Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 5. januar 2022

En lang smøre om vitterligt... ???

 HELLO, HI, HOW ARE YOU?!?!?!?

Sikke lang tid, der er gået. Jeg har haft en del at se til. Er I kommet godt igennem både jul og nytår? Begge dele gik fint for mig, meeen... Jeg er nok ved at blive lidt for gammel til at glæde mig til jul. Noget, jeg ellers altid gør. 

Men hvad er der ellers sket? Hmm... Er der sket noget? Jeg kan ikke huske, hvad jeg skrev om sidst. Emma har fået det bedre, efter hendes fald. Hun halter ikke mere, men hun virker ekstremt opmærksomhedssøgende, og selvom hun har svært ved at hoppe op på steder hvor hun normalt godt kan hoppe op, bliver hun irriteret hvis vi hjælper hende. Så hopper hun ned igen og går, for derefter at komme tilbage og forsøge på egen hånd igen. Men hun kom superflot igennem nytåret. Hun virkede en lille smule nervøs, men også nysgerrig. De andre år har hun været decideret bange. 

Jeg har hørt nogle bøger hos Audible. Jeg har også lært at det hedder Audible, og ikke Audiable, som jeg har troet det sidste 1½ år. Bortset fra "Total Recall", som jeg lytter til lejlighedsvis (det er Arnolds selvbio), så lytter jeg lige nu til Dean Koontz. Dengang jeg kastede mig ud i at læse for alvor, da jeg var  i mine ca. mid-teens, var det all about Dean Koontz. Stephen King ain't got nothing on Dean Koontz. Men da jeg flyttede sammen med René, havde vi ikke plads til alle mine bøger, og jeg var nødt til at give dem væk. Nu lytter jeg til dem på Audible. Jeg startede med "Mørkets Floder", som jeg lyttede til på dansk. Det var ikke det fedeste, men bogen er FED. Det var bare ham der læste den op, der lidt stank. Det er faktisk en af de eneste bøger jeg har tilbage med Dean Koontz. Derefter lyttede jeg til "Dødens Museum". Den hedder "Hideaway" på engelsk, og jeg lyttede til den på engelsk. Den er så fed. Så lyttede jeg til "Shadowfires". Den hedder "Helvedes flammer" på dansk. Nu er jeg i gang med "House of Thunder", som har den danske titel "Rædslernes hus". Jeg har andre på min ønskeliste, men jeg bruger kun min ene månedlige credit på bøger. Jeg køber ikke noget ud over det. Jeg har ikke gjort det indtil videre, i hvert fald. 

Jeg har fået en pakke ind ad døren i dag, lige for 30 minutter siden. Fra Matas. Jeg løb tør for shampoo & balsam, og jeg plejer at bruge bananshampoo & conditioner fra The Body Shop, men jeg tænkte at jeg jo er medlem hos Matas, så jeg ville score ekstra points ved at købe det der, og jeg ville samtidig få gratis fragt. Jeg betaler 29 kroner hver måned, og så kan jeg bestille alt hvad jeg vil og få det sendt hjem, til en pakkeboks eller ned til Matas til en selvhenter - det er alt sammen gratis. Og jeg optjener ekstra point på de ting jeg køber. For hver ...Er det 125 points man har, eller sådan noget, kan man trække 25 kroner af sin regning. Denne gang er jeg så nødt til at købe noget nyt, fordi Matas ikke har babanashampoo & conditioner fra The Body Shop. Jeg fandt frem til Care by Gun-Britt.  Både shampoo og balsam kostede 64,75 kr, men for 500ml synes jeg ikke at det er dyrt. Jeg købte også en hårmousse. Jeg bruger meget hårmousse når jeg krøller mit hår, men den Wella Professional, jeg har haft i årevis, er næsten tom. Så jeg valgte at købe en af samme mærke. Care by Gun-Britt, og til samme pris, men for 250ml. Det synes jeg også er OK. Jeg har, et sted i mine gemmer, en heat-protection spray af samme mærke. Jeg kan ikke huske hvor meget der er i den, eller hvor meget jeg betalte for den. Men jeg bruger den ofte. 

What else? Det var den 4. januar i går. Jeg fejrede dagen med Type O Negative musik. Det ville have været Peter Steeles fødselsdag, havde han ikke været død. Men i år er det sgu 12 år siden. Wauw. Det er utroligt. Jeg føler at det først er omkring nu, jeg er ved at give slip på det. Men det er stort set lige så lang tid som jeg har været gift med René, og det føles som kort tid. Jeg ved det sgu ikke. Men i dag er det jo så (tydeligvis) den 5. januar, og det betyder, at Marilyn Manson kan fejre sin fødselsdag. Hvis han har lyst. Der er nogle, der er af den mening at han er skyldig i ting, som jeg absolut ikke mener at han er skyldig i. Jeg blev slynget ud af kurs et øjeblik. Jeg havde det dårligt. Men jeg kom på benene igen. Jeg følger sagen. Og jeg må indrømme at beviserne mod disse kvinder er TUNGE i forhold til beviserne mod Marilyn Manson. Jeg håber at han kan have en god fødselsdag, sådan, trods alt, og så håber jeg at den næste fødselsdag på repertoiret kommer til at blive cool. Ifølge min kalender, er det min penneveninde (ja, sådan nogle har jeg stadig) Maria. Vi har kendt hinanden siden... Ja, 1996 eller 1997, vil jeg tro. Vi mødtes én gang, det var ikke helt så fedt. Men vi fungerer meget godt på skrift. 

Jonna, som er hende fra Jehovas Vidner der kom hos os i Køge, har skrevet til mig og spurgt om jeg vil studere lidt via mail. Jeg har sagt ja, men hun har ikke svaret. Jeg ser frem til at høre fra hende... Men ellers er der vel ikke sket så meget. Min Jeffree Star Halloween Mystery Box i Deluxe størrelsen ankom i december, og jeg er superglad for stort set alt hvad der er i den. Jeg fik en version med nude Mini Velour Liquid Lipsticks. Der var også bokse hvor det var med de blå nuancer. Jeg fik en Velour Liquid Lipstick i nuancen Unicorn Blood i stedet for Weirdo, hvilket jeg var lidt skuffet over, plus at jeg fik en Supreme Gloss i nuancen Wifey, som jeg allerede havde købt. Makeuptasken er overdrevet rummelig, så jeg er begyndt at bruge den som en clutch i stedet for. Den kan rumme mere end min almindelige taske. Som også er Jeffree Star branded...

Yeah, og så har jeg købt Jawbreaker & Blood Lust, fordi jeg fik 20% af i pris på dem. Men tilbuddet kom den 29, og der er nogle COVID-restriktioner i Californien, så de kan ikke afsende dem med det samme og bla bla bla. Jeg har noget at se frem til. 

Men. Det har været jul, og jeg har samlet ALT hvad jeg kunne sammen (af makeup og hudpleje). Først fordi min veninde ville "tage sig af det". Jeg vidste vitterligt ikke hvem jeg skulle give det til. Normalt giver jeg den slags til min mentor, der tager det med til aktivitetshuset hvor "de" ligesom deler ud af det/selv vælger hvad de vil have. Men min mentor var syg i store dele af oktober/november, så jeg valgte min venindes mulighed: "Vi kan sende det til Ghana". Så al makeup og hudpleje jeg dømte passende, gav jeg til min veninde, og resten fik min mentor, da hun endelig kom tilbage. Jeg havde også lavet 2 store papkasser fyldt med små pakker til katte. I hver pakker var der 1-2 stykker legetøj og 1-3 stykker godbidder, alt efter hvilken slags det var. Det kom også ned i det hus, men det plejer mere at være Renés mentor der tager sig af den slags, fordi det er ligesom deres ting - Renés mentor har en kat, min mentor har en hund. Det er en meget, meget smuk hund, det vil jeg give hende. Olympia, hedder hun. Jeg kan ikke huske hendes race. Men nu har jeg sør'me fået samlet lidt igen, fordi det har været jul, og jeg har haft 2 julekalendere, som jeg har taget ting fra, som jeg ikke kunne/ville bruge og givet videre. Nogle af tingene kan man jo se med det samme  om det er noget man vil have eller ej, hvor andre ting ligesom er noget hvor man må prøve det eller tage chancen. Jeg har så vidt muligt prøvet mine ting på papir, så de ikke kom i kontakt med mit ansigt. 

Fra min Jeffree-mystery box har jeg givet 3 Mini Velour Liquid Lipsticks væk. Den ene var alt, alt for lys til mine læber (vurderede jeg), og derudover var der 3, som var stort set identiske. Jeg har valgt at give "I'm Nude", "Birthday Suit" og "Tasty" væk. Jeg smed den full-size "Unicorn Blood" i også, samt "Wifey" Supreme Gloss'en. 

Fra min Goodiebox julekalender valgte jeg at beholde 15 ting. En ansigtsmaske til natbrug (nuit  des vagues, mærket hedder "algologie - Amor France"). Jeg valgte at beholde en hand & body lotion fra Marie-Stella-Maris, N*10, Rock Roses (rose, cashmere and leather), og jeg har også en "vaskeklud" fra Rabens Salon, som fjerner død/tør hud. Jeg har gemt en xtendlash tubing mascara fra MCoBeauty, og en sculpted highlighter brush (122) fra Niré beauty. Jeg har en bodyscrub fra Evoluderm (Gommage Corps Nourrissant Argain Divin), og en highlighting shimmer whip fra ModelCo i nuancen Champagne. Jeg har også en to-pak MoshiMoshi resuable makeupremoverpads. Jeg har en Lué spot control by Jean Seo. En 2-pak med makeupsvampe fra Mannakada, og en leaveon ansigtsmaske fra Symbioses London (Rose + Lactic Acid in depth detoxing & oxygenerating mask), en parfume "Æther" fra Æxtra, en Sandstone øjenskygge i nuancen 622 Rusty (Double Size). Den sidste ting, jeg beholdt, var en blush fra Laritzy Cosmetics i nuancen "Desert Rose".

Det betyder, at de  ting, jeg har givet væk fra denne kalender, er en Revitalising bodylotion med appelsinduft, en deCure Perfect Base, en pakke med Ivy Aïa eyepatches, en tube med Seoulkleen Probiotics cleanser, en Masque me Up hemp foot mask, en Terre Mars eye contour, en neglelak der lignede sølvkonfetti, en lille flaske med Mario Badescu Witch Hazel & Rose Water Toner, en Elemis Pro-collage Marine Cream samt en flaske med Ecooking self tanning drops.

Fra min NYX julekalender, valgte jeg at beholde 11 ting. 2 Butter Glosses i nuancerne Praline og Tiramisu. Jeg har valgt at beholde 5 Soft Matte Lip Creams i nuancerne Leon, Monte Carlo, Budapest, Stockholm og Copenhagen. Disse 7 læbeprodukter indeholder alle 4,7ml, hvor der i en full size er 8ml). Jeg har valgt 1 pressed pigment, og det var Utopia Soft pink. Jeg har valgt 1 øjenskygge (der var kun den ene), og den hedder Utopia Gold. Begge Utopia-produkter indeholder 1,7g. Andre produkter, jeg har valgt at beholde, er en HD Finishing Powder (3,3g) og en HD Studio Photogenic Eyeshadow Base (4,7ml).

Det betyder at de ting jeg har givet væk fra denne kalender er 2 Born To Glow! Liquid Illuminators i nuancerne Sunbeam og Gleam. Jeg har også givet en porefiller væk. I disse tuber var der 4ml. Jeg har 4 Utopia-produkter på listen: Rose Gold, Brown Shimmer, Purple Shimmer og Dark Purple. Af Butter Glosses på denne liste er  Cinnamon Roll, Fortune Cookie, Butterscotch og Brownie Dip. Af Soft Matte Lip Creams er der kun Abu Dhabi, men til gengæld er der en #thisiseverything Lipoil. Alle læbeprodukter her har også 4,7ml, og alle Utopia pressed powders (de må ikke benyttes omkring øjnene) indeholder 1,7g.

Så... Ud af 48 pakker har jeg gemt 26 ting... Det er lidt fesent, når man ser sådan på det. Det ser af en eller anden årsag bedre ud når man ser det pr. kalender. Eller når man kan finde glæden ved at give produkter til andre, når man ved at man ikke får brugt det. Jeg ved ikke, hvor meget alle disse ting er værd, men Goodieboxen kostede 849 kroner, og NYX kostede 499. 

DUDES! Min lejlighed er vitterligt ISKOLD og jeg sidder og fryser så meget. Jeg føler ikke at det er en god idé at gå i seng og få varmen, for jeg gik i seng ved 2-tiden og stod op ved 6-tiden. Jeg er faktisk heller ikke træt, jeg fryser bare. Og ja, jeg har taget godt med tøj på. Måske skulle jeg lige ringe til hende fodterapeuten... Hvis jeg kan finde hendes nummer... Og min mor. Jeg har ikke talt med min mor siden nytårsaftensdag. Ja, jeg har nogle steder jeg lige skal have ringet til. 

Hvis du er kommet igennem alt denne snak om hvad jeg har beholdt fra mine julekalendere, så tager jeg hatten af for dig. Eller... jeg ville gøre det, hvis jeg havde en på.Jeg kunne måske godt tage min hat på, eller en af mine kasketter, men... Jeg tror bare at jeg vil sige TAK i stedet for, og godt nytår. Det kan man godt sige lidt endnu!

fredag den 12. november 2021

Lékué Bacon Maker, JSC Halloween box, tilskadekommen kat

 HELLO FRIENDS!

Dette er et mirakel. Lékué Bacon Maker.

Dette er endnu en af de ting, som jeg har fået af René. Den er købt i Imerco tilbage i september for 149,95. Den er supernem at bruge. Den kan indeholde 6-7 baconslices, som lægges hen over de dér... små bugter. I mikroovnen, ved 1000W, tager det ca. 5 minutter at lave en fantastisk bacon. Når man tager den ud af mikroovnen kan man hælde fedtet ud, som har samlet sig i de små bølgedale. Jeg plejer at tage baconen ud med det samme og placere det på en tallerken på noget køkkenrulle, og når jeg skal bruge det (jeg bruger kun bacon i gryderetter), knækker jeg det over i mindre stykker. Men det er så enkelt. Det syder, sprutter og bobler inde i mikroovnen, men låget gør, at der ikke kommer noget ud i selve ovnen, og det betyder også at jeg ikke bliver brændt af spruttende baconfedt fra en pande. Både selve baconmaker-delen og låget kan tåle opvaskemaskine, og det er bare ENDNU en grund til at jeg elsker denne Lékué Bacon Maker. Nem, hurtig, fylder ikke meget og kan komme i opvaskeren. Perfekt. Og man kan køre flere omgange bacon, hvis man f.eks. skal lave en større portion, og det kan man mens man laver andre dele af den ret man tilbereder. Perfekt køb!

"Hvad har du købt ellers, Rikke din kæmpe misbruger af penge?" Til mit forsvar er det ikke mig der har bedt om alle de ting fra Imerco. Men ja. Jeg har købt en Halloween Mystery Box fra Jeffree Star Cosmetics. Der var som sædvanligt 3 størrelser, og René sagde at jeg skulle købe den jeg ville have. Derfor tjekkede jeg en del (6) unboxings af dem på YouTube, og jeg fandt ud af, at den mellemste ville have størst værdi for mig. Hvis jeg havde købt den store, havde jeg været nødt til at give en palette væk, fordi jeg sådanset allerede har "Cremated" paletten, men i den mellemstore box er der "Bloodsugar" paletten, som er en jeg ikke har. Jeg får "Weirdo" paletten under alle omstændigheder, så den eneste jeg går glip af, er "The Mini Controversy Palette" som er fra samarbejdet med Shane Dawson. Men jeg kan ikke se mig selv bruge nogle af de farver. Faktisk tror jeg ikke at der er noget andet end T-shirten jeg ikke kan bruge i den mellemste box, og det kan løses på 2 måder: Enten kan vi gemme den til jeg har tabt mig yderligere, ellers kan René bruge den. T-shirten er sort med lilla print, og han synes at den er cool. Han har ikke noget problem med at bruge den. Men jeg er nødt til at tage stilling til det selv, fordi printet på ryggen er en GIGANTISK edderkop, og jeg lider af en ekstrem level af araknofobi. Jeg tænder lyset på badeværelset når jeg er oppe at tisse om natten fordi jeg er bange for at der måske sidder en edderkop nede i kummen. Jeg lider af epilepsi, jeg kan risikere at få et epileptisk anfald. Derudover tror jeg ikke at vi har den slags edderkopper i Danmark. Jeg har bare set for mange af den slags thumbnails på YouTube. Jeg kan normalt ikke røre ved en tegning af en edderkop, men hvis det er et reelt billede, så står jeg af. Hvis jeg ser en edderkop, begynder mit hjerte at galoppere, og panikangst kommer med det samme. Af og til, hvis jeg ikke forventer at høre/læse ordet "edderkop", bliver jeg bange for det. For ordet. Ikke engang de følelser og tanker det bringer frem i mit hoved. Men alene ordet bringer så meget angst i mig at jeg virkelig kan få et kæmpe chok hvis jeg ikke er forberedt. Derfor kalder vi dem for det meste "spiders" herhjemme, og René plejer bare at sige "LAD VÆRE MED AT KIGGE HERHEN!" og så fjerner han edderkoppen, eller siger til når den er væk fra fjernsynsskærmen. Det er den værste fobi jeg har, ud af de mange der plager mig. I går ville jeg spise en bananmad. Jeg skar bananen i skiver. Skiverne mindede mig pludselig om knapper. Og fordi jeg ikke kan røre knapper og bliver dårlig når jeg kigger på  dem, var jeg nødt til at give mine bananmadder til René. Hvis jeg skriver en sætning som "Jeg ser det knapt så meget nu til dags" fremstår KNAP i stedet for det ord, det er, "KNAPT", med et 't' på i enden. 

Oh well, det har vi talt om mange gange. Min mystery box, som jeg købte i... onsdags og som blev afsendt i går, har kostet mig 1.385 kroner. Jeg tror, at der muligvis er blevet betalt det der skal, fordi da jeg skulle betale stod der at "shipping, taxing and duting included" (eller noget i den retning) ville løbe op i $73.00. Selve boksen kostede $140.00, så jeg tror at der er taget hånd om import og alt det. Det er rart. Det gjorde de også da jeg købte den mascara derfra. Jeg synes aldrig at jeg har haft en dårlig oplevelse med JSC. 

Wauw. I feel great. Som en rigtig god kattegal mor. Min kat hopper rundt på bordene så snart hun tror at vi er faldet i søvn. Forleden faldt hun ned. Slog sig. Jeg hader når hun slår sig. Så vi måtte have fat i dyrelægen, som sagde at selvom hun haltede og ikke sådan rigtig støttede på benet, var det ikke brækket. Så hun fik noget smertestillende, og vi fik at vide at hun skal tage det med ro. Men det forstår hun ikke, og hun bliver ved med at hoppe ned fra sengene, fra stole og mindre borde, som hun slet ikke må gå op på, så lige nu sover vi i et aflukket rum med Emma, hendes bakke, hendes transporter, mad og vand, og det er et LILLE værelse til os alle 3. Men det er den eneste måde vi kan holde lidt styr på Emma og stadig få lidt søvn. Så når vi står op, bliver døren åbnet, kattebakken sat ud på badeværelset igen, og så fortsætter vi indtil dagen efter. Så er det bare om igen. Indtil hun får det bedre.

tirsdag den 26. oktober 2021

Udpeg noget, jeg ikke har skrevet om her

 HELLO FRIENDS

Nu er der officielt under 1 uge til den 1. november, og det glæder jeg mig ekstremt til. Jeg håber at den sidste gave kommer i denne uge. Det skal den bare, for ellers ødelægger det en masse for mig. Men okay - der er stadig i dag og indtil fredag at løbe på.

 Da jeg var barn, plejede jeg at sige "Det værste i verden er teksttv og medisterpølse". Jeg holder nok fast ved medisteren, men en ting jeg vil tilføje/udskifte teksttv med, er "cancel culture". Jeg elsker Shane Dawson. I know. Jeg er gået i gang med at forberede mig til min korsfæstning. Shane har lavet nogle forfærdeligt dårlige jokes og nogle virkelig lede sketchs - for 10 år siden. Og jeg synes ikke at han skal blive ved med at blive cancelled over det. Jeg synes at han laver gode ting nu, jeg har fulgt ham i en del år nu, og jeg var trist mens han var væk. Nu er han tilbage, og det virker som om folk nærmest er bange for at sige hvis de er glade for det. Jeg har ikke set en eneste video fra en anden YouTuber, som havde en titel som lød lidt hen ad "Shane er tilbage, og det er fantastisk". Det er alle sammen "Shane er tilbage, lad os alle sammen hade ham indtil han skrider igen". Jeg mener, what the fuck? James Charles bliver ved med at luske omkring og lægge an på teenagere, og ham er der ingen der sådan rigtig kræver noget af? Overhovedet? Jeg ved ikke, hvad det er med Shane der gør, at jeg så godt kan lide ham. Han har haft Andrew som kameramand i mange år, og hans irriterende fnisen gik mig på. Nu har han en ny, som også fniser på en virkelig irriterende måde. Men Shane selv virker ... Ikke magisk, men charmerende og dragende på mig. Er han som jeg er, eller kan jeg bare godt forstå ham? Jeg ved det ikke, det betyder ikke noget. Jeg synes bare, at det er skørt at folk behandler ham sådan. 

Men når man ser op til folk Shane, Jeffree Star og Marilyn Manson, er det lige nu lidt svært at argumentere for hvorfor man ikke skal hate på folk, men jeg synes virkelig at det er absurd. Shane har sagt undskyld for jokes der er 10 år gamle, og han har haft en lang pause væk fra internettet, hvor han har arbejdet på sin psyke. Jeffree Star, der også har en tumult fortid, har været uden for drama i lang tid, og det lader til at han er faldet til ro. Marilyn Manson har straight out ikke gjort de ting han er blevet beskyldt for. Så jeg har mulighed for at se "klart", men jeg kan godt se hvorfor andre måske ikke kan. Lyder det tosset?

Jeg har købt en bog hos Audiable, som hedder noget med Satanic Bible Studies. Jeg ved ikke hvorfor jeg købte den, tænkte bare at det da kunne være sjovt at høre hvad det var for noget. Den kvinde, der læser bogen højt, er virkelig... noget for sig. Der er ingen tvivl om, at hendes toneleje skal opfattes erotisk. De har garanteret udvalgt hende meget nøje. Måden hun udtaler ordene på, den måde hun holder  pauser mellem ord, eller næsten tilbage holder ord i millisekunder, har en mørk, dyb, men kvindelig stemme, som lyder ret meget som hvordan man kunne forstille sig en dominatrix ville snakke til en kunde der ringede for at bestille tid... Jeg elsker det. Det er så komisk at man ikke kan lade være med at fokusere på hendes stemme og ikke på det hun siger. Jeg har hørt halvdelen af bogen nu, og jeg kan huske intet af det jeg har hørt. Jeg har haft en profil hos Audiable i et par  år nu, og jeg må indrømme at jeg virkelig elsker det. Jeg har fundet nogle virkelig interessante bøger. Og på Spotify (hvordan?) fandt jeg en sang med (? Jeg har ikke de bogstaver på mit keyboard), og sangen hedder "Sexy Ass", og jeg elsker at omkvædet bare er "uh, I got a sexy ass!" Det er noget jeg kan relatere til. Haha. Nå det var Audiable. Af bøger jeg har hørt færdig, er der de to Dave Mustaine har skrevet, Marilyn Mansons selvbio, Trevor Noahs bog, "Mørkets Floder" af Dean Koontz, samt Kevin Harts selvbio. Den næste selvbio jeg skal høre, er en jeg har glædet mig  til! "Total Recall" - yeah. You Bet. Af Arnold. THE Arnold. Det bliver for cool. Jeg kan huske da den kom frem, og hvor meget jeg gerne ville have den, men ikke købe den fordi den simpelthen var for stor og jeg aldrig ville komme igennem den. Der er over 23 timers læsning... That's a lot. Men jeg laver ting hvor jeg kan lytte til den imens. 

Jeg har fundet en ny måde at lægge makeup på, som egentlig ikke er særlig pæn, men mon ikke det bare er fordi det er anderledes end hvad jeg plejer at gå med? Jeg har disse tre eksempler på, hvad jeg snakker om:

På det første billede har jeg orange øjenskygge på, i samme form som den grønne på billede nummer 2, bare smallere, og jeg har den nye Jeffree Star Blood Orange mascara på. På det tredje billede, som i øvrigt er fra i dag, har jeg valgt lilla. Jeg har kun øjenskygge på midten af øjenlågene, og under øjnene, samme sted, og ved det ene øje har jeg "trukket" farven lidt ned. Jeg har sort mascara på i dag. Jeg har andre farver, jeg vil eksperimentere med, men for nu har jeg prøvet disse tre. Ja, og former. Der er forskellige former og layouts man kan vælge. Jeg ved godt at det virker en smule klovneagtigt, især det grønne, men ... Det er makeup. Det kan fjernes igen! Den orange øjenskygge er fra Beauty Bay, den grønne er fra Jeffree Stars "Blood Money" palette og den lilla er fra en "Sleek" palette jeg købte for mange år siden. 

Et billede af min nye mascara er i øvrigt dette: 

Selve æsken er virkelig fancy, men jeg vil ikke vise den, fordi den er lidt ... "over 18"-agtig. Jeg har taget pisk-delen af min mascara, den sidder på med sådan en... hægte. Men jeg kan sagtens forstå hvorfor den koster $23.00, og det svarede vist til ca. 320 kroner - ikke engang noget importmoms eller noget. Der stod på siden at hvis der skulle betale importmoms, ville de gøre det. Jeg er superglad for den. Her er den i set tættere på: 

I morgen tror jeg, at jeg placerer min farve i den inderste øjenkrog, og så i den yderste i en opadgående vinkel. Og jeg tror at jeg vil prøve med... Blå. Jeg går ALDRIG med blå øjenskygge. Jeg har en blå, der er sådan lidt "electric" i det i en palette jeg har fra NYX. Det kunne eventuelt se godt ud. 

Nå. Jeg har en del jeg lige skal lave. I dag er bare en af de dage. Jeg håber at I får en ALLETIDERS uge!

mandag den 18. oktober 2021

Kastanjemanden

 Hej!

 Jeg har set "Kastanjemanden" på Netflix. Jeg har en mening om en karakter i serien, som jeg har skrevet om på min blog om skizofreni. Læs den (hvis du har lyst, der er ingen tvang) insanejustlikeyou.blogspot.com

I øvrigt er "Kastanjemanden" en rigtig god serie, som jeg håber der kommer flere sæsoner af. Lige nu er der kun 1. Det kunne være fedt hvis der kom flere. Jeg holder øjnene åbne, det er helt sikkert!

Kærlighed og Lékué

 Hello, hi, welcome, how are you???

Jeg har lagt mine øjne på min kat en del her den senere tid, og en del tegn på alderdom er dukket op. Jeg er begyndt at elske hende endnu mere. At se hende ligge på min seng og bare tage den bedste lur - det er noget af det, jeg virkelig elsker. 

Nå. Men i dag er vi samlet for at tale om noget andet. Nemlig denne:

Det er en Lékué Quinoa- og Riskoger lavet af plastic med siliconelåg. Den er til brug i mikroovn, og den kan gå i opvaskemaskinen. Hos Imerco gav vi 299,95kr for den. Teknisk set er der en guide. Men jeg er vant til at bruge en riskoger, så jeg gik efter min "gut-feeling" første gang, og det viste sig at passe. Så hvis du tager 1½ krus (de der standard hvide kaffekrus fra Aida) ris (jeg bruger personligt basmatiris) og 2½ dl vand, skal det grønne låg derefter på, sådan som det ser ud her, og så ind i mikroovnen på fuld styrke i 18 minutter. Når de er færdige, skulle der meget gerne ikke være noget vand du kan hælde ud. Hvis der er, tager du det grønne låg og vender det om. Det får en mere stram pasform for det er vendt på hovedet, fordi den er designet til at du skal kunne hælde overskydende væske fra. 

En normal riskoger holder risene varme efter endt kogning i ca. 1 time alt efter hvilken model du har. Det gør denne ikke. Når først du har lavet dem, er de lavet. Men det er rart at man bare kan tjekke timeren på uret og se "Okay, der er 4minutter og 30sekunder tilbage" fordi det giver en et bedre overblik over de ting, man eller skal nå at lave. Jeg har brugt min riskoger ca. 3-4 gange siden vi købte den, og elsker den. Den er nemmere at have stående, fordi den ikke fylder særlig meget, og den kan komme i opvaskemaskinen, hvilket vores normale riskoger ikke kan. Det er noget, jeg sætter superstor pris på. 

Når man tager den ud af mikroovnen efter færdig kogning, er den varm. Man kan nemt brænde fingrene. Der er to metoder, som jeg gør brug af for at undgå dette: Enten sniger jeg den ud, direkte på en bordskåner lavet af kork, som jeg holder op så den har samme højde som drejetallerkenen i mikroovnen, fordi det er nemmere at "slide" den ud. Ellers tager jeg bare et par grydelapper og tager den ud af mikroovnen. Hvis man tager sine ris (eller hvad man nu har lavet i den) ud, og finder at de ikke er færdige, er det muligt at sætte dem tilbage i mikroovnen, eventuelt med lidt ekstra væske, og give dem et minut eller to mere. Det er mere med at prøve sig frem. Men riskogefunktionen er ret præcis. 18 minutter. Så er risene færdige, hvis der er den rette ratio. Og jeg overførte det, jeg brugte fra min gamle riskoger til denne, så... Ja. Helt klart et godt køb.

Lékué har en masse fede produkter, og jeg har købt flere. Jeg skal fortælle jer om dem snart, for jeg er ret begejstret! Så, IN THE NAME OF LOVE: vi skrives ved!

lørdag den 16. oktober 2021

JESUS and the Treehouse of Horror

HEJ!

Jeg fandt en brochure i min skuffe, som der lå i min postkasse for nogle måneder siden. En "because Jesus" brochure. Jeg gemte den fordi jeg læser alt det religiøse crap folk smider i min postkasse. Jeg har, på min ærbare PC, en mappe med en masse gamle The Amazing Atheist videoer liggende. Jeg følte mig inspireret til at se nogle af dem. Det endte med at jeg så dem alle. Men er  der nogensinde nogen, som har tænkt over, at Gud i Bibelen siger, at man skal gå med klæder lavet af bomuldsstof, og hvis man bærer to stykker stof, som er lavet af forskelligt materiale, er døden stening? Er det ikke voldsomt? Der er virkelig nogle sære ting i Bibelen. Han har på sin kanal nogle videoer som hedder noget i stil med "WTF Moments in the Bible". Vent, jeg finder de to, der er og sætter dem ind her. Der er ting, som ikke er for sarte sjæle, så lad være med at klikke på det hvis du ikke er gammel nok (til at læse Bibelen, I guess).


I mean... Isn't this the funniest shit?!

Den 2. oktober fik jeg tilsendt et tilbud fra Revolution Beauty om en collaboration de havde lavet med The Simpsons, som havde temaet Treehouse of Horror. Jeg blev, som Simpsons fan, med det samme tiltrukket af ideen, og jeg besluttede mig for at købe 3 ting. Disse tre ting var Alien Maggie, The Bart Raven og Witch Lisa. Maggie og Bart var er øjenskyggepaletter, og Lisas er en highligther. Jeg synes at farverne i øjenskyggerne er superflotte, men jeg har svært ved at sætte dem sammen. Highlighterpaletten er til gengæld GORGEOUS! Tror jeg har billeder fra selve siden her:

Ja, så dette er hele kollektionen. Nu hvor jeg sidder og kigger på den, er jeg klar over, at jeg skulle have købt den store palette. Jeg købte altså dette:


Noget af det, jeg var mest fascineret over (sjovt nok) var at den kvittering som ankom til mig sammen med disse varer, var en reklame for andre (og flotte) kollektioner, men som havde mit navn, "RIKKE", printet på forsiden, og min ordre inden i, mellem alle tilbuddene. Jeg har aldrig set det før, men jeg har ikke bestilt direkte fra Revolution Beauty før. Jeg har købt deres varer, men andre steder fra. Fra nu af vælger jeg kun at købe dem igennem deres eget "system", for det er for cool det der. 

BUT! Det er ved at være den 1. november, hvilket naturligvis betyder FEST i vores hytte. For det er vores bryllupsdag, og det er nummer 14 af slagsen. Jeg har planlagt spændende ting. Eller... Det synes jeg. Jeg har lavet et kort, helt hvidt med sort skrift, hvor der står "kærlighed" på forskellige sprog (thank you Google Translate!), lagt ned i en sort konvolut med samme "print", med hvid skrift. Jeg har også lavet et sort kort, med et hjerte skåret ud foran, hvor jeg har sat rødt silkepapir i. Udenpå refererer jeg til den gamle kendte 90'er tune, "What Is Love", sunget af Haddaway, og inden er der på den ene side et langt "digt" som jeg har sammensat af 5 forskellige, meget kendte kærlighedssange. På den anden side er der et digt jeg selv har skrevet til René. Der er  også det forklæde jeg har lavet til ham, som jeg har syet ud af bøffellæder, og det er pakket ind i en papkasse, som jeg har pakket ind i papir der er specialdesignet med et kendt symbol fra the good ol' "Married With Children" days. Jeg har også taget 2 gamle T-shirt og givet dem nyt liv med en god tekst, fikseret og vasket dem, og nu er de pakket ind i en æske, som er pakket ind i brunt papir, som jeg har noteret teksten til "Psycho Dad" på, igen og igen, og som vi alle ved, er "Psycho Dad" Al Bundy's yndlingsserie. Jeg har naturligvis også en julekalender til ham, med små Harry Potter figurer, som han ønsker sig, og den er også heri. Den er pakket ind, også i specialfremstillet "POILK HIGH 33" gavepapir med en american football and all. Der ankommer med posten en Funko Pop! Vinyl af Dwight Schrute snart, og den bliver pakket ind i papir skabt af citater fra Roger fra American Dad. Jeg har også lavet et ekstra "Dunder Mifflin"-reklameskilt, så hvis der kommer til at mangle papir, kan jeg bruge det. Der er en lille boks, hvor jeg har lagt en lille smule vat pakket ind i silkepapir, og oven  på det har jeg lagt en masse små sedler hvor der står alle de ting jeg gør for ham hver dag. Når den Funko pop tingest er kommet og den er kommet i, kan jeg lukke den kasse, det hele bliver "leveret" i. Jeg har sendt den "til" Al Bundys adresse, og skrevet René på som C/O. Jeg har endda lavet en fake stregkode, så det ser mere ægte ud. masse tykke, tynde og midt i mellem streger, samt en masse tal neden under. Den sætter jeg på, når kassen er lukket. Uden for kassen har jeg givet ham (på forskud) en lille booklet af billeder af mig, som er... Billeder, som  jeg ikke ville få fremkaldt. Som jeg selv har printet ud. Jeg har lavet en folder hvor han kan læse alt hvad er er i kassen, hvor jeg også skriver tak for alle de ting han har givet mig. Den kommer til at ligge i kassen. For ja. Jeg har gjort meget ud af det igen i år. Men gør jeg ikke det hvert år? Hehe.

Lige nu er klokken lidt i 6 om morgenen, jeg stod tidligt op, og jeg sidder her og flæber over en video jeg har set på YouTube. "OMG, Rikke, var det sådan en sørgelig en?" Nej. Den handlede om, hvad de "store" sangerinder hver især er gode til, og jeg blev bare rørt til tårer over deres evner. Jeg er ussel. Jeg burde nok ikke være stået op klokken 4:44. 

lørdag den 2. oktober 2021

Hvornår får jeg det sorte bælte i Ninja?

 "Yes, it's true. I've been having an affair with Tino McCutcheon. 

It's also true that I'm spectacular in bed. 

I work unsually hard for a woman that is as attractive as I am. 

That affair is now over.  I ended it with the following text: 

'Loser, bye'"

- Georgina Hobart, The Politician (Netflix)


I dag skal vi snakke om Ninja Max Grill & Hot Airfryer AG551EU til 1.799,95 kroner i Imerco. Det er min første af slagsen. 

Den kan køre forskellige programmer, plus at den har en airfryer. Indtil videre har jeg prøvet at lave toasts, tykstegsbøffer og panerede rødspættefileter med pommes fritter i den, og jeg må sige - den virker effektivt. Når man opvarmer den til det program den er indstillet til, bipper den når den er færdig. Så løfter man låget, og man lægger det i, man skal have tilberedt. Toasts, f.eks., laver jeg på indstillingen "Grill", og på "Low". Jeg sætter den til 7 minutter, og når den er opvarmet, putter jeg mine toasts ind. Der kan ligge 4 derinde, med normalt toastbrød. Hvis man presser dem sammen, måske 2 mere, men det ønsker jeg ikke at gøre. Når jeg lukker låget efter at have lagt toastene i, begynder den at tælle ned fra 7:00. Når den når 3:30 minutter (dvs. halvdelen af tiden), bipper den, og der står "Flip Food" på displayet. Så jeg åbner den, vender mine toasts, og så bliver de ristet på den anden side. Den bipper igen når den sidste tid er gået.

Med til maskinen kommer en bakke, man kan vel kalde det en "drypbakke", som altid skal være i bunden af Ninjaen. Der er også et grillelement, som man kan sætte oven i denne drypbakke, og der følger en mindre bakke med, som også kan stå i drypbakken, som også er lidt hævet over bunden. Den har en masse små huller i bunden, så luft kan suse igennem den - den er altså virkelig god til airfrying. Der er et stænkfilter, som sidder foran grillelementet. Disse ting kan gå i opvaskemaskinen, og det er nemt at holde dem rene. Der er også en børste med nylonhår til hvis noget er brændt fast, og der er et termometer, som man skal indsætte i kød, fisk og kylling der bliver tilberedt i Ninja'en, så man er sikker på at det bliver tilberedt til den rigtige temperatur. Der er en medfølgende guidebog som forklarer hvordan de forskellige programmer virker. 

Selvom jeg vasker drypbakken og grillelementet af hver gang jeg har brugt det, vasker jeg ikke stænkfilteret af hver gang. Det er ikke nødvendigt. Det er vigtigt at nævne at Ninjaen har en ekstrem kort ledning, og at man ikke må isætte den i en forlængerledning/stikdåse. Den har et jordstik, så hvis du ikke har det, kan det være svært at finde plads til den. Den er ikke specielt stor, men fordi den skal åbnes op og ikke trækkes ud, kræver den stor  plads omkring sig - på siderne og over sig. Den bliver ikke varm, når den er i brug, men den er naturligvis supervarm inden i, og børn bør ikke benytte den. Man må heller ikke lade ledningen hænge og slaske. 

Med til grillen følger en opskriftsbog, og der er mange spændende opskrifter. Men de er på flere forskellige sprog, så når man koger det ned til kun dem man faktisk forstår, er der lige pludselig ikke så mange. 

Er jeg glad for den? Ja. Jeg er lidt nervøs omkring den, fordi jeg ikke sådan helt har lært den at kende endnu. Jeg er stadig grøn når det kommer til min Ninja. Hvornår jeg får det sorte bælte i Ninja, ved jeg ikke (dad joke), men jeg håber at det tager langsomt til. Maden, som bliver tilberedt i Ninjaen er lækker og der er ingen tvivl om at det er et virkelig godt køb, selvom den var ret dyr. Temmelig dyr. Men jeg tror, at den var det værd. Jeg synes at den er pæn at have stående, selvom den optager meget plads, den er mere strømlinet end de andre Ninja airfryers.

Konklusion: 10 ud af 10.