på eller i kroppen.

Jeg glæder mig til at brevet kommer!

Jeg har haft en god dag igen i dag

I dag har jeg simpelthen været så glad for René. Han er det dejligste menneske i verden, han er smuk, intelligent og skæg, og jeg elsker ham så højt. Jeg oplever hver dag en mand, der bringer mere og mere kærlighed frem i mig, netop som jeg troede det ikke var muligt. Jeg elsker ham - og jeg ved, at han elsker mig lige så højt.

Lige nu sidder han og spiller World of Warcraft, og det er dejligt. Jeg overvejer stærkt at gå hen til ham og tilbyde massage, mens han spiller, så har vi det så hyggeligt. Af og til ser vi Blackadder sammen, det er bare den bedste serie nogensinde skabt. Jeg er vild med Rowan Atkinson i den serie, altså, den er fantastisk. Engelsk humor når det er allerbedst!

Ellers kan jeg ikke sige andet lige nu, end at jeg har en kæmpe opvask, som venter på mig, når René er færdig med at spille, samt at jeg sidder og lytter til Metallica, som gør mig glad netop i dag. Der er sgu power over dem, der er gang i den, og det er cool. Det er jeg vild med. Jeg har så meget andet, jeg også skal have hørt, men lige nu er det Metallica, der har vundet.

Jeg håber at min lørdag bliver lige så god som ugen fra mandag til og med i dag har været. For gør den det, og søndag med, tror jeg på, at der er en bedring på vej! Det vil være rart med lysere udsigter. Det er netop det, livet handler om. Håb. Håb og drømme. I hvert fald for mig.

Kærlige tanker til jer alle

Åh, sikke dog en vidunderlig dag! Jeg elsker allerede denne mandag 1. februar 2010! Det er en skøn dag, og det skal helt sikkert fejres. Jeg ved endnu ikke hvordan, men jeg skal nok fejre dagen. Jeg tror at jeg vil spise is, bare for at vise min regnbueis at at den er værdsat. Nårh nej, det hedder det jo ikke længere. "Tricoloure" er det rigtige navn... Tsk. Men uanset hvad, smager det rigtig godt!

Og jeg har bare hygget igennem i dag, set "The Black Adder", jeg er i gang med sæson 2, og damn, altså, det er bare engelsk humor når det er allerbedst. Superfedt at de havde hele serien på tilbud i Brugsen! Det er Englands mest populære tv-serie - og den er bare like sooooo old... Haha... Men Rowan Atkinson er simpelthen bare så skæg!

Jeg vil gerne sige til alle, der kender mig: jeg elsker jer, tak for jeres støtte og glade miner, når jeg har haft det slemt. I er bare mine helte og heltinder! Mere af jer!

Jeg ser frem til i morgen. Dagen kan kun blive lige så fed som den har været i dag, netop fordi det altid kun kan gå fremad. Det er ikke rigtigt, men det burde det være - for alting burde være dejligt!