Åh... Sikke en dejlig aften, jeg havde i går! Jeg var alene hjemme og gjorde rent mens jeg dansede rundt til Ke$has "Tik Tok", som jeg hørte på repeat. Totalt festlig sang!
Det var bare så rart - og hvor er det rart, at her er gjort rent! Supernice. Nu er jeg jo så vågnet her klokken lidt i 5 søndag morgen. Jeg kommer nok til at tage en lur senere... Jeg er ikke træt længere, men jeg gik jo først i seng klokken 2. Jeg var simpelthen ikke træt og gik kun i seng fordi en meget træt René kom hjem fra fest og gerne ville sove. Jeg ville gerne sove sammen med ham.
Jeg spiste bare salat til aftensmad i går - derfor er jeg egentlig ret sulten. Der var ikke noget i, sådan rigtigt, andet en det sædvanlige salat-tilbehør. Jeg orkede simpelthen ikke at lave mad oven på al den rengøring! Men salat smager nu også ganske udmærket.
Jeg skal i bad i dag, og jeg frygter for at skulle rede mit hår ud: Det er sindssygt, sindssygt uglet. Jeg har aldrig set noget lignende... Men det er jo noget, jeg bliver nødt til. Jeg glæder mig til at få et dejligt bad. Det bliver rart; jeg var ikke i bad i går. Det bliver bare virkeligt lækkert.
Jeg drømte at René var til den her fest, og han kom hjem og var rigtig træt, og pludselig stod Anders her og skældte René ud fordi han ikke havde ringet til Anders for kørsel hjem. Det var en sær, sær drøm. Men på en måde giver den mening. For jeg tænkte over det, da jeg snakkede med René i telefonen i de 50 minutter, det tog ham at gå hjem fra festen, og jeg tænkte på at spørge ham om han ikke kunne ringe til Anders. Der var ca. 45 minutter til natbussen kørte, og han kunne lige så godt gå hjem. Der var bare like..4-5 kilometer hjem. Men han gik og kom hjem... Vildt. Jeg sagde at han skulle ringe efter en taxa. Men det valgte han så at lade være med.
Derfor regner jeg med, at jeg selv går ned og handler i dag. Det drømte jeg i øvrigt også, at jeg gjorde. Lige før lukketid, og jeg kom til at købe letmælk i stedet for kærnemælk. Hvilket var ret underligt, da jeg gik derind for at købe 3 liter koldskål og 3 liter kakao.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar