HEJ
Hvorfor lever jeg i et land, der er så varmt? Jeg er ikke født til at kunne lide varme, det har aldrig været min ting. At cykle en tur sidst på eftermiddagen/starten på aftenen på en varm sommerdag med en let brise kan være en utrolig lækker oplevelse. Men ud over det... Så savner jeg sne. Jeg savner regn. Selvom min vejrudsigt fortæller mig at det regner udenfor lige nu. Det er stadig 23 grader, hvilket betyder ca. 30 her hvor jeg sidder, ved siden af en gulvblæser, der blæser varm, brugt fæl luft rundt. Men det er bedre end ingen luft. Bør jeg flytte til... Nordpolen? Er det muligt at bo der? Eller er det ulovligt? For jeg vil faktisk gerne bo der, selvom det så gør, at jeg ikke kan få nogle pakker bragt frem. Okay, jeg bør tænke over det en ekstra gang. Et koldt land, hvor der er er enten meget sne eller regn, ingen klamme insekter og hvor man stadig kan få pakker leveret. Der vil jeg bo.
Jeg blev vaccineret i onsdags. Endelig. Og jeg vil gerne klage. Fordi det er noget af det, jeg er bedst til. Det sted, jeg blev vaccineret, havde trapper. Og INGEN ramper af nogen art. Hvilket ikke fremgik nogen steder, ikke engang da vi ringede for at bestille tiderne, og oplyste om at jeg er dårligt gående og bruger rollator. Det synes jeg egentlig er ret dårligt. Jeg synes ikke, at det er noget man kan være bekendt at tilbyde folk. Nu havde jeg en stor (faktisk ikke så stor som han var, han er totalt underernæret) og stærk mand med, som kunne løfte min rollator for mig, både op og ned. Og det var jeg glad for. Men han skulle også løfte den ind og ud af bilen, og havde, inden vi kørte, pumpet hjulene, fordi han syntes at den var flad. Da han havde pumpet 3 hjul, gik pumpen i stykker, og det fjerde hjul har nu mindre luft i sig end de 3 andre. Den "hælder" derfor lidt til den ene side, når jeg går.
Jeg har ellers intet spændene at sige. Andet end at jeg nu også har fået varmeknopper på diverse steder af min krop - for eksempel på mine håndrygge. Men jeg har endelig fået taget mig sammen og bestilt de ting, jeg skal bruge til min bryllupsgave til René. I like that!
Og vores dejlige veninde, som jeg ofte bare kalder "min veninde", men som faktisk er hende der introducerede os for hinanden, sagde rent faktisk noget rigtig sødt, selvom jeg tror at hun sagde det sådan lidt ud af "dårlig samvittighed". Jeg nævnte at både René og jeg har haft dårlige oplevelser på den skole, hun vil sende sin datter på, og at René havde sagt at han syntes at A skulle på privatskole. At jeg havde sagt at det ikke var op til os at bestemme, og at han havde svaret at vi naturligvis ville hjælpe med at betale for at hun skulle gå på den skole. K (veninden) sagde, at vi da havde lidt medbestemmelse, men jeg tror vitterligt at det er fordi vi allerede har oprettet en børneopsparing til A, hvor der bliver indbetalt 200 kroner hver måned, og det er noget vi højst sandsynligt fortsætter med indtil hun fylder 21. Det kan godt være at beløbet bliver sat ned til 100 kroner, alt efter hvad fremtiden bringer, men de første 3 år skal vi bare have indhentet de 3 år vi ikke har haft en børneopsparing til hende. Så dobbelt op. Det er jo mange penge, og hvis privatskolen koster 1500 kroner ekstra for K hver måned, er det en dyr udskrivning. Vi kan naturligvis godt dække halvdelen af det beløb, men det bør ikke være vores beslutning. Vi bør snarere bare støtte K i den beslutning hun tager. Og hun siger at hun ikke har nogen dårlige minder fra den skole (hun og jeg gik der sammen), og at A virkelig glæder sig til at starte der.
Jeg hader at mine isterningebakker ikke kan følge med, og at mine halvliters flaskers indhold bliver varmt før jeg når at drikke det. I går var her 33 grader ved midnatstid, og en luftfugtighed på 46%. Vi har talt om at sætte en affugter op. Vi købte en, da vi flyttede ind heroppe, fordi vi troede at vi skulle bruge den. Ha! Emballagen har aldrig været åbnet. Den står bare inde i et kosteskab og samler støv. Jeg har fundet ud at, i øvrigt, hvor jeg vil have mine malerier hængende. Jeg har en del. Jeg har 2 Poul Pava art prints, og jeg har 1 enkelt Marilyn Manson art print, men uden ramme. Der skal købes en ramme. Derudover har K malet nogle malerier til mig. De skal op. René har malet et, og hans nevøer og niecer har lavet nogle, og jeg har fået en antik ramme der har noget med det gamle Persien at gøre af Hamid og hans forældre. Den skal også op. Derudover har René ting han skal have op. Jeg ved ikke præcis, hvor han vil have sit lort hængende. Det eneste jeg ved, er at jeg er skyldig i at han har det. Jeg har lige købt en Minions plakat, som viser 5 Minions på en stålbjælke hen over en skyskraper i New York (det gamle foto fra 1920'erne, men nu med 5 gule Minions fordi René elsker Minions), en vintage Carlsberg Pilsner reklameplakat, en ramme med forskellige billeder af os og Emma, en plakat med 4 fotos af ham og Emma og et fotolærred med 4 billeder af ham og Emma. De fleste af vores vægge er dækket af reoler, og det kan blive et problem at finde plads til det hele. Vi kan blive nødt til at vælge.
Jeg har i dag set sæson 5 af "Workin' Moms" på Netflix. Jeg kunne vitterligt ikke huske hvor langt jeg var nået, så jeg startede ved sæson 3 - hvilket jeg var glad for, for jeg havde godt nok glemt meget! Men det var så kun sæson 5 jeg manglede. Jeg elsker den serie, den er så... Ja. Jeg kan godt lide den. Der er en masse kaos. Kaos som vitterligt er forståeligt, dagligdags kaos, and I'm digging that shit. Endelig noget hvor man kan føle sig normal selvom man ser en serie om smukke kvinder. Eller noget. Det er en canadisk serie. Ikke at det gør en forskel. Jeg kan bedst lide Kate og Anne, og jeg ELSKER deres venskab. Jeg elsker at de bare er de bedste BFFs i verden, selvom de er voksne og har hver deres familie at tænke på. Jeg følte mig sådan lidt halvtom efter den var slut, og af mangel på noget at glo på, valgte at jeg se "Deadly Class". Jeg har set de første 5 afsnit. Jeg ved ikke lige... Den er vel okay. Jeg vil sige, at jeg måske ikke "så" så meget, fordi jeg nok sad og rodede med ting på mit skrivebord imens. Ordnede papirer, holdt øje med ting der skulle noteres og den slags. Lavede et udkast til det forklæde jeg har tænkt mig at sy og sådan noget. Den er ikke bare sådan ... Fængende fra første øjeblik. Inde hos René ser vi lige nu "Psych" på Amazon Prime. Dammit. Den serie irriterer mig mere og mere. Den var meget sjov i starten, men den bliver ved og ved, og det er de samme ting, den bygger på konstant. It gets boring REAL fast. Der er lagt op til at den primære hovedrolle, Shawn Spencer, skal være lækker, eller i det mindste hvad man nok "overthere" vil betegne som "cute". Men han er en pain in the ass og den mest irriterende karakter af alle de "faste", stærkt efterfulgt af den sekundære hovedrolle, Gus Burton. Er det ikke det, han hedder? Eller er det Burton Gusterson? Who really cares. Jeg er træt af den serie. De første 5 afsnit var sjove. NOT ANYMORE!
Hvis jeg lægger mine bare hænder på mit bord, som er en massiv træplade af en art, med noget klar folie på, så vi kunne undgå at efterbehandle dem, føles det rent faktisk som om den er oven på en meget varm ovn, og varmen trænger op igennem træet til mine hænder. VENT! Jeg har en musemåtte! Okay, så et før- og et efter- billede.
Således så det ud da mit bord var stegende varmt ved den bare berøring:
Og efter:
For en gangs skyld er jeg LYKKELIG for min kæmpe store musemåtte! Måske jeg lige bør forklare mit tastatur... Se, jeg har dette Corsair keyboard, som var megacool. Men fordi jeg altid sidder og skriver, begyndte jeg at slide farven af tasterne. Det var virkelig uncool. Så René købte nye taster, men de passede ikke sådan helt til keyboardet. I lang tid har jeg snakket om at skifte til et hvidt keyboard. Og René har været så sød og venlig at købe mig et sæt hvide - og sorte - taster, som jeg kan sætte på mit Corsair keyboard. Planen er, at hvis jeg foretrækker de hvide taster, kan vi købe noget hvidt vinyl, skille keyboardet ad og pakke det ind i hvidt vinyl, og dermed give mit gamle, slidte keyboard et helt nyt look. Disse taster er ekstremt fede, de er smukke, de er vidunderlige at røre ved, og den lyd, de giver når jeg trykker på dem, gør mig lykkelig. Jeg elsker at skrive. Dette keyboard inspirerer mig til at skrive, fordi tasterne gør mig glad. How about that. Og netop som jeg troede at man ikke kunne blive meget mere glad end jeg var i forvejen!
Jeg håber at alle jer, som har fået sommerferie nu, får en bitchin' sommerferie, som bliver den bedste i verden. Jeg husker at mine sommerferier som barn (preeteen) var de bedste, fordi jeg kunne stå tidligt op, gå i bad, tage mine grønne Everlast joggingbukser og en Guns N' Roses T-Roses på, og ud på det gyngestativ, der var lige foran mit hus og sidde og vente på de andre unger, som jeg anså for at være mine veninder. De bedste dage var dem, hvor vi havde en ghettoblaster og nogle Guns N Roses bånd og bare spillede musik (måske lidt for højt). Men så begyndte min familie (min far og mor) pludselig at skulle rejse, og så blev det ødelagt. To år i træk, ferier med autocamper, først til Paris, andet år til Rom. Og begge år var det hedebølge. Og jeg har hadet varme lige siden. Inden da brød jeg mig bare ikke om det. Men de lange dage i den autocamper, på alle de motorveje, og så endelig ud hvor der var brise, og så var der en million mennesker. Javel, vi har da gode minder fra vores to ENESTE familieferier, men jeg ville gerne have været foruden. Men hvis jeg ikke var taget med til Paris, kunne jeg ikke sige at jeg var taget ALENE op i Eiffeltårnet, og havde været vidne til, på første hånd, hvor ekstremt crappy EuroDisney var dengang. Jeg håber for deres skyld at det er blevet bedre. Og Rom. Mine forældre tog mig heldigvis ikke ind i Notre Dame. Men jeg blev fotograferet uden foran den. I det grimmeste tøj known to any human on Earth. Okay, se, jeg havde ønsket mig en "pilotjakke fra Everlast". Men de havde ikke den sorte, jeg havde ønsket mig. Så jeg fik denne.
En rød, quilted stofjakke. Den var fra Everlast, men den clashede med ALT hvad jeg ejede. Selv den Everlast kasket jeg havde på! Og hvad skete der for at jeg konstant rendte rundt i hvide cykelshorts? Den T-shirt var tyrkisgrøn, men den var også meleret, så der var små, grå striber i, og den der H2O bæltetaske var ikke et hit. Jeg havde ikke engang noget i den, jeg havde den bare på, for "hvis nu". Hvis nu hvad, mor? Det er i øvrigt min mor der står ved siden af mig. Og ja, jeg er 13 år her. Året efter, i Rom, ses dette ømme billede.
Ja. Jeg sidder der, virkelig bare... de sorte shorts som ikke var mine, men nogen jeg havde lånt af K, og min Beavis & Butt-Head T-shirt, der var blevet skæv i vasken, mine mørkeblå Converse-knockoffs og mine tyrkisgrønne "faldned-strømper". Og det hår. Dette var i 1994. I disse år havde jeg denne frisure
Dette var frisuren og farven da skolebilledet blev taget i 1993. Det er uden diskussion mine forældres yndlings, af uklare årsager.
Denne udgave af håret er fra 1994. Grunden til at jeg ser lidt "medtaget" ud, var at jeg havde fået lungebetændelse.
Okay. Denne frisure havde jeg indtil 1997. Dette billede er fra 1996. Det er det sidste billede, der blev taget i folkeskolen, og jeg havde lige opdaget makeup. Mine forældre, som sært nok lod mig gå i skole den dag, valgte at de ikke ville købe dette billede. Derfor eksisterer der kun denne ene lille krøllede kopi, som jeg scannede ind flere år senere, jeg ved ikke engang om originalen findes længere.
Dette var en lille tour i min forfærdelige kedsommelige dag, mens jeg sidder og venter på at min mad skal ankomme. Jeg har bestilt McD i dag, ikke det jeg normalt bestiller, men jeg har virkelig en craving efter en Big Mac og McDonald's pommesfritter. For slet ikke at tale om en jordbærshake. De har de bedste!
Nå, men hav en dejlig ferie! May the forces of nature be with you!
