Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 4. februar 2013

Jeg har svært ved det der med at stå på benene

I'm too old to be shy - but I wonder what to say after I said "Hi"

Ups. Jeg er faldet. Igen. Men denne gang i køkkenet, og fordi jeg fik kramper. Så ingen mudderpøl til mig denne gang. Der var faktisk ikke noget sjovt over denne gang overhovedet - bortset fra, at "The Bun" redde mig fra at banke hovedet ind i skabslågen. Jeg har dog fået hovedpine. "The Bun" er Renés navn for min "knold/knude" af hår - hvilket det jo faktisk også hedder på engelsk. The bun. René hader den inderligt, og derfor har den fået et navn. Hehe.

Det regner kraftigt i dag, Derfor er der ingen af os, der regner (hehe) med, Anders og Dorte dukker  op med sengen i dag. Det er lidt ærgerligt, for så kunne vi godt have bestilt mad til i dag. Når nu Anders og Dorte ikke har sagt, hvad tid de kommer, kan vi jo ikke bestille varer til klokken mellem det og det. Nu bliver det noget værre rod. I hvert fald i min verden.

Og nu lufter vi ud, det skal man jo, og jeg fryser bare like hell. Jeg magter fandeme ikke denne kulde. Jeg må finde mig et andet rum at være i. Køkkenet. Der er ingen vinduer åbne. Hvis I ikke hører fra mig igen, er jeg frosset til is og er klar til at blive tøet op om 1000 år.

- but hey, what's on for dinner?

LIGEgyldige ting

Ih... Jeg får myrekryb. Kuldegysninger langt ned af ryggen. Gåsehud på armene. I posen er der et lige antal rundstykker, det er derfor jeg køber den pose. Der er 10 i, og ikke 15, som der var i dem i plejede at købe. Nu, lige før, skulle jeg lave 2 rundstykker til René. Og der var kun ét tilbage i posen. Jeg gik fuldstændig ned, råbte og skreg alt muligt mærkeligt, fordi - der var et ulige antal rundstykker i posen. Jeg har det på samme måde med vores piller. Lige antal. Lige. Men jeg kan ikke klare det med pillerne længere, så det ordner René. Men det er mig,som laver morgenmaden. Hvis jeg har lavet 2 rundstykker, og der derfor er 4 halve, og der kun er 3 skiver ost (jeg skærer dem på forhånd), går jeg i totalt shutdown. Ikke fordi jeg bare kan putte noget andet på, men fordi der skal være fucking FIRE. Som i LIGE. Derfor anklager René mig for at have OCD. Men nu, hvor jeg har småondt i hjertet, har haft svimmelhedsture i lang tid, meget hovedpine og ufattelig meget vand i benene, kalder han mig for hypokonder, fordi jeg gerne vil til lægen, når nu jeg allerede FÅR vanddrivende... Suk. Jeg ved sgu snart ikke, hvad eller hvem jeg er længere. Men jeg har i hvert fald ikke OCD. Jeg bliver bare aggressiv og er på grådens rand, altså, sådan er der sgu da mange der har det over andre komplet ligegyldige ting end et lige antal X.

Men jeg har færdiggjort min opvask - wohoo! Og jeg skal snart i seng, jeg fryser som en sindssyg. René har tabt 1 cm, og det var ikke engang fastende - så det er rigtig flot! Men damn, mine tæer er som istapper! Eller... Noget med is, ikke? You know.

Ny seng i morgen. Awesome. Hvornår? Ved det ikke. Men i morgen.

søndag den 3. februar 2013

Monster philosophy - yeah

And though we do not share the same label, each of us is a can of tomato
- D:A:D, "D-Law"

Det er vigtgt at spise og drikke. Det ved nu. Hehe. Jeg er en totalt stiv græker. I går skrev Hamid til mig "Are we still alive here", som D:A:D synger. Jeg savner dine e-mails" - og da jeg læste den sms, sad jeg og hørte netop den sang! Jeg fik sådan helt... Det var en virkelig en syret oplevelse, for jeg har ikke prøvet det før. Først tænkte jeg, at han kunne læse mine tanker. Men sangen hedder ikke "Are We Still Alive Here" - den hedder "Are We Alive Here" og så nogle spørgsmålstegn og udråbningstegn (jeg har prøvet 5 gange, jeg kan ikke stave det korrekt ifølge den røde streg). Så han  læser ikke mine tanker. 

Jeg er rar. Eller jeg KAN være rar. Jeg kan godt lide at være rar. Kender I det? Derfor filer jeg mine negle.

Black crickets

Jeg er muligvis ved at dø. Hvis jeg pludselig ikke skriver længere, ved I hvorfor.

Ej. Jeg er ikke ved at dø. Ikke akut-dø, i hvert fald. Jeg har vand i ben og fødder, og nu har jeg opdaget små vabler/blærer på mine skinneben. Jeg må se at komme til lægen. Jeg ringer altså i morgen og får en tid. Akut. Jeg mener ikke, at det er noget, jeg bare kan gå rundt med. Selvom mange har en mere akut sygdom end jeg har. Jeg er ligeglad nu. Hvis vævet på mine fødder bliver ødelagt pga vandet, skal jeg have amputeret benet. Så undskyld mig hvis jeg maser mig ind foran andre. Jeg er ligeglad, ærligt talt. Så er det ikke lige pludselig "Skal du kun have de 2 ting? Smut du bare foran mig" i køen i Kvickly. Så er det lige pludselig "Har du ondt i halsen? Too bad"

Meeen... Jeg tror nu ikke, at det kommer så langt ud, at jeg skalhave amputeret benet. Det kan jeg ikke forestille mig. Men jeg bestiller en tid i næste uge. Det er meget rart, at nogen lige kigger på det.

lørdag den 2. februar 2013

The fall of the trophy wife

Ups. Jeg faldt. I en mudderpøl. Og en busk. Og et trådhegn. All at once! Så bliver man da bare ikke heldigere! Haha... Det bedste var, at jeg var totalt hardcore bagefter, ikke ville have Renés hjælp til at komme op, og ikke engang græd eller noget! Yeah - better learn, bitch! Haha. Så måtte jeg ikke gå selv resten af vejen hjem. Så skulle jeg "støttes" af René - totalt akavet.  Haha - det må have set SÅ sjov ud! Både selve faldet og turen hjem.

René tror ikke på, at jeg er hans trofæ-hustru - men nu, hvor jeg har ligget i en mudderpøl, kan han da for pokker se, at jeg har ret! Jeg er selve trofæET. Den "største" præmie af dem alle (hehe) - han burde føle sig heldig - og så i øvrigt vaske mine bukser!

Riskin' it all!

Hva' så, gutter? Jeg er lige stået op, for 3 timer siden, og jeg er... tah da! Psykotisk. Men det kan jeg ikke fortælle til René lige nu, da han har sin pensionssag at bekymre sig om lige nu. Sagen blev jo afgjort den 31. januar, så vi venter på brevet, som måske, muligvis, hvis vi er heldige, kommer i dag. Ellers skal vi vente helt til tidligst tirsdag. Han skal have svar inden torsdag i næste uge. Jeg satser SÅ meget på, at det kommer i dag. Ellers bliver det en hård weekend... :(  Jeg har lige været nede og tømme postkassen, men der har ikke været post endnu. Jeg prøver igen om 30-45 minutter - hvis jeg kan vente så længe. Jeg tror faktisk, at jeg er ved at blive syg. Men jeg ved det ikke. Teknisk set burde jeg vel gå i seng og tage et par timer. Det kan jo være træthed.

Menøh.. Ja. Makroner er lækre. Og jeg har fået købt saftevand ind, så nu er der sodastreamers igen :)

fredag den 1. februar 2013

I am the god of fuck

Fordi jeg har måttet æde min hasbeen ord omkring "Born Villain", vil jeg inderligt gerne gøre det samme omkring "The High End of Low" - så den hører jeg nu.

Meeen... Nu har jeg hørt den 3 gange, og den er ikke helt så fængende som alle andre.

Vandet i mine ben og fødder er begyndt at forsvinde efter jeg har lagt en sammenfoldet dyne under topmadrassen. Hvis fødderne ikke er blevet pænere medio næste uge, tager jeg til lægen. Jeg har fået fortalt, at vævet kan blive ødelagt, og at - i aller, allerværste tilfælde - benet skal amputeres. Men som sagt ser det ud til at have lagt sig i dag. Eller i hvert fald være på tilbagetog.

KBJ har ferie de næste 7 uger fordi han skal opereres. Lyskebrok. Jeg skulle have været der den 15., men jeg forstår selvfølgelig godt, at han gerne vil have ro omkring sig inden operationen.

Det var i går, sagen omkring Renés pension blev afsluttet. Derfor er vi begge to sådan lidt... Meget "nervøse". Ængstelige. Et et eller andet sted regner vi med et nej. Men gør vi det? Eller er det en form for forsvarsmekanisme? For jeg kan da mærke, at der sidder en lille kugle af håb et sted i mig. Jeg har tømt postkassen 2 gange i dag, selvom chancen for, at de sender brevet samme dag som afgørelsen, er lig nul. Men jeg går på nåle, det gør René også, kan jeg mærke. Vi snakker ikke om det, det har vi gjort til hudløshed. Vi går med vores frygt hver for sig, indtil afgørelsen kommer... Indtil brevet ligger i postkassen. Indtil det er åbnet og der står det, vi gerne vil have: at han er blevet tilkendt førtidspension. Men der er kommet den her skal af hårdhed omkring os. Vi satser på "Nej" og er allerede i gang med at samle papirerne, der skal bruges til en ankesag.

"I am the god of fuck" er noget så sexet som Marilyn Manson :) Synges på "Everlasting C***sucker"