Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 15. oktober 2012

Jeg har gættet det

Okay, okay - I got it.

Livet på Jorden blev skabt af rumvæsener fra et andet univers, og vi blev skabt til studier. Lige som vi studerer dyr, studerer de os. Som et forskningsprojekt. Det tror jeg. 

Jordens placering?

Det dér Gud-halløj... Jeg tænker. Der er nogen tanker, der har sat sig fast i min hjerne, og som jeg ikke kan slippe. Altså; ikke som i "Jeg bliver kristen" men som i "I wonder how".

Jorden blev skabt ved "The Big Bang", right, og den ligger lige præcis i perfekt afstand fra solen, og den hælder lige de små grader, der gør at Jorden kan have årstider. Hvordan kan det lade sig gøre? Jeg mener... Der har ikke siddet en forsker og regnet ud, hvor Jorden præcis skulle være. Har I tænkt over det? Kender I svaret? Skriv det til mig! Jeg forstår det nemlig ikke... Jeg tror ikke på, at der er en skabning som "Gud", der har siddet og bestemt hvor Jorden skulle være for at ligge optimalt i universet. Men det er sgu da mærkeligt? Jeg tænker og tænker, men jeg kan simpelthen ikke komme frem til et svar.

Iskolde fingre klokken 11:20

Jeg sidder her, mandag formiddag, og overvejer om jeg mon skal gå ud og pakke den åndssvage medicin. Det skal jo gøres, og jeg har været oppe i en time - det er på tide at tage medicin. Jeg er bare så fandens doven! Og især hvad det dér angår, for jeg skal snakke med en neurolog før jeg pakker aftenmedicinen, og han ringer garanteret ikke tilbage i dag og skal jeg så pakke den planlagte stigning eller BLA BLA BLA.

Hvor er min pakke, når jeg har brug for den! Ih! Nå, men den er i hvert fald sendt afsted - det har jeg fået en mail om her til morgen. Så jeg kan nok hente den i morgen, vil jeg tro. Hvis den dér pakketing kommer i dag, kan René tage pakken med hjem, når han alligevel er hos sin psykiater - posthuset og klinikken ligger på samme vej. Jeg kan ikke få udleveret noget som helst, fordi jeg ikke har billedID. Det kan godt være, at de gerne vil være fancy og udlevere pakker mod forevisning af sygesikringskort - men det er de bare ikke, for det gør de bare ikke. René skal til med sit kørekort, for at jeg kan få udleveret mine pakker. Så skal jeg skrive en fuldmagt til ham.

Mon jeg skal gå ned og tjekke posten nu? Ej... Den er kun 11:20, den er sgu nok ikke kommet endnu. Det tror jeg ikke. Jeg ved det ikke. Jeg kan jo heller ikke "bare" gå derned, når jeg venter på at "Poul" ringer - den eneste neurolog på arbejde på neu.amb. i Roskilde i dag. Yeah right. Men han ringer angiveligt i dag, fordi jeg har sagt, at det haster.

Mine fingre er bare iskolde! Det er helt sygt. 
God ferie til alle jer, der skal en tur til Finland i denne uge!

Der er ikke altid tid til det hele

Og godaften til alle jer læsere derude, jeg håber at I har en rar aften, og at I har lyst til at læse lidt med her i det tætte mørke, hvor tågen er begyndt at lægge sig som et tæppe hen over asfalten - i hvert fald heromkring. I aften skal der nedfældes tanker som for eksempel familie, udendørsliv samt husholdning. I skal være velkommen til at skrive læserbreve til postkassen, hvis I skulle have spørgsmål - så tager vi dem op i næste indlæg. Lad os straks kaste os ud i det!

***

 Jeg har lige været ude på vandring, sådan omkring bebyggelsen, sammen med gemalen, som var så venlig at gå ind i skralderummet med skrald og glas. Der hang nogle nasty motherfuckers i spind så store at de kunne bruges som sengetæppe uden problem. René fik bukket sig helt ned, så han kunne komme derind, og han fik sneget sig rundt om spindene inde i skralderummet. De dér edderkopper, mand, de bliver sgu større og større - de muterer totalt, det ender med, at en simpel daddy longlegs (ved ikke, hvad de rigtig hedder) kommer til at være på størrelse med fugleren - oh my god! Hvad størrelse kommer fugleedderkoppen så ikke til at have!!! Den bliver jo på størrelse med en mindre tallerken! Those sick fuckers.

Ah... Jeg har fået Type O på igen. Det er lang tid siden sidst. Jeg skulle sende en sang til Cecilie, og så måtte jeg bare høre det, selvom jeg faktisk havde gang i noget andet. Pete... Tænk engang. Hvad mon der var hændt mig uden hans musik?

***

Det er tid til at slutte, vi fik desværre ikke tid til snakken om hverken familien eller husholdningen, men vi fik vendt udendørslivet. Det har været rart at have jer som læsere, og husk på, at I altid er velkommen.
Som jeg plejer at sige:

"Kilden til et meningsfuldt job"

- Jeg takker af for i aften, og håber at vi læses ved på et senere tidspunkt.
Godnat til jer alle, og god tur til jer, der skal på besøg hos tante Anna i næste uge.

søndag den 14. oktober 2012

Lejrskole!

HARD ROCK HALLELUJAH!!!

- Hvordan kan man ikke elske den sang? Den er så tilpas skør, at man ikke kan lade være med at flippe ud til den! "Rock 'n' roll angels bring that hard rock hallelujah" - Yeah. Og videoen er også tilpas skør til, at man sidder og tænker "Yeah! That girl's so awesome!" selvom man burde se  på de udklædte musikere. Jeg ved ikke, hvad de skal forestille. Warlocks? Jeg har ingen idé. Men de er grimme, og det er ikke specielt morsomt. Men videoen, med hende den seje pige - det er sgu sager, mand, det fås ikke bedre!

Der er opstået et problem i paradis! Det styrtregner, og Renés jakke er ikke vandtæt, og kun jeg har en regnfrakke. Vi må lige vente en times tid eller to og se om det stadig regner. Jeg kan ikke gå alene, det tør jeg ikke, og jeg tror heller ikke, at René vil være tryg ved det. Men altså... Jeg håber at min vinter/regnjakke kommer på tirsdag, og så er vi ude over det problem - hvis jeg kan passe den! Men René skal have en vinterjakke, og så må vi købe en til ham nu. Så har jeg min egen regnfrakke.

Jeg har ikke ondt i halsen længere. Yah! Hovedpinen... Minimal, men jeg har det ikke sådan rigtig dårligt. Jeg har det godt med mig selv, og alt kører på skinner (bortset fra opvasken - den forfølger mig!) - cool. Jeg har fundet min plade (undskyld - cd) med The Loft frem. Kender I dem? Dansk band? De lavede en plade for nogen år siden, "No Ordinary Man", som faktisk er superfed. Jeg hygger mig med dem lige nu. Der er mange rigtig cool sange på. Jeg synes at det er rart, at jeg fik købt den cd, for den er garanteret ikke til at få fat i nu. Jeg ved det ikke. Det kommer vel sådan set an på, om de stadig eksisterer som band? Hvis et band laver én plade, og derefter går i opløsning, er det sjældent at deres plade bliver genoptrykt. Et tilfælde af det modsatte er "Dizzy Mizz Lizzy" og "Rotator", begge af Dizzy Mizz Lizzy. De lavede kun de to plader, før de gik i opløsning - og de blev genoptrykt. Hm. Faktisk... Så aner jeg som nok ikke, hvad jeg snakker om. Hehe.

Bla bla bla - hehe. Har fået ondt i det ene øre. Sådan er det altid. Det er strengt forbudt at have det godt - der skal helst være et eller andet i vejen. Det er for åndssvagt - men hey, sådan er det nu engang. Jokeren, som rapper lidt på "Beautiful girl" af The Loft, kan faktisk godt rappe på engelsk, så det lyder godt! Respekt.

God tur til alle jer, der skal på lejrskole i næste uge!
(Husk at vælge den øverste køje - just saying...)

Vil du skyde mig ned?

Masser af regn. Lækkert nok.
Jeg er sulten, jeg spiste 4 blommer til morgenmad omkring klokken 10. De mætter ikke så meget, men deøh... sætter gang i maven! Jeg må have noget mere at spise. Klokken er også halv tre nu. Så er det OK at spise igen.

Jeg er i gang med julekortene, de skal jo skrives med håndkraft. Allersidste linje i Renés søsters brev: "Vi glæder os til at se os til jul" Jeg har rettet det til "jer", det ser ikke godt ud, men jeg tror godt, at man kan se, hvad der står.

Min mor gider ikke at have mig på besøg. How about that. "Kan jeg komme i dag?" "Nej, jeg er for træt" - og teknisk set skulle jeg bare hente en bog. Men det kan da være, at min far lige gider at svinge forbi med den i morgen? Jeg håber! Men ellers venter jeg bare, jeg har til og med torsdag.

René og jeg skal have læst et eller andet Gud-halløj inden fredag, når Jonna kommer. Jeg er ikke helt klar over, hvor meget det er, så jeg har tænkt på at kaste mig ud i det i dag. Så har jeg nogle dage, om ikke andet. Der er fandeme meget læsestof hver gang hun kommer og går. Men jeg elsker Jonna, så jeg er ligeglad. Og nej, jeg er ikke et Jehovas Vidne, jeg er ateist - jeg synes bare at religion er ekstremt spændende. Intet mærkeligt i det. Det synes jeg ikke, i hvert fald.

Hvorfor har jeg købt en minimizer-bh, når jeg virkelig bare ikke har brug for at få gjort mine bryster mindre? Jeg vil have en bh, der fremhæver mine bryster, uden at skubbe dem op under hagen - dvs. ingen push-up bh'er til mig. Bare en god bh, der virkelig fremhæver brystpartiet. "Hvorfor, når du bruger en D-skål?" Fordi jeg godt kan lige at kigge ned og se bryster i stedet for en mave. Jeg gider ikke at glo på min mave, jeg ved, at den er der - jeg behøver ikke at se på den. De gode bh'er, jeg har tilbage, som fremhæver brystpartiet, er virkelig gode til det. Der er ingen mave, når jeg kigger ned. 

Jeg vil i øvrigt gerne lige pointere, at jeg - 2 dage i træk - har gået langt i stor fart? Så stor, at René, som går stort set hver dag, ikke kan følge med. I fredags gik jeg omkring 2-3 kilometer (ca., jeg er sgu ikke sikker), og i går gik jeg 2 kilometer. Og det var i høj hastighed - jeg havde smerter i musklerne, da vi nåede næsten hjem begge gange - men "smerten" var en træthed, ikke som mælkesyre - det er lidt svært at forklare, men sådan... Ja, træt. Trætte muskler, f.eks. hvis man har stået op i længere tid. Så musklerne omkring knæene bliver trætte. Den følelse. Eller deromkring. Men da jeg kom hjem, begge dage, snuppede jeg en Ipren og en Pinex, for at spændingerne væk, og omkring 30 minutter senere var jeg klar til at gå en tur mere. Det er dog ikke nødvendigt for mig med piller for at klare turen. Men:

"Alt for langt ned til himlen når jeg sætter mit mål
Den ene mands loft er den anden mands gulv
Og dem der dømmer, dem der drømmer skød mig ned hvis de ku'
Men røgen den er lettet og jeg står her endnu."

(Østkyst Hustlers)

Jeg skal fandeme også ud at gå i dag, mand, jeg er totalt oppe at køre på adrenalin, fordi jeg har formået at gå så meget. Det er fandeme cool! Så skal jeg bare sørge for, at det forsætter. Og at jeg ikke kommer til at skulle indtage mere vægtøgende medicin. For satan, det er nederen. Men lige nu ser det godt ud på den front! Jeg tager tilsyneladende ikke mere på, og jeg skal højst sandsynligt ikke have andre præparater end dem, jeg allerede får! Yeah!

Jeg skal fandeme vise alle de latterlige mennesker, der ikke tror på mig, at jeg er i stand til at tabe mig. Ikke engang min far tror på mig. Men det kan han komme til. Ha! Jeg skal nok bortvise den ekstra Rikke, selvom det kommer til at tage flere år. Men hun er ikke velkommen er - den første Rikke har det fint nok helt alene. 

Det er en dejlig dag, og jeg har ikke sovet endnu, selvom jeg er træt og sender længselsfulde blikke efter min seng. Men jeg vil kæmpe imod og forsøge at forblive vågen. Det er det bedste - jeg kan jo bare gå tidligere i seng. Der er ingen, der siger, at klokken 2-3 stykker er et godt tidspunkt. I går gik jeg i seng 11:20, og jeg vågnede klokken 09:37. Det er mere passende. Og i morgen skal jeg se at få ringet til neu.amb. ang. pillerne (Zonegran). Det er meget vigtigt at det bliver i morgen, da det drejer sig om en stigning i dosis i morgen aften. 

God tur til alle jer, der skal på skiferie i næste uge!

2 uger, 3 dage

Jeg har tre ting, jeg gerne vil starte med at beklage mig over.
1. Min hals føles som sandpapir
2. Sodavandet i mit krus er varmt
3. Det nye, kolde sodavand er frossen i bunden, fordi mit køleskab fucker med mig

Jeg har drømt, at en kælling blev ved med at skrive ondskabsfulde kommentarer til mine indlæg. Jeg vågnede faktisk fordi jeg var pissed off. Men den slags forsvinder jo hurtigt. 

Jeg elsker de her stille morgener, gør I ikke? Eller... Stille og stille... - med god, stille og rolig musik i ørerne, en lille lampe og så ellers bare jer selv og jeres computer? Jeg sidder og lytter til Pink Floyd igen i dag, jeg er stadig på "Shine On You Crazy Diamond" fordi den er så sindssygt fed, jeg lytter lidt til teksten, den er spændende og meget smuk. 

Jeg har lidt småhovedpine, men det er ikke noget særligt, faktisk. Jeg kan kun lige akkurat føle den. Om det betyder, at den er meget svag, eller om der ikke er noget derinde til at tage imod... Ej, okay. Jeg ved det godt. Jeg har en hjerne. Smerten sidder til højre, lige over øret.

2 uger, 3 dage. Yeah.