Juletræ, juleskandale, mistet julestemning, juledeprimeret, forkerte blomster og lidt andre ting drysset ud over

 Hej venner!

Her er et billede af mit juletræ

Wauw. Jeg har selv samlet det. Det er første gang nogensinde, i alle  de 5-6. muligvis  7  år vi har haft dette juletræ, at jeg har samlet det. Jeg har endda pyntet det også! Men det opvejer ikke min ødelagte julesteming. Jeg har lavet en masse julegaver til folk. Mange var på listen. Faktisk var der i alt 20 af disse gaver:

Men disse 10 er blevet afvist. Hvorfor? Fordi vi ikke giver hinanden gaver. Så nu smider jeg dem ud. Det var et spørgsmål om 200 kroner. For alle disse 10 styks. De mennesker, som har valgt at takke nej, mener jeg ikke, at jeg gider at skrive et julekort til alligevel. Jeg kan lige så godt spare pengene på en postkode. De vil ikke have noget med mig og min juletilstand at gøre - så kan de lade være. Jeg skal alligevel ikke holde jul sammen med dem. Jeg skal holde jul alene. Sammen med René og Emma. Det bliver hyggeligt. Jeg glæder mig. Jeg ville bare ønske at jeg ikke havde brugt timevis på at sidde  og folde de kasser og brugt næsten 150m af det der gavebånd, for det er virkelig smukt gavebånd. 

Min far har fået sendt et billede  af den buket, vi købte til min farmors bisættelse, som fandt sted i går.

Kig godt på denne buket. Den kostede 1.000 kroner. Tag 150 kroner fra for båndet. Der står "Verdens bedste farmor" og "Fra Rikke og René" på. Da René ringede og bestilte den, læste han op, hvad jeg havde skrevet: "vi vil gerne havde en blanding af røde, hvide, lyserøde og lilla roser, men flest lyserøde". Synes I, at det er, hvad der er her? For jeg ser helt klart liljer som den mest dominerende blomst. Alene på overfladen kan jeg tælle 4 eller 5, der er en masse gerbera i også. Jeg er så skuffet. Jeg ville hellere have lagt den hvide buket roser, der er på dette billede:

Enkel, elegant og smuk. Vores var noget værre roderi. For 1.000 kroner? Og det var sgu  hende blomsterdamen, som sagde at det var det, en en bårebuket koster. Så kunne det måske være hun skulle lytte til foreslag? For ellers kunne vi ligeså godt have brugt  Interflora, som vi med vilje valgte IKKE at gøre fordi jeg selv ville vælge blomsterne. Pis med hende. Men det lader til, at jeg ikke var den eneste der huskede at min farmors yndlingsblomst var roser. 

Jeg er ikke medlem af den danske folkekirke. Jeg har ikke været medlem  i over halvdelen af min eksistens.  Jeg ved ikke engang hvad der sker med mig, når jeg dør. Hele mit liv (jeg ved vitterligt ikke hvorfor, jeg ved ikke om det er fordi jeg har så mange problemer med religion) har jeg været en stolt ateist. Mine forældre valgte at jeg skulle navngives og ikke døbes. Da jeg nåede konfirmationsalderen var min anti-religiøsitet begyndt at sætte ind, og jeg hånede alle dem fra min klasse, der valgte at blive konfirmeret. Især dem, der gjorde det fordi de vidste det havde frynsegoder med sig - en fest, gaver og måske endda en masse penge. Jeg holdt en almindelig fødselsdag da jeg var 14, i stedet for, og det var den mest cool fest ever. Jeg fik 14.000 kroner af min farmor og farfar, som kom fra den børneopsparing de havde oprettet til mig, og jeg købte den smukkeste mountainbike. Men til den fest - vi havde det så fedt, mine veninder og mine  kusiner og jeg. Vi cyklede rundt i nabolaget og sang "tillykke med fødselsdagen", vi stod på mit værelse (festen blev holdt hos hjemme), i en rundkreds og sang Mariah Careys cover af "I Can't Live (If Living Is Without You)" og Metallicas "Enter Sandman", og jeg havde som den eneste og den ældste fået lov at drikke, men min mormor skænkede løs af hvad som helst til alle, og min yngste kusine faldt i søvn på min seng. Jeg startede min dag ud i hvide jeans og en hvid sweatshirt med nogle blomster på. Da vi nåede lidt hen ad aftenen, og alle (jeg  mener det, når jeg siger alle) var fulde, så jeg sådan ud:

Dette billede tog en eller anden af mig i mine forældres soveværelse. Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde cykelshorts på, for jeg gik normalt i joggingbukser, men den T-shirt sad fast på min krop stort set altid. Her ses min far. 

Han havde det sjovt, tror jeg. Han ser i hvert fald ud til at have "the time of his life". Da jeg blev 18 år, meldte jeg mig ud af den danske folkekirke. Som et sidste "F**k you" til Gud og alt det pis jeg alligevel ikke tror på, men ikke desto mindre synes er spændende at læse om. Mange ting fascinerer mig, det betyder ikke, at jeg har lyst til at være en del af det. Seriemordere, nazisterne under 2. Verdenskrig og andre ting. Hvis jeg skal sidde og nævne alle mine interesser, bliver listen for lang 😉

I dag har jeg fået set "Addams Family: Family Values". Jeg elsker at ungerne og Uncle Fester har fået mere opmærksomhed, og at Morticia & Gomez er lidt mere i baggrunden i denne film. Jeg elsker dem som par, de er et forrygende par, men efter at  have set mere til især Wednes Addams, men også Uncle Fester. Det er som om at med disse to første film, har de fået deres sendetid. Desværre er 3'eren med nogle helt andre skuespillere, så den har jeg ikke tænkt mig at se. Men jeg er glad for, at jeg endelig har fået set Addams Family, både den fra 1991 og opfølgeren fra 1993. Det var en cool oplevelse begge gange. 

Jeg har forsøgt at udglatte tingene mellem René og hans mor, efter jeg har lavet skandale i hele familien ved at lave de gaver. Så jeg skrev til hende, og hun skrev tilbage. Det var meget værre, end jeg troede at det var. Jeg forsøgte at få René til at ringe til sin mor. Jeg læste den sms op for ham, som hun havde  sendt mig, hvor hun fortæller at hun er ked af at de er blevet uvenner. Men det gjorde ham tilsyneladende pissed off. Ikke på mig, på hans mor og resten af familien. Vitterligt, for nogle skide julegaver...  Der har kostet, like, next to nothing. Jeg er ret træt af alt det her pis lige nu. Kan det ikke bare  snart være min tur til at ende som min farmor? Enten  død eller med demens så slem at jeg ikke kan  huske hvad der skete for 5 minutter siden? Min til jul bliver tiltagende værre og værre, og alt jeg ville var at gøre en lille, rar "vi tænker på dig"-surprise til alle voksne i familien og iblandt vores venner. Tænk at det skulle backfire så meget, og sørge for, at jeg lige nu  (igen) sidder og græder, og faktisk ikke har lyst til at holde jul alligevel, selvom der lige var et tidspunkt i dag hvor stemningen var kommet tilbage. Måske er det bare... Nej. Det har ikke noget med min farmor at gøre. Jeg er juledepri. På trods af, at jeg havde alting kørende for mig. And then it all came crashing down. Måske er det derfor, jeg har sovet hele dagen?

Jeg vågnede i eftermiddags og tog dette billede

Emma elsker at blive nusset på maven, og hun ligger her og snorker. Rigtig højt, faktisk. Men det kan være, at hun blev inspireret. For jeg lå ved siden af og sov, og da jeg vågnede, tog jeg dette billede af de to dejligste væsener i mit liv: min mand og min kat.

Jeg har også fået puttet en masse gavebånd  på min venindes datters gave:

Jeg spurgte Katja hvilken farve båndet skulle have. Hun svarede at det var ligemeget, så længe der var meget af det. Så jeg har taget de farver, der er på hendes kort: blå, lyserød, gul og grøn, og så har jeg smidt en hvid ind, fordi selve kortet er hvidt. Og "rosetten" (virkelig i mangel  på bedre ord) er blevet lige så stor som en knyttet hånd. Man kan se min hånd som sammenligning ca. i midten af billedet, lige under rosetten. Jeg plejer at tage billeder af mine gaver. Jeg ved ikke hvorfor... Jeg kan bare godt lide det. 

Men nu må jeg hellere få taget min aftenmedicin, og jeg skal have lavet en liste til rengørings-kvinden i morgen. Derudover skal jeg forsøge at overtale René til at hente en pakke til mig. Jeg kan dog ikke  beslutte mig for, om jeg skal vente på at Derma Space abonnement-pakken kommer. Jeg ved at den er på trapperne. Det er nattevagterne også. Emmas kattebakke er skiftet, men  hun skal have natmad.

Så godnat til alle derude! Eller godmorgen eller goddag, alt efter  hvornår du læser dette! 

Glædelig onsdag - og 2. december!

 Hello!

Emmas julekalender  er i fuld gang.  Jeg har snuppet disse tre billeder  af, hvad hun har fået  i dag. Det første bytte er fra Faunakram:

Så, nøjagtig det samme som i går. Jeg håber ikke, at dette er noget der går igen hele måneden, men det kunne meget vel  være sådan, for der er kun  fisk i denne  julekalender, og alle lågerne er lige store. 

Wild Freedom syntes at Emma skulle have  tre af disse lækre 

frysetørrede okselever snacks. Hun kunne godt lide dem, men jeg må sige: det er ikke den bedste kvalitet. Emma er vant til frysetørrede snacks fra Cosma, og deres er noget bedre. 

Sidste gave i dag var fra den hjemmelavede:

Og det  var bare en bunke godbidder. Jeg havde købt 6 forskellige slags, tror jeg, og jeg har ikke gjort mig ulejlighed for at notere hvad der kom ind hvornår. Så Emma har bare fået nogle godbidder i dag, som hun tilsyneladende var glad for og som hun spiste i ét  hug. Det er ikke altid, hun gør det. Nogle gange kommer hun  tilbage. 

Jeg mangler at overføre et billede af vores hyggelige juletræ, som jeg har taget et billede af her til eftermiddag, men eftersom min jul er tvivlsom lige nu, er jeg ikke  helt sikker på, at jeg ved hvad  der  kommer til at ske. Heldigvis har Katja lige skrevet, at hendes datter vil blive glad, hvis der er MASSER af gavebånd på hendes  gave. Og hvis der er noget, jeg er fan af, er det MASSER af gavebånd. Så jeg regner med, at jeg finder en spændende  måde at sætte på fast på. Jeg tror at jeg har fået en idé. Men  den må I vente med til jeg er færdig. Hvilket nok bliver  senere i dag. Lige  nu skal jeg lave aftensmad, fordi  min man  er en sulten son of a gun. Vi har måske  heller ikke spist så meget i dag, men det kan jeg fortælle om senere, i et andet indlæg. Dette var et julekalender-indlæg.

Glædelig onsdag!

1. december - Oh yeah!

 HEJ VENNER!

Først og fremmest: Tillykke med fødselsdagen, Katja! Tænk at vi er lige gamle  nu! Det har kun taget os 8 måneder! Hehe. 

Som nummer to: Emma har pakket julekalendere op i dag. Den første var en, hun fik med i sin kattebox:

Jeg ved ikke, hvad det er for nogle fisk, for jeg har aldrig set  dem før(på trods af at jeg er katteejer), men i den første luge lå der 4 af disse: 

Mit gæt er ansjoser eller sardiner. Det er sådan set ligegyldigt, for det er IKKE noget Emma kan lide. 

I den  næste julekalender, som hun har fået af sin mormor, "Wild Freedom", 

var der en lille pose med 3 stykker frysetørrede lammelunge. Det kun hun godt lide, og det var noget, som var ret hurtigt væk. 

Emma spiser normalt ikke lam, så jeg var lidt overrasket. Lam, kanin og kalkun er ikke hendes yndlingsspiser. Denne julekalender er, hvor den øverste udelukkende bestående af fisk, bestående af frysetørrede  godbidder af forskellig variation. 

Den sidste - og bedste (hjemmelavet er altid bedsts) - kom til sidst. Denne julekalender er et samarbejde, som der er sket mellem Emmas farmor, samt René og jeg, den  har  kostet ca. 600 kroner, og i den første pakke var der denne:

Så hele julekalenderen begynder med en julekalender i sig selv, bestående udelukkende af mad. Så  får hun noget forskelligt hver dag fra i  dag og til og med 24. december. Inde i kassen er det fremlagt således: 

Der er her 4 rækker med 20 forskellige slags kattemad, og i låget er der sat 4 forskellige varianter af suppe fast. I dag har Emma spist "Pacific Tuna with Broth" Min vurdering er, at det var noget, hun fandt  lækkert. Jeg baserer dette på, at hun  har spist den stor del relativt  hurtigt. I hver dåse er der 70g, men jeg har valgt at nøjes med at give hende en halv dåse. Hun kan eventuelt få en halv af en de andre  senere, eller resten af denne. Det ser vi på. 

Jeg skal lave mad nu. Hvis du har lyst til at se hvor forkælet  jeg  er, kan  du  tjekke mine julekalender-unboxninger ud på  min makeupblog, som er listet i min liste over godkendte sider. 💚

Hav den rareste aften  nogensinde, og tænkt flere glade tanker end negative. Jeg sidder og lytter til nogle "Catfish"-compilations på YouTube, og Emma, som ligger i en plastickasse med alt hendes  legetøj på gulvet ved siden af mig, snorker så højt så det overdøver de to herrer fra MTV. Sjovt at der intet musik er på MTV længere, ikke? Eller har jeg bare  været uheldig?

En masse ord om ting

 Jeg ELSKER "HALF-WAY & ONE STEP FORWARD" så meget. Det er helt utroligt hvad den  sang gør for mig. Og "Lay Me Down". Uh! Jeg har sammensat den perfekte playliste, det kan jeg godt afsløre. Jeg kan også afsløre, at det ikke er min første playliste. Faktisk er det nummer 88. Overdrevet, ikke? Jeg har haft Spotify siden 2015. Og i den tid har jeg oprettet 88 playlister. Wauw. Jeg har styr på hvad jeg gerne  vil høre, hva'?

Jeg er i supergodt humør i dag, på grund af musikken, hvilket naturligvis skaber lidt indre konflikter pga min  farmors død. Jeg føler mig forpligtet til at  sørge. Men sandheden er: jeg ønsker ikke at sørge over min farmor. Jeg vil glædes over, at hun er død, for hun har ikke ønsket andet i det sidste år, og jeg har takket nej til at deltage i bisættelsen. Af  to årsager: Jeg vil huske min farmor som hun  var  sidste gang jeg  så hende. Hvilket var juleaften sidste år. Og  der var  hun  glad og vi havde det hyggeligt og grinte en masse. Jeg vil ikke huske min farmor i en kiste i en kirke. Og i øvrigt er jeg bange  for kirker. Den anden grund til at jeg ikke vil med, er at der kun kan deltage 15 mennesker. Og der er allerede nogen, der er sorteret fra. Så hvis René og jeg ikke kan to andre komme til. 

Er der andre end mig (og René) der er totalt spændte på den næste sæson af The Chilling Adventures of Sabrina? Den starter 31. januar - hvad kan være bedre, når man alligevel bare hænger ud alene  herhjemme og passer på sig selv (COVID-19) og sin kat (som er bange for fyrværkeri)? Sidste gang vi holdt jul alene sammen,  bingewatchede vi "Jul på Vesterbro" og vi havde det så sjovt. Vi græd af grin, og dansede rundt til den der arabiske musik der bliver afspillet i menuen på dvd'en. Jeg tror faktisk oven i købet at jeg så René forsøge at mavedanse på et tidspunkt. Selvom det ikke rigtig har noget med den julekalender at gøre. Det har stadig noget med den kultur at gøre. Har det ikke? Jeg må nok hellere lige slå det op inden jeg udtaler mig om ting jeg ikke ved en skid om. Jeg hader at skulle trække statements tilbage fordi jeg var for doven  til at åbne google. 

Okay, så den Arabiske Halvø, det gamle Persien og Tyrkiet. Jeg slår det ikke op,  men til folk, der ikke  ved hvor Persien  lå, er det sådan cirka Iran. Folk fra Persien  blev ikke kaldt "perkere", men "persere". "Perker" er en dansk ord, som faktisk bemærkelsesværdigt nok (ifølge Wiki) er en blanding mellem perser og tyrker. Det er et nedladende  ord, som nogle danskere har brugt om stort set alle fra Mellemøsten siden 1985. Jeg kan huske, at jeg sad sammen med min  bedste veninde da jeg selv boede  på Vesterbro, og råbte "Perker" efter en udenlandsk kvinde der ikke gjorde andet end at hænge  sit vasketøj op. Jeg fik stuearrest. Jeg måtte ikke komme ned i gården og lege med Maryam, i  3 dage eller sådan  noget. Min mor var meget vred. Maryams forældre kom fra Afghanistan. Hun var det bedste ved at bo der. Da jeg skulle flytte til Solrød, fik jeg lov til at invitere hende på besøg (inde i KBH), og  hun  gav mig en gave. Jeg har glemt hvad det var - men der var to hårspænder iblandt det. Det var sådan nogle hårnåle-stil spænder, og så var der en metalsløjfe på. Den havde en  grøn farve med hvide prikker. Jeg bruger ikke ordet "perker" længere - til gengæld er jeg begyndt at få dårlig samvittighed hvis jeg kalder folk fra Tyrkiet for "tyrkere". Det er som om at det (for mig) har fået en  nedladende klang, og jeg tænker ikke noget generelt negativt om mennesker fra Tyrkiet. Jeg har gået i klasse med en da jeg boede på Vesterbro, men jeg kan ikke huske, hvad han hed. Eller; det kan jeg godt, men jeg kan ikke huske hvordan det blev stavet, og jeg vil ikke slagte hans navn. 

Men det var vist lidt af et sidespor. Jeg går også og håber at der snart kommer en ny sæson af Lucifer, men der er nok lidt længere udsigter. Serier på Netflix jeg gerne vil have flere sæsoner af SNART (udover Sabrina og Lucifer) er disse: Selling Sunset, The Politician, Sex Education, Dead To Me. Jeg tror ikke, at der sådan lige er mere på min liste. På HBO venter jeg drastisk på endnu en sæson af "What We Do In The Shadows" - verdens bedste vampyrserie. I hvert fald indtil jeg har set The Vampire Chronicles, som vist bliver til noget på et tidspunkt. Som serie! Hvor vildt er det?! Lestat de Lioncourt i masser af afsnit og ikke kun i 2 film! Prøv at hør her. Tom Cruise lavede et smukt stykke arbejde i "Interview With The Vampire". Men  han ville aldrig have kunne spille den rolle, det krævedes at spille Lestat i Mørkets Fyrste/De Fordømtes Dronning, der i filmformat bare hed "Queen of The Damned", selvom det var en god blanding af begge bøger. Det var en fucking god film, uanset hvad alle andre siger. Den var bedre end den anden. Stuart Townsend spillede en sexet, slank, nærmest katteagtig Lestat - og det var det, han skulle være i den film. For han var  en goth rockstjerne. Og selvfølgelig syntes jeg at det var cool. Også selvom jeg først fik soundtracket efter filmen, og ikke vidste at Marilyn Manson sang en sang i den film. Jeg kan sprede lidt viden og fortælle, at der på et tidspunkt bliver  solgt  billetter af en gut foran en bygning. Den gut er Jonathan Davis. Han skrev alle de sange, som Lestat sang  i den film. Og Marilyn Manson sagde dengang, at han normalt ikke synger sange, som  andre har skrevet til ham, men at han  gjorde en undtagelse. For han indspillede "Redeemer" til "Queen of The Damned OST". Af de andre sange, som er skrevet til sangen, som er fremført af andre end Jonathan  selv, er "Not Meant For Me" som Wayne Static (Static-X) sang, "Forsaken" som David Draiman (Disturbed) sang, "System" som Chester Bennington (Linkin Park) sang, og ud over  Marilyn Manson, lavede Jay Gordon (fra Orgy) "Slept So Long". Noget andet angående soundtracket er, at på bagsiden er printet i en forkert rækkefølge. Jeg ved  ikke, om de har rettet fejlen ved eventuelt senere genoptryk, men den cd jeg har, er HELT crooked. Jeg har selv sat noget papir på med det nummer på cd'en, den angivne sang har. Townsend spiller fantastisk - og det gør Aaliyah også. Hun er en rigtig god Akasha. Hun er sexet, farlig, "playful" og hun giver Lestat kræfter han aldrig havde turde drømme om. Det er sgu da cool. Fed film. Hvornår er den fra? Den er gammel AF. 2002. Hehe. En  af de første film, jeg så sammen med René. 

Noget andet, jeg har  set sammen med René, og som jeg har ønsket mig i flere år, fandt jeg tilfældigvis på et Black Friday udsalg hos www.dvdoo.dk som kunne tilbyde mig alle 6 sæsoner i én box med danske tekster. Ikke at danske tekster er nødvendige, men  de er rare at have. Men det var i går. Jeg ved godt, at der er gået 12 minutter ind over midnat og at vi er i søndag nu, men  det betyder, at det er ca. et døgn siden, jeg bestilte derfra, og cirka 4 timer siden jeg fik en mail om, at GRIMM er på vej til mig. Jeg bor i en  bygning med dørtelefon, og det er DAO, så... Jeg skal hente den i en pakkeboks.  Et sted. Jeg har en anden pakke, der ligger og venter på mig, jeg håber at denne pakke ender  samme sted, og inden for tid, for så kan jeg  hente dem samtidig. Den anden pakke er dog noget så kedeligt som støvsugerposer. Men dammit - det er noget, man er nødt til at have når man har en støvsuger med støvsugerpose. Vi har også en poseløs DirtDevil, men den  får hjemmeplejen sgu ikke lov til at bruge. Den er til "spot-cleaning". Jeg købte, da jeg flyttede hjemmefra, en støvsuger. Det er sgu den, vi har nu. Ja. Den er 16 år gammel. Den er 1 år ældre end Emma. Wauw... They're both going strong! Prøv at tænk over denne situation. Jeg flyttede hjemmefra i juni/juli 2004. Jeg var da lige fyldt 24 år. René flyttede hjemmefra i oktober/november 2006. Jeg var hos ham i hele november det  år. Vi hadede hinanden til sidst. Så slet ikke hinanden i hele december. 

Men i januar 2007 skete det. Jeg var nødt til at rykke ind, for manden  kunne ikke klare sig selv, på trods af at være en 30-årig, næsten 31-årig mand. Han havde så mange rygsmerter. Hans vaskekort var ikke i orden. Jeg måtte tage vores tøj med fra Herfølge, i bus og tog, til Solrød, vaske og tørre det hos mig selv, og tage det med tilbage. Fra januar 2007, boede jeg der stort set fast. Jeg var aldrig hjemme. René havde heller ikke rigtig noget ordentligt. Min veninde og jeg tog i Bilka og købte de ting, vi mente, at han manglede. F.eks. en stang til et bruseforhæng. Og  et bruseforhæng. Der blev købt ind for 2.500 kroner. Det var meningen  at Katja og jeg skulle dele den regning, men jeg endte med at betale den. Jeg betalt også for hans fødselsdagsgave, som kostede 500kroner. Det var ting til hans badeværelse, som jeg købte ind i IKEA. Vi havde ikke aftalt et fast beløb inden jeg tog afsted, men jeg  tænkte at vi kunne dele det lige over. Jeg kunne betale den ene  halvdel, og så kunne hun og hendes daværende kæreste betale den anden. Men hun havde tænkt mere i 100kroner. Så det betalte jeg også. Og så manglede han ikke mere. Da vi så blev forlovet, og slog alle vores ting sammen, havde  vi jo alt for meget lort. For jeg havde jo stadig mine egne ting hjemme hos mig selv. René  havde også en støvsuger selv. Med ledningsoprul. Det har min  ikke. Men min støvsuger er lidt speciel. For det første er det en man bare kan skille ad. Man kan tage ledningen af, slangen af og lukke af der hvor den var sat fast, så der ikke kommer noget/nogen ud af posen. Derudover er støvsugerhovedet trekantet, så det kan nå ind i  hjørner, hvor almindelige støvsugerhoveder fejler. Derfor valgte vi at beholde min. Og vi har ikke fortrudt det. 

Men: så flyttede vi til Køge, og nu bor vi i Solrød igen. Stedet hvor vi mødtes, stedet, hvor vi blev gift (Solrød Rådhus) ligger lige nede i Solrød Center, og alting er bare fine and dandy. Bortset fra temperaturen i lejligheden. Om sommeren er her alt for fucking  varmt, og om vinteren  er her alt for fucking  koldt. Den 30. september fik vi sprøjtet for skadedyr, og vi har religiøst set ikke vasket gulvet siden, fordi  den gift, der er her, ligger på gulvet og virker i 3 måneder. De rismelsbiller (eller hvad helvede det er), som  er her, som har giften på sig, slæber det med sig tilbage til  deres reder og inficerer deres æg med det. Så dør det hele. Men i går fandt René en ret sprællevende bille OPPE på en REOL! Ved siden af vores dvd-afspiller! Sidste gang ringede vi til skadedyrsbekæmperen. Vi købte 2 dåser med  gift, så vi selv kunne "sprøjte efter" hvis der skulle opstå en situation, men mandag morgen ringer vi til boligkontoret og spørger hvad vi skal  gøre. For disse biller kan komme  fra vores nabo, som vi ved ikke har fået sprøjtet, selvom  han har fået at vide at vi havde dem. Fordi René stoppede ham og fortalte ham, at vi havde dem, og at der var blevet gasset heroppe, men at han nok lige skulle henvende sig på ejendomskontoret så  han også kunne få gasset sin lejlighed. Da René så ham  næste gang, 2-3 uger senere, havde han stadig ikke engang ringet derhen. Psh. De kan også komme nedefra, eller fra naboen  til den anden side. 

Med disse ord går jeg ind til min mand for at se enten Emily Boo og hendes "Antihaul - Adora Batbrat! R*pe Is Not A Halloween Costume" eller Cherry Wallis og hendes "Harry Potter  Cube Advent Calender 2020". Jeg har 2 videoer om ugen, jeg kan vise René (fra YouTube). Det er en aftale, vi har indgået, fordi jeg har virkelig mange videoer, jeg gerne vil vise René,  men vi har meget få fælles interesser. Harry Potter er mere René, det siger mig intet, men  jeg kunne  godt lide Cherry Wallis' udpakning af denne kalender 😉

De sidste ord om Famse

Okay. Jeg har talt med min far. Eller. Jeg skrev til ham og spurgte om han havde brug for hjælp til noget. Og han  bad mig om at tænke over nogle ord, han kunne videregive  til præsten. 

Min farmor var sej. Jeg lærte hende at spille luftguitar, og hun viste hendes nye evner ved siden af mig foran  familien, som var samlet for et arrangement, som jeg har glemt. Jeg jokede meget med hende. Når jeg ringede til  hende, tog jeg ofte pis på hende. En dag sagde jeg til hende, at hendes billet til Lalandia var kommet, og hun blev helt perpleks. Jeg sagde "Har du glemt, at du og René og jeg skal til  Lalandia  i weekenden? Det har vi aftalt for længe siden, famse". Og  jeg kunne holde den  kørende længe, og  når jeg  så endelig sagde  "Ej, jeg tager pis  på dig", begyndte hun altid  at grine. Eller hvis  jeg ringede til hende og sagde "Hva' så, din skumle skovnisse?" så grinte hun altid og sagde "Din frække unge". Men hun var også en farmor, som den ene gang, jeg ringede og sagde at jeg havde det dårligt, og ikke kunne tage min opvask, tog hele  vejen fra Rødovre til Solrød med bussen for at vaske op for mig. Min  farmor var den type menneske, der kunne samtale med alle. Op  til en meget  høj alder handlede hun selv i Rødovre Centrum. Hun tog sin rollator og gik hen  til busstoppestedet, og der mødte hun  de andre damer, som  hun fulgtes med til centeret. Hun tog også selv turen  hjem. Hun tog hele vejen  over  atlanten for at besøge min bror, da han var "udstationeret" i New  Jersey da han arbejdede hos Novo. Hun var ca. 85 år, og kunne  ikke et eneste engelsk  ord. Hun havde en dejlig tur. På et tidspunkt blev der skudt  en film i nærheden  af, hvor hun boede. Instruktøren  var Erik Clausen. Min farmor var med som statist, men den scene  hvor hun  var i baggrunden kom desværre ikke med i filmen. Men min  farmor fik taget et billede sammen med Bodil  Jørgensen. Min farmor var  så fin den dag, og  hun stod arm i arm med Bodil. I mange år refererede hun til Bodil som hendes "veninde". Da jeg var barn, og min farmor kørte  med mig i  deres bil inde i  København, var der på et tidspunkt en større bil der kørte ind i  min farmors bil. I siden, der hvor  jeg sad. Chaufføren  af den anden bil kom farende  ud  for at se om der var  sket nogen  skade. Jeg har  aldrig  set min  farmor så vred, og hun  skældte  ham ud  som han  nok aldrig havde oplevet  før. Hvis man ringede  til min  farmor og sagde "Vi kommer" sagde  hun altid "Jeg har ikke noget at byde på, I må  selv tage noget med". Og i gamle dage, når man så kom, havde hun  altid noget stående alligevel. I de  senere  år, var  det mere sådan, at når man kom og selv gik ud for at finde  en  skål eller en tallerken  eller  en tallerken, og åbnede et skab, væltede  det ud med småkager, kiks  og roulader. Min farmor ville slå ihjel  for en god roulade. Da jeg var barn, og endnu  ikke kunne læse, sad jeg  på  hendes skød og kiggede på tegningerne  i Anders  And  bladene, og  min  farmor  læste op for mig hvem der  sagde hvad. Da jeg blev for gammel til Anders And, stoppede hun med at give mig de 10 kroner, bladet kostede. Da hun fandt ud  af, at jeg købte et andet  blad i stedet (MIX, et musikmagasin) der kostede omkring 20 kroner, insisterede hun  på at  betale det. Min  farmor sørgede for, at der ALTID var en mandelgave til alle der deltog  i juleaften. Min bror og jeg fik  også gaver derefter. Når det var  jul fik vi for  tilsvarende  beløber. Jeg har  engang  været vidne  til, at min bror fik  10 kroner, fordi  det ellers ikke  ville  stemme. Engang sagde jeg til hende "Farmor, hvorfor ligner  du  en rosin?", og selvom hun altid har  været ked af at hun blev meget rynket meget tidligt, så blev  hun  ikke sur. Hver gang vi var ovre i centeret (jeg blev passet hos min farmor og farfar hver anden uge fra ca. 4-7-års alderen) gik vi forbi Fætter BR. Jeg fandt altid  en eller anden  lille  dims, og sagde til min farmor "Det er ikke fordi jeg gerne vil have den, men  synes du ikke  at den  her er pæn?" Og  det kunne  hun  ikke  stå for. Vi  var i Rødovre Centrum  hver  dag, næsten, og jeg fik  en eller anden lille  skør ting  hver gang. Hun lavede dejlige  sukkermadder til mig. Med  rugbrød, smør og puddersukker. Jeg  har prøvet at lave dem selv  sidenhen, men det  er bare ikke det samme. Om det er brødet, der har ændret sig, eller  det faktum at jeg ikke spiser  smør, men plantemargarine, kan jo godt have noget at sige. Min farmor gjorde også rent før  rengøringsdamen kom, så hun ikke skulle opdage hvor beskidt der var. Hehe. Og min farmor - hun lavede  god mad. Man vidste, at når man skulle ind til Famse, så var det god mad. Hun  lavede  den bedste sovs. Hun lærte mig at lave gammeldags oksesteg. Hun gav mig endda den stegegryde, hun selv havde fået foræret af sin svigerfar, jeg tror faktisk at det var i bryllupsgave, da hun blev gift med min  farfar d. 26. september 1948. De var 22 år begge to. Så var de gift i 56 år. 

Så døde min farfar, og de sidste 16 år har hun  levet  alene, med min  farfars navn på postkassen  for at narre fremmede fra  at ringe  på hendes dør, og med  et billede af min  farfar, som hun langsomt  glemte hvem var. Det var bedst, at det endte  sådan her, men det skulle have været tidligere. Hun flyttede på plejehjem mandag i sidste uge, og så døde hun lørdag. Alt  det besvær min far  har haft med at flytte møbler, indrette  hendes  nye  lejlighed på plejehjemmet, finde de  rigtige papirer, få dem underskrevet, søge om indskudslån  til plejehjemmet og søge om boligsikring. Det er skideligegyldigt nu, og nu skal han igennem alt sammen igen. En masse papirer skal underskrives, møblerne skal flyttes fra plejehjemmet og han skal  finde  ud af, hvad de  skal  stille op  med  dem, og i mellemtiden  ligger han og kører frem og tilbage. For min farmor boede i  Rødovre, og mine forældre bor i  Gedser. Min bror bor i Søborg, så han bor teknisk set tættere på. 

For os er der ca. 20 minutters  bilkørsel, men min  ryg er fucked  op. Jeg kan kun  sidde i min svigermors bil i 10 minutter ad gangen. Og det er ellers en forholdsvis god bil. Men - med scoliose, slidgigt i lænden og en Scheuerman længere  oppe, har jeg faktisk ret ofte ondt i ryggen. Det er primært derfor jeg bruger rollator. Renés ryg er endnu værre, og vi har  talt om, at  når  han  når  ned  under 100kg (han mangler kun 8kg, den  røver), skal  han  have en  ny scanning af ryggen, og eventuelt stivgjort nogle led. Lægen (vores praktiserende) ville  gerne henvise  ham med det samme, men René sagde  at han gerne ville ned  under 100kg. Han har allerede fået 1 operation  i ryggen, men det var ikke for at stivgøre den. Det var for at høvle nogle spinal stenoser af, og  fjerne  en diskusprolaps. Ingen  af os er gode til fysisk arbejde. 

Men  min farmor - hun var dejlig. Jeg snakkede med hende næsten  hver eneste dag i 15 år. Hun  fik mig altid til at føle mig speciel, fordi selvom det eneste, jeg havde at fortælle om, var hvad jeg så på YouTube, så tænkte hun at det var  fordi jeg var superklog fordi jeg kunne  forstå alle  de ting. Hun var verdens bedste farmor. Og det tror jeg, at der skal stå på det bånd, jeg bestiller til hendes  buket. Hun  skal  bisættes på tirsdag. 1. december, samme  dag som min bedste veninde har fødseldag.

Så er det slut

 Min farmor

En kvinde, som har været en essentiel figur i mit liv lige siden jeg blev født, er død. Den 2. januar ville hun være blevet 95 år. Noget, hun helt sikkert ikke så frem til. 

Hun vil blive savnet. Hun ER savnet. Jeg er lidt tom for ord lige nu.

Drastisk forbedring og drastisk forværring

 Hej...

Ja, så min mor har det godt. Hun er begyndt at spise, tager mere "lungemedicin" (hun har KOL), og fremfor alt er hun stoppet helt med at drikke. Det har gjort hende godt at være på hospitalet. Hun lyder frisk og ikke snøvlende når hun snakker, og det er rart.

En ting, der ikke er rart, er at jeg i dag fandt ud af, at min farmor ikke har det godt. Hun har det faktisk så dårligt, at hun muligvis ikke lever til "i morgen". Hvis hun forstod konceptet i det, ville hun være lykkelig. Hun har haft et ret intenst "dødsønske" i snart  halvandet år. Men hun er for dement nu til at forstå det, og det er vel egentlig også meget godt. At hun bare sover ind. 

Jeg burde føle alt muligt. Jeg  ved ikke rigtigt hvad jeg føler. Jeg føler mig som en zombie lige nu. Jeg er i tvivl om jeg opfører mig  normalt. Men hvad er normalt? Min 94-årige farmor er ved at dø samtidig  med at min 70-årige mor får sit liv tilbage. Er der nogen normal måde at reagere på, når disse to sker samtidig i ens liv? Bortset fra René og til dels min svigermor, er der ikke rigtig nogen, der har samme effekt på mig. Måske Katja. Men hvor Katja er min bedste veninde, er jeg ikke hendes. Det  er vel heller ikke noget, man snakker om når man er 40 år. Mon hun gennemfører sin  fødselsdag? Jeg burde faktisk lige huske at spørge hende. Den er jo lige om hjørnet. 

Min juleånd er lidt smuttet ud igennem et åbent vindue. Men det kan være, at den kommer tilbage. Jeg må nok hellere se at få vasket mine støttestrømper op, så de kan nå at tørre. 

Hav en dejlig weekend, y'all