Kaos!

René har fået sin læges godkendelse til, at han ikke kan klare fitnesstræning. Hans træner har sagt, at hans sagsbehandler og læge har sagt at det er bedst for ham. Men det er jo løgn, for det er ikke det, lægen har sagt. Så de vil finde ud af sammen, hvad der skal gøres. René vil gerne søge pension, men kommer ingen vegne fordi han bliver smidt rundt i systemet. Han får ny sagsbehandler på et tidspunkt, for hende, han havde, stoppede fra i går, hun ringede til ham i onsdags og sagde at hun har fået nyt job og havde overgivet sagen til sin leder. Derfor vil enten lederen eller den nye sagsbehandler blive hans 5. sagsbehandler på 3 år. Det er bare ikke acceptabelt. Men hvad kan man gøre? Det nytter jo ikke noget at ringe og klage over dét. Men han ringer og klager over det dér fitnesstræning og vil kræve at hans sag bliver gennemgået og at han evt. kommer i arbejdsprøvning eller direkte på pension. Den speciallæge, der undersøgte hans ryg (en reumatolog) har skrevet i hans papirer at han "presses mod pension". René vil gerne bare have den her sag overstået, så han kan komme videre med hans liv. Det ligger i ruiner lige nu, fordi hans depression over uvidenheden omkring hele sagen ødelægger alt for ham. Der er jo tale om, at han kan blive ringet op i dag og bedt om at møde på en adresse i morgen, hvor han skal arbejde i 2-3 måneder (arbejdsprøvning). Uvisheden om, hvornår og hvad han kastes ud i, gør ham deprimeret.

Derudover har han mistet en ven igennem 15 over på grund af et computerspil. Han har selv valgt at han ikke vil snakke med Kim længere, eftersom Kim ikke vil tale med ham og René ikke er interesseret i at vente på at Kim bliver god igen, fordi han ikke burde have reageret sådan på grund af et computerspil. Det betyder, at både Kim, Majbrit og Mulle (reservemor) ryger i svinget. Nu har han i stedet fået kontakt til sin engelske spille-buddy igennem 10 år, og de har besluttet sig for at spille sammen igen. Det kunne jo ikke komme på et bedre tidspunkt. De har ingen kontakt haft i et års tid. Men nu er de i kontakt igen, fordi Lee skrev en e-mail til René; han havde fundet Renés adresse i gemmerne.

Jeg har haft 3 dårlige dage i træk, men jeg satser på, at alting nu er i orden igen! I hvert fald har der ikke været psykotiske træk i dag. Ikke endnu. Men jeg har så også kun været oppe i 1½ time. Jeg satser dog på, at der ikke kommer noget.

Depets Mode... Noooo!

Jeg må indrømme, at jeg var psykotisk i går aftes, og derfor tilbragte hele min aften i sengen for at sove det væk. Jeg ville ikke fortælle det til René, fordi han har nok at slås med selv. Han er dog blevet informeret. Han tog det pænt.

Jeg fik det pludselig skidt i går. Det var højst ubehageligt. Det kom snigende, lidt, men BANG, pludselig ramte det som et godstog. Det er sgu noget lort. Jeg havde ellers lige gået så længe uden en eneste psykotisk episode. Nå. Men ingen er perfekt. Episoden kunne trods alt soves væk og varede måske 3-4 timer i det hele, så det kunne have været langt, langt værre.

Jeg sad og så "Family Guy" i går, det afsnit med O.J. Simpson, og jeg hørte "Dust in the Wind" med Kansas. Det er utroligt at jeg ikke har hørt den før... Den er jo ganske fantastisk. Jeg er ret vild med den! Lige nu lytter jeg til "No Pain No Gain" med Scorpions. Jeg ser dem som nogle pølsetyskere -jeg har fordomme overfor tyskerne, jeg ved ikke hvorfor - men den her sang er faktisk urolig god, og jeg overvejer at downloade hele pladen, for ligesom at se, om den er monsterfed - som det her nummer jo er.

Men "Dust in the Wind" har sådan en selvransagende virkning... Det er ikke engang løgn, det var jo netop det, de sagde i "Family Guy", de sagde noget med soulsearching. Og det er helt klart den følelse, man får, når man lytter til denne sang. I hvert fald for mig. Hvis jeg havde i "det" humør, havde jeg nok tudet mens jeg hørte den. Det er jeg så ikke, så jeg tuder ikke. Jeg regner med at sætte Type O Negative på om lidt, for jeg fik ikke hørt det i går, og jeg savner den fornemmelse, det giver i maven. Jeg savner musikken, den skønne musik. Er det egentlig ikke sjovt, at det næsten altid er sangeren i et band, der får flest fans af dem i bandet? Nu med Type O Negative; hvis Peter ikke havde været forsanger, men bassist, ville man jo slet ikke lægge mærke til ham, andet end hvis man vidste at han skrev sangene - som f.eks. med Martin Gore fra Depeche Mode. Man ved at det er ham, der skriver sangene, og derfor har man også fokus på ham. Men mange vælger forsangeren fordi han er frontfiguren... Det eneste band, jeg ikke har haft det sådan med, er Guns N' Roses. Slash og Duff McKagen betød lige så meget som Axl, mens Steven Adler/Matt Sorum aldrig rigtig betydning. Ja, eller Izzy eller Dizzy, for den sags skyld.

Og så synes jeg i øvrigt også, at det er sært at SÅ mange mennesker (alle jeg kender) udtaler "Depeche Mode" som "Depets Mode". Jeg hørte et program på P3 med Henrik Milling, der rent faktisk sagde "... Og de hedder altså Depeche mode, og ikke Depets Mode..." Jeg synes lidt at det giver sig selv, at det er Depesj Mode. Men hey - hvis folk (René, f.eks.) ikke er enige: dem om det.

I Feel Love... (or not)

Lytter til Marc Almond og Jimmy Somervilles version af "I Feel Love". Jeg synes faktisk er den er ret fed, selvom den er ret speciel. I går aftes da René og jeg gik i seng, lagde jeg mig tæt ind til ham, nussede ham lidt. Han vendte sig om. Så kunne jeg hverken ligge tæt på ham eller nusse ham, og jeg lå bare og tænkte "what the hell?!" Kan han ikke bare sige "Jeg har sgu ikke lyst lige nu" eller noget, jeg følte mig seriøst som en herreulækker ting, der lå dér og forsøgte at få gang i noget... Jeg følte virkelig at jeg var fæl. Men han var vel egentlig bare træt... Der gik ikke så lang tid før han faldt i søvn. But still.

Derfor er jeg sådan lidt cranky her til morgen, men det går nok over senere. Jeg føler sgu bare ikke den store lyst til René lige nu. Jeg ved godt at det er fordi jeg er cranky. Hmm... sikke mange problemer på grund af noget så ligegyldigt.

Jeg vil starte min dag med at gå i bad, blive frisket lidt op og vågne.

Don't we alle just hate those motherfuckers?

"I'd rather be lucky than wise and smart"

D:A:D, "Monster Philosophy"

Myrer! Don't we all hate them? Jeg havde håbet, at ejendomskontoret var åbent i dag, nu hvor vi har glemt at hente myregift mandag-onsdag. Men de holder ferie i dag, det er ikke velfortjent, men det er jo okay; alle skal have fri engang imellem. Det er fordi Anders kommer i dag. Han ville gerne hjælpe os med at få lagt gift ud under fliserne. Jeg håber at vi kan finde noget billigt myregift i Brugsen, når vi skal derned i dag.

Jeg overvejer faktisk at gå derned her klokken 9. Men René vil sikkert gerne med, nu hvor Anders kommer, og vi skal have noget frokost klar. Anders kommer ved 12-13 tiden, og har sikkert spist på det tidspunkt, men hvis René har det bedst med at der er mad, er det OK... Måske kunne jeg bare bage noget.. Minipizzaer, eller noget. Det er ikke så dyrt, og vi mangler ikke ret meget. Det var måske en idé. Men nu sover han, den sovetryne, så jeg bliver nødt til at vente med at gå derned, til det er godkendt. Anders er jo - trods alt - Renés ven.

It's you that I adore

"There ain't no tits on the radio"

Scissor Sisters, "Tits On The Radio"

Jeg sidder igen her og tænker. Jeg foretager mig ikke ret meget andet. Jeg skrev 10 digte i nat. Det var hyggeligt. Jeg ved ikke, hvor fede de er... Men det er så hyggeligt at skrive dem alligevel. Jeg er elendig til at digte men det er pissehyggeligt. Jeg elsker det. Jeg har det godt i dag, selvom jeg stod sent op og har misset halvdelen af dagen. Nå. skid på det. Det var en hyggelig nat, jeg gik først i seng 4:30, så måske er det alligevel meget normalt at så op 12:45? Jeg føler bare at dagen er gået... Det er nok vejret. Lejligheden henligger stort set i mørke. Fandens gråvejr.

"Are you happy? Do you ever cry?"

Shakira, "How Do You Do"

Jeg savner René. Han ligger og sover. Han har det slemt for tiden. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Nu får han ny sagsbehandler på mandag. Så bliver de nødt til at få en snak. Jeg har fundet Renés papirer fra reumatologisk ambulatorium frem, da de tilsyneladende ikke rigtig kan finde ud af at kigge i dem. Pis med dem. Jeg forstår godt, at han er vred, efterhånden. Han er blevet meget svinsk behandlet. Det er synd for ham, han er gået fuldkommen ned med flaget... Stakkels min dejlige mand. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre noget... Men der er ikke noget at gøre. Han må jo bare leve med det indtil han kan komme til psykiater 7/9. Det er bare så laaaang tid til! I hvert flad når det drejer sig om det her...

"Destroy the mind, destroy the body, but you cannot destroy the heart..."

The Smashing Pumpkins, "Fuck You (An Ode To No One)"

Han har det faktisk rigtig skidt, så jeg ville ønske, at han kom lidt hurtigere igennem systemet, men han vil ikke springe andre i køen over. Det er jo et eller andet sted ganske heltemodigt, eller hvad man kan kalde det, det dur bare ikke. Jeg kan ikke overtale ham til det, og må sidde her og se ham gå mere og mere i opløsning dag for dag. PIS!

I love it, I need it - I breathe it!

"Do you believe in forever? I don't even believe in tomorrow. The only things that lasts forever are memories and sorrow"

Type O Negative, "Unsuccessfully Coping With The Natural Beauty of Infidelity"

Jeg tænker stadig meget over Peters død. Jeg kan ikke glemme det, det sidder printet fast i mit hoved. Jeg hører deres musik hver dag, men... Det er ikke det samme længere, og samtidig er det. Jeg forstår ikke, hvordan mine følelser fungerer i den her konkrete sag, jeg ved bare, at jeg har svært ved at acceptere, at der aldrig igen skal komme nye toner fra bandet. At det er definitivt slut. Jeg savner Peter, men på grund af musikken. Jeg savner ham ikke som person, da jeg jo ikke kendte ham personligt. Men jeg savner spændingen over at vente på nyt materiale. Jeg savner glæden ved at høre nyt musik fra dem for første gang. Hver gang jeg lytter til Peters stemme, hvilket jeg jo så gør ved hver eneste sang, jeg lytter til med Type O Negative, tænker jeg på de gode stunder, de har givet mig. Jeg tænker ikke på, at deres musik fremover vil begejstre mig lige så meget. Det er sært.

"So you sit home, drinking alone, empty bottle in your hand. Don't even try to sort out the lies, it's worse to try and understand. You... You make me hate myself. I know you're fucking someone else."

Type O Negative, "Unsuccessfully Coping With The Natural Beauty of Infidelity"

Jeg elsker det band. Det vil jeg altid gøre. Og ja,"elsker" er det rigtige ord. Jeg ved at det lyder voldsomt, når det er et band. Det er "bare" musik. Men som jeg har beskrevet så mange gange før, så er det "min" musik, det er MUSIKKEN, den musik, der reddede mig ud af mit livs største hul, og jeg er evigt taknemmelig for deres hjælp -også selvom den ikke var rettet direkte mod mig. Teksterne er jo ikke skrevet til mig eller om mig. Men jeg har en idé om, at de lige så godt kunne være skrevet om mig, fordi mange af de følelser, der kommer frem i teksterne, netop er følelser, jeg selv har haft og/eller stadig har i mig. jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det. Men jeg behøver vel egentlig ikke at forklare det? Ikke for folk, som har prøvet at have sådan et "forhold" til et band, som jeg har til Type O Negative. Folk, der er die-hard fans, ved hvordan jeg har det. Og hvordan så mange andre har det, og hvordan så mange andre har haft det med musikere eller sangere fra andre bands igennem historien. Peter, Josh, Kenny og Johnny vil altid blive husket som det bedste band ever: Type O Negative!

Singing na-na-na-na-na-na

"I got trouble on my mind, refusing to lose"

Everlast, "Black Jesus"

Hmm... Hjemmesiden er færdig. Lagt op og er smuk og dejlig, selvom den måske er lidt kedelig i forhold til den sidste. Men op i røven med det - jeg er tilfreds med det her design.

Ville bare sige, at lortet er opdateret. Den er stille og rolig. Jeg er ikke god til at lave hjemmesider, derfor vil jeg gerne indrømme at den ikke er professionel overhovedet. Men jeg er ligeglad, for JEG kan lide den. Ha!