Curls, curls curls!

Krøller! Det er, hvad jeg har fået. Jeg havde lidt småkrøl i det før, men i går blev jeg klippet og fik lavet etager i - og vupti, så fik jeg krøller! Det er ægte krøller, der er ikke nogle kemikalier i, hårfarven er ægte og det er ikke føntørret til at sidde pænt. Det er mit hår. Som det er. Og nu har jeg fået krøller...Det er jeg er svært tilfreds med. Min yndlingstanke siden barnsben har jo netop været at have krøller - har bare aldrig prøvet at være permanentet. Det behøver jeg tilsyneladende heller ikke! Hehe.

450 kroner spildt hos en lortefrisør, når jeg kunne have brugt 450 kroner hos en god frisør. Jeg er bare glad for, at jeg har langt hår, for nogle af dem, der sad derinde gik ud med skævt hår, og jeg frygtede bare at min hår ville ende som en katastrofe! Men det blev faktisk rigtig pænt! Det synes jeg i hvert fald selv.

Der sker intet her. Renés sagsbehandler har STADIG ikke ringet tilbage. Nu beder jeg ham snart om at finde en anden sagsbehandler. Han må sige til sekretæren dernede at der skal ske noget NU. Det er er jo en ren farce! Det har taget freaking 3 uger at få fat i hende, plus at fitnesstræneren også forsøger at få fat i hende...! Det er under al mulig kritik. Ikke engang jeg er nogensinde blevet behandlet så groft. Men jeg havde skredet til handling. Jeg ville ringe hver dag. Det gør René ikke. Han ringer et par gange om ugen. Det er ikke godt nok! Han vil ikke skrive et brev, men nu skriver jeg snart et og sender. Om ikke andet, så i mit eget navn. Det sløve Jobcenter Køge er til at brække sig over! Hvordan kan man være så freaking langsom?! Jeg forstår det ikke! Og hvordan kan René være så ligeglad...?! Det virker som om han er ligeglad med alt for tiden... Det er belastende!