Nyt om de vandede ben

Billede af knæ, set oppefra. Masser af vand over knæet og omkring knæskallen.

Lidt sløret billede af venstre ankel.

Sådan ser venstre ankel ud, når den er bøjet, plus at man kan ane det røde udslæt på siden af foden, som der er samme sted på højre fod.

Rødt udslæt på højre fod, der eventuelt er betændelse i huden, som er penicillinkrævende.

Dette er et billede af vabler på mit højre skinneben, som højst sandsynligt er opstået i forbindelse med vand i kroppen.

Sådan ser vablerne ud på tæt hold.

Dette er billeder, taget i dag. Det er virkelig voldsomt og klamt, og jeg har snakket med vagtlægen, der bad mig komme derind, men jeg har ikke mulighed for det. Muligvis i weekenden, men ikke i dag. Min egen læge har lukket på mandag, så det må blive tirsdag, jeg stiller mig op dernede og spørger hvad det er for noget. Vagtlægen sagde, at jeg skal have stærkere vanddrivende præparat. Godt så. 

Og nu vil jeg gå hen og lægge mig lidt, for jeg har lidt ondt, og jeg vil gerne slappe lidt af, inden vi skal ud at gå aftentur. Det bliver en kort tur, men den skal jo overstås. Så det sker så om en times tid eller noget - det er god tid til at ligge med benet oppe lidt.

Indlæg 515

Jeg har i dag været symptomfri i hele 5 dage. René mener, at jeg i går lige havde en psykotisk episode på en halv time, men jeg er uenig. Jeg var engageret i det, jeg sag og lavede, og så stammede jeg lidt. Der var ikke tale om tankemylder, som René siger.

Ellers står det fint til. Der er lidt problemer med Renés medicin, Palexia, idet det skaber seksuelle forstyrrelser. Det er ret øv, men det er da til at leve med. Det er ikke noget alvorligt. Vores forhold er fantastisk, selvom der måske ikke lige indgår sex for tiden. Måske aftager bivirkningerne med tiden. Og hvis de ikke gør, jamen, så klarer vi nok det også.

De vanddrivende piller (Centyl) fungerer vist meget godt, idé jeg ikke længere har sviende fødder, og de er ikke nær så hævede. Det er mine knæ tilgengæld, og af min mor har jeg fået at vide, at det sagtens kan skyldes slidgigten, for når den er i udbrud, hæver de op. Det passer fint på, at mine knæ gør, at jeg ikke kan få bukser på. Jeg kan ikke trække dem op over knæet, og jeg troede egentlig at det var vand. Men min mor har sikkert ret - plejer hun at have om den her slags.

Så har jeg fået ny telefon, en HTC Sensation, og den er et hit, selvom jeg har svært ved at finde ud af den, Det er lidt svært med en smartphone, når man er vant til ganske almindelige telefoner. Og så vejer den et halvt ton, fordi der er brugt aluminium og rigtig glas. Hold da op... Men en er pæn, og René har sat hjerter på. Aaaaw... Dejlige mand.

Hævede fødder og ny telefon

Jeg har været væk længe. Eller i hvert fald fraværende. Men nu er jeg tilbage! Jeg har faktisk intet nyt at fortælle, men jeg har fået en HTC Sensation i dag, som lige nu er ved at oplade. Hehe. Jeg glæder mig til, at den er klar til at blive kigget nærmere på. Jeg har gået hjem i silende regn i dag, og det var simpelthen bare så ufattelig skønt og herligt! Mit tøj hænger stadig og drypper. Nice. 
Jeg har super-ekstemt meget vand i fødderne. Jeg mener... Det er yderst voldsomt. Jeg har taget et billede af det:

Det er vildt, ikke? Jeg har kontaktet lægen, og der skulle ligge nogle vanddrivende til mig på apoteket her i eftermiddag, men jeg kan først hente dem i morgen. Shitty shit, men... Ja. Sådan er det jo bare. Jeg skal have ringet til min mor, så hun kan se min fod. Det er for vildt, nemlig... Jeg fatter ikke, at den kan blive så stor!

Men derudover går det bedre, jeg har det godt, og er gået i gang med et skriveprojekt. Super. Jeg håber, at det bliver godt! Men det gør det. Det er jeg sikker på.

I morgen står den på neurolog. Suk. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, men TO HELL med de dér Kepprapiller. De har bare ødelagt mit liv totalt... Pis. Dem vil jeg ikke have længere.  

Øv for mig

Weee! Godt humør hjemvendt fra krig!

Jeg skal godt nok ikke med ned til Pizza, men jeg har det godt nok til at være alene hjemme. Det er jo fint nok. Men jeg ville gerne have været med. Især efter han kom og hentede René, og jeg mødte ham igen - han er superflink. Men det er bare ikke i dag, jeg skal afsted.


Ellers har jeg intet at sige. Synes bare lige, at jeg ville rette et negativt indlæg til noget godt.

Jeg hader jer alle sammen

Jeg hader verden. Jeg hader den virkelig intenst. Og jeg har ingen grund. Jeg hader at den er så... Ja. Jeg ville ændre det hele. Til min fordel. Og så ville jeg være skideligeglade med andre. Bare så de kunne se, hvor nedværdigende det er, at være ligegyldig.

Jeg er syg. Igen. I morges havde jeg slemt tankemylder. Nu er jeg faktisk temmelig syg. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Det er bare ikke, som det skal være. Der er tanker, der ikke skal være der. Klamme og ulækre ting. Jeg magter det ikke. Derfor vil jeg destruere verden så snart jeg har en mulighed for det. Også selvom det betyder, at jeg kommer til at destruere mig selv.

LIFE IS KILLING ME

Yeah....

Scream hallelujah!

Jeg har ondt i foden? Sært sted at have ondt. Men det gør nas. René siger at min vejrtrækning er meget tung, selvom jeg sidder helt stille... Det er jo ikke så godt. Jeg kan godt høre, hvad han mener. Men for fa'en... Jeg er jo i gang med at tabe mig. Tror måske bare, at jeg skal tage de første 20-30kg på Nupo.  Ja, vildt ufedt, men jeg bliver nok nødt til det. Jeg kan snakke med René om det når han vågner. 


Jeg blev blank. Sorry

Opdatering

Jeg er træt. Jeg har egentlig sovet i dag, og jeg har ikke lyst til at gå i seng. Jeg er bare træt. Jeg har smidt min bog, "Forførende hvisken" på www.rapoulsen.dk under serier, og jeg har delt den ind i 19 afsnit. Tænkte på 20, men nu var der altså kun til 19. Ellers skulle jeg skrive mere. Men tjek den ud. Den er godt nok lidt halvlang, men måske finder du den interessant.

Jeg har fået en god, engelsk bøf til aftensmad, med ris og grøn pebersauce. Det var yderst velsmagende. Så har jeg købt en kalender, den, der så mindst iøjnefaldende ud. På bonen står der "Mimi studio maskulin" - haha. Jeg har købt en mandekalender! Nå, men det var altså den, der var pænest.

Vi slæbte SÅ meget hjem fra Brugsen i dag, det er helt vildt, og jeg troede at jeg skulle dø. Jeg tabte mine sidste ressourcer ca. 50 meter fra hoveddøren. Så kunne jeg ikke mere. Men et eller andet sted inden i må der have været en vilje til at leve, for jeg begyndte at gå igen, og jeg kom hjem og fik låst døren op. Jeg var så smadret. Hverken René eller jeg troede at jeg ville overleve. Jeg er bare i så ekstremt dårlig kondition. Jeg må i gang med at motionere oftere - det her går på ingen måde.

Ellers sker der som ikke noget særligt. Jeg har ondt bagi - ved hæmoriden. Det er første gang, den gør ondt. Men sådan er det jo bare, altså... Jeg håber ikke, at jeg bløder på det limegrønne græstæppe, jeg sidder på! Det vil være seriøst irriterende, da jeg muligvis ikke kan få det af igen.

Jeg havde et meget, meget voldsomt anfald af vand i fødderne i går. Jeg snakkede med min mor, der foreslog at jeg smækkede benene op, sørger for, at lårene ikke hviler på stolekanten, samt at jeg skal gå. Så jeg hoppede i klipklapperne (for luft) på da vi skulle ned i Brugsen, og det blev faktisk bedre. Det er jo en rar opdagelse.

I dag skal jeg lige have ryddet op i køkkenet - og så skal jeg stege 3kg frikadeller. Cool. Så kan vores fryser blive fyldt op på ny! Det er en glædelig ting. Vi købte også noget is, så der er lækker-smækker choko-macipan is til os i dag. Det er jo skønt nok at skeje lidt ud engang imellem.

Jeg har faktisk ikke hørt noget musik, der kunne smide nogle cool citater i luften, så der må stå de samme triste i lidt tid endnu. Sådan er det.