Hvem er jeg? Egentlig er jeg lidt i tvivl lige nu. Jeg har vist egentlig aldrig rigtig været sikker, sådan helt, på hvem jeg er. Jeg er vist meget kompleks. Det kunne jeg da i hvert fald forestille mig. Kompleks og oversensitiv. Jeg har ingen kontrol over mine følelser. Jeg tuder hvornår det skal være - og over HVAD der skal være. Sært. Men sådan har jeg vel egentlig altid været... Måske er det netop dét, der gør mig til hvad/hvem jeg er?
Jeg synes lidt, at jeg lige op oplever en eller anden personlighedskrise. Jeg kan ikke forklare hvorfor, for jeg mangler ord. Jeg synes bare at det føles som om jeg er noget andet end det, jeg "er". Lyver jeg for mig selv? Lyver jeg for andre? Hvilke facader har jeg, og hvilke overfor hvem? Er det nogen, jeg selv kender til, eller er de ubevidste?
Alle mulige spørgsmål, som jeg bare ikke kan svare på... Og skal jeg overhovedet svare på dem? Er det nødvendigt? Det er det nok ikke... Jeg undrer mig bare over det engang imellem... Og især lige for tiden. Jeg føler mig virkelig forvirret. En identitetskrise? Hvorfor? Hvad gik der galt? Og hvorfor?
Jeg forstår det ikke. Men måske er det ikke meningen, at jeg SKAL forstå det. Måske er det meningen at jeg bare skal lade være med at spekulere så meget? Måske er det meningen, at jeg faktisk bare skal slappe af og tage tingene som de kommer? Og hvis det er meningen, hvordan gør man det så? Jeg tror ikke, at jeg sådan dissideret har prøvet at slappe af... Jeg har altid været stresset, jeg har altid været bekymret. Jeg har altid noget at tænke over - f.eks. som jeg tænker nu. Det er sært. Jeg kunne godt forestille mig, at alt dette er ramlet fordi jeg har været stresset så længe. Jeg er ikke umenneskelig, jeg kan ikke bære alt på mine skuldre. Jeg er kun et menneske.
Kun et menneske...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar