Vampyrer og fantastiske svampe

 Damn. Jeg har syet som en gal. Når jeg sidder og ser videoer/film på min computer, er det hyggeligt at sidde og sy imens. Men lige nu, hvor jeg syr i læder, bruger jeg et fingerbøl, og selvom det er den korrekte størrelse, er  min finger ret ødelagt nu. Min fingerspids er blevet helt firkantet, og jeg har fået en rød  "ring" hele vejen rundt om den finger, hvor mit fingerbøl sidder.  Der hvor det slutter - der har jeg fået et mærke. Jeg bliver nødt til at stoppe med at sy i nogle dage. Men jeg har syet det lort om igen 2 gange nu, fordi jeg ikke var  tilfreds med udfaldet. Nu har jeg endelig fundet en stil, jeg kan lide. En "rå" stil, med blotlagte sting. Men det krævede at jeg skulle sprætte op og fjerne en masse tråd. 

René og jeg gik i gang med "The Vampire Diaries". Jeg tænkte "Hell yeah, I love them vampires", men vi havde set  5 afsnit eller sådan noget, så begyndte mareridtene at komme. Og jeg måtte indse, at jeg stadig er pissebange for vampyrer. René spørger altid "Hvad er det, du er så bange for?" Og jeg ved det ikke. Jeg kan ikke forklare det. Det er bare så skide uhyggeligt at tænke på at de er her og at blive offer for en. Måske endda at blive en selv... Jeg bryder mig ikke om dem. Jeg har været bange for dem siden barnsben, det er utroligt at de bliver ved med at styre mit liv på den måde. Som edderkopperne. BURN THEM ALL! And I really mean this in the nicest way.

Jeg har set nogle forskellige film her de sidste dage, fordi jeg faktisk bare har siddet og syet. En af disse film var "Fantastiske svampe" på Netflix. Det er en dokumentar om svampe og hvad de laver her på Jorden. Den film er SÅ interessant at jeg lige var ved at erklære at JEG ville studere svampe. Men så var det at de viste en svamp der voksede (og de viser det jo altid i timelapse), og en fugleedderkop der boede i en hule i jorden ved siden af. De nævnte den ikke, og man så ikke edderkoppen, men man så dens ben bevæge sig. Jeg ELSKER naturfilm, men der er alt for mange af dem, som har edderkopper med, og der er INGEN advarsler inden de viser dem. Så man kan sidde der med sine popcorn og cola (eller hvad man nu har når man ser film - is og juice), og virkelig nyde hvor smukke jaguarer er, hvor fantastiske elefanter er, og BANG!, så er der en edderkop på skærmen, og man får et hjertestop. Det er slemt nok, når det er på fjernsynet, som man har en vis afstand fra, men når det er på computerskærmen, som er 30-40 cm fra ens fjæs, så er det ikke okay. Jeg har ikke ord, der kan beskrive min angst for edderkopper. Men det har jeg fortalt jer om så mange gange. 

Lige nu har jeg sat en dokumentar om 2. Verdenskrig på. Jeg har kun hørt de første 3 minutter, men jeg forlader nok dette indlæg til fordel for Netflix. Den lyder spændende. Det gør alt om 2. Verdenskrig. Jeg er meget interesseret i det som emne. Ikke fordi jeg er nazist, men det modsatte. Jeg er en stærk tilhænger af, at vi IKKE glemmer fortiden, så vi IKKE gentager den. Jeg eller nogen fra min familie har ikke været berørt af krigen. Nu jeg jeg jo så også "kun"  41 år, men hvis min farmor eller farfar havde været udsat for forfærdelige ting, ville jeg regne mig selv som berørt. Men min farmor og farfar var ikke berørt af noget omkring krigen, og deres forældre var heller ikke. Så...

Jeg smutter. Opretter et indlæg om mine nye, fede parykker senere. Måske skriver jeg et indlæg til skizo-bloggen senere, og så kommer jeg lige herind og dropper et link.

Hav en dejlig dag!

Jeg er træt og min mand elsker mig SÅ meget

 Oh no. No, no, no. My man is sick. 

René blev syg i lørdags. Hans temperatur ligger og roder omkring 39,2. Jeg er ikke pylret over ham normalt, men han opfører sig mærkeligt. Hvis han "bare" var syg, kunne jeg afskrive det, for han sover en del. Men han sagde "Jeg elsker dig SÅ meget" til mig noget nær 10 gange i går, og selvom dagen i dag ikke engang er nået til aftentide, har han alligevel sagt det en del gange. Han siger det normalt 1, måske 2 (allermaks 3 gange) om dagen. En så voldsom stigning gør mig nervøs. Han må have det virkelig dårligt. Jeg burde nok også gøre noget. Jeg gør ikke super mange ting for ham. Der er ikke så meget at gøre. Jeg sørger for, at han har noget at drikke, men han vil ikke have noget at spise, han vil ikke på wc, jeg skifter hans dyne, så han kan få den til tørre efter sine svedeture, og ellers... Så må jeg gøre det så godt som jeg nu kan. 

Det er bare sådan lidt øv, for her sidst på aftenen, nu hvor klokken er 3 kvarter fra midnat, er jeg også begyndt at føle mig syg. Jeg tror at René har smittet mig med hvad det så end er, han fejler. Jeg tror ikke, at det er bivirkninger fra vaccinen i onsdags. Jeg må nok hellere gå i seng. 

Sov godt. Jeg er træt as fuck, så jeg skal nok sove godt!

En sludder for en sladder

 HEJ 

Hvorfor lever jeg i et land, der er så varmt? Jeg er ikke født til at kunne lide varme, det har aldrig været min ting. At cykle en tur sidst på eftermiddagen/starten på aftenen på en varm sommerdag med en let brise kan være en utrolig lækker oplevelse. Men ud over det... Så savner jeg sne. Jeg savner regn. Selvom min vejrudsigt fortæller mig at det regner udenfor lige nu. Det er stadig 23 grader, hvilket betyder ca. 30 her hvor jeg sidder, ved siden af en gulvblæser, der blæser varm, brugt fæl luft rundt. Men det er bedre end ingen luft.  Bør jeg flytte til... Nordpolen? Er det muligt at bo der? Eller er det ulovligt? For jeg vil faktisk gerne bo der, selvom det så gør, at jeg ikke kan få nogle pakker bragt frem. Okay, jeg bør tænke over det en ekstra gang. Et koldt land, hvor der er er enten meget sne eller regn, ingen klamme insekter og hvor man stadig kan få pakker leveret. Der vil jeg bo. 

Jeg blev vaccineret i onsdags. Endelig. Og jeg vil gerne klage. Fordi det er noget af det, jeg er bedst til. Det sted, jeg blev vaccineret, havde trapper. Og INGEN ramper af nogen art. Hvilket ikke fremgik nogen steder, ikke engang da vi ringede for at bestille tiderne, og oplyste om at jeg er dårligt gående og bruger rollator. Det synes jeg egentlig er ret dårligt. Jeg synes ikke, at det er noget man kan være bekendt at tilbyde folk. Nu havde jeg en stor (faktisk ikke så stor som han var, han er totalt underernæret) og stærk mand med, som kunne  løfte min rollator for mig, både op og ned. Og det var jeg glad for. Men han skulle også løfte den ind og ud af bilen, og havde, inden vi kørte, pumpet hjulene, fordi han syntes at den var flad. Da han havde pumpet 3 hjul, gik pumpen i stykker, og det fjerde hjul har nu mindre luft i sig end de 3 andre. Den "hælder" derfor lidt til den ene side, når jeg går. 

Jeg har ellers intet spændene at sige. Andet end at jeg nu også har fået varmeknopper på diverse steder af min krop - for eksempel på mine håndrygge. Men jeg har endelig fået taget mig sammen og bestilt de ting, jeg skal bruge til min bryllupsgave til René. I like that!

Og vores dejlige veninde, som jeg ofte bare kalder "min veninde", men som faktisk er hende der introducerede os for hinanden, sagde rent faktisk noget rigtig sødt, selvom jeg tror at hun sagde det sådan lidt ud af "dårlig samvittighed". Jeg nævnte at både René og jeg har haft dårlige oplevelser på den skole, hun vil sende sin datter på, og at René havde sagt at han syntes at A skulle på privatskole. At jeg havde sagt at det ikke var op til os at bestemme, og at han havde svaret at vi naturligvis ville hjælpe med at betale for at hun skulle gå på den skole. K (veninden) sagde, at vi da havde lidt medbestemmelse, men jeg tror vitterligt at det er fordi vi allerede har oprettet en børneopsparing til A, hvor der bliver indbetalt 200 kroner hver måned, og det er noget vi højst sandsynligt fortsætter med indtil hun fylder 21. Det kan godt være at beløbet bliver sat ned til 100 kroner, alt efter hvad fremtiden bringer, men de første 3 år skal vi bare have indhentet de 3 år vi ikke har haft en børneopsparing til hende. Så dobbelt op. Det er jo mange penge, og hvis privatskolen koster 1500 kroner ekstra for K hver måned, er det en dyr udskrivning. Vi kan naturligvis godt dække halvdelen af det beløb, men det bør ikke være vores beslutning. Vi bør snarere bare støtte K i den beslutning hun tager. Og hun siger at hun ikke har nogen dårlige minder fra den skole (hun og jeg gik der sammen), og at A virkelig glæder sig til at starte der. 

Jeg hader at mine isterningebakker ikke kan følge med, og at mine halvliters flaskers indhold bliver varmt før jeg når at drikke det. I går var her 33 grader ved midnatstid, og en luftfugtighed på 46%. Vi har talt om at sætte en affugter op. Vi købte en, da vi flyttede ind heroppe, fordi vi troede at vi skulle bruge den. Ha! Emballagen har aldrig været åbnet. Den står bare inde i et kosteskab og samler støv. Jeg har fundet ud at, i øvrigt, hvor jeg vil have mine malerier hængende. Jeg har en del. Jeg har 2 Poul Pava art prints, og jeg har 1 enkelt Marilyn  Manson art print, men uden ramme. Der skal købes en ramme. Derudover har K malet nogle malerier til mig. De skal op. René har  malet et, og hans nevøer og niecer har lavet nogle, og jeg har fået en antik ramme der har noget med det gamle Persien at gøre af Hamid og hans forældre. Den skal også op. Derudover har René ting han skal have op. Jeg ved ikke præcis, hvor han vil have sit lort hængende. Det eneste jeg ved, er at jeg er skyldig i at han har det. Jeg har lige købt en Minions plakat, som viser 5 Minions på en stålbjælke hen over en skyskraper i New York (det gamle foto fra 1920'erne, men nu med 5 gule Minions fordi René elsker Minions), en vintage Carlsberg Pilsner reklameplakat, en ramme med forskellige billeder af os og Emma, en plakat med 4 fotos af ham og Emma og et fotolærred med 4 billeder af ham og Emma.  De fleste af vores vægge er dækket af reoler, og det kan blive et problem at finde plads til det hele. Vi kan blive nødt til at vælge. 

Jeg har i dag set sæson 5 af "Workin' Moms" på Netflix. Jeg kunne vitterligt ikke huske hvor langt jeg var nået, så jeg startede ved sæson 3 - hvilket jeg var glad for, for jeg havde godt nok glemt meget! Men det var så kun sæson 5 jeg manglede. Jeg elsker den serie, den er så... Ja. Jeg kan godt lide den. Der er en masse kaos. Kaos som vitterligt er forståeligt, dagligdags kaos, and I'm digging that shit. Endelig noget hvor man kan føle sig normal selvom man ser en serie om smukke kvinder. Eller noget. Det er en canadisk serie. Ikke at det gør en forskel. Jeg kan bedst lide Kate og Anne, og jeg ELSKER deres venskab. Jeg elsker at de bare er de bedste BFFs i verden, selvom de er voksne og har hver deres familie at tænke på. Jeg følte mig sådan lidt halvtom efter den var slut, og af mangel på noget at glo på, valgte at jeg se "Deadly Class". Jeg har set de første 5 afsnit. Jeg ved ikke lige... Den er vel okay. Jeg vil sige, at jeg måske ikke "så" så meget, fordi jeg nok sad og rodede med ting på mit skrivebord imens. Ordnede papirer, holdt øje med ting der skulle noteres og den slags. Lavede et udkast til det forklæde jeg har tænkt mig at sy og sådan noget. Den er ikke bare sådan ... Fængende fra første øjeblik. Inde hos René ser vi lige nu "Psych" på Amazon Prime. Dammit. Den serie irriterer mig mere og mere. Den var meget sjov i starten, men den bliver ved og ved, og det er de samme ting, den bygger på konstant. It gets boring REAL fast. Der er lagt op til at den primære hovedrolle, Shawn Spencer, skal være lækker, eller i det mindste hvad man nok "overthere" vil betegne som "cute". Men han er en pain in the ass og den mest irriterende karakter af alle de "faste", stærkt efterfulgt af den sekundære hovedrolle, Gus Burton. Er det ikke det, han hedder? Eller er det Burton Gusterson? Who really cares. Jeg er træt af den serie. De første 5 afsnit var sjove. NOT ANYMORE!  

Hvis jeg lægger mine bare hænder på mit bord, som er en massiv træplade af en art, med noget klar folie på, så vi kunne undgå at efterbehandle dem, føles det rent faktisk som om den er oven på en meget varm ovn, og varmen trænger op igennem træet til mine hænder. VENT! Jeg har en musemåtte! Okay, så et før- og et efter- billede. 

Således så det ud da mit bord var stegende varmt ved den bare berøring:

Og efter:

For en gangs skyld er jeg LYKKELIG for min kæmpe store musemåtte! Måske jeg lige bør forklare mit tastatur... Se, jeg har dette Corsair keyboard, som var megacool. Men fordi jeg altid sidder og skriver, begyndte jeg at slide farven af tasterne. Det var virkelig uncool. Så René købte nye taster, men de passede ikke sådan helt til keyboardet. I lang tid har jeg snakket om at skifte til et hvidt keyboard. Og René har været så sød og venlig at købe mig et sæt hvide - og sorte - taster, som jeg kan sætte på mit Corsair keyboard. Planen er, at hvis jeg foretrækker de hvide taster, kan vi købe noget hvidt vinyl, skille keyboardet ad og pakke det ind i hvidt vinyl, og dermed give mit gamle, slidte keyboard et helt nyt look. Disse taster er ekstremt fede, de er smukke, de er vidunderlige at røre ved, og den lyd, de giver når jeg trykker på dem, gør mig lykkelig. Jeg elsker at skrive. Dette keyboard inspirerer mig til at skrive, fordi tasterne gør mig glad. How about that. Og netop som jeg troede at man ikke kunne blive meget mere glad end jeg var i forvejen! 

Jeg håber at alle jer, som har fået sommerferie nu, får en bitchin' sommerferie, som bliver den bedste i verden. Jeg husker at mine sommerferier som barn (preeteen) var de bedste, fordi jeg kunne stå tidligt op, gå i bad, tage mine grønne Everlast joggingbukser og en Guns N' Roses T-Roses på, og ud på det gyngestativ, der var lige foran mit hus og sidde og vente på de andre unger, som jeg anså for at være mine veninder. De bedste dage var dem, hvor vi havde en ghettoblaster og nogle Guns N Roses bånd og bare spillede musik (måske lidt for højt). Men så begyndte min familie (min far og mor) pludselig at skulle rejse, og så blev det  ødelagt. To år i træk, ferier med autocamper, først til Paris, andet år til Rom. Og begge år var det hedebølge. Og jeg har hadet varme lige siden. Inden da brød jeg mig bare ikke om det. Men de lange dage i den autocamper, på alle de motorveje, og så endelig ud hvor der var brise, og så var der en million mennesker. Javel, vi har da gode minder fra vores to ENESTE familieferier, men jeg ville gerne have været foruden. Men hvis jeg ikke var taget med til Paris, kunne jeg ikke sige at jeg var taget ALENE op i Eiffeltårnet, og havde været vidne til, på første hånd, hvor ekstremt crappy EuroDisney var dengang. Jeg håber for deres skyld at det er blevet bedre. Og Rom. Mine forældre tog mig heldigvis ikke ind i Notre Dame. Men jeg blev fotograferet uden foran den. I det grimmeste tøj known to any human on Earth. Okay, se, jeg havde ønsket mig en "pilotjakke fra Everlast". Men de havde ikke den sorte, jeg havde ønsket mig. Så jeg fik denne.

En rød, quilted stofjakke. Den var fra Everlast, men den clashede med ALT hvad jeg ejede. Selv den Everlast kasket jeg havde på! Og hvad skete der for at jeg konstant rendte rundt i hvide cykelshorts? Den T-shirt var tyrkisgrøn, men den var også meleret, så der var små, grå striber i, og den der H2O bæltetaske var ikke et hit. Jeg havde ikke engang noget i den, jeg havde den bare på, for "hvis nu". Hvis nu hvad, mor? Det er i øvrigt min mor der står ved siden af mig. Og ja, jeg er 13 år her. Året efter, i Rom, ses dette ømme billede. 

Ja. Jeg sidder der, virkelig bare... de sorte shorts som ikke var mine, men nogen jeg havde lånt af K, og min Beavis & Butt-Head T-shirt, der var blevet skæv i vasken, mine mørkeblå Converse-knockoffs og mine tyrkisgrønne "faldned-strømper". Og det hår. Dette var i 1994. I disse år havde jeg denne frisure

Dette var frisuren og farven da skolebilledet blev taget i 1993. Det er uden diskussion mine forældres yndlings, af uklare årsager.

Denne udgave af håret er fra 1994. Grunden til at jeg ser lidt "medtaget" ud, var at jeg havde fået lungebetændelse. 

Okay. Denne frisure havde jeg indtil 1997. Dette billede er fra 1996. Det er det sidste billede, der blev taget i folkeskolen, og jeg havde lige opdaget makeup. Mine forældre, som sært nok lod mig gå i skole den dag, valgte at de ikke ville købe dette billede. Derfor eksisterer der kun denne ene lille krøllede kopi, som jeg scannede ind flere år senere, jeg ved ikke engang om originalen findes længere. 

Dette var en lille tour i min forfærdelige kedsommelige dag, mens jeg sidder og venter på at min mad skal ankomme. Jeg har bestilt McD i dag, ikke det jeg normalt bestiller, men jeg har virkelig en craving efter en Big Mac og McDonald's pommesfritter. For slet ikke at tale om en jordbærshake. De har de bedste! 

Nå, men hav en dejlig ferie! May the forces of nature be with you!

TIL MIRO!

 Du kommenterer altid på mine indlæg, og jeg glemmer ofte at tjekke. I et godt stykke tid har jeg ikke kunne logge ind på nogle af mine blogs. Det kan jeg stadig ikke, men det slog mig pludselig at der er andre måder at "komme igennem på". 

Men jeg vil gerne lige sige noget til dig, som er vigtigt, og som fortjener sit eget indlæg. Især fordi jeg ikke kan skrive lange kommentarer. 

Men hvad angår epilepsien; jeg havde altid hovedpine som barn, og det var ganske horribelt. Da jeg fik mit første anfald, altså ikke myoklonierne, men kramperne, så de det stadig som et "isoleret tilfælde", og jeg kom ikke i behandling for det. Jeg forblev i behandling for migræne. Migrænemedicinen virkede aldrig. 

Nu sidder jeg hver eneste dag og skal tage alle disse piller. 30 styk. Lige nu er det små piller, men jeg har  måtte bede dem om nede på apoteket om at undgå visse mærker, fordi pillerne var for store, uglaserede og satte sig fast i halsen, og jeg græd hver eneste gang jeg skulle tage de lortepiller, så jeg forsøgte at finde på undskyldninger for ikke at tage dem. Men jeg var nødt til det. Det går bedre nu. 

Umiddelbart tænker jeg, at din epilepsi er en (temmelig ekstrem) bivirkning af hjerneblødningerne, fordi alt i  min "fornuft" siger mig, at epilepsi i sig selv ikke fremkalder hjerneblødninger. Men jeg er jo ikke neurolog, så det kan jeg ikke sige noget om. Jeg ved ikke engang hvilken type epilepsi, du har. 

Med hensyn til What We Do In The Shadows kan jeg kun sige én ting: "So deliciously macabre! Creepy paper, creepy paper, creepy paper! Uh, multipack!" Eller, måske to ting. "BAT!"

Ham gutten, der spiller Laszlo har en fantastisk rolle i den britiske tv-serie "The IT-crowd" på Netflix. So funny. Det er ikke What We Do In The Shadows, men den er værd at se. 

Undskyld at jeg alt for ofte glemmer at svare!

Update

 HEJ!

Wauw. Jeg har været GONE FOR SO LONG. Men jeg har haft problemer med at logge på, og jeg har haft andre ting at lave. Jeg har lige færdiggjort "Rust In Peace", som jeg har lyttet til på Audiable. "Rust In Peace" har aldrig været mit yndlings blandt Megadeths bagkatalog, men jeg synes at bogen var virkelig god. Det var af og til lidt svært at kende forskel på de forskellige stemmer, når de gik i gang med at læse op. Men Dave Mustaines stemme kan jeg altid kende. Jeg elskede Megadeth første gang jeg hørte dem alene på grund af Daves stemme. Han har en virkelig smuk stemme! 

Jeg følger stadig med i Marilyn Manson sagen. Men jeg er stadig med ham. Jeg er en Marilyn Manson defender. Jeg lod mig overtale til at føle ting, uden at jeg egentlig havde sat mig ordentlig ind i det, men når alt kom til alt, var jeg et ret dårligt sted, psykisk. Jeg var psykotisk. Men beviserne mod ham er væltet forlængst, de kvinder der har anklaget ham har intet at bygge deres anklager på, og det vil være en virkelig, virkelig tragedie hvis han bliver dømt for  ting, han ikke har gjort. Hvis du gerne vil se mere om sagen, er der en kanal på YouTube, der hedder Colonel Kurtz, som gennemgår retsdokumenter og har interviews med folk, som har været involveret eller som er kvalificeret til at have en mening. Colonel Kurtz selv er professor i engelsk historie. Jeg elsker at se hendes videoer, for selvom hun teknisk set ikke er fan af Marilyn Manson, så er hun spændende at lytte til. Hun har nogle gode, logiske forklaringer  på ting.

Jeg har gode nyheder, i øvrigt. Endelig har det været muligt at få tider til vaccination i nærheden, så vi har fået bestilt tider til os begge to. Det er meget rart når det er overstået. Jeg skal indrømme at jeg da har været lidt nervøs. Jeg synes at jeg har hørt om mange der er blevet dårlige efter at have fået vaccinen. Jeg vil dog hellere have et par dages ubehag end jeg vil have COVID-19, så... Jeg snupper gerne vaccinen. 

I dag har vi været på hospitalet for blodprøvetagning og røntgen. Det gik supergodt. Ingen ventetid ved blodprøverne, men okay; nu om dage bestiller man jo tid online. Men jeg havde en tid 12:45, og var færdig 12:50, og René skulle være oppe på røntgenafdelingen klokken 13:40. Vi var deroppe omkring klokken 13, og der var PROPPET. Hun sagde at vi skulle gå ned allerbagerst, fordi det kunne være at René blev kaldt ind lidt før tid.  Vi nåede vitterligt ikke engang derned før en sygeplejerske kaldte hans navn, og det tog under 5  minutter at  få taget de billeder. Så vi var færdige, ude og næsten hjemme igen, før Renés oprindelige tid på røntgenafdelingen.  

Jeg har fået en genial idé til en bryllupsgave til René. Igen er det noget, jeg laver selv. Men jeg har set en håndværkergut på YouTube, og han havde et læderforklæde på. Jeg tænkte "René vil have virkelig stort glæde af sådan et, når han begynder på de ting, han har planlagt". Så jeg har været inde og kigge på læder og andre materialer, og jeg har planer om at sy det selv, i hånden. Og jeg har tænkt mig at bestille varerne her i starten af august. Det bliver rigtig fedt, tror jeg. Nej. Jeg VED det. 

Jeg er en træt kvinde lige nu. Klokken er 04:50, og jeg har været oppe i ca. 2 timer. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan sove i mere end  maks 3 timer ad gangen. Så vågner jeg, er nødt til at stå op og lave noget for at blive træt igen. Men eftersom jeg er nået til det punkt nu, og jeg faktisk allerede sidder og halvsover, tror jeg, at jeg lister i seng igen. Uret er sat til 9 og 9:30. Så det er nok meget godt lige at få nogle ekstra timer. Når jeg vågner, har jeg indtil videre ingen særlige planer. Men der kommer nok noget op, om ikke andet, så er jeg stadig i fuld gang med at skrive Astrids bog!

Nå ja...

 Hej igen, 10 minutter efter sidste upload...

Nu hvor sommerferien står for døren (måske er det allerede sommerferie?) har jeg besluttet mig for at købe ting ind. Min venindes datter, lad os bare give hende navnet A, skal selvfølgelig have en Sommerferiebox af Tante Rikke og Onkel René. Så jeg har brugt 2 dage på at søge efter ting i BR og andre steder, som jeg tror hun vil finde sjovt. Jeg har spurgt min veninde til råds, fordi jeg vil naturligvis ikke købe ting, som A har i forvejen. At en lille 3-årig prinsesse ikke har et badebassin til haven, er f.eks. ærgerligt, når nu de har en have. Så jeg har skrevet sådan et på listen. Min veninde har godkendt det, noget af det er taget fra, men sammenlagt bliver det ca. 1.200 kroner. Lidt mere for de steder, jeg skal betale fragt. Men så er der både til de dage, hvor det er højt solskinsvejr og kedeligt regnvejr. A er utrolig kreativ, så det bliver spændene at se, om hun kan bruge nogle af de ting, jeg har valgt. 

Eftersom Emma skal til dyrlægen på onsdag, og det kommer til at koste kassen, har jeg valgt at udskyde mit indkøb til næste måned. Men hun skal helt klart have den hurtigst muligt! Jeg glæder mig så  meget til at se hende pakke den ud. De fleste ting kommer fra BR, så jeg håber at de sender en big-ass papkasse, så det bliver ekstra spændende/sjovt. Hehe. Jeg har nogle andre ting, der skal ned i. Jeg har tænkt mig at købe et spejl med LED lys i, og noget makeup til børn, godkendt af min veninde, der har fortalt mig at A har vist interesse for den slags. I fatter slet ikke, hvor begejstret jeg er for det! Jeg har også taget den box med 3 skuffer jeg fik fra min GOODIEBOX julekalender sidste år og dekoreret den med en masse tegninger. Jeg ville gerne vise den til jer, men jeg kan ikke tegne ( = jeg har downloaded en masse tegninger fra nettet og overført dem til mine skuffer og til boksen de sidder i. Derfor kan jeg ikke vise dem her. Sorry. Og undskyld til jer, jeg har stjålet fra. I ved det måske ikke. For I har ikke set det. Men hvis jeg har stjålet jeres tegning, skal I vide at det blev gjort i respekt). Den har jeg tænkt mig at lægge makeuppen og de andre småting fra BR ned i... Jeg tror at det bliver det bedste ever!

Det hele kom fra ideen om at jeg gerne ville give hende en box hver eller hver anden måned, men som René sagde "så er du nødt til at superpræcis" eller noget i den retning. Jeg kan ikke misse en box i en måned fordi vi ikke har penge i den måned eller af en anden årsag. Derfor  tænkte jeg videre over det, og kom frem til denne megabox her til sommerferien. Det er sgu da sejt for hende at få sådan en! 

Den børneopsparing vi har lavet til hende kører også gnidningsfrit. Det er jeg glad for, at vi fik gjort, sådan, langt om længe! Hehe. Indtil videre har vi kun indbetalt 600 kroner på den, men vi har også kun haft den i 3 måneder. Vi betaler 200 pr måned de første 3 år, for at gøre godt for de første 3 år, hvor vi ikke havde den til hende. Så til april om 3 år, kan det være at vi sætter det ned til 100 kroner pr måned. Det er planen indtil videre. 

Vores plan om at vælge 30 YouTubere, som vi gerne vil donere penge til, via deres Patreon, er nu komplet. Nogle er skiftet ud med andre, men vi er blevet enige om at holde det på 30. Vi er også blevet enige om, at ingen skal have mere end andre, bare fordi det er nogle vi ser sammen. Vi er blevet enige om, at vi vil give US$2.00 til hver af dem. Vi har snakket lidt om, hvad vores  "navn" skal være, eftersom det bliver det samme navn der skal dække for os begge to og på alle 30 kanaler. Vi har snakket om at man eventuelt kan bede de forskellige YouTubere om ikke at vise vores valgte navn på skærmen, hvis de viser folk der betaler så lidt til dem. Til at starte med havde René flere på sin liste end jeg havde på min, og så havde vi ca. 8 på vores "fælles". Men jeg begyndte at interessere mig for flere forskellige ting, og tænkte "jeg må sgu da hellere lige tjekke om de har en patreon". Og nu har jeg 3 flere end René. 

Emma ligger her ved siden af mig, oven på mit Homer viskestykke. Jeg har et sort viskestykke, med Homer Simpson der spiller guitar. Hehe. Faktisk er det Renés. Købte to til ham for mange år siden, mens vi stadig boede i Herfølge. De er aldrig blevet brugt til at aftørre opvask, men derimod til at lægge hen over keyboardene. Emma fælder så forfærdelig meget, og hvis der er noget hun elsker, så er  det at ligge oven på ens keyboard eller så tæt på som muligt. Hvilket betyder at man OFTE må sidde og fjerne alle tasterne og fjerne hendes hår, og sætte tasterne på igen. Jeg har lavet en smuk tegning nu, som ligger her ved siden af mig, så jeg til hver en tid kan huske hvordan fanden de taster skal sidde. Jeg kigger jo aldrig på dem. Når jeg skriver. Jeg kigger på skærmen. 

Men Emmas dyrelægebesøg på onsdag bliver ret nervepirrende, fordi vi skal have svar på, om hendes nyretal er blevet bedre end de var for 6 uger siden. Hvis de ikke er, kan hun ikke komme i narkose. Så kan de ikke rense hendes tænder. Hendes tænder er ikke superslemme af en kat på 16 år, men der er lidt tandsten.

De forhøjede nyretal kan skyldes hendes alder, eller det kan være sådan en "jeg har fået noget andet foder, som mine nyrer ikke kan lide". De sidste 6 uger har hun spist sin almindelige vådfoder. Alt er tilbage til normalen. Hvis hendes nyretal ikke er faldet, kan hun jo så ikke få renset tænder, men hun skal stadig have foretaget sit årstjek og en eventuel  vaccination. Hun bliver generelt set vaccineret hvert år. Jeg ved godt, at hun aldrig kommer ud, men - der kan ske så meget. 

Jeg ved, at jeg har sat et af disse billeder ind som ugens, men skal vi ikke lige nyde det i et lidt større format, plus to andre som er mindst lige så gode?

 

Okay. Det er nok herfra. Hendes bakke skal ordnes, og jeg skal i seng. Hav en god aften, alle, en god WEEKEND og tag jer ikke af det mærkelige indlæg før dette ("Racisme")

Racisme

 HELLO! Hi! Welcome! Hej, venner! Velkommen til alle der gider at læse mine sære skriblerier.  Jeg ved godt at jeg ind i mellem vrøvler løs om ting der ikke sådan rigtig enten rager mig, eller som jeg ikke har færdigtænkt. Men jeg har et statement. Efter længere tids overvejelse, har jeg indset dette:

Jeg er racist

Det er ikke noget, jeg er stolt af (hvordan man kan være det, fatter jeg ikke). Men jeg har gået med nogle tanker, og i dag har jeg genset nogle videoer omkring SWOOP og Mykie (fra Glam&Gore, YouTube). Jeg har intet tilovers for folk, som nedgør "sorte" som mindre værd end "hvide" fordi de bare har en anden hudfarve. Jeg ved godt, at vi snakker racer, men som jeg ser det, har vi ikke forskellige racer, men er derimod én race med forskellige mønstre - som katte eller hunde. De kan kan have forskellige mønstre i deres pels. Tag f.eks. leoparden og jaguaren. De får typisk et kuld på 3-4 unger. Ud af disse killinger, vil en af dem, i gennemsnit, blive født med så mange pletter, at den fremstår som helt sort eller helt mørkebrun. Med andre ord, det vi kalder for en panter. Men en panter er en leopard eller en jaguar med fregner, mere eller mindre, groft sagt. Lige nu er vi kun én race. Der har tidligere levet flere menneskearter på samme tid. F.eks. levede vores art, homo sapiens, samtidig med neanderthalerne, i en overgang. Tror faktisk, at der i en meget kort periode var en tredje menneskeart. Men der var tale om forskellige arter. Nu er vi alle ens, vores hud er bare forskellig farve. Og tiden hvor folk der havde en  anden farve og blev gjort til slaver, alene på grund af deres hudfarve, er ikke lige så udbredt længere. Der var naturligvis også sorte som solgte sorte som slaver, ligesom hvide har solgt hvide som slaver. 

Men grunden til, at jeg nu ærligt talt har indset,  at jeg er racist, er faktisk ikke kun én ting, men hele to ting (det går virkelig ikke). For det første er jeg temmelig fyldt op med den måde at sorte (når jeg siger det, snakker jeg primært afro-amerikanere, da det er dem, jeg ser mest) konstant snakker om slaveri. De hiver deres racist kort frem konstant. Det har vist sig, nu, hvor jeg har holdt øje med nyhederne, at de bliver behandlet horribelt af det amerikanske politi. Det vidste jeg ikke før, jeg troede at de overdrev, men jeg ser nu, at det ikke var sådan. Men når de begynder at snakke om "sorte kan ikke være racister", så knækker min film. Hvem har bestemt det? Hvad nu, hvis jeg boede i en by, hvor jeg, som en hvid kvinde, var en minoritet? Og alle andre i byen havde andre hudfarver end mig? Og hvis jeg gik rundt og brokkede mig over at andre kvinder i byen valgte at have glat, lyst hår, blå kontaktlinser og i det hele taget alt hvad der kunne være at brokke sig over? Der ville gå 5 minutter, så ville jeg blive offer for racisme - big time. Jeg ved godt at det er noget værre vrøvl, men det giver mening i mit hoved. 

Den anden grund er min venindes mand.  De blev gift for 5 år siden. Hun elsker ham supermeget, og han får hende til at føle sig speciel, og de har en dejlig datter sammen. Alt er perfekt. Men inden hun var sammen med denne mand, havde vi et vist "lingo", vi talte sammen, og hvor min veninde stadig benytter det, kan jeg ikke få mig selv til det. Jeg har mødt hendes mand 2 gange. Det falder aldrig i linje med at vi kan mødes, fordi han har 2 jobs og min veninde gerne kommer her om formiddagen, så jeg kan hilse på deres datter. Det bekymrer mig, at jeg straks føler mig enormt mega skyldig, hvis jeg siger noget som "Han irriterer mig som en sort plet på en hvid væg" - jeg sagde det til hende engang, og jeg snakkede om James Charles. Der ikke er spor mørk, men derimod ret  hvid. Men jeg tænkte bare "Shit, nu fik jeg sagt noget racistisk, eller noget der kunne opfattes racistisk af enten min veninde eller hendes mand". Så ofte får hun nogle lange forklaringer om ting jeg tidligere ikke behøvede at forklare...

Det er noget, jeg hader ved mig selv. Jeg kan godt lide at tænke at jeg er et godt menneske, men dette trækker virkelig meget ned, og det er slet ikke noget jeg burde kunne leve med. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg er endt sådan... Jeg mener... Damn. 

Lad os hellere få en video ind, der kan rense øjnene for den gang "oral defocation". 

"Det blir mahogni med tiden"