Lots and lots of... What shall we call this?

See... Jeg elsker René. Og René har mange - mange - smerter, som han er tungt medicineret for hver dag. Han var på smertecentret i går, og beklagede sig over, at den medicinske løsning, han havde, ikke var optimal for ham. Derfor har han fået fjernet noget af den medicin, han får, og har fået tilføjet Fentyl depotplastre. Fentyl er i den gruppe, man kalder for "opioder".  Når han får et plaster på, virker det i 3 dage. Det er mere eller mindre bare et plaster, som sidder på hans krop og pumper 12,5mrg morfin ud pr time.

Han har tidligere fået ordineret morfinplaster. Der var der tale om Norspan, hvor han ikke kunne tåle den lim, som plastrene sad fast med. Jeg tog billeder af det. Og nu kommer vi frem til det, jeg faktisk vil sige med dette: Jeg er ikke sygeplejerske eller noget nær overhovedet. Men alligevel er det mig, som må  observere ændringer hos ham, og jeg skal holde øje med hans hud de steder, hvor vi vælger at sætte plastrene. Jeg synes faktisk, at jeg efterhånden har fået en ret stor "opgave" på skuldrene. Men vi har aftalt at vi tager billeder af de her plastre, og dokumenterer det hele vejen igennem - så opretter jeg en mappe, hvor de filer kommer til at ligge i.

Det bedste ville være, hvis han kunne få smækket et på i dag, men han skal ned til Basse i dag. Så kan jeg ikke være der til at holde øje med ham. Men han har så mange smerter i dag, at han allerede nu har snakket om at aflyse. Klokken er lidt i 8 om morgenen. Jeg skal i øvrigt også have fyret op for noget morgenmad. De sidste 3 døgn har jeg ikke spist morgenmad. Eller frokost eller noget andet end aftensmad. Jeg er slet ikke ude på at sulte mig selv, men er simpelthen bare ikke sulten. Det sker for selv den bedste.


Jeg har lige snakket med min mor. Hun glemmer at spise, fordi hun ikke længere spiser sammen med min far, som bare spiser, når han har lyst. Hun sagde "Han er blevet lidt spooky her på det seneste". Jeg spurgte ikke ind til, hvad hun mente, fordi hu´n plejer at bruge ordet i forhold til "sær" eller "mærkelig", og jeg tænkte at han nok bare opførte sig som en sær gammel mand, hvilket han er. Der er jo også en grund til JEG ikke taler med ham længere. Da jeg havde lagt røret på, slog det mig pludselig: Er de gamle "vaner" kommet tilbage? Hvis jeg finder ud af, at den mand så meget som lægger en hånd på hende, skal jeg personligt transportere hende herind og lade hende bo i min lejlighed. Hvis han bare er sær, vil jeg ikke gøre noget, for det har han altid været, og hun har haft mange muligheder for at gå. De har huset til salg lige nu, de står højst sandsynligt overfor en tvangsauktion, men selv hvis nogen købte huset for den pris, det er vurderet til, kommer de ikke ud med et overskud, fordi de er økonomisk insolvente. De sidste mange år har de taget lån på lån for at kunne betale deres terminer. Allerede i det hus, de boede i før det de forsøger at sælge nu, hjalp jeg med at betale nogle af deres terminer. Jeg skylder mange penge væk til Nordea fordi jeg har optaget mange lån så min mor kunne holde den kørende - plus lån til at udbetale lån til f.eks. vaskemaskiner og tørretumlere, tv'er og en del af mine egne fødselsdagsgaver. Jeg fik at vide, at jeg ville få disse penge igen, men det er endnu ikke sket. Det er 10 år siden, jeg sidst gav dem nogen former for penge, og jeg ved, at de har fortsat deres "samarbejde" med min farmor. For hun har betalt deres nuværende tv og meget andet.  De er så meget på røven, at for at kunne betale forrige termin, måtte de optage et lån til en opvaskemaskine, og så låne ekstra penge - så kunne de ekstra penge gå ind og dække de manglende penge.

Men når ens kone er deprimeret, ens søn og børnebørn er flyttet til Schweiz og ens datter nægter at snakke med en, og den eneste, man har ud over det, er ens mor, som man ikke gider fordi hun er gammel og ikke kan huske, så må man jo også gå hen og blive lidt "spooky". Jeg ved det sgu ikke... Han har bare ikke den bedste personlighed i verden.

Andet emne. Jeg har sgu fundet noget INXS frem. Det fik mig pludselig til at tænke på, at deres forsanger, Michael Hutchence, hængte sig selv. Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeg var, men det var i omegnen af Kurt Cobains død i 1994, og Cobain skød sig selv. To store personligheder som døde lige der. Men når jeg ser i det store billede, sådan, hvem der ellers er død inden for min levetid, af hvad jeg kan huske, og som jeg har tænkt over, er det faktisk skræmmende mange. Sidst, naturligvis, er Prince, som døde af en overdosis. Men der har været Michael Jackson (overdosis - så vidt jeg husker, men i hvert fald et hjertestop), Whitney Houston (overdosis), Patrick Swayze (kræft), Heath Ledger (overdosis), Peter Steele (hjerteanfald), Freddie Mercury (aids), Kim Schumacher (aids), Aaliyah (flystyrt), Brittany Murphy (ukendt dødsårsag, formentlig forgiftning af skimmel i den bolig hun og hendes mand boede i. Manden døde af samme årsag 5 måneder senere), Marcia Wallace (kræft), David Bowie (kræft), Tupac Shakur (skudt), Notorious B.I.G. (skudt), Doris Roberts (naturlige årsager - hun var 90), Bernie Mac (lungerelaterede problemer), Robin Williams (selvmord), Nick Menza (hjerteanfald), Dimebag Darrell (skudt), Michael Clarke Duncan (hjerteanfald) Alan Rickman (kræft), Steve Irwin (han blev stukket i hjertet af en pigrokke og forblødte inden hjælpen nåede frem), Brandon Lee (skudt ved et uheld på filmsettet til "The Crow"), Bob Hoskins (lungebetændelse), Chris Farley (overdosis) og David Graf (hjerteanfald). Hold da op. Jeg mener... Virkelig. Hold da op. Og en hurtig søgning på google, ledte mig frem til, at Michael Hutenche hængte sig selv i 1997.

Jeg bliver sgu helt trist. Det er alle store personligheder. Dem, jeg savner mest, udover Peter Steele, som jeg - 6½ år efter hans død - stadig sender en kærlig tanke hver eneste dag, er Cobain, Hutchence, Heath Ledger, Freddie Mercury, Chris Farley og Marcia Wallace - Jeg savner sgu Mrs. Edna Krabappel. Det gør Stupid Flanders helt sikkert også. Der er i hvert fald ikke fundet en ny "love-interest" for ham endnu. Hehe. I get so high on The Simpsons!

Dammit! Det er fredag nu, snart lørdag, og vi - René og jeg - har bryllupsdag på tirsdag! Vi har aftalt at spise kinesisk mad. Det er lidt "vores ting", jeg ved ikke, hvorfor det er blevet sådan, men det er det. Vi spiser kinesisk på stort set alle vores mærkedage. Men han har sagt, at han går ned på kineseren på tirsdag og køber mad, som han tager med hjem. Jeg var ellers villig til at spise ude for første gang i mange år, men René vil hellere spise hjemme, og så kan vi se en film eller sådan noget imens - det skal som nok blive hyggeligt! Jeg glæder mig stort!

Hvad skal jeg mon slutte dette indlæg af med? Det har været åbent hele dagen. Jeg har haft en kærlighedsaffære kørende med det hele dagen. Jeg har lige været på toilettet, og da jeg så mig selv i spejlet mens jeg vaskede hænder, tænkte jeg bare "DAMN!" - og ikke på en god måde. Jeg ligner en, som er ved at dø. Jeg tager ikke engang pis på jer. Det er helt sygeligt at se på. Det er et andet lys end det, I plejer at se billeder af mig i, men det er den belysning, jeg plejer at se mig selv i, og tro mig - jeg ser normalt ikke så gusten ud.

Mine øjne er sådan helt mærkelige at se på, mine læber er nærmest blå, og min hud har en eller anden sær gråtone. Måske tænker jeg bare det, fordi mit hår tydeligvis er fedtet. Det føles ikke fedtet, når jeg rører ved det, men jeg kan se det på billedet. Jeg burde nok have taget mine hovedtelefoner af inden jeg tog billedet, så mit hår sad normalt. Fuck, hvor er jeg ikke oplagt til at se sådan ud! Men okay - hvis ret skal være ret, har jeg haft hovedpine stort set nonstop siden i søndags - i dag er første dag, hvor det ikke er nonstop. 

Og de sidste 3 dage har jeg kun spist 1 måltid om dagen. Og jeg sidder og kigger på et glas med D-vitaminer. Jeg skal tage to tabletter dagligt, dvs. 70µg. Det har min læge sagt, fordi den blodprøve, jeg fik taget sidst i september, viste at D-vitaminet i mit blod lå på 22µg, og det skal ligge et sted mellem 50µg og 160µg. Men pillerne skal tages sammen med et hovedmåltid, og når jeg når frem til mit hovedmåltid, har jeg glemt alt om D-vitaminer. Jeg har kun rørt det glas for at flytte det, i flere dage. Jeg har i hvert fald ikke fået taget dem i de sidste 4-5 dage. Jeg glemte også, i sidste uge, at jeg er blevet sat op i Eltroxin (det får jeg imod for lavt stofskifte, jeg skal tage 100µg mandag-fredag, og lørdag-søndag skal jeg tage 200µg), jeg overvejer at skrive det på pilleglasset. Der står på, at de ikke må komme over i en anden beholder end den, de er i. Dvs. jeg ikke kan putte dem over i en doseringsæske. Men jeg kan selvfølgelig lægge en seddel ind, hvor det står på.

Jeg er sgu ved at falde helt af på den. Jeg kan ikke længere huske, jeg kan ikke se, jeg kan ikke tænke, jeg er træt konstant, jeg kan ikke gå, jeg har ondt overalt. Man skulle tro at jeg var 90. Jeg tror, at hvis René magter det, så vil jeg foreslå at vi går en tur i morgen. Det kunne jeg godt bruge. En rigtig god gåtur. 

Jeg har glemt at lægge vasketøjet på plads, hvilket jeg har lovet at gøre i dag, der er 40 minutter tilbage af "i dag", men der er ikke nok lys derinde (synes jeg). Men det er sgu meget rart at få det væk, for selvom det ikke er "Gangsta's Paradise" (Hey Coolio!), så er det "Spider's Paradise" fordi rummet, som teknisk set er vores stue, men vi bruger den bare så sjældent, så edderkopperne er flyttet derind. René har renset lidt ud i dag, så jeg føler lidt at jeg "skylder" ham det. Jeg må hellere få ordnet det. Men jeg skal også ordne Emmas bakke og sørge for natmad til René, så han kan få sin sovepille...

BALLS

FUCKING HELL. Jeg hader bare når man ikke kan sove, fordi man ligger i seng i mørket og tænker på kugler. KUGLER! Af alle ting i verden! Så vælger min hjerne at tænke på kugler. I alle mulige farver og størrelser og i forskelligt materiale. Det holdt mig fandeme vågen i en halv time! Det er uacceptabelt!

Til gengæld har jeg lige modtaget en DEJLIG e-mail om, at jeg har fået en rabatkode til den hjemmeside, hvor jeg køber Emmas mad, så hvis jeg køber for over 499 kroner inden d. 15. november, får jeg en gratis julekalender til katte. Og nu er det tilfældigvis sådan, at jeg står overfor at skulle bestille på mandag, og at jeg har indkøb for lige under 600 kroner.  Woohoo! Emma bliver lykkelig! Hehe.

Jeg har også lige set en video af Jeffrey Star, hvor han forklarer lidt om sine tatoveringer. Jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver ved med at vende tilbage til hans kanal. Så vidt jeg har erfaret, er han en skidt person. Jeg tænker dog samtidig, at hans racistiske og diskriminerende udtalelser ikke har noget med mig at gøre, så egentlig kan jeg vel være ligeglad. Det er bare sådan en lad holdning, og det oser af dårlig stil. De ting, han siger i sine videoer, er egentlig ikke så spændende, og det er sådan set ikke fordi jeg er NØDT til at se dem. Jeg er bare så fascineret af hans ansigtsmimik. Den er fantastisk! Jeg kan sagtens junke en hel video på 20 minutter på en tid der føles som 5 minutter. Ja, så vildt er det faktisk.

Jeg så "Karaoke Carpool" med Lady Gaga i aftes, og jeg elsker den kvinde. Bagefter så jeg noget fra The Late Late Show med James Cordon, hvor hun sådan startede ud med at være "vært" - og hun jokede med, at hun den aften ikke var "Lady Gaga", men "Lady Haha" - og jeg må indrømme, at hendes humor lige den aften lidt fejlede. Men det, de havde optaget i bilen tidligere, var fantastisk. Hendes stemme er virkelig smuk. Hun er også helvedes smuk! Men ikke så smuk som Angelina. Men næsten.

Jeg er glad for, at jeg får gjort rent i dag. Jeg skal sgu også have ordnet stuen, det har jeg glemt. Jeg har masse vasketøj fra sidste gang, som jeg ikke har fået lagt på plads. Ja, det er 14 dage siden jeg fik vasket sidst. Og det står stadig i IKEAposerne på bordet derinde. Jeg er nødt til at gå i gang med det her til formiddag, jeg kan nemt gøre det når René er blevet hentet (han skal på smerteklinikken i dag). Jeg skal være herhjemme imens, fordi hans far kører ham, og så behøver jeg ikke at tage med.

Jeg lavede oksesteg i går, den var ganske lækker, men vi kunne naturligvis ikke spise den hele. Derfor får René resten med, så han kan give det til sin mor. Hun har sagt, at hun gerne vil have den. Jeg tror, at jeg vil lave pizza i dag. Jeg kunne godt føle for pizza. Mmm... Eller spaghetti. Med kødsovs og friskrevet parmesanost. Nej, sådan en god skinkepizza er sagen i dag. Jeg har også noget mel og en pakke gær, som skal bruges! Hehe. Jeg kan selvfølgelig også lave begge dele. Af og til er det en god idé at have pizza til rådighed, når man ikke har andet mad end det. Vi har ikke noget brød, nemlig, og jeg kan lave spaghettien ved 20-tiden. Så går det op. Vi skal bare have spist inden klokken bliver 13 :) Jeg må hellere tage skinken og en pose revet mozzarellaost ud af fryseren med det samme! Uh, nu glæder jeg mig helt til at spise! Jeg sprang ellers morgenmaden over, fordi jeg virkelig bare ikke var "in the mood" for morgenmad i morges. Det var virkelig bare sådan... Det var ikke noget, jeg havde lyst til at deltage i. Så jeg spiste ikke noget.

Nu er kloken 13, og jeg har stadig ikke spist noget. Jeg burde have spist noget. Det var lidt skørt, at jeg ikke gjorde det. Men jeg var ikke sulten. Jeg er ved at blive det, men jeg vil ikke spise frokost, jeg vil have hjemmebagt pizza. eg jeg må jo så vente med at spise til Anja har været her. Jeg mangler en helvedes masse før hun kommer - jeg skal have det sengetøj af, som der ligger på, for det skal med i vasken, men fordi jeg valgte at flytte lidt om mens René var væk, er jeg helt færdig, og magter ikke det sengetøj. Måske vil Anja hjælpe. Det er vist også meningen, at hun skal det. Ak ja.

Åh, forresten - min stol, som jeg har lånt af kommunen, som er specielt støbt til mig (stellet), har jeg været irriteret over længe, fordi den ligesom "skrider" på gulvet. Bremsen virker fint nok, men gummihjulene får ikke fat i parketgulvet. Og hvad skete der så i går aftes? Jamen - lige pludselig brækkede bremsen bare af. Jeg syntes at den var lidt vakkelvorn, og sagde det til René, der lige prøvede at tage fat i den - og så stod han med den i hånden. Den er simpelthen knækket af, og man kan se, hvordan den ser ud igennem . i ved, ligesom en træstub, og det er SÅ dårlig kvalitet. Jeg er rimelig skuffet. Godt nok har jeg ikke betalt en skid, men alligevel. Samfundet bruger mange penge på at købe de stole, og de to, som blev lavet til René og mig, var ekstra specielle, fordi de både skulle passe til os og vores lejlighed. Så der blev specialstøbt stel. Og så er bremsen sådan en "flimsy" en. Dårlig stil. Ikke at Køge kommune kan gøre for det, det er jo dem, som har leveret dem til Køge kommune, som ikke har gjort deres job godt nok.

OMG! Anja har lige kaldt René for "min skat"!!! Haha! Så gør det ikke så meget, at hun kalder mig for "Rikkemor". Hehe. Det er godt at være på god fod med sin rengøringsassistent, åbenbart.

Jeg har bare så ondt i min ankel, og jeg ved bare ikke, hvad jeg har gjort for at fortjene det. Mine smerter er mindst 7 på en 10-scala, og er ret meget, synes jeg, når man ikke ved hvorfor det overhovedet gør ondt! Åh! I need to watch some Mick Øgendahl shows! That will make me feel better. I just know it.

Slutty-Lotty (Renés nick for Emma)

Hello, it's me again. Yeah, already. Jeg junker  på min blog, deal with it.

I morges skrev jeg to klager. En til Maxi Zoo og en til Osuma. Jeg har fået svar fra Osuma, og det var så pænt og undskyldende, at jeg straks fik overdrevet dårlig samvittighed og ville ønske at jeg aldrig havde klaget  over dem. Men jeg er stadig skuffet over, at en ældre herre ikke kan få lov til at låne et toilet i Maxi Zoo, men at de ansatte i stedet begynder at fortælle ham hvilke andre butikker han i stedet kan gå hen og låne et toilet - man må FREAKING tage sit kæledyr med ind i Maxi Zoo, men man må ikke låne deres wc?! Det var jo ikke sådan, at der ikke skulle købes noget. Vi købte for 200 kroner. Det er noget BÆ at Emma kun gider at lave poops i deres kattegrus! 130 kroner for 12 kg kattegrus... Tja. Hvis det er det, miss Emma gider at besørge i, så er det lige præcis det, hun skal. Jeg tror, at vi har prøvet 5-6 forskellige mærker, men hun har været gladest for Premiere White Sensation. Ved et uheld løb vi tør, og havde en pose af Premiere Excellence stående, uåbnet, og gav hende det. Det var bare lige sagen. Men så løb vi tør for det, og havde så en pose med White Sensation, vi lige ville prøve med, det er det, hun har nu, men vi har så købt 24kg Excellence, for det er altså det bedste - for Emma.

Som i øvrigt lige har bidt mig. Psyko-mis. Hun kan normalt godt lide at blive "pruttet" på maven, men ikke i dag. Jeg sad med hende i armene, helt oppe ved mit ansigt, og kyssede hendes mave, hvilket hun normalt elsker. Og så bed hun mig i hånden. Jeg må have holdt hende i en forkert vinkel, så hun har følt sig truet eller noget, for hun "lå" jo trods alt på ryggen. Det er ellers ikke noget, hun kan lide. Det der med at ligge på ryggen.

(Hehe. Laver hun andet?)

Nå. November's about to kick in, og jeg skal finde på, hvad julekortene skal indeholde i år. Skal de være kort, som bliver sendt med posten, eller skal jeg lave mails (med et julebillede) som jeg gjorde sidste år, eller et helt brev/mail med en forklaring om hvordan vores år er gået? Det er næsten den dårligste idé af dem alle, eftersom alt mere eller mindre er kikset, og det er op til jul, hvor ingen gider at høre det triste julebrok. Min farmors søster, som døde da hun var 91 for et par år siden, skrev troligt julekort hvert år - men de sidste 10 år af hendes liv kunne hun ikke skrive dem selv, og fik sin datter til at skrive dem for sig. Så fik man et kort, hvor der var sat en udprintet tekst ind, hvor halvdelen handlede om, at hun vat blevet gammel, havde fået gigt i fingrene og ikke længere selv kunne skrive, så hendes datter måtte skrive dem for hende. Det var så belastende, for det var HVERT år. Jeg mener; man fanger den lidt efter de første 2-3 år, men det var bare straight out i 10+ år. 

Jeg tænker lidt, at når nu jeg HAR en smuk, bronzefarvet printer, som stort set ikke er blevet brugt, kunne det være en idé at sende julekort med posten i år. Jeg skal bare medregne en helvedes masse penge i porto... På den anden side er der stort set ingen udgifter til julegaver. Dem, der bliver, bliver til min niece, min nevø og Renés nevø, samt hvis vi beslutter os for at give gaver til hinanden. Hvis vi bare tager ungerne, er det 1.000 kroner. Hvis vi så tager os selv med, og sætter en grænse på 500 kroner, er det 1.000 kroner mere. Det er så 2.000 (wauw, for nogle regneegenskaber, jeg besidder), muligvis 500 til Emma, det er 2.500. En egentlig julekortliste vil indeholde 18 julekort, plus 1 til udlandet. Alt dette løber sig op i omkring 170 kroner, vil jeg tro. Det er fandeme mange penge. Plus konvolutter. Dem burde jeg købe her i november, men - der skal Emma have mad, og vores forsikring skal betales, og jeg er ikke helt sikker på, hvad den er på. Men jeg har tænkt mig at spare penge sammen, så jeg måske kan købe nogle pæne konvolutter senere på måneden, eller i starten af december :)

Fuck, jeg er træt. Klokken er like.. 00:40, og jeg har sovet hele aftenen. Jeg har lige junket mig selv på 7 druesukkertabletter. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det. Dybt åndssvagt. Jeg havde ikke engang brug for druesukker. René kom ind med en pakke og sagde "Del den" og så delte jeg den i to, og spiste halvdelen i stort set én mundfuld. Afskyeligt. Men de smager fandeme så godt!

Det kunne være, at min bank måske havde åbnet for mine regninger, så jeg kan komme ind og tjekke bare nogle af dem? Jeg vil prøve! 

Sov godt, jer, som ikke allerede sover, or in case I don't see ya: Good morning, good afternoon and good evening.

ROCK THE AFTERNOON!

Dammit! Kender I det, at man har hørt Lady Gaga hele fucking dagen, været vildt forelsket i pladen, og lige så snart man kommer i seng, lyset er slukket og man er lige ved at falde i søvn, så får man pludselig en craving for at lytte til Type O Negative - og den er så stærk, at man næsten er ved at bryde ud i tårer? Sådan havde jeg det omkring klokken 4 i morges, da jeg gik i seng.

Så da jeg stod op i dag, satte jeg selvfølgelig noget Type O Negative på. Jeg er glad for, at jeg valgte at gøre det. Jeg har fået det meget bedre! Se mig lige: 

Meget gladere bliver man sgu ikke!  

ROCK ON BIATCH! 

Anyways - min internetforbindelse har været GONE WITH THE WIND hele dagen, og er tilsyneladende ustabil stadigvæk, selvom klokken nu er lidt i 17. Jeg har siddet og lavet INTET hele dagen! FUCK THAT! Boring as fuck! Hvordan kunne man fungere dengang man ikke have internet? Og det værste er, at jeg først begyndte at bruge internettet en smule, da jeg flyttede hjemmefra. (24 år), og rigtig meget, da jeg flyttede ind hos René (27 år). Og nu er jeg 36. Jeg mener... Så længe er det heller ikke, jeg ikke har haft noget internet. Men nu, hvor jeg slet ikke har noget, er jeg ved at DØ! Når min skide router er nede, ved jeg bare ikke, hvad jeg skal gøre, og som oftest går jeg i seng og sover. Den mulighed har jeg ikke i dag. Jeg venter en varelevering, og min vejleder har været her. 

Øv. Jeg har ondt under fødderne :/ Like... Insanely... I better go take som' of them drugz. I don't like 'em, but they sure like me. "I Don't Like The Drugs But The Drugs Like Me" - Marilyn Manson, and away we go! I LOVE YOU MY MAN! (almost - in a weird brotherly kinda way)

Smell you later alligtor(s)

"This is how we do it..." (or something)

Jeg må sige, at jeg virkelig har glædet mig til "Joanne", og at Lady Gaga mere end imponerer mig, og jeg er så glad for den plade - det er den bedste udgivelse i 2016, indtil videre, tror jeg.

Jeg har haft nogle meget livlige drømme de sidste dage. Jeg synes det grænser sig til det sindssyge. Men alligevel også geniale. Desværre kan jeg kun huske brøkdele når jeg vågner, og kun det første minut eller to efter opvågning.

Det er blevet et meget, meget voldsomt problem hos mig. Hukommelsen. Hvis jeg bliver afbrudt i noget, jeg er i gang med at sige, glemmer jeg det som regel, og får muligvis aldrig sagt det. Det er blevet meget værre, end det var for bare 6 måneder siden, jeg ved fandeme ikke, hvad der sker. Jeg er bare så ekstremt elendig til at huske. Det er skræmmende.

Okay. Jeg har brugt 3 timer på at skabe dette look, samt tage dette (og 20 andre) billede. Jeg ville se, om jeg kunne opnå en bedre lysopsætning. Jeg bruger jo, som standard, min LG G3 til at tage billeder med, og jeg bruger aldrig blitz, fordi mine øjne bliver røde på en måde, der ikke kan fjernes. Alle vores skide bryllupsbilleder blev også mere eller mindre ødelagt. Men okay; det var ikke en LG jeg havde på det tidspunkt. De fleste af de billeder, der blev taget til det bryllup, blev taget af venner og familie, og kom fra deres digitalkameraer, og så fik vi kopier af dem til sendt via mail, og jeg forsøgt at redde mine øjne, men mine pupiller ville ikke blive sorte. René købte derfor et lille, transportabelt LED-lyspanel (der er 72-LED pærer i), som man kan sætte i lydkablet på sin mobiltelefon og KAPOW, så er der lys. Man kan også bare oplade det med det microUSB stik, der fulgte med. Det har 4 indstillinger: Tændt med fuldt lys, dæmpet lys, blinkende lys og slukket. Det hele foregår via tryk på én knap.  Awesome. Nå, men jeg ville se, hvad jeg kunne finde ud af, right, så jeg lagde krigsmasken på:

Dette billede blev det bedste. Jeg sidder et relativt mørkt sted, og vi har solfilm på vinduerne, plus at vores rullegardiner oftest er rullet ned til hvor solfilmen begynder.  Det efterlader ikke meget lys. Så jeg satte mit LED-panel så det pegede ned, det gik ikke, jeg drejede det ind mod væggen, for at opnå et "genskin" fra det hvide tapet, men nej. Til sidst fandt jeg ud af, at det bedste, jeg kan diske op med, med de remedier og evner jeg har, er 72 små LED lysdioder lige direkte ind i mit ansigt. Og så tog jeg dette billede. Det er blevet okay, synes jeg. Som sagt har det også taget mig en evighed at opnå det look. Det er det mest succesfulde resultat jeg endnu har opnået, når vi snakker om "wings". Jeg kan bare ikke lave dem. I hvert fald ikke på begge øjne. Man kan ikke se dem her. Jeg forsøgte at gøre det så diskret som muligt, men så de stadig er der.

Ingen er interesseret i mine (stadig ringe, men jeg forsøger mig lidt hver dag) makeup-evner, men DAMMIT jeg fortæller om dem alligevel! Først rensede jeg min hud og puttede noget dagcreme på. Det var ikke samme mærke, og den slags har jeg det normalt ikke suuuper godt med. Men nu er det sådan, at jeg har en masse af den creme, L'ORÉAL Triple Active Day, som jeg skal bruge, og min rensemælk og skintonic er fra änglamark fra coop (Kvickly, Superbrugsen, m.v.). Derefter fugtede jeg min nye Miracle Complexion Sponge med vand og dykkede ned i min Manhatten Clearface (Tone 76, "sand") og fik et 2-in-1 lag "powder & makeup" på. Da jeg havde fået blendet det godt ud, tog jeg en (forkert) pensel fra mit nye Real Techniques penselsæt og duppede den lidt på Max Factors single eyeshadow i farven "Ferocious Black" (nr. 10). Jeg fik lige hurtigt, inden jeg gjorde noget, lagt nogle "dupper" af NYX's "Proof It!" waterproof eye shadow primer, masserede dem lidt ud med min pegefinger, (jeg tog højre øje først), og så begyndte jeg med penslen (den forkerte) fra Real Techniques. Da jeg opdagede, at den var HELT umulig, blev jeg irriteret. Det er en præcisionsbørste, hvorfor kan den ikke lave detaljer? Jeg ville bare tegne en eyeliner på, lavet af øjenskygge! Så sprang jeg videre til øjenbrynsblyanten, fordi den har jeg brugt før (fra M.Cosmetics) med stor succes. Og det gik (næsten) perfekt! På højre øje. Men der var også et venstre. Og det ville freaking ikke makke ret! Jeg sad med en makeup-remover-serviet i den ene hånd, spejlet holdt jeg i den samme hånd, og penslen i den anden, mens jeg desperat forsøgte at få det ens! Det var som om mit venstre øje bare var enormt trodsigt i dag, så jeg valgte at tegne efter med en lys grå kohl. Det virkede forholdsvist Okay. Jeg behøvede ikke at fjerne noget, i hvert fald, og det, der var ujævnt, blev udlignet. Så var det tid til "The Lower Lash Line". Jeg brugte min  grå kohl - fra GOSH, farven hedder "Stone" - til ydersiden, og en hvid til vandlinjen. Det var en L'ORÉAL Color Riche LeKhôl i farven "120, Immaculate "Snow". Langs ydersiden lagde jeg stregen ca. 2 mm fra min inderste øjenkrog og lod den køre ud, nærmest parallelt med den, jeg havde lavet på det øverste øjenlåg. Den hvide lagde jeg så inde i vandlinjen (som jeg nævnte før). Derefter gjorde jeg noget, jeg normalt ikke gør. Jeg lagde mascara, brugte min eyelash curler, og lagde et nyt lag mascara. Normalt bruger jeg kun 1 lag mascara, og jeg bruger altid curleren først. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg tror bare altid at jeg har været bange for at mine vipper knækker af. Mascaraen, som blev brugt, var Lancôme Hypnôse Doll Eyes waterproof i sort.Jeg smækkede lige noget Guerlain blush på mine æbler, og det var i nuance 545. Yeah, jeg har den stadig. Så tog jeg GOSH kohl-blyanten igen, lagde en ghosted streg omkring mine læber, og trak min splinternye MAC Lipstick, Viva Glam Matte, i en smuk vinrød farve. I bunden af den står der: "Matte Viva Glam I A46"

Nå, men det er så det der resultat, jeg fik ud af det. Yeah. Pretty good with spending my time. Jeg har lyst til at tage det hele af og gå i seng, for jeg har fået hovedpine :/ Ikke sådan "øv", men sådan at jeg kan mærke alle de løse skruer vælte rundt inde i mit hoved, hver gang jeg drejer  lidt på det. Det er uudholdeligt! Argh! Hader hovedpine! Og nu vil René ha' mad! COME ON!

Selfie!

Oh hell yaass! Jeg er ON TOP of the world! I går lærte jeg at tage mine støttestrømper på selv, men jeg skulle have lidt hjælp. I dag, på 2. dagen, fik jeg dem på, helt uden hjælp. OH YEAH! Jeg føler mig som ... Jeg kan klare hele verden lige nu! Jeg er virkelig rykket fremad i denne uge, også med andre ting. Jeg er virkelig bare så vanvittigt cool. Bør ringe til min mor og fortælle hende det. Jeg ringede til hende i går, omkring klokken 20, men der var hun gået i seng. Sagde min far og smækkede røret på.

På den anden side skal jeg til KBJ i dag, og hun vil sikkert gerne høre om udfaldet. Men kan jeg vente så længe? Kan jeg ikke bare ringe 2 gange?

***

Oh hell - jeg fik overstået dagen i går, og nu er det sgu blevet torsdag! Da jeg sad i KBJs venteværelse og ventede på René, som var i Kvickly, og derefter skulle sørge for en taxa hjem, snuppede jeg et billede af mig selv. Billedet i sig selv er ikke noget at råbe hurra for, men jeg er meget begejstret for mine øjne. Jeg synes at de lige som... Skinner, eller sådan noget. Lyser. Men jeg var også glad i går :) I dag tog jeg strømperne på i løbet af 6:30 minut. Yeah! Jeg følte mig virkelig på toppen i går, og i dag er det bare endnu bedre! LOVE IT!

 Jeg brugte hele min eftermiddag og aften i går på at rydde op i mine papirer. Damn, jeg har meget lort liggende! Jeg gik i seng omkring midnat og stod op omkring kvart i 3. Hvad sker der? Jeg bliver sgu da nødt til at sove lidt mere!

Jeg har problemer med pillerne igen. Jeg kan ikke spise alle de piller 2 gange i døgnet. Jeg kan simpelthen næsten ikke sluge dem, min hals snører sig næsten bogstaveligt sammen. Selvom ingen af pillerne, udover Silica, smager af noget, gør de alligevel. De smager af "medicin", how crazy that may sound.

Min kære bror er i Danmark. Han har sågar været nede og besøge mine forældre, uden så meget som at nævne et pip eller noget om det. Jeg hørte det fra min farmor - som var med!!! Min familie er så fucked op, altså. Min bror og hans familie er SÅ ligeglade med mig så man næsten tror jeg overdriver, min mor gider ikke at tale med mig fordi jeg er skizofren og hun ikke kan håndtere min sygdom, min far hader mig, og min farmor vil hellere se fjernsyn end at tale i telefon med mig, på rods af, at jeg er det familiemedlem, der giver hende mest opmærksomhed.

Jeg har faktisk fået ret ondt i hovedet lige nu, og jeg har bare lyst til at sove. Men René kommer hjem fra indkøb om snart, og så skal jeg pakke ud og lave mad. Jeg får sgu aldrig ro. Jo, det gør jeg, men ikke, når jeg har brug for det. René har også brug for at slappe af, når han kommer hjem, selvom han har haft kørsel i dag. Basse hjælper. Men jeg har ordnet så meget af køkkenet, som jeg har kunnet overkomme.

Fuck, jeg har ondt. Alle vegne. Jeg er en stakkel. Jeg har brug for hjælp. Kærlighed og omsorg. Samtidig er jeg ved at falde i søvn. Fornemmer I lidt en "cry-baby" her? Hehe. Den film er i øvrig ADORABLE! Johnny Depp og Amy Locaine er geniale sammen i "Cry-Baby" fra 1991. Eller 1990. Deromkring. Denne sang er derfra.

Der er flere sange derfra, men dette er den bedste :)

(Jeg er dog ret sikker på, at det er Rachael Sweet & James Intveld, som synger)

I dag har jeg brugt rigtig meget tid i min seng - det var slet ikke min plan, men jeg må lære at lade være med at sove kun 2½ time om natten.  Ain't workin' for me. 

Jeg har tænkt mig at gå i gang med at "læse" igen, sådan om udvalgte emner - jeg gik lidt død i det, og lagde det til side. Men efter jeg så alle de spændende emner, jeg stadig mangler at udforske, har jeg faktisk lyst til at genoptage det. Det virker interessant for mig igen, nu. Den følelse er dejlig. Følelse af lysten til at gide noget. Yeah. Nu må jeg bare holde ud! :)

Hav en rar weekend, alle sammen! Den starter jo teknisk set for mange af jer i morgen efter arbejde. Eller er der efterårsferie? Min farmor snakkede noget om efterårsferie. Nå, men det er stadig generelt set fyraften fredag efter fyraften :)

Kunsten at holde hovedet over vandoverfladen...

... mestrer jeg ikke.

Jeg er noget så ... Jeg ved det ikke... Jeg er enormt... Hvad er ordet? Hvad leder jeg efter? Kender I fornemmelsen af, at man føler at man er tilstede i verden, men at der er et stykke glas eller plastic omkring, så man ikke kan "connecte" eller sådan helt få forbindelse til "The Other Side"?

Jeg var til psykolog i går. Jeg sidder bare og fortæller om mit liv. Når jeg går derfra føler jeg en lettelse. Men jeg kan ikke rigtig "mærke" om det er en lettelse over at snakke om det, eller om det er en lettelse over at det endnu en gang er overstået, og jeg kan gå derfra. You know?

Jeg føler en splittelse. Jeg føler at jeg glæder mig rigtig meget til min bryllupsdag, men samtidig synes jeg også, at 9 års ægteskab i en alder af 36 år får mig til at føle mig VIIIIIRKELIG gammel. Måske burde vi ikke have lagt så meget i at vi skal fejre det - I ved, vi har købt ekstremt dyre gaver til hinanden.

På den anden side er det også lidt som om det er meget vigtigt for mig at vise René, at jeg elsker ham. Ikke kun i form af gaver, men i form af at vi virkelig går "all in" i at fejre vores bryllupsdag, netop fordi vores hverdag er blevet lidt grå og trist.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre lige nu. Jeg har vitterligt, sådan næsten helt bogstaveligt, sovet hele dagen og aftenen med, og det eneste, jeg kunne tænke mig lige nu, er at gå i seng og sove videre. Jeg stod op 22:20, så jeg kunne give Emma mad, og jeg skal nok også skifte hendes bakke her om lidt, men så går jeg sgu nok også i seng.

Jeg ved, at René er meget ked af, at jeg sover hele tiden. Vi er sjældent "sammen". Dels fordi han ser ting i fjernsynet, der virkelig bare ikke fanger min interesse, og det samme gælder den anden vej, og dels fordi jeg sover ved enhver lejlighed, jeg får. Det er ikke nemt at være René. Jeg forstår godt, at han er frustreret. Det ville jeg selv være.

Men ved I hvad? Han husker stadigvæk at sige at han elsker mig hver eneste dag, og der har endnu ikke været en dag, hvor han har sagt det, hvor jeg har været i tvivl om, hvorvidt han har ment det eller ej.

Et skræmmende fakt: Jeg tog en overdosis af Kodimagnyl den 1. november 1998. Jeg blev kørt til udpumpning og var indlagt i 3 døgn. 11. februar 2001 mødte jeg René første gang, og han slog benene væk under mig, fuldstændig. I august 2002 indledte vi sådan et "friends with bennefits" forhold, og det varede frem til d. 13. august 2007, hvor vi officielt blev kærester, 2. september 2007 friede René til mig, og 1. november 2007 blev vi gift, og 3. november 2007 holdt vi en dejlig fest.

Men det er faktisk flere ting, som er sket den 1. november, af vigtige ting i mit liv, før jeg blev gift med René. Pudsigt. Fuck that shit, jeg går i seng. Jeg magter ikke mere nu alligevel. Jeg hader mig selv.