Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 30. juni 2010

Når stolen braser sammen

Fandens! Renés stol er lige brast sammen! Han kom vist lidt til skade, men han klarer den. Men nu er det slut med de få timer, han havde foran computeren. For det var den stol, der røg. Den eneste mulighed er at rykke sofaen hen foran computeren. Langt fra optimal løsning, og vi bliver nok nødt til at foretage visse ændringer fra morgen til aften og om igen. For ellers kan man ikke komme rundt her.

Hvor er det PIS altså... :S Sådan en stol koster 900 kroner - 900 kroner, som skal bruges på licens! Men der kommer også en august måned, og så må vi jo købe en ny... Det er virkelig bare shitty, altså. Stakkels mand. Jeg har så ondt af ham. Men jeg vil ikke pylre for meget, for vi er på et sted i vores liv, hvor jeg er nødt til at tone lidt ned for det.

Bange anelser og sludder for en sladder

Damn... Tror at Joseph har fået det dårligt, og derfor ikke sådan helt kan komme alligevel. Det har jeg det rigtig dårligt med, men jeg accepterer og respekterer, hvis det er sådan. Jeg har skrevet en e-mail til hende. Hvis hun ikke svarer i morgen, sender jeg en sms eller ringer hende op.

Jeg tror at jeg muligvis har fundet ud af, hvordan mit hår skal sidde på mandag, når jeg skal til fødselsdag. Jaja, det er sært at gå så meget op i det. Men det gør jeg nu altså alligevel! Jeg vil gerne have en anderledes frisure end den, jeg altid stiller an med - men det er svært, når man ikke sådan helt har noget at gøre det med... Men jeg tror at jeg har fundet en løsning! Yay!

Men! Jeg har sovet i ca. 2½ time i nat, det er jo en del, og jeg er klar over, at jeg bliver træt senere, men hvor er det rart at vågne med lyset! Jeg overvejer stærkt at gå i bad, meee... Synes at det er lige tidligt nok. Har også hovedpine.

Men jeg begynder at glæde mig til fødselsdagen på mandag. Det bliver hyggeligt. Jeg skal have fat i Majbrit og høre, om vi kan køre med dem. Det er ikke noget, jeg har lyst til, men der er laaang vej til Faxe, og det er mest komfortabelt at blive kørt - vi kan jo bare smække lidt benzin på bilen. Selvom de ikke skal køre en omvej for at komme her. Kim kan godt få lidt ondt i røven, og så er det jo også fuldt ud fair nok, at vi betaler lidt af benzinen.

Jeg hører en eller anden sang med Nik & Jay på Boogie Radio... Jeg undrer mig over, hvorfor de altid synger om, hvor lækre, populære og rige de er. Hvad er pointen i det? Har de dårligt selvværd? Hvad med om de strammede balderne sammen og lavede en sang om noget andet end de 3 ting? Nik & Jay er ikke noget af det, jeg hører, men jeg kan da godt høre, at deres musik er iørefaldende - men jeg forstår bare ikke, hvorfor de synger om det, de nu gør.

Hm. Det er ikke meningen, at man skal forstå alt. I hvert fald ikke mig. Jeg forstår sjældent ting. René siger at jeg er mere distræt end jeg plejer at være, og han har sagt det i like.. et år, efterhånden. Det er lidt vildt. Men jeg forsøger at tage mig sammen og være mere "til stede". Problemet er jo også, at jeg bare ikke ved, hvad det er, der gør mig så distræt - jeg ved ikke, hvad han snakker om, for jeg føler mig ikke distræt. Men han er jo nok bedre til at vurdere det, eftersom han ser det udefra.

tirsdag den 29. juni 2010

At lege med sin computer

Ah... Har fundet det mest awesome persona til min Firefoxbrowser! Det er med Marilyn Manson, og det er monsterfedt! Jeg elsker det! I bunden står der:

"Nobody is born a fool, the fools are grown and helped to grow like weeds by institutions such as Christianity"

Det kan jeg godt lide. Jeg har også installeret en masse gadgets til Windows, så jeg har fået radio på skrivebordet, en vejrudsigt samt et analogt ur og en kalender - det er blevet vildt flot. Så har jeg sat et billede af mig selv som skrivebordsbaggrund - jeg er jo trods alt pænt lækker for tiden.

Det er sjovt at side og rode med det her. Jeg glæder mig sådan til Josephine kommer, så skal der helt klart tages billeder! Især med mit lortekamera, som har så dårligt batteri, at det kun fungerer, hvis det rent faktisk sidder i en stikkontakt... Haha. Men pyt med det. Billederne bliver nogenlunde - det er hovedsagen! Jeg vil tage en masse billeder af hende og mig sammen. Det bliver virkelig awesome! Jeg elsker det! YEAH!

Smækker-lækker!

Hmm... mit længe ventede brev er heller ikke kommet i dag. Det betyder, at de har sidste chance torsdag.. Den 1. juli. For sagen blev afgjort 3. juni, og jeg ville modtage svar inden for 4 uger. Jeg har ventet og ventet. Eftersom svaret ikke kom i dag, satser jeg på i morgen! Der går der nemlig penge ind på min konto. Det kunne jo være, at jeg er heldig? At pengene går ind, inden jeg får brevet - hvis jeg da får pengene? Jeg håber!!!

Jeg som sædvanligt ufatteligt godt ud i dag. Det er utroligt, alligevel, så godt jeg kan se ud med krigsmalingen på! Så lidt, der skal til, og så smuk, jeg bliver! Yay! Den dér lyserøde øjenskygge er bare et kæmpe hit! Den fremhæver mine øjne på smukkeste vis. Jeg ville ønske, at jeg kunne taget et billede af det, men... Jeg er ikke god til at tage billeder af mig selv. Men op i røven med det - så er jeg bare lækker all by myself. Det kan jeg godt leve med!

Josephine kommer i juli og besøger mig, hvis tingene går som planlagt! Det er superskønt! Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig! Hun skal være her i en uge! En hel freaking uge! Hvor absolut fedt er det!? Jeg synes at det er det ultimativt fedeste i mit liv lige nu. Hun er hos sin mor - men jeg glæder mig supermeget til at hun får tid til at komme her! Jeg skal lige have hevet fat i hende og have aftalt noget nærmere. På fredag skal hun holde fest med Cecilie og My, så det bliver ikke i denne uge - men måske i næste, eller næste igen! Who cares - så længe hun kommer.

Jeg har fundet mig lilla rose hårelastik - og den har jeg fået sat i håret. Det ser forhåbentlig godt ud - jeg kan ikke se det i nakken. Men: jeg ville gerne have haft et spænde, der kunne sidde uden på "The Bun" og gøre hele The Bun til en rose. Men nu har jeg valgt en anden frisure i stedet for. Ganske charmerende, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg har fundet en linje i en sang, "I held you up everytime you were down", som bare kunne være med til at skabe en fed novelle! Jeg glæder mig til at komme i gang, men må lige forme ideen lidt, eftersom jeg er temmelig idé-forladt for tiden. Men hey - sådan er det nogle gange. Det skal nok komme igen. Det gør det altid.

Jeg har overvejet om jeg mon skal få lavet en stribe et-eller-andet i mit hår. Noget smukt - sort er nok for utydeligt, men måske en lysere, brun stribe? Jeg kunne godt tænke mig, at det var en stribe, der kunne flettes og lukkes med lidt hårlak. Det ser godt ud, når der er en enkelt, tynd fletning i den ene side - ikke stram, men sådan lidt løs i det. Især hvis min skilning er lavet i zigzag - det ser bare supergodt ud. Det var en frisør, der engang viste mig det. Men der havde jeg godt nok ikke krøller... Ja, det er sgu noget sært noget - men min hår er stjernepænt, så derfor elsker jeg krøllerne!

Uh, alt for langt indlæg allerede!

søndag den 27. juni 2010

"What is love"

"What is love? Baby don't hurt me..." - Haddaway. Kan I huske den? Haha... Faldt lige over den i mit musikbibliotek. Jeg har den på soundtracket til "A Night At The Roxbury" - hvis du ikke har set den, så skynd for for helvede at få den set!

Hmm... Hvad har jeg foretaget mig det sidste døgn? Primært sovet, vil jeg sige. Har dog også været nede og handle og overtalt René til at lade være med at fjerne et levende hvepsebo med en frysepose, selvom vores nabo sagde at han skulle. I stedet ringer vi til ejendomskontoret mandag morgen. Ja, eller går derover. Det er nok bedre. Jeg håber at de har en løsning, nu hvor de tilsyneladende ikke har råd til at give os myregift, så vi skal slås med flyvemyrer i både for- og baghave, når flyvemyresæsonen sætter ind. PIS.

Det er måske på tide at gå i seng. Faktisk er jeg lige stået op. Men jeg kan jo sagtens gå i seng igen. Ellers kommer jeg til at tage 4 lure igen i morgen. Det går jo ingen steder. Jeg voldkeder mig bare, år Jo ikke er der, og så er søvn den lige til metode for at undgå kedsomhed. Haha. René bliver virkelig pissed, når jeg tager en lur fordi jeg keder mig.

Okay... jeg hører lyde lige nu. Stemmer fra drenge. Eller meget unge mænd. De sparker til noget. Jeg håber at de bare er på vej hjem fra eller i byen. Jeg nægter at gå ud og holde øje med naboens hus, når der er mennesker derude! Tænk hvis jeg bliver banket eller de kommer ind og banker René? Der sover sødt? Nej, du, det går ikke - Flemming is on his own!!!

Jeg tror, at jeg vil gå i seng igen. Det er trods alt nok det smarteste at gøre. Haha... Typisk mig at sove hele dagen så jeg ikke er træt om natten! Meeen... Mon ikke, jeg nok skal falde i søvn?

fredag den 25. juni 2010

At forlade...

Det er noget totalt kaos her. Jeg har været nødt til at droppe blog.dk, eftersom min bedste veninde har brug for en pause derfra, sådan VIRKELIG brug for en pause. Hun har set sig vred på en af de andre bloggere. Øv. Men jeg forsøger at holde hende fra siden i et stykke tid, og det gør jeg ved selv at droppe det - for en tid. Jeg synes at det er fair nok, at man støtter hinanden. Så det gør vi. Jeg har alligevel også brug for en pause, eftersom jeg er pææænt afhængig af blog.dk. Det burde ikke være sådan, men sådan er det desværre blevet. Dem man kender derinde skal man jo ikke snakke med længere og alt det dér. Det bliver svært.

Men. Jeg klarer det nok. Det skal jeg bare.

lørdag den 19. juni 2010

Kom nu, brev, og bring mig gode nyheder!

Jamen, altså... Jeg kan slet ikke stoppe med at lytte det Slash-pladen! Den er bare så cool. Jeg er totalt skudt i den! Yeah! Fergie har en virkelig GENIAL rockstemme. Det har hun sgu. Hun burde droppe Black Eyed Peas og lave rockmusik. Det er hun faktisk endnu bedre til, end hun er til pop.

Jeg skal hjem hos mine forældre i morgen. Jeg glæder mig! Det er første gang, de skal se mit nyklippede garn. Ja, okay, det er så snart 3 uger siden, jeg blev klippet, men alligevel? Det er da fedt at de kan se det, mens det stadig ser godt ud! Åh... Hår. Jeg elsker mit hår. Jeg er så glad for, at jeg valgte at få det klippet hos en frisør samt få klippet etager i - jeg havde jo ellers en aftale med min mor om, at hun skulle klippe det! Men det er simpelthen blevet så flot, og det kruser ikke så meget mere. Jeg brugte næsten 10 minutter på at kigge hylderne med shampoo og stylingprodukter igennem i Superbrugsen -og de havde bare ikke noget til krøllet hår. Øv bøv. Men så må jeg undvære, indtil jeg får råd til Long Hair Curly Cream, som jeg er blevet anbefalet. Synes bare at 180 kroner er meget... Men hvis det er godt, så vil jeg da nok blive glad for det! Jeg har i hvert fald tænk mig at prøve det. Men det kan nok først blive til august, medmindre jeg får flere penge her 30. juni. Altså flere penge end jeg sædvanligvis får. Jeg har jo søgt om forhøjet pension, og jeg burde få svar inden 30. juni. Det håber jeg i hvert fald på. De afgjorde sagen den 3. juni, men der kan gå op til 4 uger, før jeg får svar. Men hvis de har afgjort sagen, og den falder ud til min fordel, vil pengene nok blive sat ind på min konto 30. juni. Men jeg har ventet og ventet på det brev. Nu er det så tæt på, at jeg næsten kan lugte det! Åh! Kom nu, brev, og bring mig gode nyheder!

fredag den 18. juni 2010

Foran computeren med vinden i håret

Oh dear God! Jeg er bare så... YEAH lige nu. Kan ikke forklare hvorfor. Jeg tror at det er musikken, jeg føler den, den pulserer i mine årer, jeg smager den, den kæler for min sjæl og er som balsam for mine øregange! Jeg ELSKER musikken! Jeg elsker at lytte til den, elsker at blive opslugt og taget med en storm! Haha... Det har flere betydninger, og kun JEG ved hvorfor! Hemmeligheder er rare engang imellem.

Jeg føler glæden boble i mig, selvom jeg har voldondt i livmoderen pga. "den tid på måneden". Eftersom jeg er på P-piller og regner med at fortsætte med dem et godt stykke tid endnu, kan jeg nu fastslå hvornår jeg får menstruation frem til juni 2012. Det er meget rart.

Jeg har stort set ikke flere penge tilbage til resten af måneden, men de skal altså strække. Der er heller ikke pokkers mange dage tilbage, så et eller andet sted burde det kunne holde... Det satser jeg på. Hold op, hvor jeg sveder. Eller fryser... Hmm... Det må være koldsved. Men jeg har jo så også menstruation, temperaturen stiger som regel en smule, når man når dertil i sin cyklus.

Jeg har bare så meget brug for en blæser lige nu...! Jeg må skaffe mig en lige nu... Åh, sådan... Gud, hvor er det skønt. Jeg bliver garanteret pissesyg nu... Men i det mindste har jeg hovedtelefoner på, så jeg får ikke luft i ørerne. Men hvor er det skønt at sidde her, på min plads foran computeren, og mærke vinden i håret! Netop, hvad jeg trængte til!

ROCK 'N' ROLL!!!

Ja. Sagen er jo den, at jeg - igen - har mistet lysten til at blogge. Eller; det passer ikke. Jeg har lyst til at blogge, men intet at blogge om. Det er jo noget skidt. What to do. Jeg ved ikke, hvorfor jeg får de her perioder. Men det er vel egentlig meget normalt? Det vil jeg da tro!

Sidder og chatter med Jo, og det er rigtig hyggeligt. Vi har det godt sammen! Jeg er glad for, at jeg har hende. Jeg har bare fået så mange dejlige venner i den tid, jeg har blogget på blog.dk, og jeg føler mig virkelig så heldig fordi jeg har fundet dem. De er alle samme fantastiske! Jeg håber at det bliver til noget, det med Cecilies og Jos besøg - det kunne være monsternice!

Jeg er forelsket i Slashs nye plade og hører ikke andet! Tænk engang. Den har manglet de sidste 10 år...! Godt den endelig kom. ROCK 'N' ROLL!

søndag den 13. juni 2010

Inspiration og (måske) besøg!

Ha! Sikke en skør nat! Jeg gik i seng klokken 16 i går, vågnede klokken 21, gik i seng klokken 5 og vågnede klokken 9. Hehe. Men jeg drømmer abnormt mærkeligt for tiden, altid noget med mine forældre, der kvajer sig big time, så vores forhold kommer til en ende. Mon det er ved at optrappe sig?

Jeg har snakket med Josephine og Cecilie om, at de skal komme og hænge ud hos mig i nogle dage. De bor jo langt væk. Men det bliver først engang til efteråret. Måske i efterårsferien? Hvem ved - nu må vi se. Det kunne bare være så superhyggeligt!

Jeg har fået skrevet omkring 10 nye digte, som skal op på hjemmesiden. Jeg regner med, at jeg smækker dem op i næste uge. Jeg skal lige have lavet noget mere mad og taget billeder af det. I dag laver jeg oksekød i karrysauce med løg og gulerødder - det smager vildt godt, og det er noget, jeg helt selv har kreeret oppe på øverste, dog med inspiration fra det kinesiske køkken.

fredag den 11. juni 2010

Lidt om hvert, sgu - og Thomas Holm!

Jeg har haft en monsterled (kom til at skrive "mosterled" - hehe) hovedpine i dag. Jeg kunne bare dårligt blinke uden ekstrem smerte. Men så kom jeg i tanke om, at jeg ikke har drukket cola overhovedet siden tirsdag aften, og jeg sådan set er vant til at drikke.. Tja.. kun cola. Så her til aften drak jeg et glas cola, og der gik 5-10 minutter, så var hovedpinen væk. Supernice!

Jeg har fået en stafylokok-infektion i min storetå... Øv. Men det kan heldigvis behandles - jeg bruger fodbad lige nu, og virker det ikke, har jeg fået en recept på penicillin. Lægen sagde, at jeg godt kan forsøge at få betændelsen væk med fodbad. Jeg behøver ikke at tage penicillinen i første omgang.

René situation er drastisk forværret. Jeg håber at det er noget midlertidigt, der driver over igen. Hans hofte er gået i udu, og derfra har en nerve sat sig i klemme, så hans fod sover. Øv. Han har nu fået et ekstra præparat i sin medicincocktail. Og det er gigtmedicin, det er jeg ikke meget for. Men der er ikke det store at gøre ved det.

Og hey - jeg har fået vasket tøj i dag! Det er en evighed siden jeg sidst har vasket tøj, og det er skønt at der er rent tøj igen! Nu skal mine jeans bare lige tørre! Hvis ikke de er tørre i morgen, så er de det i hvert fald på lørdag. Der kommer Anders. Han skal et eller andet her, som jeg har glemt hvad er. Klippe hæk, eller sådan noget. Jeg er ikke helt sikker, det er ikke mig, som har lave aftalen.

Jeg har simpelthen så mange løse ender for tiden.. Mangler at svare på flere e-mails (faktisk 5), og jeg ved ikke, hvad helvede, jeg skal skrive, vil ikke bare fyre noget ligegyldigt af, men... Af og til er det bare svært at finde på gode ting at sige. Det er åbenbart en af disse "af og til" nu.

Og som slut vil jeg sige: Thomas Holms plade "Middelklassehelt" er helt i top! Giv den et lyt! Der er singler ude som f.eks. "Nitten" http://www.youtube.com/watch?v=vuA7dzzVcp8&feature=fvst og "Selvmord på dansegulvet" http://www.youtube.com/watch?v=Ik9MQxd8Vfw&feature=related - og resten af pladen er endnu federe!

mandag den 7. juni 2010

Indlæg nr. 100!

Jeg hader egentlig mig selv lige nu. Først gjorde jeg en person dybt skræmt over noget, jeg sagde, så blev hun glad, men så kom jeg til at give hende megadårlig samvittighed og gik i seng uden at hun kunne nå at forklare sig. Sikke noget rod det hele... Nu har jeg ikke talt med hende siden i går. Hun har det garanteret pissedårligt... Dumme-dumme-dumme-Rikke!

Ej, hold da op, hvor mine hænder slår ud big time... Jeg har eksem overalt på hænderne, og de klør og jeg kradser. Jeg har ikke fået det undersøgt. Det var væk, da jeg kom til lægen sidst, og han sagde "kontaktallergi". Jeg skal bruge koldt vand og ikke noget sæbe, når jeg vasker hænder, gummihandsker, når jeg vasker op og latexhandsker i badet. Alt det magter jeg jo slet ikke. Det er noget eksem, jeg har haft i et par år. Det kommer, er her i et stykke tid, forsvinder i et par måneder, for så at dukke op igen. Det er værst om sommeren.

Jeg er ikke specielt imponeret over Renés høreapparater. De skal skrues op. De gør stort set ingen forskel. Irriterende, når nu han har fået dem med hjem. Nu er det snart dagen, hvor jeg skal til neurologisk ambulatorium og snakke med min neurolog. Jeg er spændt på, om jeg kommer til at eksplodere på hende. Jeg håber at jeg ikke gør. Og at René ikke gør. Jeg overvejer at slæbe svigermor med i stedet for. Hun er ikke så hidsig. Jeg vil helst ikke skabe dårlig stemning derude. Jeg skal jo komme igen. Hun har bare behandlet mig temmelig dårligt - synes jeg. Jeg har kaldt hende for en kvaksalver fordi hun er så ringe. Men ikke til hendes fjæs, for hun har ikke været til at få kontakt med. Den her tid i juni - den fik jeg i januar. Det var første tid, jeg kunne få. 24. juni. Men nu er det rykket til den 22. juni. Overlæge? Psh... Kvaksalver. Jeg siger det bare.

fredag den 4. juni 2010

Curls, curls curls!

Krøller! Det er, hvad jeg har fået. Jeg havde lidt småkrøl i det før, men i går blev jeg klippet og fik lavet etager i - og vupti, så fik jeg krøller! Det er ægte krøller, der er ikke nogle kemikalier i, hårfarven er ægte og det er ikke føntørret til at sidde pænt. Det er mit hår. Som det er. Og nu har jeg fået krøller...Det er jeg er svært tilfreds med. Min yndlingstanke siden barnsben har jo netop været at have krøller - har bare aldrig prøvet at være permanentet. Det behøver jeg tilsyneladende heller ikke! Hehe.

450 kroner spildt hos en lortefrisør, når jeg kunne have brugt 450 kroner hos en god frisør. Jeg er bare glad for, at jeg har langt hår, for nogle af dem, der sad derinde gik ud med skævt hår, og jeg frygtede bare at min hår ville ende som en katastrofe! Men det blev faktisk rigtig pænt! Det synes jeg i hvert fald selv.

Der sker intet her. Renés sagsbehandler har STADIG ikke ringet tilbage. Nu beder jeg ham snart om at finde en anden sagsbehandler. Han må sige til sekretæren dernede at der skal ske noget NU. Det er er jo en ren farce! Det har taget freaking 3 uger at få fat i hende, plus at fitnesstræneren også forsøger at få fat i hende...! Det er under al mulig kritik. Ikke engang jeg er nogensinde blevet behandlet så groft. Men jeg havde skredet til handling. Jeg ville ringe hver dag. Det gør René ikke. Han ringer et par gange om ugen. Det er ikke godt nok! Han vil ikke skrive et brev, men nu skriver jeg snart et og sender. Om ikke andet, så i mit eget navn. Det sløve Jobcenter Køge er til at brække sig over! Hvordan kan man være så freaking langsom?! Jeg forstår det ikke! Og hvordan kan René være så ligeglad...?! Det virker som om han er ligeglad med alt for tiden... Det er belastende!

onsdag den 2. juni 2010