Hold da op... 5 dage uden et eneste punktum. Ej. Jeg haft det skidt, og jeg har haft travlt, og der har været så meget andet i vejen. Jeg har i dag slappet af med René, men jeg har også været i Brugsen og købe ind. René elsker kyllingeburgere, men vi kan hernedeomkring ikke finde kyllingesteaks eller hvad den slags hedder. Så jeg har eksperimenteret med et kalkunbryst og min kødhakker, lidt æg og rasp - og resultatet blev overraskende godt! Man kan ikke købe kyllingebryster, som er gode til at blive hakket, og min kødhakker stinker. Så kalkun var lidt af et sats. Men de blev gode. Rigtig gode. Og de smagte vildt godt. Jeg havde købt burgerboller og rødkål, syltede agurker og Miraclewhip light, og det smagte bare så godt. Jeg havde lavet tre til hver, fordi jeg havde hakket for meget kød og ikke vidste hvor meget de ville skrumpe ved stegning, og vi spiste begge to kun to hver. Det var altså virkelig lækkert.
Jeg har det virkelig dårligt, ellers, har ikke ligefrem noget... Noget. Jeg har mest lyst til bare at sove. Men sådan fungerer det jo ikke helt. Jeg har ikke rigtig noget at skrive om, andet end ligegyldige ting, så måske jeg skulle vente med at skrive noget, til jeg har noget på hjertet. Jeg har i hvert fald ikke glemt bloggen, der har bare været for meget stress på sådan lige pt. Der er en konfirmation coming up, og jeg er ved at skide grønne grise, men jeg kæmper med mig selv. Det gør mig mere trist og aggressiv, men jeg SKAL med til den fest. Det har jeg lidt på fornemmelsen. Og jeg skal nok klare det, det er bare... Hårdt... Så mange mennesker, så lang tid... jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme igennem den fest. Men i det mindste skal jeg ikke i kirke først. Pyh. Jeg kæmper videre. Bliver mere og mere trist. Ødelægger mere og mere for alle. Jeg nænner ikke at sige nej tak. Jeg har jo også sagt ja. Jeg skal sidde mellem Preben og René, og det er fint nok til mig. Det kunne jo stort set ikke være bedre. Men... Ja. Jeg har store problemer med den konfirmation. Det er noget, der ligger i mit baghoved konstant, og ofte sidder jeg bare og falder hen i tanker om, hvordan det mon skal gå.
Jeg kommer aldrig igennem det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar