Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 30. oktober 2013

Pyha... Sikke dog en fortælling. Meget ligegyldigt info

17:45 - dette indlæg er netop startet. Det bliver færdiggjort om lang tid, for der er ting, der skal med, som ikke kan komme med lige nu. Jeg vil gerne have en rapportering af operationssårets tilstand, for jeg fik ikke vasket det i går, og det skal vaskes i dag. Det betyder, at det plaster, min mor satte på i mandags, stadig sidder på. Og det plaster vil jeg gerne se, før jeg slutter indlægget. Jeg kunne selvfølgelig godt bare smide et hurtigt, kort indlæg om det ind, men... Narh.

I dag har jeg været pissed. Dem, der skulle hente min hospitalsseng er ikke dukket op endnu - og nu er klokken som skrevet snart seks, og det er ikke acceptabelt at de laver en aftale, og så ikke overholder den. Det er på ingen måde acceptabelt.

På fredag kommer min farmor. Men det gør servicemedarbejderen også, hun kommer klokken 11 og er her til klokken 13. René låner hans forældres bil og henter min farmor, og min far kører hende hjem. Vi skal finde ud af, om vi skal forsøge at få rykket vores aftale med servicemedarbejderen til i næste uge, eller om min farmor bare skal være her imens. Nu, hvor hun bliver kørt hjem, behøver hun jo ikke at være hjemme på et bestemt tidspunkt. Men jeg vil gerne have aftenen sammen med René, så hvis min far f.eks. henter hende 17:30 eller deromkring, vil 13:00 jo være fint, men samtidig er det LANG tid siden jeg har gloet på hende, så måske er det federe hvis hun kommer tidligere, og så må servicemedarbejderen altså... Ja. Men som sagt kan vi måske få det rykket til næste uge.

Min fod er blevet belastet af at gå på "toilettet".  Jeg tror, at jeg stødte foden ind i hjulet på bækkenstolen, da jeg ville sætte mig på den, efter puden var lagt henover. I hvert fald har jeg knusende ondt lige nu, og jeg har faktisk lovet René at tømme et skab, og nu kan jeg ikke komme derud. Great. Måske skal jeg prøve alligevel; det virker bare så åndssvagt. At få mere ondt. Jeg bliver nødt til lige at vende det med ham, men han sover. Det er det dejlige ved sådan noget, ikke? Den slags falder altid på samme tidspunkt. Jeg må nok hellere forsøge at komme derud selv. Lige pludselig er klokken blevet alt for meget, og så kan jeg ikke nå det, ellers har jeg intet overskud.

Jeg har klippet mine lange negle af. Ja, okay, man kan ikke klippe korte negle af. Men jeg har klippet dem af og filet dem til. Det andet var blevet grimt. Jeg havde fem lange negle på den ene hånd og 2 på den anden - det går bare ikke. Jeg var glad for dem. Lange, flotte og helt hvide. Men nu er de væk, og de korte negle er tilbage. Jeg burde lægge en neglelak. Men jeg har ikke den farve, jeg gerne vil have.
Den første er den farve, jeg helst vil have. Det er den farve, jeg altid har gået med, bare med GOSH og Rimmel, der også har eller har haft den farve (tæt på). Den er simpelthen så smuk! Den anden er en neglelak jeg kan lide fordi den er rød, men på en måde så den ikke skriger "RØD" - den har en pæn, afdæmpet rød farve. Lige mig. Men den farve, som jeg vælger at kalde black cherry, som jeg kender den som, er bare lige... wauw. Det er mig. Disse neglelakker koster 99,95 kroner, så jeg køber nok sådan en her i november. Eller; jeg får René til at gå ned og købe den til mig :) Hvis han vil! Det er ikke et krav, skal jeg lige sige. Han må gerne sige nej, og det er accepteret. Han er ikke min slave. Jeg kan bestille den over nettet - eventuelt sammen med lidt andre ting. Matas er et dejligt sted for mig at komme! Jeg må hellere se at få lavet en indkøbsseddel, så er han fri for at traske derned. Hvis han ikke gider.

19:15 - såret har væsket rigtig meget, det ligner lymfe, for det er gulligt, men såret ser ikke betændt ud, og jeg har ikke feber. Super. Så det skal bare have lov til at hele. Grunden til, at det stadig væsker, er nok at jeg overanstrenger benet. Det kan jeg ikke lade være med, selvom jeg prøver! Lær du at skrive med venstre hånd på så kort tid, hvis du er højrehåndet. Eller omvendt. Der skal længere tid til.

Okay, men nu er dette indlæg færdigt. Der er lidt af det hele. Jeg kommer til at shoppe for godt 512 kroner inkl. fragt hos Matas, hvis vi vælger den nemme løsning, Det er noget, vi kommer til at snakke om i næste uge - det er meget rart lige at tjekke om pengene rent faktisk er der :) René har også nogle spil, han skal købe på Steam, så det er lige med at finde ud af, hvem der skal have hvad, så det er ligeligt fordelt. Jeg har bare siddet og valgt alt hvad jeg vil have. Jeg ved ikke, hvad René gør med sine spil. De er vist på tilbud i denne uge.

Så tidligt... Sååå tidligt... II

Jeg stod op klokken 05:30, for jeg skulle hentes klokken 6:30, så jeg kunne få taget blodprøver. Men... Jeg fik kramper. Smadrede en tallerken og tabte mit spyt-krus på gulvet, så jeg måtte tørre det op. Jeg fik en halv krydderbolle til morgenmad, fordi den anden faldt på gulvet med tallerkenen. Heldigvis skete der ikke andet. Jeg hverken faldt eller smadrede glas. Glas er det værste at smadre. Porcelæn er lidt nemmere at have med at gøre. Det splintrer ikke helt så meget.

Øv. Jeg har sådan lidt forvredet mit ben. Ikke meget. Et minimum. Men det gør faktisk ondt alligevel. Jeg synes personligt at det er synd for mig. Så synd, at jeg burde tage smertestillende. Men jeg gør det ikke. Jeg må lade være at spille fandango når jeg har kramper. Når jeg har kramper, kan det ikke nytte noget, at jeg valser rundt, når jeg skal passe på benet. Jeg var (er) en idiot. Det går bare ikke. Nu sidder jeg her, med smerter, og ved ikke helt, hvad jeg skal stille op. Jeg synes måske nok, at jeg burde gå hen til sengen og lægge benet op. Men har jeg virkelig godt af det? Jeg falder jo i søvn. Okay. Jeg har været oppe i fuckermange timer. Og jeg fryser faktisk rigtig meget. Her er vist gennemtræk. Jeg kan ikke se det.

Screw that, jeg går i seng.

tirsdag den 29. oktober 2013

Så tidligt... Sååå tidligt...

Jeg skal op... tidligt. Jeg bliver hentet... tidligt. Jeg bliver nødt til at gå i seng om lidt, selvom klokken er kvart over ti. Det er heldigt, at jeg samtidig er træt.

Jeg orker faktisk ikke noget, allerede nu. Så mon ikke jeg bare pakker sydfrugterne og rejser i seng? Jeg har lagt anmeldelser op på Er det her bar' i orden? - tjek oktober og vælg mellem de 3 :)

Hav en god aften, og sov godt.

mandag den 28. oktober 2013

Lækkert med en god middag

Jaja. Jeg keder mig! Jeg må lave noget. Derfor blogger jeg bare videre. Better learn.

Don't be afraid to be weak
Don't be too proud to be strong
Just look into your heart my friend
That will be the return to yourself
The return to innocence.

- Enigma, "Return To Innocence"

Min kære mor var her i dag. Hygge-hygge. Jeg fik vasket hår, og vi fik snakket om medicin og om, hvad vi skal gøre. Min mor rensede også såret. Lidt voldsomt, syntes jeg godt nok, det gjorde ondt. Men hun sagde, at såret ikke burde væske. Men det gør det. Nu er jeg bekymret. Shiiit. Det er først den 11. november, jeg skal derind. Det er altså meget skræmmende. Tænk, hvis noget er galt? Jeg passer måske ikke nok på den? For helvede, mand, jeg føler mig så fandens meget på skideren. Der er en del dage til den 11. november.

Nu er klokken ti tyve, og jeg jeg har ikke lavet aftensmad endnu. Vi kan jo ikke spise klokken elleve om aftenen. Eller; jo, det kan vi godt, men det skal vi sgu da ikke? Er vi overhovedet sultne? Jeg har spist 2 krydderboller til morgen, mener altså at jeg er temmelig godt dækket ind. Nå ja, og 3 æbler. Af de små. 

Nej, jeg ruller sgu ud og laver det. Pasta med kødsovs, som vi planlagde i eftermiddags. Det skal nok blive lækkert! :)

søndag den 27. oktober 2013

For meget skriveri

Jeg blogger for meget. Igen. Jeg må lukke fanerne ned. Det går ikke. Jeg kan ikke styre det længere. Jeg vil ikke blive afhængig af det, som sidst. Sur røv, men sådan er det. Jeg vender tilbage.

Morgenmad? Ja tak!

Pyh... Jeg har sgu kramper her til formiddag. Jeg har ikke taget mine piller endnu. Jeg er er meget sulten, så når de kommer ned i maven, skaber de en ret voldsom kvalme. Jeg vil helst have noget at spist først. Men René kan ikke lave mad lige nu. Derfor må jeg sidde her og håbe, at det ikke bliver værre. Det er jeg helt okay med, for René skal bare gøre, hvad han kan, for at skåne sin ryg. Jeg burde dog bare have taget de piller.

Jeg skal ringe til min mor i dag. For at spørge, om hun kommer i morgen. Jeg har gået og glædet mig så meget, at hvis hun siger nej (det tror jeg, at hun gør), begynder jeg at græde. Det går altså ikke, jeg er 33 år, for fa'en.

Det var dog grusomt, så koldt her er! Gåsehud og det hele! Sygt. Jeg burde faktisk rulle ud og lave morgenmad til os begge to. Jeg skal alligevel have ordnet køkkenet :) Der står noget opvask, der lige skal ordnes. Der er sådan set lidt over det hele :) Altså, ikke opvask, men ting, der skal ordnes ;)

lørdag den 26. oktober 2013

Det nye navn

Jeg er blevet nødsaget til at skifte navn på min blog. Eller; jeg blev ikke stukket en pistol for panden, men mine trafikkilder siger, at google er et af de steder, folk mest kommer fra.

Og siden hed noget, der kunne forenes med DSB. Derfor har jeg skiftet navn. Så jeg har siddet og spekuleret lidt over, hvad det skulle være. Jeg ville så gerne kalde den "So why don't you cry about it" - men jeg havde jo allerede lavet den om fra engelsk én gang. Den skal være dansk. Og jeg synes om denne titel. Lev med det.

Min støvle kradser. Ih, hvor den kradser. Og når jeg har spist aftensmad om lidt, er jeg den, der lægger mig i sengen uden støvlen på!!! Bare i 5-10 minutter. Promise!  Så kan jeg få støvlen på igen, og så lægge mig til at sove. Jeg er ikke overdrevet træt, men klokken er snart 23, så det er et fint tidspunkt. Jeg var oppe 6:30, og jeg har ikke sovet siden. Jeg er ved at være træt. Det er bedst at gå i seng i snart, for jeg skal jo ind i det dér, hvad er det, de kalder det... "normal døgnrytme"? Psh. Jeg er megasulten nu. Jeg må spise noget. Bare noget. Hey, der ligger en pakke papirlommetørklæder... ;)