Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 13. april 2014

Postet - endelig

Jeg tænker en del, synes jeg. Lidt for meget, synes nogen måske. Men hvor er grænsen? Hvornår tænker man "for meget" over tingene? Kan det måles? Er der en pointskala? Jeg synes selv, at når man når dertil, hvor  man ikke kan nå at skabe en tanke færdig, før den næste er påbegyndt. Når man tænker på en bakke jordbær og når bakken med jordbær er i hovedet, for ens indre blik, er tanken "hvad tid mon toget kører", og når "hvad tid mon toget kører" tanken viser sig visuelt i hovedet, i form af et S-tog eller en køreplan, tænker man på aftensmaden.Når hjernens billeder og tanker ikke hænger sammen længere - så er det tankemylder. I mine øjne. Jeg ved ikke, hvad andre lægger i ordet, for det bliver brugt om alt. Det er mærkeligt, faktisk, at folk har så forskelligt syn på noget, der rent faktisk er beskrevet i bøger om psykiatri. Men okay; "depression" bruges også i flæng. Jeg tror, at det er meget normalt at diagnosticere sig selv med depression, hvis man har været "nede" eller "trist" i et par uger. Det kan jo også meget vel være en depression. Jeg er personligt af den mening, at man bør få "konstateret" en depression hos en læge, før man kan sige "jeg er deprimeret" - og jeg mener ikke, at man bør tage medicin alene derfor. Hvis man kan klare det uden, så gør det!!!

Medicin er en vidunderlig ting - men samtidig en forfærdelig ting. Jeg har stadig ondt i maven, og jeg er begyndte at overveje, om det mon er Kaleorid tabletterne, jeg ikke kan tåle. Kalium, er det. Mon det er kalium, jeg får lidt for meget af? Måske skulle jeg tage en tablet mindre. Det er efterhånden også længe siden jeg fik målt kalium sidst. Det var i sommers. Et halvt års tid siden. Jeg fik taget blodprøver dér, og fik at vide, at jeg havde forhøjede levertal. Det kan jeg jo også lige få tjekket. Men lige nu har jeg menstruation, og jeg venter med at kontakte lægen, til min menstruation er slut og jeg har gået i et par dage med smerter. Hvis jeg ingen smerter har, behøver jeg vel teknisk set ikke at få taget blodprøver? Men... Er det ikke meget rart at vide, om jeg overhovedet har brug for al den kalium længere. Det kan meget vel være, at jeg får alt, alt for meget. Sidst lå jeg vist lige under max. Så det undrer mig ikke, hvis det er fordi jeg får for meget.

Jeg fryser simpelthen så meget. Her er så koldt. Øv. Jeg burde faktisk lægge mig under dynen og få varmen, men René skal på indkøb, og så er det tarveligt at ligge og halvsove under den varme dyne. Hovedpine. Big time.

Jeg er begyndt at fælde igen. Altså, tabe hår. Min hovedbund klør også en del.  Jeg skal tilbage på Bettamousse, tror jeg. Det skulle jeg have været for en måned siden, men det passede bare aldrig ind i mine planer. Men nu må jeg tage det i opløbet. Ellers ender det bare med, at jeg begynder at tabe rigtig meget hår, som sidst, og at jeg får svien ved brug af visse shampooes.

René tog MORs brev med, da han var nede og købe ind her ved 20-tiden, og han postede det. Postkassen bliver tømt 20:30 i morgen aften.

Tabu burde overholdes

Jeg har fundet ud af, netop nu, hvordan man kan tjekke hvornår de forskellige postkasser bliver tømt. Det vidste jeg slet ikke, at man kunne. Det ved jeg nu. Og den, jeg skal bruge, bliver tømt klokken 14:00 i dag. Når klokken er.. Hmm...11, vækker jeg René. Han skal have medicin, inden vi skal derhen, det skal jeg jo sådan set også, så det er meget rart lige at få lidt tid til at få medicinen til at virke. Hold kæft, hvor er her egentlig koldt! Jeg med et tæppe omkring mig, og alligevel fryser jeg. Jeg burde have haft noget te. Men det har jeg jo så ikke - det må jeg leve med.

Jeg blev ret .. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det... Hamid skrev til mig i forgårs direkte at han altså var blevet liderlig og ville spille pik når han gik i seng. Det er som om der er blevet banken en kile imellem os. Midlertidigt, nok, men føj, hvor var det ulækkert. Jeg mener; hvem fanden skriver den slags til deres venner/veninder? Det er jo så nok mere populært end jeg tror - der er altid så meget snak om, at onani er et tabu. Men det her, det er for meget viden for mig.

Jeg har ondt i maven, og det er tid til morgenmad. Jeg har haft ondt i maven i 3 dage. Mærkeligt, ikke? Jeg har stort set aldrig ondt i maven. Måske har jeg spist noget, jeg ikke skulle have spist. Men i dag spiser jeg morgenmad, for måske vil det hjælpe. Jeg spiste ellers 3 stykker pizza i går. Forholdsvis store stykker.   

Jeg trænede min fod i går, for anklen er sgu ved at blive stiv! Det er et no-go!!! Så jeg er i gang med at lave de øvelser, Pia (fysioterapeuten) har givet mig. I hvert fald dem, jeg kan huske...

Nå. Jeg gider ikke at spise morgenmad alligevel. Jeg har sådan lidt småkvalme. Jeg har ikke lyst til mad. Er det mærkeligt? Jeg kan godt spise frugt, måske. Men ikke "mad". Det er derfor det er sådan lidt "komplekst", eller hvad man vil kalde det.

Og nu er mit internet røget. Uncool. Nu skal der skiftes kanal, eller jeg skal genstarte mit netkort. Det er så ufedt! Holdt kæft, mand, hvor jeg glæder mig til at komme tilbage til kabel!!! Trådløst internet i denne lejlighed er så dårligt at det slet ikke kan beskrives. Det skal opleves.

fredag den 11. april 2014

Narkoluder og kærlighed

Jeg har sovet hele dagen, næsten. Det er længe siden, jeg sidst har haft en dag som denne! Det må være noget, som har været hårdt tiltrængt... Haha.

Jeg har endelig, efter 1½ måned, fået mit 1: Face Watch, som er defekt. Det irriterer mig pænt meget. Det vil jeg altså ikke finde mig, selvom det kun er 40 dollars. Jeg vil gerne se, hvad klokken er, i ordentlig format. Sådan er det. Renés ur er vist også defekt, så det skal også returneres. Men det er ellers pænt.

Og det er snart påske. Det havde jeg sgu glemt. Der er børn i familien. Der er tre valg, i mit "Påskekatalog":

1. Påskeæg til ca. 30 kr
2. Penge til sparebøssen, 30 kr
3. En lille gave til ca. 30 kr

Det er sådan her, at det er ligegyldigt, hvad vi vælger. For i år er det - for mit vedkommende - min bror og svigerindes valg. Jeg giver dem 60 kroner, og de må lægge dem på det, de vil. Det synes jeg er bedst. Jeg kan ikke nå at bestille noget over nettet alligevel. Jeg havde glemt alt om påske og påskeæg. Hvad René gør med sin nevø, må han spekulere over. Jeg vil gerne være med, men han plejer gerne at ville tage beslutningen selv.

Kender I ikke det, når man har aftalt med en person, man skal se for sidste gang, at man skal have taget et billede sammen, når vedkommende ankommer, og man så ligner en afdanket narkoluder fordi man bliver fanget på sengekanten, har kramper og er morgengrim? Den slags sker ALTID for mig. Det her er det seneste skrækeksemplar af mig.
Ja. Sådan så jeg ud i morges. Er det ikke ganske horribelt? Sådan ser jeg tilsyneladende ud. Der er da i hvert fald ingen der lige har sagt til mig "Hey, Rikke, du ligner en narkoluder - sving lige en pudderkvast og put noget et-eller-andet i håret" - de lod mig se sådan her ud. Det kan jeg kun tolke, som at jeg ser sådan ud normalt. Ih, hvor er det egentlig pinligt.

Til sammenligning ser jeg således netop nu:
Sur - men farveløs. Jeg ser ud som en der er ved at falde i søvn (det er jeg dog langt fra) men det gullige omkring øjnene er væk - trods lyset er langt dårligere. Shit, altså. Nå. Men billedet er til min scrapbog. Det er lidt ligegyldigt, om jeg er megalækker eller ligner en narkoluder. 

Jeg er utrolig plaget af kulde for tiden, og jeg forstår det egentlig ikke... For her burde ikke være specielt koldt. Jeg har foreslået René at vi går en tur her i aften, men han har for ondt i ryggen. Jeg har ondt i knæene, men jeg ved jo godt, at det er fordi der skal gang i dem igen. Ej, der er slidgigt af svær grad i dem, men de har været stillesiddende i meget, meget lang tid, og de skal ud og i gang igen. Jeg overvejer, om jeg skal gå en tur alene, men så modig er jeg dog ikke. Jeg tror, at det bedste, jeg kan gøre i min situation nu, er at gå rundt i lejligheden. Og eftersom det er virkelig.. Ufedt, tror jeg, at jeg vil kaste mig ud i at gøre lidt rent, og gøre klar til at flytte mit computergear i morgen. Jeg regner med, at jeg gør det inden Jonna kommer, hvis jeg ikke har kramper (hvis hun kommer - jeg har været lidt for langt tid ude med at svare). Men ellers; efter. Det giver lidt sig selv. Kunne godt vente til søndag. Men nej. Lørdag er en god dag. Lørdag den 12. april. Det har også "feel good vibes" over sig! Godt jeg kom i tanke om det!!! Jeg har slet ikke tid til det her! Jeg er i gang med andre sager!

Jeg er i gang med en "Kærlighedskalender" (det må jeg godt kalde den, indholdet taget i betragtning), og den består af luger, som man skal lede efter, som kan åbnes, og som inden i indeholder et budskab. Se denne ene låge.
 Dette forestiller en luge, som endnu ikke er lukket.

Dette forestiller den tekst, der står i lugen den 3. maj:
"MORs smag i håndklædedesign er F-A-N-T-A-S-T-I-S-K"
 
Dette forestiller så den lukkede luge, som MOR skal åbne den 3. maj.

- Den skal faktisk sendes senest søndag, og jeg har ikke så meget tid i morgen - så jeg skal da lave noget af den nu!

Hav en god aften!

torsdag den 10. april 2014

Brrr... So cold...

This is the situation: Jeg har et glas. Jeg har sodavand. Jeg har piller. Jeg har kramper. Yeah? Skal jeg tage chancen? Nej. Ikke lige nu. Virkelig dårlig idé, kan jeg fornemme i min venstre arm. Den "hopper". Der er masser af kramper i den arm. Det betyder piller ud over hele gulvet. Jeg må vente. Og jo længere jeg venter - jo værre er kramperne. Jeg synes ærligt talt, at det er noget, der burde blive taget op ved en generalforsamling og lige blive diskuteret godt igennem: er det nu også en god idé at have den slags kramper?


Jeg fryser sygt meget. Sådan, ekstremt meget. Gåsehud og klapre-tænder agtigt, her klokken 10:20 torsdag formiddag. Jeg har lyst til at lægge mig under dynen, men jeg kan ikke ligge der og dovne den hele dagen. Her er altså bare så møgkoldt. Jeg har iskolde fingre. Jeg kan ikke sidde i T-shirt og joggingbukser, jeg må have noget mere på, det her er simpelthen for koldt!

Uh, nu begynder kramperne sgu da for alvor! Jeg må nok hellere, faktisk, gå i seng... :S Åh nej! Benet! Hvad sker der, hvis jeg rejser mig, falder og brækker benet - igen? Shiiit! Det kan jeg slet ikke overkomme, altså... Men nu, hvor René sover, og jeg ikke kan få min medicin, på grund af kramper, vil jeg gå i seng alligevel. Det er nok bedst. Medmindre Katja kommer på arbejde i dag. Så kan jeg jo sidde og chatte lidt med hende. Nej, det er sgu for koldt...

mandag den 7. april 2014

Hej!

Shiiit! Hvor blev min søndag af?! Min dejlige, lækre afslapningssøndag. Ak ja. René skulle laves MORs computer, men undervejs ringede hun fuldstændig sammenbrudt at hun var nået frem, og at han bare kunne komme ned. René fortalte det til mig, så jeg tog en lynende hurtigt beslutning om at tage med. Så jeg hoppede i et par klipklappere og en Puma hoodie og smed mig ind i bilen. Så kørte vi mod Haslev og MOR snakkede og snakkede, mens René ordnede computeren. Hendes søster er indlagt og ligger mere eller mindre for døden. Så MOR var naturligvis meget oprørt. Det var derfor nærliggende, at jeg lige hurtigt ringede til hende i dag, for at høre, hvordan det hele står til. Hun har det vist fint nok - som i går, der er ingen ændringer i situationen.

Men i dag har jeg sovet længe. Så længe, at klokken var 15:30 da jeg stod op. Men var vist oppe klokken 5 og gik i seng igen klokken 10 eller sådan noget. Men jeg var så træt, så træt. Jeg troede, at jeg havde meget travlt, med gaven til Birgitte, men det har jeg faktisk ikke. Jeg har fået en hel dag foræret. Woohoo! Jeg troede nemlig, at det var tirsdag. Men det er det slet ikke - det er sgu da kun mandag! Det er pissefedt. En hel ekstra dag til at lave dem ordentligt, for det er bare ikke godt nok, det jeg har lavet. Jeg har tager et billede af den første ramme
Jeg skal nok bruge mindre mellemrum mellem linjerne, for jeg har ikke plads nok til at skrive alle de linjer, der hører til - der skal være 7 i hver ramme, og det er der bare ikke nok plads til. Det irriterer mig. Jeg vil lave dem om.

Men nu? Nu står den på aftensmad. Jeg har i hvert fald tænkt mig at se om skinkestrimlerne er tøet op, så jeg kan komme i gang med madlavningen. Der skal jo aftensmad til, og nu er klokken halv ti :)

lørdag den 5. april 2014

Fed makeup og ingen støvle!

Jamen, så skete miraklet! Støvlen kom af. The boot came off! Det er slut nu, jeg er afsluttet derude fra. Slut, prut finale. Haha. Endelig skal jeg ikke tænke på det længere. Det er jeg bare sindssygt glad for! Yay!

Min smukke stue skal drejes 180 grader. Hvorfor? Jo. Fordi jeg vil have min computer ind i stuen. Mit computerbord er alt for ramponeret, og vi har et ekstra spisebord, som jeg kan benytte. Så jeg vil lige tjekke, om det kan lade sig gøre - men hvorfor ikke, kan jeg ikke se :) Jeg glæder mig til det i morgen - jeg burde tage mål nu, og flytte det rundt i morgen, mens René alligevel ikke er hjemme. Jeg kan nok ikke flytte computeren, for kablerne er rodet under mit bord, men jeg har da tænkt mig at prøve - det er jo ikke svært at sammensætte en computer :) Jeg gør, hvis jeg er i tvivl, det at jeg klipser små sedler rundt om de ledninger, hvor der står, hvor der hvor de hører til :) Haha - så er jeg da i hvert fald også sikret :P

Jeg ved det ikke endnu ikke, det kommer også an på, hvor mange stikdåser, jeg skal bruge, og hvor mange, jeg allerede har.

3 mennesker har i dag sagt til mig, at jeg har set træt ud. Hulya, en ortopædkirurgisk sygeplejerske og en ortopædkirurg. Jeg synes slet ikke, at jeg har set træt ud. Jeg har set smuk ud i dag. Min makeup har været pæn, og jeg har haft pænt hår. Best thing? Det hele er stadig intakt!

tirsdag den 1. april 2014

Indlægget blev gemt! Woohoo!

Jeg glæder mig SÅ meget til på lørdag! Det bliver rigtig hyggeligt. Jeg ved, at han vil elske det. Det er  lige så godt som en gave, tror jeg - jeg ved, at det bliver det ultimative for ham! Jeg synes altså at det er skidefedt. Det er en god idé, jeg fik dér. Haha. Jeg vil ringe til min farmor og fortælle hende det, for hun vil garanteret også synes om ideen - og det er sjovt at dele det med andre :)

Jeg er jo blevet klippet i dag. Eller noget. Der er vist ikke klippet meget mere end ½ cm af eller sådan noget. Jeg er faktisk temmelig skuffet. Men okay. Så har jeg da indset, at jeg lige så godt kan lade det vokse. Hver 3. måned er altså få lidt, når man har så kort hår. Det må blive længere, før jeg skal klippes næste gang. Jeg satser på engang til sidst på sommeren. Et halvt års tid er nok en god periode.

Jeg er faktisk begyndt at spekulere lidt på, om jeg måske er fejldiagnosticeret? Jeg tror faktisk ikke, at jeg er skizofren. Jeg er begyndt at tro, at de psykotiske episoder, jeg har, kommer fra epilepsien. Det tror jeg fordi mine psykoser stort set aldrig varer længere end 5-6 timer, maks. Mine psykoser bliver færre og færre, mindre og mindre alvorlige, jo længere ned jeg kommer i medicin. Jeg synes ikke at jeg har det godt, men jeg har det faktisk bedre end da det var værst, og da er vel også noget? Ellers er det bare mig, som er komplet dum...

Jeg er blevet helt skudt i Lana Del Rey. Hendes stemme er fantastik. Jeg kan bare ikke lytte nok til hendes musik. Det er så skønt. Virkelig. Jeg vil faktisk sige, at hun er en af de bedste sangerinder, jeg nogensinde har hørt - og især i denne stil! "Born To Die - The Paradise Edition" er en smuk, smuk plade. Jeg har kæmpet lidt med mig selv om, hvorvidt jeg skulle sætte "Radio" eller "Yayo" ind i dette indlæg, men det er fandeme svært at vælge!
(fra Youube.com)


Nice. Jeg har fået neglelak i håret :/ Hvorfor hader jeg den slags? Hvorfor hader alle den slags? Hvorfor sker den slags, altså, det burde være umuligt. Men denne neglelakering er snart en parodi på sig selv, så jeg kan lige så godt fjerne den så snart første lag er tørt.

Min støvle gnaver. Gnaver?! Det er sgu da mærkeligt?  Det har den aldrig gjort før. Jeg har sikkert megahævede fødder.  Den slags er ikke optimalt. Det er krampe i håndleddet i øvrigt heller ikke. Haha. Det hele vælter bare sammen for mig lige nu. Happy day turns to crappy day. 

Jeg ser frem til at skulle i seng. Jeg har sovet i 3 timer i eftermiddag, men jeg fryser simpelthen så meget, og her er iskoldt, så jeg trænger til min seng. Men jeg bliver nødt til at blive oppe, klokken har også kun lige passeret halv ni om aftenen.

Jeg burde faktisk heller ikke have taget neglelak på, når her er så kold, som her er. Nu kan jeg jo ikke sidde og pakke mig ind i et varmt tæppe, som jeg ellers gør. Shoot. Men jeg kan da heldigvis lave mig en kop varm kakao. Jeg har stadig 3 breve tilbage :)

Awesome. Det er lige, hvad jeg trænger til! 

Min farmor har været statist i "Mennesker bliver spist" i dag. En Erik Clausen film, som udkommer i februar næste år. Hun sagde at det havde været skægt, og at hun var blevet bedt om at spille fuld. Haha. Jeg ser normalt ikke Erik Clausens film, men når famse er med, og har en statistrolle, kunne det måske være meget sjovt at opleve. Hun havde snakket med Erik Clausen, og Bodil Jørgensen. Hun havde haft det rigtig sjovt. Det varede fra klokken 10 til klokken 13.

Godt nok. Min computer crashede. Utroligt heldigt var indlægget blevet gemt! Jeg har taget min støvle af, for lige at "hvile" benet lidt. Det fandeme koldt! Det ben har jo mere eller mindre været pakket ind siden oktober, og når der ikke er en halv centimeter tykt neopren hele vejen rundt om mit ben... Så er det... Koldt. Sådan "Jeg fryser rigtig meget" koldt - koldere end det var før. Jeg har ikke nogen positive forventninger til på fredag, men samtidig tænker jeg, at der umuligt kan ramle mere sammen om det ben. Nu MÅ det da efterhånden vise en bedring? Ja, jeg spørger bare...

I morgen skal der bestilles blomster til Hulja, og det ordner René. Jeg har sat 300 kroner af til det. Hulja er sekretæren hos Køge sygehus' røntgenafdeling. Hun er dejlig. Evigt smilende.