Playing the September blues

Hej! Hold da lige op, hvor jeg er ligeglad med denne blog for tiden, hm? Det er jeg faktisk ikke. Det er fordi der bare har været utrolig mange ting, jeg har været nødt til at se til først. F.eks. er vores hjemmekontor indtil videre "opsat", og vi har endda fået mere plads i stuen efter da. Men oprydningsarbejdet er langt fra færdigt. Dog vil jeg være modig nok til at vise jer, hvordan vores kontor ser ud nu:

Jeps, det er Emma, som ligger i en papkasse fra en dokumentholder under bordet. Hvornår ligger hun ikke i en papkasse? Det er hendes Funny Dome, som står til højre. Mit "hjørne" er det hvor der er bobler på skærmen, det andet hjørne er Renés.

Vi har fået nye stole i dag. Varerne, som er vist på billedet her, som mest består af borde og lamper, blev indkøbt i IKEA tirsdag d. 13. september, og dagen efter fik vi besked om, at de ville komme mandag med de nye stole. Så har vi bare gået og danderet den, faktisk helt op til fredag, hvor vi gik i gang. Fredag og lørdag var MESSED UP. Det var SÅ hårdt, og René lavede dobbelt så meget som jeg gjorde! Vi skulle jo både flytte vores senge og alt muligt pis (billedet jeg har med her viser lige et hjørne af fodenden på Renés seng nederst i venstre hjørne), og det var et helvede! Det undrer mig meget, at vi ikke blev uvenner :) René er blevet så mild her på det seneste. Jeg undrer mig over hvorfor. Måske fordi jeg ikke sådan rigtig har indset det før lige nu.

Jeg skal til psykolog i denne uge. Jeg føler angst omkring det, fordi jeg har NUL idé om, hvad jeg skal tale om. Jeg har ikke lyst til at gå til psykolog alligevel. Men jeg har selv sat det hele i gang, og jeg bør se det igennem. Jeg føler virkelig bare ikke for det. Jeg føler ikke, at jeg har noget at snakke om. Jeg har mine særheder, men en psykolog kan ikke ændre på dem alligevel, og slet ikke på de 11 gange, jeg har tilbage. Måske skal jeg tage René med ind som "assistent"? Eller "bisidder" eller hvad fanden det hedder. Jeg ved det sgu faktisk ikke.

Holy crap, jeg har fået ondt i røven af at sidde på denne stol. Jeg tror faktisk, at den er for høj til mig. Jeg ved det ikke helt. Jeg kunne godt gå i seng, men jeg sov fra 18:00 til ca. 20:30, og brugte 2 timer i køkkenet på at vaske op, rydde op og gøre lidt rent, så skulle Emma have mad og frisk vand, og hendes kattebakke skulle skiftes.Så nu er klokken sgu 00:05. Det er blevet den 20. september. I min kalender i dag står der ikke så meget andet end "Cecilies fødselsdag". Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal skrive en e-mail til hende. Har vi overhovedet kontakt længere? Jeg har på fornemmelsen at jeg et dårligt menneske, fordi folk, som jeg skriver med, sådan generelt bare let og elegant triller ud af mit liv uden jeg kan gøre noget ved det. Jeg synes jeg går til yderligheder for at holde kontakten til folk, men hvad jeg føler, er måske ikke korrekt, og folk føler måske, at jeg afviser dem. Jeg ved det ikke.

Jeg overvejer i hvert fald bare at smide min røv over i sengen. Men så falder jeg i søvn med det samme, og det ville være synd, for jeg sov faktisk også fra 11:00 til 15:20. Ja. Jeg har et elendigt soveskema. Jeg mener at vi gik i seng klokken 1 i nat, jeg stod op klokken 4, var oppe til klokken 6, stod op klokken 8, da vækkeuret ringede, fordi jeg havde glemt at skrive tidspunktet ned, hvor de mennesker med stolen skulle komme. Det var så klokken 10:00, og da de var gået, var jeg den, der først lå i sengen. Damn. Jeg er ikke træt i hovedet, men min krop er træt, og derfor ser jeg en stor risiko for at jeg pludselig snorker højere end nogen der snorker rigtig højt.