Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 3. januar 2013

Panik!

PANIK!

Jeg har drømt - tror jeg - at jeg ringede til min mor, og fik at vide at vi ikke skal ind til min farmor på mandag alligevel, fordi hun er død. Jeg vågnede fuldstændig badet i sved og skyndte mig at ringe til hende - og hun tager ikke telefonen! Hun plejer tidligst at gå 09:20, og jeg ringede 09:05! Jeg er i panik nu!!!  Betyder det, at hun er faldet og ikke kan komme op? Er hun rent faktisk død, uden nogen har opdaget det? Betyder det, at Bingo er startet lidt tidligere i dag, eller at hun alligevel er taget i Rødovre Centrum? Hvorfor tager hun ikke telefonen?! Åh! Jeg er helt grædefærdig. Jeg kan ikke huske, hvilken tid på dagen min mor sagde det dér, så teknisk set kan det være før jeg gik i seng. Mand! Bare jeg ikke var så dårlig til at adskille virkelighed fra drømme!!! Jeg spørger René, når han vågner. Det er torsdag, så min farmor er væk hele dagen, hun er først hjemme ved 18-tiden, og jeg kan sgu ikke gå med den her følelse helt til klokken seks i aften!

Jeg skulle nok have inviteret hende herned alligevel... Tænk hvis jeg aldrig ser hende igen! MIN FARMOR! For fanden, hvor jeg har det skidt lige nu. Og jeg fortjener det endda. Jeg skulle være taget derind i går. Jeg hader at skuffe min farmor, altså, hun er sgu så sød og venlig. Altid.

Måske min mor har fri i dag? Jeg kan jo ringe og spørge hende, om hun har sagt det dér til mig.

I øvrigt er jeg ikke syg længere, så det er fint nok at tage derind mandag.

onsdag den 2. januar 2013

Nul smerte. Fakta! (og 17 æsker medicin)

De havde én kage tilbage, og den er til min farmor. René luftede ideen om, at vi kunne invitere hende herned til i morgen - men vi er jo begge to syge. Jeg hoster som en der har røget Cecil uden filter i 70 år, og der kommer slim med op, og så har jeg en lille smule feber. Meget lidt, så jeg tager "feber" tilbage. René er stadig lidt forkølet. Vi kan ikke smitte en gammel dame. Men hvornår har de gamle tænkt sig at tage derind? De kan jo komme forbi og tage kagen med - det vil jo være en rigtig god idé. Så kan de hygge sig med den, mens de er derinde. Hvis det først er i næste uge - så kan jeg jo nok godt tage med. Nu må vi se. Ringer til min mor senere.

Men åh! Så skal jeg igennem et foredrag uden lige om, at jeg skal se at komme til lægen OG en fodterapeut, og hvorfor jeg ikke har bestilt tid i dag for det befalede hun mig, da jeg skrev om det her på bloggen sidst. Hun kan godt kan godt blive gal, min mor, hvis jeg ikke gør, som hun siger. Hun burde forstå, at jeg er 32 år. Hun siger til mig "Du tager jo også 2 P-piller" fordi min læge det første år, jeg tog P-piller (da jeg var 23 år) tog 2 hver dag, og hun har ikke smidt det endnu. Nu snakker hun om nedgroede negle, og jeg har IKKE nedgroede negle. Psh. Hun er så irriterende. Men hun er min mor, og jeg elsker hende. For det meste. Men jeg bliver superirriteret på hende, når jeg har snakket med hende i dag. Sådan er det bare med mødre og deres døtre, vil jeg tro. Min mor og jeg har altid været veninder, men det er vi ikke længere. Nu er vi bare sådan... Mor og datter. Det blev vi ret kort tid efter jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 24 år. Da vi ikke så hinanden hver dag. Min mor er lidt ustabil. Men sådan er det vel med mennesker, der drikker så meget som hun gør. Alkoholiker? Hmm... Det ved jeg ikke. Men hun kan fandeme drikke sig selv under bordet hver dag. Og hun gør det. Med stil? Nej. Men altså... igen: hun er min mor, og jeg elsker hende.

På turen ned til Fakta og hjem igen, knækkede mit knæ ikke en eneste gang, så jeg var ikke ved at falde! Er I klar over, hvor cool det er? Jeg havde ikke engang ondt! Og det siger alligevel noget, for vi skulle købe 17 æsker/glas medicin, samt Medilax, og det var mig, der bare det hjem. Det vejede ret meget, faktisk. Flasken med Medilax vejede 1000 ml. Nå, men jeg havde ikke ondt nogen steder, og jeg gik faktisk i et ret godt tempo hele vejen, mest på grund af René, som normalt sænker min fart, fordi han har ondt. Det er sgu synd for ham. Nå, men jeg fik en god gåtur ud af det, fik købt vores piller, mangler dog to æsker, for de havde dem ikke hjemme. Der er en gut, der hedder næsten det samme som René, og ofte får vi udleveret hans medicin, fordi det er i samme genre som det René får, så det gælder om at tjekke navnet inden vi forlader apoteket. Men vi har gjort dem opmærksomme på det nede på apoteket.

Jeg glæder mig til at se, hvad Renés madlavning ender med. Det er ikke så tit, han "får lov" til at lave mad, for jeg bryder mig faktisk ikke særlig meget om hans madlavning. Det er derfor mig, der laver mad til hverdag. Men René får lov i dag, han skulle jo nødigt glemme hvordan man gør. Hæhæ.

Familien

Jeg hader, hader, hader at skuffe min farmor. Min farmor havde kigget i sin kalender og set, at min mor har fri i morgen, og hun tænkte, at de nok kom i morgen, torsdag. Men det gør de ikke, for min far skal "noget". De ved ikke, hvornår de kommer. Så det eneste sikre er, at min bror kommer på søndag. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre, for jeg kan simpelthen ikke lide at skuffe hende. Hvorfor laver  min far planer den eneste dag i denne uge, de har mulighed for at komme? Hm.  De er fandeme... Nej. Jeg vil gerne derind, men jeg kan ikke komme derind uden min far. Det er sur røv. Jeg må finde en løsning. Jeg ringer til min mor i aften.

Og jeg skal ned og købe hendes lagkage nu, hvis de har flere. I morgen skal jeg i Kvickly og i Matas. Det er apotektid i dag, nemlig, og derfor kan vi ikke smutte til den side. Men: Nu må vi se, hvordan udfaldet bliver.

PIS. 

Peace

Eeeej! Man kan fandeme ikke komme forkølet til en 87-års fødselsdag. Hvis min farmor bliver forkølet, risikerer hun at dø, altså, jeg ved sgu da ikke, hvor stærkt hendes immunforsvar er! Jeg ved vitterligt ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg må nok hellere... Ej! Jeg ved det fandeme ikke! Jeg har brugt al tænketiden på at glo på Matas' hjemmeside. Jeg hader at skulle tage beslutninger som denne. Hun bliver megaked af, at jeg ikke kommer, men på den anden side kommer Mark på søndag. Så er det jo ikke sådan at INGEN kommer. Min mor og far tager vel også derind på torsdag, selvom fødselsdagen er i morgen. I dag. Eller... Ja. Det er den 2. januar, og ikke klokken lidt i to om natten, men når hun engang står op. Jeg kan ikke ringe og sige tillykke før hen på eftermiddagen, for alle de gamle gubber kommer hen og drikker morgenkaffe.

Jeg har skrevet ned, hvad jeg skal have i Matas, og jeg har tænkt mig at vrikke med min smukke røv ned til Matas, købe det, jeg nu skal, vælte de ting, jeg nu skal, fordi min smukke røv er lidt for stor, og så gå hjem igen. Ej. Hehe. Jeg har dog til gode at vælte ting i en butik pga min størrelse. Så stor er min røv heller ikke. Hæ. Men den er stor nok. Haha. Men min farmor troede, at det er noget, der sker på daglig basis. WTF...?! Ser hun bare en blop og ikke et barnebarn? Heks. Jeg er ligeglad. Så kan jeg bare lade være med at komme til hendes fødselsdag. Ha! Så kan hun være ked af det over det. Ej. Det er tarveligt. Selvom hun har fordomme, kan hun jo godt være en god farmor - og det er hun, og har altid været.

Uh.. Jeg er altså nødt til at gå i seng snart... Jeg er også ved at være træt, så det er udmærket. Måske jeg bare skulle ordne det med det samme. Vi skal tidligt i Kvickly og købe Quorn, mens de stadig har det! Det er nemlig på tilbud i denne uge, til jer, der ikke vidste det!!! Det er ellers sjældent, det er det, og det er faktisk overraskende dyrt, når der er ikke er et smæktilbud. Men i morgen - der er vi i Kvickly!

Godt så! "Keep it real" - er det ikke det, man skal sige? Så kaster jeg lige nogle håndtegn, deriblandt et "peace"-tegn, og så går jeg i seng. Peace out!

tirsdag den 1. januar 2013

Farmors fødselsdag...

Hm. Jeg kan ikke sige nej til min farmor. Men jeg har fået rykket det til i overmorgen, håber jeg! Det kommer an på min mor og far. Jeg må have kontaktet dem. Det gør jeg i morgen aften. Jeg orker det i hvert fald ikke lige nu. Men jeg har lovet at medbringe en kage, så måske er det meget rart at vide nu? Min mor er jo på arbejde i morgen... DAMN! Altid rod med den her familie! Sikke noget øv. Nå. Jeg er ligeglad. Kagen, jeg skal have med, købes i Fakta, den ligger i frostboksen (hvis de har flere), og jeg kan jo bare have den liggende i fryseren, hvis vi ikke skal derind i overmorgen. Men åh, altså, hvis tingene var mindre komplicerede. Er det mon mig selv, der gør det kompliceret? Hmm.... Det kan da godt være. Måske skulle jeg bare lade sagen gå sin gang, frem for at finde ud af, hvad aftalen egentlig er.

Men det er afgang her om en times tid, så skal vi i Fakta og købe den her kage, som jeg skal tage med ind til min farmor, og samtidig er aftenturen overstået. Det er så lidt ærgerligt, at det kun er én tur i dag, men på den anden side er jeg seriøst bange for fyrværkeri, og de fyrer stadig af. Jeg kan ikke sige præcis hvor, men jeg synes at det kommer fra Faktas retning. Der var jo dengang hvor et par ukendte drenge kastede et kanonslag efter mig. For satan, hvor blev jeg bange! Jeg nåede at løbe fra det, men mine ører havde det ikke godt bagefter.

Jeg skal dog lige ud og skylle opvasken af, for jeg har tænkt mig at vaske op senere i aften, hvis jeg kan overskue det, men ellers i morgen. Det er meget rart at få det ordnet. Jeg hører en sang, med en kvinde, Rollergirl, som synger "Luv You More" - jeg har min forestilling om, hvordan hun ser ud, og hvordan videoen er - men når jeg ser den på nettet og lytter til hendes stemme, kan jeg slet ikke få det til at hænge sammen. Alene kvinden i videoen og stemmen hænger bare ikke sammen. Men okay. Det er der jo meget, der ikke gør.

Opvask - here I come!

Luren og de 87

Jeg hoster. Jeg har ondt i halsen. Min farmor bliver 87 år i morgen. Jeg tager ikke med til hendes fødselsdag, hvis hun holder den i morgen, og jeg ikke er rask. Derudover er det nødt til - NØDT TIL - at være en dag, hvor hele familien ikke er samlet på  én gang, for hun her ekstremt lidt plads, og 6 voksne og 2 børn på 45 m2 kan jeg slet ikke overskue. Der er jo også møbler, og hun er gammel... I ved hvad jeg snakker om.

Jeg er lige vågnet. Jeg har taget en lur, fordi jeg havde en ond hovedpine, og ikke ville tage hovedpinepiller. Og nu er det tid til at finde på aftensmaden. Vi har lidt af hvert, men... Hvad af det skal vi mon spise i dag? Hm. Jeg finder nok ud af det. Ja, det skal jeg jo, i samarbejde med René. Som heller ikke ved, hvad han vil have... Øv. Men som sagt: vi finder nok ud af det - det plejer vi!

Jeg er ved at lave en neurologisk system. Eller, "system" er nok ikke det helt rigtige ord. Inde i Notesblok har jeg skrevet dato og tidspunkt ned, og ved siden af har jeg skrevet hvordan problemet føles. Under det har jeg skrevet, hvad der muligvis kan være årsag, og under den en linje hvor jeg har skrevet "Behandling" så jeg kan se, hvad jeg har gjort for at drive smerten væk. Under: om det lykkes. Jeg har ikke tænkt mig at lave en rapport hver dag, men når jeg føler en form for skavank i hovedet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge det til. Men det er sjovt at lave!

Tak for ideen!

Forestil dig dette scenarie:

Du er gift med "Morten" som er bedste venner med "Sune" og denne Sune er gift med "Malene".  En aften er I samlet, sidder og hygger. Morten siger: "Jeg har fået nok,  jeg må hellere gå i seng", og Malene falder i søvn på sofaen. Morten siger "Jeg smutter hjem, tror jeg," og det udvikler sig til, at du går med Morten hjem, og I kommer desværre til at knalde ved et uheld. Forestil dig så, at du hader dig selv så meget, og har så dårlig samvittighed, at du en dag står på en strand og kigger ud over havet, og så bare begynder at gå. Bare går derud af, i vandet, går og går, indtil du til sidst er druknet.

- vildt, ikke? Tænk at drukne sig selv ved at gå ud i havet på den måde. Hvilken viljestyrke! Det må være et enormt, ekstremt had, der driver en frem. Jeg kan ikke forestille mig det. Men jeg tror, at jeg vil bruge det.
(i en novelle, jeg har ikke tænkt mig at begå selvmord)