Jeg forstår godt ideen med toiletter. Men hvorfor, når man sætter sig ned for at tisse, vælger man at tisse alle andre steder end ned i kummen? Jeg undrer mig bare.
Denne blog er meget forsømt. Jeg har ikke overskud til at blogge, zero ideas, og jeg kan ikke holde det kørende i ret mange minutter ad gangen.
Så herfra må jeg nok liiige lay off et stykke tid, slappe lidt af, tage det med ro. Få nogle mudderbade og thaimassager. Måske få trimmet mine øjenbryn og barberet mine tæer. I ved, forkæle mig selv.
Jeg vender tilbage med mellemrum, så ofte som muligt, og om ikke andet, så skrives vi ved til næste år.
Ciao babies!
søndag den 24. maj 2015
torsdag den 21. maj 2015
Kryds mig af!
Det er i morgen. Om 2½ time er det den 22. maj, og så går der yderligere ca. 10 timer, før Katja henter mig. Yay! Kursen sættes mod IKEA and here I come!
Men der er dårlige nyheder. Jeg havde 1.750 kroner at gøre godt med. Jeg startede ud med 600, men René rundede op til de 1.500 jeg oprindeligt havde fået, og smed 250 kroner, som var halvdelen, ca., af den flaskepant, vi havde, oven i. Bare for at være venlig.
I dag ringede naboen så og vil låne 400 kroner. Vi har kun 361 kroner tilbage, jeg har købt ind for ganske nyligt, så vi mangler ikke så meget, det er mere et spørgsmål om ting, der ikke kan holde sig så lang tid - brød, f.eks. Det er rart at vide, at vi lige har lidt, hvis nu der sker noget. Så pengene skal komme fra mig. Jeg slipper 350 kroner. Det er hver måned, synes jeg efterhånden, at hun ringer, jeg burde regne det ind i vores månedlige budget.
Men nu står jeg så og skal reducere ting på min IKEA indkøbsliste. Fordi det "kun" drejer sig om 350 kroner, tror jeg, at det bliver de LED-pærer, jeg ellers så gerne ville have. Men jeg kan ikke sige nej til en gammel dame, som ikke har nogen penge. Slut færdig. Selvfølgelig skal hun have lov til at låne lidt, vi har bare ikke ret mange lige nu, fordi Em'sen jo var til dyrlæge i tirsdags. Det blev 630 kroner for et eftersyn og en vaccination. Det er da ganske billigt, synes jeg :)
Mit ene øje løber i vand. Jeg kan ikke se, om der sidder noget derinde, eller om jeg ... Der er ikke en slutning på den sætning. I sidste uge skulle jeg lave et eller andet i ovnen og brændte mig på lågen. Jeg fik sådan et langt brandsår, det ligner et ar efter en rift. I dag brændte jeg mig på riskogeren og fik en næsten identisk ar - samme sted, bare modsat!
Så det ligner at jeg har fået lavet et kryds. Eller et kors... Kald det hvad I vil, men det er lidt pudsigt, ikke? Haha.
Åh.... IKEA. Jeg kan garanteret ikke sove i nat. Jeg håber det. Jeg har en del jeg skal ordne, af oprydning, så jeg har masser af tid til at blive træt. René har sovet hele dagen. Været vågen hele natten. Det bliver sikkert det samme igen denne nat. Han er en pudseløjerlig fætter ;) Men ikke MIN fætter. Jeg er ikke i en af de der religiøse sekter, hvor det er OK at have forhold til sine fætre og kusiner. Jeg tror såmænd heller ikke at jeg kunne ønske det, men jeg kender ikke dem, jeg har, jeg har ikke set dem i snart 20 år, så jeg tror, at det er helt OK at sige at jeg ikke kender dem. Den ene sagde til mig, da jeg holdt min 14-års fødselsdag, at hvis jeg nogensinde ønskede at gå i byen i København, skulle jeg bare ringe til ham, så kunne jeg sove hos ham om natten. Jeg gjorde det dog aldrig. Men jeg har bare aldrig glemt den samtale. Jeg ved ikke hvorfor.
Mange ting sker. Sådan er det jo bare. Man vokser. Jeg voksede ikke ind i "gå i byen" livet, og slet ikke inde i København. Så jeg blev bare hjemme i stedet for. "Ude godt, men hjemme bedst" - er det ikke det, ordsproget siger?
Jeg håber at I alle får en god nat, og en god fredag. Hele weekenden, når nu vi er i gang! Sov godt :)
Men der er dårlige nyheder. Jeg havde 1.750 kroner at gøre godt med. Jeg startede ud med 600, men René rundede op til de 1.500 jeg oprindeligt havde fået, og smed 250 kroner, som var halvdelen, ca., af den flaskepant, vi havde, oven i. Bare for at være venlig.
I dag ringede naboen så og vil låne 400 kroner. Vi har kun 361 kroner tilbage, jeg har købt ind for ganske nyligt, så vi mangler ikke så meget, det er mere et spørgsmål om ting, der ikke kan holde sig så lang tid - brød, f.eks. Det er rart at vide, at vi lige har lidt, hvis nu der sker noget. Så pengene skal komme fra mig. Jeg slipper 350 kroner. Det er hver måned, synes jeg efterhånden, at hun ringer, jeg burde regne det ind i vores månedlige budget.
Men nu står jeg så og skal reducere ting på min IKEA indkøbsliste. Fordi det "kun" drejer sig om 350 kroner, tror jeg, at det bliver de LED-pærer, jeg ellers så gerne ville have. Men jeg kan ikke sige nej til en gammel dame, som ikke har nogen penge. Slut færdig. Selvfølgelig skal hun have lov til at låne lidt, vi har bare ikke ret mange lige nu, fordi Em'sen jo var til dyrlæge i tirsdags. Det blev 630 kroner for et eftersyn og en vaccination. Det er da ganske billigt, synes jeg :)
Mit ene øje løber i vand. Jeg kan ikke se, om der sidder noget derinde, eller om jeg ... Der er ikke en slutning på den sætning. I sidste uge skulle jeg lave et eller andet i ovnen og brændte mig på lågen. Jeg fik sådan et langt brandsår, det ligner et ar efter en rift. I dag brændte jeg mig på riskogeren og fik en næsten identisk ar - samme sted, bare modsat!
Åh.... IKEA. Jeg kan garanteret ikke sove i nat. Jeg håber det. Jeg har en del jeg skal ordne, af oprydning, så jeg har masser af tid til at blive træt. René har sovet hele dagen. Været vågen hele natten. Det bliver sikkert det samme igen denne nat. Han er en pudseløjerlig fætter ;) Men ikke MIN fætter. Jeg er ikke i en af de der religiøse sekter, hvor det er OK at have forhold til sine fætre og kusiner. Jeg tror såmænd heller ikke at jeg kunne ønske det, men jeg kender ikke dem, jeg har, jeg har ikke set dem i snart 20 år, så jeg tror, at det er helt OK at sige at jeg ikke kender dem. Den ene sagde til mig, da jeg holdt min 14-års fødselsdag, at hvis jeg nogensinde ønskede at gå i byen i København, skulle jeg bare ringe til ham, så kunne jeg sove hos ham om natten. Jeg gjorde det dog aldrig. Men jeg har bare aldrig glemt den samtale. Jeg ved ikke hvorfor.
Mange ting sker. Sådan er det jo bare. Man vokser. Jeg voksede ikke ind i "gå i byen" livet, og slet ikke inde i København. Så jeg blev bare hjemme i stedet for. "Ude godt, men hjemme bedst" - er det ikke det, ordsproget siger?
Jeg håber at I alle får en god nat, og en god fredag. Hele weekenden, når nu vi er i gang! Sov godt :)
Jeg gik en megalang tur i dag!
Rollator, you can't beat me! Don't bother to resist or I'll beat you!
(det er altid en fornøjelse at lave om på citater og sætte dem sammen med andre. Her er det første fra sangen "Rotator" af Dizzy Mizz Lizzy, og efter første udråbstegn er det "The Beautiful People" af Marilyn Manson")
Og så, når nu jeg alligevel piller ved ordene, kan jeg vel lige så godt pille ved The Rollator in real life og stille mig op på den højeste stol og skrige ud over (hvor jeg nu end befinder mig på dette givne tidspunkt): "PIMP MY RIDE! And so my man did.
Min rollator var sgu noget kedelig, selvom den havde en pæn farve. Har. Den er stadig rød. Men nu er den pimped. Tjek disse cool billeder, jeg har taget:
3 låse, 4 af de dér flæse-tingester og en ringeklokke med en zebra på :) Dejligt. Jeg skal så meget vise mig i IKEA. I morgen! Woohoo!
Ved I hvad, jeg var nødt til at købe de her ting. Jeg følte mig så akavet med den der rollator, og jeg tror, at jeg nu, hvor jeg skiller mig tilpas meget ud, simpelthen bedre kan håndtere det. Det har været sådan tidligere. Da jeg havde min... Jeg ved ikke var det var. Emo? Jeg var i hvert fald noget. Og det var ikke sulten, som jeg er lige nu. Eller; det var jeg faktisk også dengang, for dengang var jeg konstant sulten. Hele tiden. Lige nu går jeg ud og smører noget mad. Vi har nemlig både roastbeef og peberrodssalat, så jeg er lun på madder!
Ringeklokken up close:
Han vender på hovedet - vi håber at han klarer det. :)
søndag den 17. maj 2015
Jeg gik sgu turen - uden rollator!
A walk in the park! Ej, der var ingen park, men der var en vej, og den gik jeg på, i går, da jeg gik i regnen og havde det godt. Jeg gik faktisk min normale tur næsten 3 gange så langt. UDEN rollator. Men jeg var også HELT død da jeg kom hjem - jeg var faktisk ved at slå lejr på vejen, og bo dér et stykke tid, for min ryg og fod kunne bare ikke længere. Jeg er stadig ikke kommet ovenpå endnu - men til gengæld har jeg fået luft, og det er jo noget at glæde sig over. Regnen er et ekstra plus. Hvis det ikke havde regnet, er det ikke sikkert, at jeg var gået med. Men nu ved jeg, at jeg kan. Så næste gang, der skal købes ind, kan jeg måske gå med, hvis bare rollatoren er med! Yay! Men på onsdag, når jeg skal til KBJ... Der er måske lige langt nok. Men det er et stort fremskridt :)
Det er den 17. maj i dag. Woohoo! Også for Norge. Er det ikke dem, der fejrer et eller andet den 17. maj? Nå, men det betyder, at der er ... tah da.... FEM dage til jeg skal til IKEA. Jeg er SÅ-så spændt! Jeg er ved at gå ud af mit (ekstremt) gode skind af spænding, og kan dårligt vente, kigger konstant ned på datoen i højre hjørne af skærmen, for at få den bekræftet. Haha. Jeg må virkelig være hungrende efter at komme ud. Det værste er, at det eneste andet sted, der ville kunne få mig ud af lejligheden på denne måde, er sted sted som f.eks. Panduro Hobby, fordi jeg bare elsker at købe ting.
Men nu er den halv seks om eftermiddagen, maden er ved at være her - vi bestiller udefra i dag, fordi jeg ikke kan magte det oven på den ellers dejlige tur i går. Jeg har valgt at bestille flæskesteg, fordi jeg elsker flæskesteg, og jeg har fået det en gang før fra det sted, og det var virkelig en udsøgt fornøjelse. Jeg lægger en anmeldelse op på
når jeg har spist og har sundet mig, og jeg vil også, når nu jeg er i gang, lige smide en anden anmeldelse op. Så dem får jeg lavet, når jeg har spist, og så håber jeg, at nogen tager dem til sig :)
Hav en rar aften :P
Det er den 17. maj i dag. Woohoo! Også for Norge. Er det ikke dem, der fejrer et eller andet den 17. maj? Nå, men det betyder, at der er ... tah da.... FEM dage til jeg skal til IKEA. Jeg er SÅ-så spændt! Jeg er ved at gå ud af mit (ekstremt) gode skind af spænding, og kan dårligt vente, kigger konstant ned på datoen i højre hjørne af skærmen, for at få den bekræftet. Haha. Jeg må virkelig være hungrende efter at komme ud. Det værste er, at det eneste andet sted, der ville kunne få mig ud af lejligheden på denne måde, er sted sted som f.eks. Panduro Hobby, fordi jeg bare elsker at købe ting.
Men nu er den halv seks om eftermiddagen, maden er ved at være her - vi bestiller udefra i dag, fordi jeg ikke kan magte det oven på den ellers dejlige tur i går. Jeg har valgt at bestille flæskesteg, fordi jeg elsker flæskesteg, og jeg har fået det en gang før fra det sted, og det var virkelig en udsøgt fornøjelse. Jeg lægger en anmeldelse op på
når jeg har spist og har sundet mig, og jeg vil også, når nu jeg er i gang, lige smide en anden anmeldelse op. Så dem får jeg lavet, når jeg har spist, og så håber jeg, at nogen tager dem til sig :)
Hav en rar aften :P
lørdag den 16. maj 2015
At tegne i kladdehæfter man selv har betalt
Today! It MUST be today! Regnen vælter ned, og jeg er SÅ klar til at storme ud og boltre mig i vandpytter! Jeg blev mindet om vandkampe, da jeg snakkede med min mor i går, og jeg kunne ikke lade være med at græde, for det bragte sig mange fortrængte stunder frem. Min røvseje supersoaker. Damn, den var nice. Min no-good tysklærer ødelagde den da vi havde gang i en større vandkamp sidste skoledag efter 9. klasse. Jeg elsker tanken om, at han gjorde det med vilje. Det gjorde han også. Det er jeg overbevist om. Han er den eneste skolelærer, der direkte har stået og skreget "ER DU DUM?" ind i hovedet på mig, i en lektion. Jeg fulgte så heller ikke med i hans undervisning. Jeg hader tysk. Men jeg forstyrrede ikke undervisningen. Jeg sad bare og tegnede "MEGADETH" logoer på et stykke papir. En dag fik jeg en advarsel fra en anden lærer fordi jeg havde lavet huller i et kladdehæfte, som jeg selv havde købt. Hos boghandleren i byen, jeg boede i, var kladdehæfterne nu altså bare magen til dem, de havde på den skole, jeg gik på. Det er sgu ikke min skyld. Jeg stjal mange kladdehæfter. Men da jeg nåede op omkring 7. klasse, begyndte jeg at købe mine egne kladdehæfter. Og så må man selv bestemme, om man vil lave huller i dem, så de kan sidde i et ringbind. Men det mente hun så ikke. Skodlærer.
Jeg har naturligvis stadig min "forholdsvis" nye blog kørende, som jeg ikke har skrevet så meget på i de sidste par uger, fordi jeg ikke har haft ting at spekulere over. Men jeg har tilføjet lidt i dag. Noget skal der jo være. You know:
Kender I det, når man skal prøve noget nyt makeup for første gang, når man skal noget, og det så kikser totalt, men det ser ud til at kunne reddes, fordi det drejer sig om tørre pletter i ansigtet som har taget mere imod foundationen og pudderet end resten af ansigtet, og der er 2-3 af disse pletter, så man bare lige kan vaske ansigtet, men ikke har noget creme og må klare sig uden? Så kigger man på uret. Okay. Man har ca. 10 minutter, men så skal manden pludselig have hjælp til alt muligt, og så har man lige pludselig kun 5 minutter, og så får man puttet blå eyeliner på begge øjne samt mascara på det ene øje, og så ringer det på døren og det er en selv, som skal åbne, og man farer ud til døren med mascaraen i hånden, får tværet lidt ud på kinden ved et uheld, fordi børsten slet ikke skulle have været deroppe, og så skal man have fat i alverdens remedier fordi den er vandfast, men den bliver fjernet,og man får mascara på det andet øje og bliver pæn, kan sige ordentlig "Hej og velkommen" og så kommer ens mand ind ca. 30 minutter senere og siger så dejlige, smukke ting, at man begynder at græde og tænker "Godt jeg ikke beholdt foundtationen på!"? Sådan en dag har jeg.
Men Jonna synes at Within Temptation er god musik. I hvert fald den ene sang fra "The Unforgiven", hun hørte. Jeg kan ikke huske, hvilken en, det var. Det var jo bare den, der spillede, da hun kom, og jeg ikke nåede at få slukket...
Jeg har naturligvis stadig min "forholdsvis" nye blog kørende, som jeg ikke har skrevet så meget på i de sidste par uger, fordi jeg ikke har haft ting at spekulere over. Men jeg har tilføjet lidt i dag. Noget skal der jo være. You know:
Kender I det, når man skal prøve noget nyt makeup for første gang, når man skal noget, og det så kikser totalt, men det ser ud til at kunne reddes, fordi det drejer sig om tørre pletter i ansigtet som har taget mere imod foundationen og pudderet end resten af ansigtet, og der er 2-3 af disse pletter, så man bare lige kan vaske ansigtet, men ikke har noget creme og må klare sig uden? Så kigger man på uret. Okay. Man har ca. 10 minutter, men så skal manden pludselig have hjælp til alt muligt, og så har man lige pludselig kun 5 minutter, og så får man puttet blå eyeliner på begge øjne samt mascara på det ene øje, og så ringer det på døren og det er en selv, som skal åbne, og man farer ud til døren med mascaraen i hånden, får tværet lidt ud på kinden ved et uheld, fordi børsten slet ikke skulle have været deroppe, og så skal man have fat i alverdens remedier fordi den er vandfast, men den bliver fjernet,og man får mascara på det andet øje og bliver pæn, kan sige ordentlig "Hej og velkommen" og så kommer ens mand ind ca. 30 minutter senere og siger så dejlige, smukke ting, at man begynder at græde og tænker "Godt jeg ikke beholdt foundtationen på!"? Sådan en dag har jeg.
Men Jonna synes at Within Temptation er god musik. I hvert fald den ene sang fra "The Unforgiven", hun hørte. Jeg kan ikke huske, hvilken en, det var. Det var jo bare den, der spillede, da hun kom, og jeg ikke nåede at få slukket...
torsdag den 14. maj 2015
BEAUTY ALL OVER THE PLACE!
Ooooh lala! Min læææææænge ventede pakke, som jeg har ventet spændt på, siden jeg bestilte varerne i fredags (hehe), kom i dag:
Men jeg har bestemt at jeg laver oksesteg i morgen, går i bad, sætter håret og tager noget pænt makeup på, som jeg skal bruge disse ting til - jeg er blevet doven, jo, og bruger cremeøjenskygger. Disse:
Så er det også den yngste Aagrens fødselsdag. I denne Aagren-familie, altså.Min nevø, Mads, bliver 8 år i dag. Det er lidt rodet med datoerne, fordi da jeg startede på indlægget var det stadig den 13., men nu er det den 14., og så er det jo hans fødselsdag, den lille knægt. Jeg bør foretage mig noget, men hvad? Jeg er en kedelig faster. Men sådan er livet lige nu. Måske bliver jeg engang en vildt cool faster. Hvem ved?
Jeg takker af for nu, og så vil jeg lige se, om der er noget spændende jeg kan foretage mig, eller om jeg skal gå i seng. Jeg er ikke specielt træt, men af og til er det rart at få sovet alligevel :)
søndag den 10. maj 2015
Øv for en kedelig update - men den er her!
Når man placerer sin finger på en varm bagerist, er man stort set nødt til at få et brandmærke. Stupid shit. Men jeg kommer vel over det. I guess. Det er også en rimelig dårlig taktik, må man sige, at placere sine fingre på varme bageriste.
I dag blev jeg vækket af, at det ringede på døren. 2 minutter, så lang tid tog det René at komme derud. Selvom der var blevet råbt "lige et øjeblik" 2 gange, var personen væk. Nå-nå. I nat kom jeg meget sent i seng, fordi jeg, hver gang jeg faldt i søvn, vågnede fordi jeg skulle kaste op, og nå jeg så nåede ud på wc'et, og havde stået derude og lige trukket vejret et par gange, tørret tårerne væk fra øjnene og"slugt" opkast-fornemmelsen, gik jeg ind og sov videre. Det skete 3 gange. Det er alligevel mange gange, synes jeg.
Men jeg tror, at det er fordi jeg ikke spiser ret meget for tiden, andet end frysselv is. Der ryger stort set ikke andet indenbords. Jeg spiste aftensmad relativt sent i går, så jeg går ud fra, at det kan være derfor. Jeg sluttede min aften af med en frysselv is. Dammit. Jeg har tænkt mig at sige til René, at det er VIGTIGT at han ikke køber flere i år. Jeg ved godt, at jeg gerne vil have dem, og at jeg ikke kan modstå dem og sige nej - men så må han gøre det for mig, for de ødelægger mig altså. Jeg spiser mig "mæt" i sukkervand og jeg drikker stort set ikke noget, for isene i sig selv er jo også væske. Slut. Men jeg sagde det også til ham, da han stod dernede og ville købe dem. Det er bare ikke nemt for mig at holde igen, som det er med alt andet slik, fordi frysselv is er mit yndlingsslik.
Nå, menøh... jeg skal vel egentlig også lave noget morgenmad, nu hvor klokken er blevet kvart over et, og jeg har været oppe i 3 kvarter. Psh. Men sådan er det jo bare. Eller noget.
Og nu hvor det er blevet ordnet, kan jeg tage mig en lur.
Og nu, hvor den er overstået, og klokken snart er 18, vil jeg lige "shine" mig selv lidt op, og så vil jeg lige lave en lille "tak for videoen"-film til min bror og hans familie. Normalt ville jeg sende en e-mail, men Mads, min nevø, har tegnet en tegning, og så skylder jeg dem lidt en ordentlig tak. Plus at 500 kroner faktisk er ret mange penge :)
Så det gør jeg lige om lidt, og så har jeg resten aftenen til at lave ... hvad jeg nu vil.
I dag blev jeg vækket af, at det ringede på døren. 2 minutter, så lang tid tog det René at komme derud. Selvom der var blevet råbt "lige et øjeblik" 2 gange, var personen væk. Nå-nå. I nat kom jeg meget sent i seng, fordi jeg, hver gang jeg faldt i søvn, vågnede fordi jeg skulle kaste op, og nå jeg så nåede ud på wc'et, og havde stået derude og lige trukket vejret et par gange, tørret tårerne væk fra øjnene og"slugt" opkast-fornemmelsen, gik jeg ind og sov videre. Det skete 3 gange. Det er alligevel mange gange, synes jeg.
Men jeg tror, at det er fordi jeg ikke spiser ret meget for tiden, andet end frysselv is. Der ryger stort set ikke andet indenbords. Jeg spiste aftensmad relativt sent i går, så jeg går ud fra, at det kan være derfor. Jeg sluttede min aften af med en frysselv is. Dammit. Jeg har tænkt mig at sige til René, at det er VIGTIGT at han ikke køber flere i år. Jeg ved godt, at jeg gerne vil have dem, og at jeg ikke kan modstå dem og sige nej - men så må han gøre det for mig, for de ødelægger mig altså. Jeg spiser mig "mæt" i sukkervand og jeg drikker stort set ikke noget, for isene i sig selv er jo også væske. Slut. Men jeg sagde det også til ham, da han stod dernede og ville købe dem. Det er bare ikke nemt for mig at holde igen, som det er med alt andet slik, fordi frysselv is er mit yndlingsslik.
Nå, menøh... jeg skal vel egentlig også lave noget morgenmad, nu hvor klokken er blevet kvart over et, og jeg har været oppe i 3 kvarter. Psh. Men sådan er det jo bare. Eller noget.
Og nu hvor det er blevet ordnet, kan jeg tage mig en lur.
Og nu, hvor den er overstået, og klokken snart er 18, vil jeg lige "shine" mig selv lidt op, og så vil jeg lige lave en lille "tak for videoen"-film til min bror og hans familie. Normalt ville jeg sende en e-mail, men Mads, min nevø, har tegnet en tegning, og så skylder jeg dem lidt en ordentlig tak. Plus at 500 kroner faktisk er ret mange penge :)
Så det gør jeg lige om lidt, og så har jeg resten aftenen til at lave ... hvad jeg nu vil.
tirsdag den 5. maj 2015
Noget af smøre
Jeg er ikke perfekt. No way near. Jeg staver godt, men jeg har en tendens til at glemme et ord her og der, af og til er det "bare" et bogstav, men det gør ikke skammen mindre. Men jeg krummer tæer når jeg læser blogs, som voksne mennesker har skrevet, som staver så dårligt, at man skal udtale ordet inde i hovedet for at forstå betydningen. Som f.eks. "hin" i stedet for "hende". Jeg er virkelig, udover alle grænser, skræmt. Så langt bagud kan danskere umuligt være kommet - for jeg staver bare sådan som man skal. Jeg holder altså på, at lærerne må træde mere i karakter her. Og jeg ved godt, at det er de sociale mediers skyld. "Det er så nemt at give dem skylden". Ja. Men det er deres skyld. Ord bliver forkortet så der kan stå mere på kortere tid - da jeg i sin tid fik min Nokia 3310 (jeg elskede den telefon - best one ever!) var jeg nødt til at skære i ordene, så til sidst kunne jeg ikke længere huske, om der var "g" i slutningen af "færdig" eller ej. Og så tænkte jeg "Det her, det går ikke". Og man hører jo så meget om, at ungerne i folkeskolen sidder med mobilerne fremme i timerne og laver alt muligt andet end at følge med i timerne. At bruge computerprogrammer til at lære at stave ville jo være noget andet - det er blandt andet noget, jeg har gjort glæde af, i Microsoft Office Word. Det program har lært mig mange ord, som jeg ikke har kunnet finde ud af. Til gengæld vil jeg ikke, og jeg nægter det, selvom jeg efterhånden har indset, at det ER mig, som er forkert på den, stave "af sted" som 2 ord. Det er " jeg tager afsted nu" som 1 ord, og det vil det blive ved med, uanset hvor mange røde streger, der kommer under. Men igen: vi bliver nødt til at samle ungerne op, så de lærer at stave. Det er simpelthen for pinligt at bo i et land hvor stort set 30% af alle ikke kan stave ordentligt.
Men nu har jeg raset ud over det, sikkert med nogle stavefejl selv. Jeg har fået en bronzefarvet printer af René i fødselsdagsgave, en netværksprinter, og jeg kan printe billeder direkte fra min telefon, fra mit digitalkamera, fra 2 computere, som er trådløst tilsluttet, og der er scanner i. Der er alverdens andre funktioner, men den er voldfed. Og så har den separate farvepatroner. Black, cyan, yellow og magentha, og en ekstra sort. Så behøver jeg ikke at skifte hele farvepatronen, hvis jeg kun har brugt blå, og ikke gul og rød, og der desværre ikke er mere blåt blæk tilbage. Så køber jeg bare en blå patron og sætter i sammen med de andre - det er sådan, det fungerer. Det er en Canon. Jeg har taget et billede af den, men den er mere rød på billedet, end den er bronzefarvet.
Jeg har også fået penge af familien, fordi jeg den 22. maj har planlagt en shoppingtur med min veninde, Katja, til IKEA. Jeg har ikke været i IKEA siden 2011. Det er lang tid siden. Det var sidst på året, så man må sige 3½ år. Det er jo fuldstændigt uhørt. Min mor har røbet, at min nevø har tegnet en tegning til mig. Jeg har ikke set ham i lige så lang tid heller. Hm-hm. Jeg overvejer ikke længere at lave en videohilsen til dem hvor jeg siger ham, men snarere hvad jeg skal sige. Han har jo fødselsdag den 14. maj. Bliver 8 år. Jeg synes lige, at han har været lille bitte. Tiden går hurtigere end jeg selv regner med. Jeg husker det som sidste år min bror fejrede 40 års fødselsdag. Men han er 7 år ældre end mig, så det er jo hele 2 år siden. Dobbelt så hurtigt. Insane.
Jeg har været på neu.amb. i dag, og den neurolog, jeg snakkede med, var utrolig flink. Hun var meget positivt indstillet over udviklingen af min epilepsi efter medicinændringen, hvilket jeg jo også selv er, så vi blev enige om at lade det være, hvor det er. Det fungerer jo godt - så er det da bare med at holde fast! Såøh... Min medicinliste ser lige nu således ud:
Mit liv ligger ellers lidt i krise for tiden. Om det er depressionen eller en midtvejskrise over at fylde 35 år, ved jeg altså vitterligt ikke. I går, på min fødselsdag, tudede jeg stort set hele dagen, både over gode og dårlige ting. Det fungerer slet ikke for mig, det her med at blive gammel. Jeg føler mig gammel og infantil samtidig, det er sådan lidt "modsætningerne mødes", og jeg er bare så ked af det hele tiden, og hvis jeg ikke er ked af det, erjeg på grænsen til at blive det. René og Emma muntrer mig lidt op, men ikke nok til at trække mig op af hullet. Jeg er virkelig bare... Jeg overvejer om jeg skulle blive indlagt i nogle dage, eller tage på en "hjemtur" hos de gamle,og komme hjem og måske bedre kan værdsætte de ting, jeg rent faktisk har. For jeg har René! Jeg har Emma! Og jeg værdsætter dem ikke! Det er tragisk. Jeg ved godt, at jeg ikke kan klare én nat væk hjemmefra. Så savner jeg René og vil hjem. Han er det, der gør at jeg trækker vejret. Ilt, med andre ord. Jeg ønsker ikke at være et sted, hvor han ikke er.
Jeg er glad for, at mit liv ikke ligger i ruiner. Nå jo, det gør det jo. Men noget at tale om, er det jo ikke. "Der er andre, som har det så meget værre".
Jeg er begyndt at drømme om "kvinder" igen. Ikke seksuelt, men som forelskelse. Jeg bliver forelsket i kvinder når jeg sover, men jeg har ikke nogen sådan følelser, når jeg er i fuldt vågen tilstand ellers. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Det er vel noget, der har med min feminine side at gøre. Måske føler jeg mig ikke kvindelig nok, eller måske for maskulin. Det lyder måske som det samme, men det er det ikke - for mig, i hvert fald. Ønsker jeg mere ømhed fra René? Det kunne muligvis godt tænkes, men han er faktisk utrolig omsorgsfuld og beskyttende. Romantisk, når det slår ham. Jeg ved ikke helt, hvad der foregår i mit liv lige nu. Måske er det alligevel en meget god idé med en psykolog? Eller skal jeg prøve at klare det selv? Jeg kan jo godt, det ved jeg, men har jeg overskuddet til det? Kan jeg klare at gå i gang med at arbejde med mig selv? Sådan, fuldtids-heling af min psyke? Jeg bliver nødvendigvis nødt til at anvende den narrative terapiform, hvor jeg sætter ting i kasser og fremhæver de gode ting ved mig selv, eller som nu, hvor jeg i stedet skal søge indad og kigge efter alt, hvad der er, og derfor hvor vinden tager mig, og se hvor jeg ender tilsidst.
Men jeg må hellere gøre noget, inden det er helt for sent. For lige nu... Mit liv vælter. Mit dejlige drømmeliv med René og nu også Emma... Det hele vælter sammen i en kæmpe implosion, som rykker tættere og tættere på. Jeg ved efterhånden ikke, hvad jeg skal gøre...
Epilepsien går godt. Det er noget at glæde sig over. Og dagen har ikke været 100% dårlig. Jeg har også sovet 60% af den. Stod op lidt over 6, blundede fra 8-8:45, blev hentet af Flex klokken ca. 9:10, og blev kørt på Roskilde sygehus, ventede i 30 minutter på en lortestol, blev kaldt til samtale, snakkede i ca. 15 minutter, ventede på Flex i ca. 45 minutter, kom hjem, lavede mad til René, gik i seng, sov til klokken var 16:20, stod op og gav René hans eftermiddagsmedicin og varmede mad fra i går, spiste og gik i seng, sov til klokken var 19:20, og så stod jeg op og gik ud i køkkenet hvor jeg straks gik i gang med at skylle opvask af, lavede mere mad til René, jeg ordnede Emmas bakke, jeg rensede hendes drikkefontæne, og så gik René og jeg ned med skrald. Og indimellem, sådan her og der fra klokken 19:20 og frem til nu, 23:35, har jeg arbejdet på dette indlæg. Og i morgen kigger mine forældre nok forbi, jeg ved ikke hvornår, så jeg har en tendens til at tænke at jeg nok snart går i seng. Men samtidig ved jeg, at mine Sun Lolly'er er ved at være frosne. René købte en masse i går. Jeg sagde til ham, at frysselv is er Djævlens værk, men han insisterede, fordi jeg havde fødselsdag. Og frysselv is er min yndlings-is, udover limonadeis (Kæmpelæsker, oh my God, Kæmpelæsker...!) Sun Lolly har jo Vindrue, Cola og Hindbær flavorne, som jo tilfældigvis er mine yndlings. Og jeg klan æde 5 pakker på én dag, selvom der er hele 8 is i én pakke. Det er sygeligt. Jeg har et sygeligt forhold til frysselv is. Jeg ved det godt, og jeg har sagt det til René, men han er sådan lidt... "Jamen, jeg har jo det samme med Tucs" -agtigt. Tucs er i øvrigt de kiks, der hedder Tuc, og er i en gul pakke. Jeg ved ikke, hvorfor René kalder dem Tucs, men han har også mange andre "sjove" vendinger. F.eks. har han i mange år troet, at det hed "en ijapaner" og ikke "en japaner" før vi havde en diskussion om det i bussen fra Herfølge til Køge en formiddag hvor vi skulle til KBJ. Han har altid hørt det udtalt med "i" foran. Men sådan er der jo så mange, der har det.
Min mor siger "Hvor er mine sko?" men kan ikke sige det samme om sutsko. Så hedder det "Hvor er mine sutskoer?" og det samme gælder "træskoer". Hun har en pudsig udtale på mange ord, og giver sin "Vordingborg'ske" opvækst skylden, selvom hun ikke har boet der siden hun var 17 eller sådan noget. Jeg har har endda selv haft en ting som først slog mig da jeg læste højt i en lektion i folkeskolen: Vi læste i "Gummi-Tarzan", og jeg opdagede pludselig at det ord, jeg i 13 år havde læst som "glanning" og ikke havde fattet betydningen af, stavedes "galning" og rent faktisk havde en relevant betydning. Så jeg brast i latter. Hvilket var lidt pinligt. Og "massiv". Jeg lægger konsekvent trygget på den forkerte ende af ordet, og det bliver derfor udtalt forkert. Men i det mindste kan jeg finde ud af at sige "Caribbean", hvilket der uhyggeligt nok er utroligt mange mennesker, der ikke kan.
Dette indlæg er alt for langt. Jeg må stoppe og skrive videre i morgen. Det er også "i morgen" om små 10 minutter, så der er jeg jo heldig nok. For en gangs skyld.
Sov godt, alle jer, som gad at læse hele denne smøre.
Tak fordi I holder ved, jer, som er faste læsere.
Men nu har jeg raset ud over det, sikkert med nogle stavefejl selv. Jeg har fået en bronzefarvet printer af René i fødselsdagsgave, en netværksprinter, og jeg kan printe billeder direkte fra min telefon, fra mit digitalkamera, fra 2 computere, som er trådløst tilsluttet, og der er scanner i. Der er alverdens andre funktioner, men den er voldfed. Og så har den separate farvepatroner. Black, cyan, yellow og magentha, og en ekstra sort. Så behøver jeg ikke at skifte hele farvepatronen, hvis jeg kun har brugt blå, og ikke gul og rød, og der desværre ikke er mere blåt blæk tilbage. Så køber jeg bare en blå patron og sætter i sammen med de andre - det er sådan, det fungerer. Det er en Canon. Jeg har taget et billede af den, men den er mere rød på billedet, end den er bronzefarvet.
Jeg har været på neu.amb. i dag, og den neurolog, jeg snakkede med, var utrolig flink. Hun var meget positivt indstillet over udviklingen af min epilepsi efter medicinændringen, hvilket jeg jo også selv er, så vi blev enige om at lade det være, hvor det er. Det fungerer jo godt - så er det da bare med at holde fast! Såøh... Min medicinliste ser lige nu således ud:
- 1800mg Delepsine retard
- 500mg Zonegran
- 10mg Frisium
- 1500mg Kaleorid
- 800mg Seroquel Prolong
- 900mg Seractiv
- 3000mg Pamol
- 150mg Tramadol
Mit liv ligger ellers lidt i krise for tiden. Om det er depressionen eller en midtvejskrise over at fylde 35 år, ved jeg altså vitterligt ikke. I går, på min fødselsdag, tudede jeg stort set hele dagen, både over gode og dårlige ting. Det fungerer slet ikke for mig, det her med at blive gammel. Jeg føler mig gammel og infantil samtidig, det er sådan lidt "modsætningerne mødes", og jeg er bare så ked af det hele tiden, og hvis jeg ikke er ked af det, erjeg på grænsen til at blive det. René og Emma muntrer mig lidt op, men ikke nok til at trække mig op af hullet. Jeg er virkelig bare... Jeg overvejer om jeg skulle blive indlagt i nogle dage, eller tage på en "hjemtur" hos de gamle,og komme hjem og måske bedre kan værdsætte de ting, jeg rent faktisk har. For jeg har René! Jeg har Emma! Og jeg værdsætter dem ikke! Det er tragisk. Jeg ved godt, at jeg ikke kan klare én nat væk hjemmefra. Så savner jeg René og vil hjem. Han er det, der gør at jeg trækker vejret. Ilt, med andre ord. Jeg ønsker ikke at være et sted, hvor han ikke er.
Jeg er glad for, at mit liv ikke ligger i ruiner. Nå jo, det gør det jo. Men noget at tale om, er det jo ikke. "Der er andre, som har det så meget værre".
Jeg er begyndt at drømme om "kvinder" igen. Ikke seksuelt, men som forelskelse. Jeg bliver forelsket i kvinder når jeg sover, men jeg har ikke nogen sådan følelser, når jeg er i fuldt vågen tilstand ellers. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Det er vel noget, der har med min feminine side at gøre. Måske føler jeg mig ikke kvindelig nok, eller måske for maskulin. Det lyder måske som det samme, men det er det ikke - for mig, i hvert fald. Ønsker jeg mere ømhed fra René? Det kunne muligvis godt tænkes, men han er faktisk utrolig omsorgsfuld og beskyttende. Romantisk, når det slår ham. Jeg ved ikke helt, hvad der foregår i mit liv lige nu. Måske er det alligevel en meget god idé med en psykolog? Eller skal jeg prøve at klare det selv? Jeg kan jo godt, det ved jeg, men har jeg overskuddet til det? Kan jeg klare at gå i gang med at arbejde med mig selv? Sådan, fuldtids-heling af min psyke? Jeg bliver nødvendigvis nødt til at anvende den narrative terapiform, hvor jeg sætter ting i kasser og fremhæver de gode ting ved mig selv, eller som nu, hvor jeg i stedet skal søge indad og kigge efter alt, hvad der er, og derfor hvor vinden tager mig, og se hvor jeg ender tilsidst.
Men jeg må hellere gøre noget, inden det er helt for sent. For lige nu... Mit liv vælter. Mit dejlige drømmeliv med René og nu også Emma... Det hele vælter sammen i en kæmpe implosion, som rykker tættere og tættere på. Jeg ved efterhånden ikke, hvad jeg skal gøre...
Epilepsien går godt. Det er noget at glæde sig over. Og dagen har ikke været 100% dårlig. Jeg har også sovet 60% af den. Stod op lidt over 6, blundede fra 8-8:45, blev hentet af Flex klokken ca. 9:10, og blev kørt på Roskilde sygehus, ventede i 30 minutter på en lortestol, blev kaldt til samtale, snakkede i ca. 15 minutter, ventede på Flex i ca. 45 minutter, kom hjem, lavede mad til René, gik i seng, sov til klokken var 16:20, stod op og gav René hans eftermiddagsmedicin og varmede mad fra i går, spiste og gik i seng, sov til klokken var 19:20, og så stod jeg op og gik ud i køkkenet hvor jeg straks gik i gang med at skylle opvask af, lavede mere mad til René, jeg ordnede Emmas bakke, jeg rensede hendes drikkefontæne, og så gik René og jeg ned med skrald. Og indimellem, sådan her og der fra klokken 19:20 og frem til nu, 23:35, har jeg arbejdet på dette indlæg. Og i morgen kigger mine forældre nok forbi, jeg ved ikke hvornår, så jeg har en tendens til at tænke at jeg nok snart går i seng. Men samtidig ved jeg, at mine Sun Lolly'er er ved at være frosne. René købte en masse i går. Jeg sagde til ham, at frysselv is er Djævlens værk, men han insisterede, fordi jeg havde fødselsdag. Og frysselv is er min yndlings-is, udover limonadeis (Kæmpelæsker, oh my God, Kæmpelæsker...!) Sun Lolly har jo Vindrue, Cola og Hindbær flavorne, som jo tilfældigvis er mine yndlings. Og jeg klan æde 5 pakker på én dag, selvom der er hele 8 is i én pakke. Det er sygeligt. Jeg har et sygeligt forhold til frysselv is. Jeg ved det godt, og jeg har sagt det til René, men han er sådan lidt... "Jamen, jeg har jo det samme med Tucs" -agtigt. Tucs er i øvrigt de kiks, der hedder Tuc, og er i en gul pakke. Jeg ved ikke, hvorfor René kalder dem Tucs, men han har også mange andre "sjove" vendinger. F.eks. har han i mange år troet, at det hed "en ijapaner" og ikke "en japaner" før vi havde en diskussion om det i bussen fra Herfølge til Køge en formiddag hvor vi skulle til KBJ. Han har altid hørt det udtalt med "i" foran. Men sådan er der jo så mange, der har det.
Min mor siger "Hvor er mine sko?" men kan ikke sige det samme om sutsko. Så hedder det "Hvor er mine sutskoer?" og det samme gælder "træskoer". Hun har en pudsig udtale på mange ord, og giver sin "Vordingborg'ske" opvækst skylden, selvom hun ikke har boet der siden hun var 17 eller sådan noget. Jeg har har endda selv haft en ting som først slog mig da jeg læste højt i en lektion i folkeskolen: Vi læste i "Gummi-Tarzan", og jeg opdagede pludselig at det ord, jeg i 13 år havde læst som "glanning" og ikke havde fattet betydningen af, stavedes "galning" og rent faktisk havde en relevant betydning. Så jeg brast i latter. Hvilket var lidt pinligt. Og "massiv". Jeg lægger konsekvent trygget på den forkerte ende af ordet, og det bliver derfor udtalt forkert. Men i det mindste kan jeg finde ud af at sige "Caribbean", hvilket der uhyggeligt nok er utroligt mange mennesker, der ikke kan.
Dette indlæg er alt for langt. Jeg må stoppe og skrive videre i morgen. Det er også "i morgen" om små 10 minutter, så der er jeg jo heldig nok. For en gangs skyld.
Sov godt, alle jer, som gad at læse hele denne smøre.
Tak fordi I holder ved, jer, som er faste læsere.
Abonner på:
Opslag (Atom)