Føreløse busser på Køge sygehus!

Sikke en dejlig dag! René og jeg har fejret vores "11-års dag". Lige som vi fejrede vores 11-års kæreste dag, har vi i dag, 2. september, fejret 11-års "frieri-dag". Det er 11 år siden René friede til mig. Vi har haft den dejligste dag, og jeg har ordnet hans fødder med den der elektriske fodfil, vi købte, som er guld værd. Han har haft så meget hård hud på fødderne i lang tid, at det var begyndt at gøre ondt når han gik. Så jeg kastede mig ud i det i dag. Og da jeg var færdig, smurte jeg hans fødder ind i denne:

Først kunne jeg ikke lide lugten. Men jeg valgte at prøve den på Renés fødder alligevel, og jeg tror at jeg traf det rigtige valg. Den viste sig at være bedre end jeg havde regnet med! Det er en fodcreme, som fulgte med i min første Goodiebox. Den er i fuld størrelse, hvilket er 100ml, og den har en vejledende udsalgspris på 120 kroner. Så det er en temmelig dyr fodcreme. Jeg er vant til at bruge Matas stribede fodcreme - amazing! - men denne er lidt speciel, fordi den der "hætte"/skruelåg, er lavet af træ. Det er klart er luksusprodukt efter mine standarder. Men jeg bruger ikke fodcreme til dagligt. 

I fredags havde vi også den mest hyggelige dag, der startede ud ret tidligt, eftersom jeg skulle på sygehuset og have taget blodprøver. René var i godt humør, pjattede en del, vi fik afleveret alle vores tomme flasker og da vi kom hjem, fik jeg bestilt nogle catnip-puder til  Emma hos Maxi Zoo. Så fik vi vores dagligvarer leveret klokken ... jeg tror at klokken var 13. Fyren, der kom, kunne kun engelsk. Han kom fra Mellemøsten, tror jeg, han så sådan ud. Han sagde ikke, hvad han hed, men René havde en snak med ham, og kom pludselig farende og spurgte mig om vi havde et ladekabel til mobiltelefonerne vi kunne undvære. Gutten manglede nemlig et. René fandt 3, og gav ham et. Men så sagde ham buddet, at hvis vi havde en gammel telefon, vi gerne ville sælge ham, ville han være mere end glad for at købe den. Vi har en gammel telefon. Vi har 3. Vi har en LG G3, som vi har som backup, i tilfælde af, at noget skulle ske. Før det havde, vi også en Samsung Galaxy SIII liggende, men den fik vores venindes mand, fordi han havde sendt alle sine gamle mobiltelefoner til Ghana, hvor hans familie bor, men så gik hans egen i stykker, og lige på det tidspunkt havde de ikke råd til at købe ham en ny. Vi har også en SonyEricsson z610i, men det er en klaptelefon, og den er simpelthen så gammel. Det er oven i købet en 3-telefon. Men den er smuk og meget, meget lyserød. Og så havde vi en HTC Sensation. Den gav vi buddet som tak for at han gad at køre varerne ind i lejligheden.Han var virkelig flink. Vi kan jo ikke bruge telefonen alligevel. Jeg ved ikke, hvad vi gør nu. Lige nu har vi begge to en Samsung Note8. Alle de telefoner, jeg har nævnt indtil nu, har været mine. Da jeg havde Sony-telefonen, var det en jeg selv købte, men da jeg blev gift med René, begyndte vi (af uvisse grunde) at købe ens telefoner. Men HTC Senstation telefonen var en skandale. Så købte vi Samsung Galaxy SIII. Skandale. I stedet rettede vi blikket mod LG G3. Den var skidegod, men efter et års tid, ville vi gerne have en ny telefon, og efter Samsung Note8 var blevet gennemtestet og havde fået mange gode anmeldelser og vi følte os sikre, tog vi en chance. Og hvad er der sket? CRAP TELEFON! Og Telia, det dejlige selskab, kan ikke finde nogen fejl. Men begge vores telefoner har fået den samme fejl på samme tidspunkt. Enten slår højttaleren eller mikrofonen fra, og lidt efter kommer den tilbage igen. Dejligt, ikke? Når man snakker med folk, er det sådan "Hallo, er du der? Halloooo?" og så efter et par minutter "Ja! Jeg sidder og kalder på dig, jeg kunne ikke høre noget". Skide irriterende. Men "der er ikke nogen fejl på telefonerne". Vi har taget en beslutning om at vi ikke køber en Samsung igen. Og vi er begge to stærkt imod Apple og deres produkter pga. deres forretningsprincipper. Så iPhones er udelukket, medmindre der vitterligt ikke er noget andet at tage til takke med. 

Men - jeg har en aftale i morgen klokken 10:15, og lige nu er klokken 01:15 - så jeg må nok hellere se at få min røv i seng! I øvrigt har jeg endeligt fået taget et billede af mig selv, hvor jeg synes at både makeuppen og mit hår er pænt. Hvis jeg husker det, kan jeg sætte det ind i næste indlæg. Nej, vent, jeg gør det lige med det samme:

Jeg har ikke redigeret det, så der er masser af "rum" omkring mig, men jeg er endelig blevet tilfreds med håret! Det er jeg rigtig glad for. 

Sov godt, medmennesker!

Bare lige et "Heads up"

Sikke en dejlig, frisk uge at begynde på! Ved godt mod, jeg har fundet en dejlig måde at lægge makeup på, som jeg virkelig nyder, der er ikke særlig mange, der synes den er særlig cool, fordi min idé om at mascara på både over- og undervipper er en grim ting ikke går godt hos mange - og slet ikke, hvis man har hvid eyeliner langs de nederste vipper. Men det er sådan lidt pudsigt, at folk, som normalt synes at min makeup er pæn, ikke kan lide det den ene  gang, hvor det er supertydeligt. Jeg har måtte forklare om og om igen, at det er fordi der er ikke er en farve under vipperne, at det er til at se - for normalt lægger jeg ikke farve på mine nederste vipper med vilje. Normalt er det noget der sker ved et uheld når jeg lægger mascara på de øverste. Jeg har overvejet at prøve kunstige vipper, men jeg er lidt sådan... Det kan også blive FOR meget, og jeg har rimelig meget makeup på i forvejen.

Emma har orm (igen - hvor kommer de fra!? Duelort på terrassen, måske?). Det kostede 230 kroner. For pillerne, 2 styks. Det har været dyrere for os at have hende her i under 1 år, end det har i de år vi boede i Køge. Det vil sige fra 2014 til 2017. Det er godt nok vildt. Solrød er dyrt overalt. Det er helt sygeligt så dyr denne by er. Der er intet, der er billigt. Andet end en butik her og der. Det var et dårligt træk at flytte til denne by, men vi er glade for lejligheden - mindre glade for dem der skal ordne tingene, der er i stykker.

Og Pantstationen. Den ligger i Ølby. Men hvor er den dejlig! Jeg elsker pantstationen! Jeg elsker at jeg kan pakke mine sække hjemmefra og køre ned med den på pantstationen, aflevere dem, og ikke skulle tænke over det. Jeg ved, hvor meget en sæk kan rumme. Vi har en klar aftale om, at alle flasker mærket med C-pant, kommer i samme poser, og at der kommer 25 flasker i hver pantpose. På den måde kan man nemmere regne med sine flasker. Og bedre holde styr på, hvor meget man drikker. Når man bestiller dem, tænker man ikke helt så meget over det, nemlig. A og B pant kommer i samme pose, og det er bare "stop ved 100", fordi der max må være 100 flasker/dåser i en pose. Normalt afleverer vi kun C-pant. Men nu, pga. nedbrændingen af coops kulsyrefabrik, har vi været lidt mere nødsaget til at købe både dåser og ½-L flasker. Men at man så bare smider poserne ind, og så får sat pengene ind på enten sit pantkort eller sin nem-id konto, er en genial idé, synes jeg!

Åh! Klokken er 2 om natten. Jeg burde SÅ meget gå i seng, og jeg har SÅ meget ikke lyst. Jeg føler ikke, at jeg er "ordentlig" træt, og jeg vil hellere sove i rent sengetøj, hvilket jeg ikke har fået lagt på endnu. SUK. Den luksus må jeg gemme til i morgen!

Sov godt!

Buko... er der noget om snakken?

Okay, okay. Jeg kan ikke huske, om jeg har været inde på det før. Men Buko rejeost. Den har ændret sig. Før var den dejlig og lækker. Cremet, ikke så mange rejer og bare... Mmm... Men nu, og det har stået på de sidste 3-4 gange jeg har købt Buko rejeost, har en tredjedel af bøtten været fyldt op af store rejer. Og de sælger den til samme pris for samme mængde. Hvordan kan det løbe rundt med profit? Og hvad med os, som ikke kan lide rejer, men køber Buko rejeost, fordi osten smager godt, og det er den eneste ost, vi kan lide, og bare er tvunget til at sortere rejerne fra? Nu bliver en tredjedel af den indkøbte mængde Buko rejeost smidt ud! IS THERE NO GOD???

Jeg har købt en gave til min svigermor. Disse to:

Jeg kan bare sige, at hun blev glad for dem, og det var hovedsagen! Faktisk var det dem eneste sag...

Nå. Og René har været på rov i Dollarstore'n nede i Solrød Center. Købte nogle ting til mig. Cute as he is. Han købte disse ting:

Hvad angår ansigtsmaskerne, er der en collagen, en vitamin E, en agurk og en Australian tea oil. 

Hvad angår makeuppen, er der en foundation i faven "1", en pudder i farven "2", en blush i farven "corail", en Colour Fix pelette med forskellige gode ting at have ved hånden, samt en rød læbestift, som bliver pink.

I går eksperimenterede jeg med det hele. Jeg havde faktisk lidt gammel makeup på fra i onsdags, og jeg havde ingen pensler, så hele dette look er skabt med fingrene og køkkenrulle. Det er svært at putte pudder på med køkkenrulle. Men nu ved jeg, at det kan gøres. Jeg endte med at se således  ud:

Det er et virkelig grimt billede, I know,, men det kan ikke forventes at jeg er en smukhedsprinsesse hver gang jeg uploader et billede. Faktisk er "Smukhedsprinsesse" også Emmas titel i dette hus. Men ofte uploader jeg billeder for sjov. Fordi de er grimme, uheldige eller sjove. Det er ikke altid at jeg får taget gode selfies. 

 

Jeg skal have fundet på noget, som jeg kan lave til aftensmad i dag, jeg har IKKE lyst til at lave mad, jeg føler mig totalt BOMBET og udmattet. NOT IN THE MOOD for COOKING. Jeg kan eventuelt slippe afsted med nogle madder. Mon René vil have madder i dag? Hmm...

 

Fuck, altså, vi har brugt så mange penge i går at det er LØGN! SHIIIT. Vi er ruinerede resten af måneden. René har købt ind hos Computersalg OG Amazon. Det ender aldrig godt...

Resumé

Sikke en hyggelig dag, vi havde. Helt igennem. Det var bare så rart og... ja, hyggeligt. Vi blev enige om at blive hjemme hele dagen og bestille mad udefra. Vi valgte at bestille mad fra vores yndlingssted for tiden, WokAmok i Køge, og ejeren selv kom ud med det og stod og snakkede med os. De er så flinke dernede. Hans søn har et barn på vej. Der er tale om uger. Det er spændende for ham. Han siger at alle dem, som er ansat i hans restaurant er hans børn. Familieforretning! I like that.

Det er lidt irriterende at sygeplejersken ikke har været her endnu. Jeg skal noget bagefter. Jeg har ikke tid til at sidde og vente på hende. Shit.

Nå. Men jeg har jo så lidt ekstra tid til at dulle mig lidt op, så det kan jeg jo gøre. Hurra for makeup!

Jeg er ikke helt sikker på emnet. Hår?

14. august 2018 = 11 år siden René og jeg teamede op på kærestefronten. Jeg forventer at vi fejrer det for første gang nogensinde. Der er ikke købt nogen gaver. Jeg forventer at vi enten besøger min svigermor og tilbringer en hyggelig dag der, eller måske går ud og spiser i stedet for, bare René og jeg, eller evt. sørger for at få noget take away mad med hjem. Vi skal bare finde ud af, hvilken restaurant vi skal vælge. Jeg er ikke god til at spise på fyldte steder, så det gælder om at holde sig uden for "myldretiden". Men hvad har vi egentlig lyst til at spise? Vi overvejer lidt at køre til Cafe A og enten spise der eller bestille mad med hjem. Jeg er lidt opsat på at prøve en Mojito, men jeg kan ikke tåle alkohol pga. den type epilepsi, jeg har (et eller andet sted går jeg ud fra, at alle med epilepsi har det problem, men jeg lider af JME) gør at jeg desværre ikke kan tåle alkohol. Men hos Café A har de en Virgin Mojito med mynte, lime og danskvand. Men lyder det overhovedet lækkert? Hvad med Frozen Lemonade, der består af lemonade, som er blendet med isterninger og mynte? Det lyder bedre. Men skal jeg bestille en jordbærshake? Hvis jeg ender med at bestille den ret, jeg tror det ender med, hvilket er en oksefliet, så tror jeg ikke at en jordbærshake er det, der passer supergodt til. Så vil jeg nok hellere bare have en sodavand. Det er svært, ikke? Jeg bestiller nok bare en cola light. Eller Coca Cola Zero, som jeg har fundet ud af er den eneste sukkerfri "brand"-cola, jeg rent faktisk kan lide. Der er en gigantisk forskel på Coca Cola Light og Coca Cola Zero. Og jeg mener ikke at light er målrettet mod kvinder, og Zero mod mænd. Man kan rent faktisk smage en virkelig stor forskel. Pepsi Max er ude. Hvis de kører med Faxe, må jeg bestille en Faxe Kondi Free.

Men først og fremmest skal jeg sove. Vi har kun været kærester i 11 år og 8 minutter. Eller; teknisk set blev vi først kærester omkring klokken 10-11 stykker om formiddagen, så vi har endnu ikke nået punktet. Jeg glemmer det hvert eneste år. Er det ikke utroligt? Haha.

Jeg er blevet klippet. Jeg er tilfreds med mit hår, men de billeder, jeg har taget, er ikke gode. Men håret er cool. Jeg kan lige smække et eksemplar op her:

Billedet er taget sådan, "Frisk fra frisøren", og jeg må indrømme, at jeg altid sætter min frisure bedst selv, ligesom jeg altid tager billeder af mig selv bedst. Hver gang andre tager billeder af mig, ligner jeg noget som er sluppet ud fra et forsøgslaboratorium, sådan halvt menneske, halvt øgle, men når det kommer til selfies, så går det bare så meget bedre. Ofte tager jeg 3-4 billeder, men jeg plejer faktisk at "ramme rigtigt" i første hug, selvom dette billede er nummer 7 ud af 9. Jeg skal vænne mig til nye omgivelser. Dvs. ny baggrund,m anden lyskilde, og jeg havde som sagt ikke selv sat mit hår. Jeg skulle have billeder fra alle vinkler. 

Når jeg tænker på The Big Guy, Satan, Den Faldne Engel, Lucifer, så forestiller jeg mig at han ser ud på en bestemt måde. Derfor blev jeg mildest talt lidt overrasket da jeg lagde mine øjne på Netflixserien "Lucifer", hvor han, Lucifer Morningstar, ligner (bortset fra et par mindre detaljer) ligner min Lucifer på en prik. I know, I know, det er normalt. Alle ser ham nok sådan. Eller; de burde. Men det overraskede mig bare sådan. Og det første afsnit... Det første afsnit var virkelig fænomenalt! Da han kører derud af med den skønne musik, som jeg nu, hvor jeg kun har 1 afsnit tilbage af sæson 1 før jeg starter på sæson 2, desværre har glemt. Men det var bare så... HELL YEAH! Jeg er ikke helt sikker på, hvad seriens budskab er. Men det at Lucifer i sig selv ikke er ond, men straffer dem som gør o nde gerninger - det kan jeg godt lide, og det er egentlig også det, jeg forestiller mig, at det ville være, hvis jeg troede at alt det med Gud og hans sønner Lucifer og Jesus var sande. But - I don't. 

I dag har det været et dejligt, stille og roligt vejr. Ikke for varmt og til at holde ud. Jeg må se at komme lidt mere udendørs. Har pludselig lagt mærke til, at mine negle ikke gror længere. De har haft den samme længde i flere måneder. Not cool. Jeg tager 35mcg som eneste vitam/mineral tilskud, og det er noget, lægen har sagt at jeg skal tage. Til gengæld synes jeg at mit hår vokser for hurtigt...

Okay, tjek her:

Fra venstre, øverst: 

Kaliumklorid (original: Kaleorid) 750mg, Diural (original: FUrix) 40mg, Zonisamide (original: Zonegran) 100mg, Eltroxin 100mcg, Delepsine Retard 300mg

Fra Venstre, nederst: 

Frisium 10mg, Quetiapine (Original: Seroquel Prolong) 400mg, Lekaform D-vitamin 35mcg

Jeg tager: 3 Kaliumklorid, 3 Diural, 4 Zonisamide, 1-2 Eltroxin (mandag- torsdag = 1, fredag-søndag = 2), 6 Delepsine Retard, 1 Frisium, 2 Quetiapine samt 1 D-vitamin dagligt. En hurtig sammentælling giver mig et tal på 30 tabletter. Det svinger mellem 29 og 30 dagligt. Men Diural er vanddrivende. For at holde kalium-balancen ved lige, skal jeg tage Kaliumklorid. Eltroxin får jeg mod for lavt stofskifte. Zonisamide og Delepsine samt Frisium er noget, jeg tager mod epilepsi, og Quetiapine-tabletterne tager jeg mod "mod sindslidelse" (men vi ved alle sammen godt at det er skizofreni, og ved du det ikke, så tjek titlen på bloggen endnu engang. Eller; undertitlen - det, der står med gult), og D-vitamin - ja. Jeg er simpelthen bare ikke nok ude, eller får nok lys. Jeg kan ikke lide dagslys. Jeg fungerer bedst om natten, hvilket arbejder imod JME. Men folk som har skizofreni er ofte nattemennesker og vender om op nat og dag.

Lidt nyt, men ikke så meget

Hej jer, som gider at beskæftige jer med denne efterhånden halvdøde blog. Jeg tænker en del, har som sådan også mange ting at snakke om, men jeg har ikke haft tiden til at sætte mig ned og gå i dybden med alle de ting, jeg laver. Der er så meget. Menøh...

Ny makeup er ankommet med Burd her til aften, jeg har taget et billede af mine nye tilføjelser til min samling:

Jeg har købt nye øjenbrynsknive, fordi den sidste, jeg slidt op over halvandet år virkelig ikke kunne mere, en lip exfoliator og en concealer fra e.l.f., samt en vandfast øjenskyggeprimer, en mat settingspray, en sort øjenskyggebase og 2 eyelinere (kohl) i farverne "sapphire" og "emerald city", disse er fra NYX PROFESSIONEL MAKEUP. Jeg havde oprindeligt også bestilt en hvid øjenskyggebase, men den var udsolgt. 

Jeg hygger mig stadig med at lave min "book of shadows" som ikke er en book of shadows som sådan, men bare en samling af mine tekster af forskellig slags (bortset fra fiktive tekster), og den indeholder en masse tegninger, som jeg har brugt en masse tid på. Emma holder mig med selskab - især om aftenen:

 

Emma ligger lige der, bag alle mine konvolutter, og genspejlet i ruden er lampen, der lyser det hele op (jeg benytter mig ikke kun af de fire LED lys, der står der, nemlig), og lige under den kan man ane mit glade ansigt. 

Forleden var det tordenvejr, og det  var virkelig grusomt. Ikke tordenvejret. Men jeg stod inde i stuen. Jeg så tordenskyen komme, og gik ind i arbejdsværelset igen, jeg havde siddet derinde hele dagen og ville lige "gøre tingene for den dag færdige", da tordenskyen kom om på den anden side af bygningen. Fordi den var rund, og kom over bygningen på den måde og med seriøst stor fart, sad jeg bare og gloede, og jeg var helt ærligt skrækslagen et øjeblik og mine tanker gik i retning af "Independence Day" eller "Mars Attack" eller sådan noget. Netop som skyen gled ind over legepladsen, begyndte alle lygtepælene at "sitre", og derefter lyse normalt. Det blæste voldsomt op og det begyndte at regne så kraftigt, at jeg ikke kunne se bygningen overfor, andet end nogle små, nærmest udviskede lysende pletter fra vinduer og døre i blokken. SÅ kom der noget torden, nogle lyn, og så var det hele overstået. Det var mørkt, men ellers var alt som var intet hændt. Jeg vidste ikke engang, at jeg var så... at jeg indeholdt den slags "angst". Altså; jeg er godt klar over, at der er liv et andet sted i rummet, flere steder i rummet, jeg er sgu nok bare ikke klar til at "se dem i øjnene" sådan helt endnu. Jeg henviser til bogen "Kan man få en alien til at le", som er en fantastisk bog om kommunikation. Den handler om aliens, og hvordan vi ville kommunikere f.eks. humor videre, men dybest set handler den vel egentlig også om kommunikation mennesker imellem. Den er skrevet af Nils Elmark, udgivet i 2005. 

Nå. Klokken har sneget sig frem til at blive næsten kvart over 23. Jeg har siddet og gloet på konspirations-videoer om MK-Ultra og Illuminati og hvem der får hvem dræbt. Hvem der lider af  det der i gamle dage hed personlighedsspaltning, og alt mulig andet spændende, der har krydset min vej.

Hitlers kusine var skizofren...

... og kom ind i eutanasi-programmet, hvilket medførte at hun blev gasset som 49-årig. Historikere er uenige om hvorvidt Hitler vidste dette.

But, yeah, so... Mit arbejdsværelse kommer lige så langsomt til virkelighed. Det er jo ikke kun mit, det er også Renés, men han har endnu ikke nogen borde. Jeg synes selv at jeg har været heldig indtil videre - og jeg mangler kun 3 kasser nu! THANK YOU BABY JESUS!

Det er skønt at være i gang med at lave noget - det er bare ærgerligt, at den eneste uge, hvor jeg ikke er lazy as F, er den uge, hvor jeg har et brandsår, som bare ikke vil hele...

Emma er virkelig morsyg i dag. Hun hopper op på mit bord konstant. Det har taget mig 3 timer at skrive disse få linjer indtil videre!

Nå. Menøh... Jeg har faktisk ikke sådan rigtig noget at fortælle, jeg ved godt, at det kommer som en KÆMPE overraskelse, fordi jeg normalt er fuld af spændende og interessant indhold, men i dag er her intet. Jeg ville bare blære mig med mit arbejdsværelse. Jeg skal nok tage et billede af det, når jeg er færdig. 

Indtil videre har jeg taget disse 3 billeder. Det første forestiller 2 Poul Pava artworks, som jeg har, og som jeg endelig har bestemt mig for hvor skal hænge. Jeg glæder mig!

Det næste billede, jeg har taget, er dette. Det er dagens solnedgang. Smuk, ikke?

 Det sidste billede for i dag er taget fra den gribearm, som jeg har fået af René. Eller; det vil sige det er æsken. Jeg blev lidt fornærmet, da jeg så en gammel geezer uden på æsken, altså, er det kun gamle mennesker der ikke kan nå ting? Jeg har brug for den, fordi jeg har en tendens til at tabe piller på gulvet, og jeg skal være hurtig og tage dem op inden Emma kommer farende, og det går af og til hurtigere med en grab. Eller en "gribearm", eller hvad det er, der står på pakken. 

Og så er der sådan en old geezer på æsken... Psh. 

Dejlig dag, ellers. Mit plaster er næsten faldet af, oppe på brandsåret, og det klør som jeg ved ikke hvad. Men jeg får først en sygeplejerske ud på fredag.... Yikes... Måske skal vi selv skifte plasteret? Just in case? Jeg render jo rundt og roder i alt muligt fordi jeg skal have det værelse i orden! Uh, I just love being in there! 

Hav en dejlig nat, y'all!