Sikke dog en dejlig dag!

Shame, shame, shame on you, if you can't dance too!

Jeg kan ikke få armene ned! Min nye lejlighed er AWESOME! I love it so freaking much! Jeg glæder mig sygeligt til at skulle flytte! See you later, hellhole! Det er det, vi er begyndt at kalde dette skodsted, vi bor nu. Det er vitterligt også det, det er.

Hamid skriver sms'er til mig lige nu, han er til koncert med Paradise Lost i Pumpehuset. Han skrev til mig omkring klokken 23: "Der er over hundredvis af langhårede satanister". Jeg tror efterhånden at jeg har et meget godt billede af, hvad han tænker. Først var jeg ved at dø af grin da han for et par år siden skrev at han havde købt et par ecco militærstøvler. Ecco er ikke et mærke, jeg forbinder med militærstøvler. Men nu har jeg så fundet ud af, at han ser langhårede mennesker, som går i sort tøj, og som især har sort hår, som satanister. Han skrev også: "Der var lige en goth pige der lånte en smøg af mig. Fuck hvor var hun bare sort. Hun var vist fra Sverige". Hvis man er "sort" er man nærmest et overmenneske i Hamids øjne. Han snakker ikke hudfarve, men hår, makeup og tøj. "Sort" og "satanisme" går hånd i hånd - jeg tror han har det fra "Black metal", som han også kalder "sortmetal" (det er han i øvrigt ikke den eneste, der gør, jeg synes bare personligt at 'black metal' lyder bedre). Hvis nogen er i tvivl, er black metal musik (metal) med sataniske tekster.

Jeg sad og snakkede med René om koncerter tidligere. Han har kun været til 1 "rigtig" koncert, og det var en, jeg havde købt billetter til. Jeg købte 4 billetter til D:A:D i Forum i... jeg tror at det var 2001 eller 2002. Saybia var en del af supporten. Men der var support i 2 timer, og da D:A:D endelig gik på, leverede de en virkelig god koncert, men udelod sange som f.eks. "It's After Dark", som de ellers altid lukker ethvert liveshow med. Både jeg, René, Katja og hendes dengang mand Holst var superskuffede. Men vi var ikke de eneste, for det var deres (D:A:D's) første show på deres... Kan det passe at det var Soft Dogs turneeen? Under alle omstændigheder blev der skrevet så meget kritik af det i aviserne dagen efter, at de ændrede deres sætliste til det næste show, så "It's After Dark" lukkede showene af. Jeg ville SÅ gerne tage tilbage til 2001 og invitere René med til den Depeche Mode koncert, jeg var til i Parken i København. Det var i september, og vi havde ikke kendt hinanden længere tilbage end februar samme år, og jeg havde ikke nerver til at spørge om han ville med, men jeg ville så gerne se den koncert. Så jeg spurgte Katja. Hun ville gerne. Det var den mest fantastiske koncert - og René elsker meget af Depeche Modes musik. Og da jeg senere hen fortalte ham, at jeg havde overvejet at spørge ham, men var en kylling, sagde han, at han gerne ville have været taget med... Sur røv for mig. Og ham. For den D:A:D koncert var så elendig at den ødelagde al lyst til at gå til flere koncerter, hos ham.

Er det ikke utroligt, at om ca. 1 uge er jeg væk fra denne crap-lejlighed? Jeg kom til at tænke på noget andet i går. Jeg har fået en ny årskalender for 2018, og jeg sad og skulle udfylde mærkedagene.  Jeg lagde mærke til, at Renés nevø fylder 18 år til marts. Og så slog det mig pludselig (igen, som så mange andre gange): René og jeg har kendt hinanden næsten lige så længe som hans nevø har levet. Lukas er fra marts 2000, og jeg lærte René at kende i februar 2001. René og jeg har kendt hinanden i 16 år, meget snart 17, men det, der virkelig bare sådan fik mig til at sidde og space, var at mennesker som er født i 2001, som er året, jeg mødte René, og hvor jeg selv blev 21 år i maj, rent faktisk er et SYTTEN år i år. Det betyder at jeg er freaking GAMMEL! Haha. Det bedste var i går, da René spacede ud på sovepiller (han havde 2 halve, normalt tager han kun en halv), han sad faktisk på sengekanten, men lænede sig tilbage og hvilede sit hoved på mine jugs mens jeg strøg ham over håret (og tændte ret kraftigt på det, det er ellers evigheder siden jeg sidst har følt sådan, føles det som) og jeg pludselig indså, at vi har været gift i længere tid end jeg brugte på at være ulykkeligt forelsket i ham. Det tog 6½ år. Fra februar 2001 til august 2007, og fra november 2007 og frem til nu har vi været gift - det gjorde mig sådan lidt ekstra glad. Men jeg var nødt til at lægge mig til at sove, i stedet for at blive oppe og nyde min glæde lidt - jeg kunne måske have fået noget produktivt ud af det. Jeg tog dog også min beslutning om at gå i seng på at René var gået i seng. Når jeg sidder og skriver på mit nye, awesome keyboard, er jeg altid bange for at vække ham.

Jeg har selv valgt at jeg gerne ville have et nyt keyboard,. men René har valgt for mig. Og jeg må sige, som jeg gjorde da jeg anmeldte det, at det vitterligt føles som en orgasme, når man virkelig bare er "on a roll" og fingrene bare hamrer på tasterne uden at hjernen egentlig følger med og skal tænke over hvert tasteslag. Det er så lækkert! Jeg kunne også skrive noget i hånden, på et stykke papir, men jeg har en tendens til at skrive så han ikke kan læse, hvad helvede jeg har skrevet. Det er derfor, jeg har optaget to videoer hvor jeg læser højt af den bog, jeg har skrevet til ham, som handler om ting, jeg gerne vil sige tak for, og hvad jeg elsker ved ham. Der er 2 videoer af hver ca. ½ time, for der er et sted i nærheden af 155 "episoder" lige nu. Jeg ved ikke, om jeg tilføjer flere før 1. november. Men hovedårsagen til at hele denne bog startede, var at jeg ville lave en bryllupsgave selv, fordi vi skal gemme vores penge og bruge dem på andre ting, og jeg havde fejlet med videoen jeg lavede af mig selv, hvor jeg dansede og vaskede op til nøje udvalgt musik. Dans og opvask er to ting, René finder sexet når jeg foretager mig, så jeg tænkte "Why the fuck not?" Men jeg fejlede som sagt. Først og fremmest kunne jeg slet ikke levere varen. Jeg er ikke vant til at lave en skid, og at stå op og vaske op og danse samtidig i 30 minutter, var mere end jeg kunne klare - jeg svedte så meget, og jeg havde læbestift på tænderne. Noget, jeg først så da jeg skulle se videoen igennem til sidst.  Så han fik den samme dag, og da hans mor kom få dage senere, sagde han, at han gerne ville viste den til hende, så hun så den og sagde at jeg var både opfindsom, kreativ og "meget sexy" . Med tryk på "y" i stedet for at udtale det som "i". Jeg elskede det så meget, så jeg overvejer at begynde at sige "sexy" i stedet for "sexi" selv. Men ikke alene er man vant til at sige det som det skal udtales - når man er vant til at "y" normalt udtales som "i" på engelsk, er det faktisk endnu sværere at huske på. Det er lidt som når man går i folkeskole og ens veninde skriver nogle herrepæne a'er, og man vil skrive nogle magen til, så man forsøger at ændre sin egen skrift-stil. Jeg skriver på 500 forskellige slags måder.. Den eneste, der er konsekvent, er når jeg skriver med blokbostaver - store bogstaver, hele vejen igennem. Lige så snart jeg skriver almindeligt, har jeg den fæleste skrift, og jeg har et mix mellem formskrift (den grimmeste skriftform nogensinde opfundet) og almindelig "lige ud ad landevejen"-skrift, endda lidt skråskrift indover, hvilket resulterer i nogle meget sære f'er, meget ulæselige ord og ekstreme svingninger under mine g'er, y'er og j'er. Derudover skriver jeg meget hurtigt, og glemmer ofte bogstaver i ord, eller hele ord i en sætning. Mine store D'er er også ekstremt overdrevne, og jeg har en tendens til at sætte en stor ære i at huske: "prik over i'et, bolle over å'et". Det er meget vigtigt for mig, og det gør mig sindssyg oven i hovedet når folk laver en bolle over deres i'er. På mit køleskab lige nu står der noget, som René har skrevet med en tusch. Der står "Elsker Min Vidunderlige Smukke 💓 Hustru"

Han har ikke alene startet hvert ord i sætningen med et stort forbogstav, han har også stavet hver eneste "i" med en bolle over i stedet for den prik, der skal. Det er en torn i siden på mig, men jeg er glad for, at det står der alligevel. Det er ligesom min veninde: Engang i tidernes morgen havde vi en 3. veninde, som var (formentlig stadig er) virkelig god til at stave. Og hun fortalte mig (og Katja, tror jeg), at når man omtaler en gruppe personer og bruger "I" skal det være med stort "i", og jeg spurgte hende, om det også gjaldt med "Jer". Og det gør det ikke. Men Katja staver konsekvent "I" og "Jer". Jeg har sagt til hende, at "Jer" ikke skal være med stort "j" medmindre det er første ord i en sætning. Doesn't care. Det er som da jeg blev gjort til grin fordi jeg skrev "reagent" i stedet for "regent", "middelaldrende" i stedet for "midaldrende" - nogen ting sidder fast, og man glemmer dem bare ikke. Til gengæld kan jeg om mit liv afhang af det ikke finde ud af dansk grammatik. Noget grammatik overhovedet, faktisk. Min tegnsætning halter virkelig. Jeg mestrer det slet ikke. Men sådan noget som at skrive "r" i slutningen af ord er jeg forholdsvis god til, og naturligvis er det alt det, jeg selv kan finde ud af, der trænger ind under min hud og klør, når andre ikke kan. Jeg har det så dårligt med det. Folk er begyndt at gøre nar af mig fordi jeg konstant irettesætter dem. Det er altså ikke et cool rygte at have. Så jeg har ændret det. Jeg kæmper dagligt med ikke at irettesætte folk konstant. Det er sværere end man tror.

Men nu er klokken sgu kvart i et om natten, jeg må hellere hit the sack (jeg får i øvrigt - af min mand - kritik for at blande for meget engelsk ind i min skrift. Jeg ved ikke hvorfor jeg gør det. Jeg har ikke altid gjort det. Det er noget, som er kun 3-4 år gammelt) - vækkeuret skulle meget gerne kunne vække mig klokken 8 i morgen tidlig!

Sov godt, og jeg håber at alle jer, som har været til Paradise Lost koncert i Pumpehuset i København her til aften (I'm talking to you, HAMID, den sorte svenske gothpige og alle de mange hundrede langhårede satanister!) har haft alletiders oplevelse!

Musik og hår! (Og lidt om chokolade med knas)

Jeg elsker denne chokolade:

Eller - jeg har faktisk ikke smagt den. Men jeg elsker, at det er mælkechokolade med knas, og så er der et billede af en mariehøne på. How great is that? Jeg får totalt mange spekulationer om, hvordan det mon føles at tygge på en crunchy mariehønesnack... Det er da altid noget, at den er økologisk 😝 Men det er da temmelig episk...

Lige nu er det torsdag morgen. Jeg sidder og venter på at sygeplejersken ringer og siger at hun er på vej. Jeg venter også på en dagligvarelevering. Jeg bestilte i nat varer hos JYSK, Creativ Company og Harald Nyborg. Alle tre pakker skal leveres hos min svigermor. I morgen, allerede 10:15, skal vi hente nøglen til den nye lejlighed. Jeg bliver nok hjemme, fordi vi skal have rengøring klokken 13:45, og teknisk set kræver Service Korpset vist at man er hjemme 1 time før, og René og hans søster skal også i Harald Nyborg. De må tage nogle billeder og tage nogle mål. Eventuelt optage en film. 

Renés mobiltelefon stod af her forleden. Lige pludselig. Spontant tændte den, og slukkede igen. Og den kunne ikke tændes igen, uanset hvad han gjorde. Så han måtte finde en gammel mobil frem. De eneste, som ikke er pakket ned, er vores HTC Sensations. Dem har vi en af hver, så vidt jeg mindes var det vores første smartphones. Det var i hvert fald min første, og det var første gang vi købte samme mærke og samme model. Senere købte vi en Samsung Galaxy SIII, men den stank, og ret kort tid efter, måske allerede et år eller sådan noget, investerede vi i et par LG G3 telefoner. Og det er så den, der er stået af hos René. Jeg må se at få taget en backup af min telefon, for en sikkerheds skyld. Men vi har talt om at købe nye telefoner nu igen, og så da Renés gik i stykker, kom emnet på tale igen. Men han har planer om at købe en 3D-printer. Det bliver spændende. Jeg glæder mig ekstremt, fordi det er meningen at vi blandt andet kan designe vores egne T-shirts. Det er bare at designe et "logo", lægge en T-shirt på printpladen og så fyre op for printeren. Så printer den det logo, man har indprogrammeret, og T-shirten kan både vaskes og tumles - med ydersiden indad, selvfølgelig, men det er sgu da cool! Jeg kan ikke huske modelnummeret på printeren, men who cares! Hvis den er awesome, kan det være, at jeg anmelder den på min blog til den slags. Vi skal også have købt en almindelig printer, eftersom min stod af tidligere på året, hvilket var ret irriterende. Jeg havde næsten ikke brugt den, men så begyndte mit behov at vokse, og BANG: så døde printeren. Og vi har et HELT sæt nye patroner, CANON originaler og det hele. Hvis vi ikke køber en model magen til, kan vi mere eller mindre lige så godt smide de patroner ud. Vi kender ingen, som har en printer, der kan bruge dem. 

Nå, så har posten været her, og mine dagligvarer er ankommet og ikke lagt på plads endnu. Men frost- og kølevarerne er. Sygeplejersken er netop gået, og jeg havde skrevet et brev til hende, fordi vi sådan set kommer til at give slip på hende i næste uge, og jeg allerede savner hende. Hun er kommet her siden juni måned, og det er ikke så længe, men hun er så dejlig at det er svært ikke at holde af hende. Det bliver hårdt at skulle starte forfra. Hun læste brevet mens hun var her, og hun svarede på det - og jeg begyndte at flæbe, i typisk Rikke-stil. Senere kommer Renés vejleder, min har lige aflyst, så jeg håber at kunne se hende i næste uge, så vi får sagt ordentligt farvel. Renés vejleder kigger som sagt forbi i dag, om en times tid, og jeg ved ikke helt lige, hvad skemaet står på. Men jeg har skrevet breve til vejlederne også. Renés vejleder får min vejleders brev med, just in case, så kan hun give det videre. 

Der er pakket 25 kasser indtil videre, og jeg regner med at tage 5 mere i dag. Jeg ville gerne pakke flere, men vi har ikke flere. Ikke før i morgen. Vi har heller ikke mere bølgepap eller bobleplast. Så på vej hjem efter nøglehentningen henter René & Camilla lige nogle flere kasser, bølgepap og bobleplast, så jeg kan pakke videre. Jeg har foretaget mig en helvedes masse ting allerede. Der er faktisk sket utrolig meget siden sidste torsdag, da jeg gik i gang med at pakke. Udover de 25 kasser, jeg har pakket, har jeg sgu fået meldt adresseflytning stort set alle steder, vi er tilmeldt noget eller har en konto. 

Men jeg har opdaget noget, som jeg tror vil gøre mig glad. Jeg har opdaget denne frisure:

Billederne er still-billeder fra en musikvideo med Dorothy, "Raise Hell" (Se videoen på Youtube her) og det er en totalt, overdrevet megacool frisure! Jeg har besluttet mig for, at det er min næste. Jeg kigger på den i videoen, og jeg kan se, at det basale er farven og pandehåret. Det er noget, jeg kan klare selv. Det vil jeg gøre, når jeg er flyttet og har fået pakket mit hår-grej ud, og har råd til en pakke hårfarve. Måske er sort ikke den mest tilgivende farve - men jeg havde blåsort hår i mange år, godt nok mere sådan i ultrakort form, men jeg elskede den farve som mit eget barn, og jeg vil have sort hår igen. Jeg kan ikke se en anden løsning end at få denne frisure. AWESOMENESS!

Dorothy har i øvrigt en FANTASTISK stemme! Ligesom sangeren i bandet The Pretty Reckless - jeg opdagede pludselig alle disse fantastiske bands da jeg søgte i blinde efter en linje i en sang, "I'm only human", som viste sig at være "Human", indspillet af Rag'n'Bone Man. Det var heldigvis første sang, jeg trykkede på, men det viste sig jo så, at der ude i højre side var den ene fede rockgruppe efter den anden. Blandt andet disse to. The Pretty Reckless og Dorothy. Jeg er lidt en sucker for kvindelige rocksangere. Jeg er muligvis den eneste i denne verden der beundrer Courtney Love, men jeg synes hun er fantastisk. Måske ikke i hendes privatliv, det kender jeg ikke så meget til, men hun laver fabelagtig musik. Der er flere andre. Cristina Scabbia, Maria Brink, Lzzy Hale, Sharon den Adel, og mange flere. Jeg kan bare kun lige huske navnene på disse, fordi de kører i omgang på min playliste. Cristina Scabbia er fra Lacuna Coil, Maria Brink fra In This Moment, Lzzy Hale fra Halestorm og Sharon den Adel er fra Within Temptation. Sangerinden i The Pretty Reckless, hvis stemme jeg simpelthen bare ADORE, er leveret af Taylor Momsen. Men når alt kommer til alt, så er jeg nok mest fan - stadig - af bandene Type O Negative (der ikke eksisterer længere) og Marilyn Manson, hvis seneste plade kommer på gaden den 6. oktober. Jeg regner med dem denne gang! Jeg kan også godt lide det seneste fra Megadeth, som jeg lyttede ekstremt meget til som teenager.

Okay, lets spill the tea: da jeg var... Hmm... 13-14 år gammel,  og gik i folkeskole og var number one nerd, bagte jeg kager (muffins) og tog dem med i skole og delte dem ud til dem, jeg gik i klasse med, i anledningen af Dave Mustaines fødselsdag d. 13. september. Megadeth dengang var mine helte. Dengang bestod bandets lineup af Dave Mustaine, David Ellefson, Marty Friedman og Nick Menza. Det holdt til og med 1999. Næste plade, "The World Needs A Hero", fra 2000, havde kun Dave og David som originale medlemmer. Nick døde ... var det sidste år? Han fik et hjertestop på scenen, stort set, og døde mere eller mindre mens han foretog sig noget af det, han elskede mest: at spille på trommer. Marty opdagede med sig selv at han mere var en rock/pop fyr end en heavy metal fyr, og han indspillede en plade, som jeg glædede mig til, men som faktisk skuffede mig meget fælt. Jeg har den dog stadig. "True Obsessions".

Myoklonier - son of a diddely (stupid Ned Flanders)

HEY!

Ja. Så står vi her igen. Eller; jeg sidder faktisk ned. Jeg står sjældent op og skriver. But I'm here now, og jeg har noget, jeg gerne vil sige. De to næste dage bliver lidt hektiske, og derfor vil jeg sige nu, på forskud.

Tillykke med fødselsdagen i morgen, Cecilie, og tillykke med fødselsdagen på torsdag, Hamid! Jeg håber at din tur til Paradise Lost koncerten bliver virkelig vellykket, og at du vil nyde den som du aldrig har nydt noget før. Det er cool at du har fået din far til at tage med. 💚

Min veninde, som er gravid, har den mærkeligste effekt på mig i øjeblikket. "Gravid" lyder som et fremmedord i mine ører, og det ser også sådan ud på skrift. Men hendes "kage", hendes baby har ligesom et hold i mig. TRAPPED BY THE BABY! Ej, men jeg føler mig varm, fuzzy, elektrisk og - sært nok - omsorgsfuld. Jeg har mere tid til at tage mig af hende, synes jeg (min veninde), og jeg føler næsten, at JEG er den, der er gravid. Jeg har tilbudt at være tilstede, hvis hun mangler en hånd at knuse mens hun føder, men jeg er selvfølgelig godt klar over, at jeg ikke er første valg, nok snarere sidste. Men who the fuck cares! Jeg skal SÅ meget være en cool tante, som kan passe hende/ham, og forkæle prinsessen eller banditten RIGTIG meget! Det bliver awesome!

Lige nu er manden i Ghana, for at besøge sin familie, og der er endnu ca. 1 måned til at han kommer hjem. Fuck, jeg kunne ikke undvære René i 2 måneder straight. Jeg ved ikke, hvordan hun klarer det, men det er jo dejligt, kan man sige, at hun ikke er afhængig af ham. Jeg kunne forestille mig, at René måske er lidt træt af at jeg er så afhængig af ham. Samtidig er det lidt hans egen skyld, fordi han lige så stille har overtaget alt, hvad jeg ellers lavede, så nu kan jeg stort set intet selv. Not so funny.

GÆT hvem der ikke kunne sove i nat, så hun måtte stå op og finde p å noget andet? That's right. Mig. Så jeg satte mig til at krølle mit hår. Because: Jesus. Jeg kramper for hårdt lige nu. Min hjerne har totalt forladt mig. Jeg overvejer at gå i seng... Jeg ved at René kommer hjem om lidt, og skal hjem om lidt. Han har været i Harald Nyborg, blandt andet, og kommer hjem med frokost. Jeg kan ikke bare gå i seng nu. Dammit! Skal seponere Zonegran 7. oktober. 

Arnold - he's so COOL!

Godt! Jeg er i bedring! Bortset fra, at jeg får det røvdårligt af penicillinpillerne, og skal have noget "bivirknings-medicin", som René nok henter i dag. Bortset fra det, har jeg det DEJLIGT! Jeg har endda fået makeup på!

Bortset fra, at jeg ser en smule tykhovedet ud (det er jeg faktisk også - så ingen overraskelser der), synes jeg rigtig godt om min makeup i dag! Det er næsten lige så godt et billede som dette, jeg så på Youtube forleden:

Jeps - dette er Arnold Schwarzenegger på en gade i München i november 1967. Det er finurligt, at jeg stort set ikke nyder NOGEN af Mr. Schwarzeneggers film, men at jeg virkelig godt kan lide manden. Han har trods alt lavet en ret bred vifte af film. Han virker bare "down to earth", selvom han indimellem siger nogle virkelig stupide ting. Som f.eks. da han sagde "I think a gay marriage is between a man and a woman" - noget i den stil. Men han siger sgu også fede ting. F.eks. da Trump "clapped at him" offentligt, fordi seertallene rasler siden Arnold overtog "The Apprentice", og Arnold kom frem på (Snapchat?) og sagde: "Hey Donald. I've got an idea: why don't we switch jobs? You take over tv, because you're such an expert in ratings, and I take over your job, and then people  can finally sleep comfortably again." Haha - I love it. Han er måske ikke den bedste rollemodel, nu hvor han havde en flereårig affære med sin hushjælp, så han endte med at blive skilt fra sin hustru. Men ved I hvad? Jeg kan godt forstå hvorfor. Altså, ikke lige hans valg, men at han måske "blev lidt luret ind i den". Han havde været gift med Maria i mange år, og måske var det blevet lidt for meget "dagligdag", og Mildred var måske en megafan af Arnold og gik rundt og sendte ham beundrende og forførende blikke, når hun var i huset. Hun boede på ejendommen, men ikke i "the main house", så vidt jeg har forstået. Han var måske lige pludselig tilbage til et sted, hvor han ikke følte sig ubrugelig eller taget for givet, og gav simpelthen efter, uden at tænke på konsekvenserne overhovedet. Og selvfølgelig er der og skal være konsekvenser for den slags. Han fortryder det jo også bittert, selvom han er glad for Joseph og tilbringer meget tid sammen med ham. Det er det samme som skuespillere der forelsker sig, mens de indspiller en film sammen. Der er meget "omgang", øvelser, filmning, måske er det i fjerne omgivelser, og man kan måske godt leve sig så meget ind i sin rolle, at man lidt glemmer at man har en kone/mand derhjemme, og at man lige skal holde hovedet koldt. Just saying: I get it. I don't condone, but I can understand it.

Jeg har smidt en anmeldelse af noget hudpleje op på min anmelderblog. Og så - nu jeg tage mig en morgenlur, jeg er allerhelvedes træt allerede, og klokken er ikke ret mange. Hehe. I'm just so damn tired.

Have a great, GREAT day!

Nyheder forklaret og gode tips til Youtube-watching

Well, it had to happen at some point. Der er gået infektion (rosen) i mit lymfødem. Hjemmesygeplejersken, som kommer og lægger kompressforbindinger på mine ben, kiggede på mit ene ben, det højre, efter jeg havde klaget over smerter. Hun sagde med det samme, at det var rosen. Og så ringede hun til min læge, som ikke tog telefonen. Men han ringede tilbage, sådan omkring klokken 16:30 - til os. Han spurgte René ind om hvordan jeg havde det, om jeg havde feber, om der var andre symptomer, og så udskrev han 2 slags penicillin. Jeg skal starte enten i aften, eller i morgen tidlig. Hvor om alting er, så skal René ned og hente det i dag. Han skal huske at spørge ind til hvordan det fungerer med Eltroxin (mod for lavt stofskifte) - det er vigtigt, at jeg husker ham på det.

Men fuck, det gør ondt lige nu.

Udover at jeg har smerter på mit ben, så skal jeg FLYTTE! Det ved nogen måske, enten hvis jeg har fortalt jer det, eller hvis I har læst kommentarerne på indlægget før dette. Jeg glæder mig ekstremt, fordi jeg er virkelig træt, led og ked af at bo her. Det er et skodsted, en skodlejlighed, og jeg vil bare gerne væk herfra. Og nu sker det! Woohoo! Der var 18 før os, og de sagde alle nej. Det er utrolig dejligt. Virkelig. René og jeg er i fuldstændig i ekstase, og er i gang med at lave lister. Lister er vigtige. Især i tilfælde som disse.

Vi er også i gang med at finde flyttemænd, for vi skal have flyttet store ting. Uh! Jeg glæder mig SÅ meget! Jeg har allerede gang i planlægning af hvordan den nye lejlighed skal se ud med alle vores møbler i 😀 Det er jo en downsize af en vis grad. Lige nu har vi 3 værelser, et køkken, en entre og et bad samt en altan og i alt er det ca. 88m2. Men vi gider ikke at have så meget plads, fordi 1) vi kan ikke selv holde det, 2) vi er altid sammen, vi opholder os altid i samme rum, selvom vi måske ikke laver det samme, og som det sidste: 3) vi må gerne have Emma der.

Så vi downsizer til 74 m3. Faktisk lidt mindre. For der er en stue på 31,5m2, bad/toilet er 4m2, værelset er 12,5m2, det samme er køkkenet, og der er en altan. Så altanen er regnet med ind. Fordi 12,5 x2 + 31,5 giver ikke 74. Men who gives a flying fuck! Lejligheden er fantastisk! Perfekt til os tre. René og jeg glæder os som BØRN til juleaften!

Jeg regner med, at vi her i morgen, eller mandag, anskaffer os nogle flyttekasser og begynder at kigge på at få pakket vores lort ned. This is great. Jeg ville bare ønske, at jeg ikke havde fået en rosen-infektion på benet, fordi jeg har virkelig mange smerter. Det pisser mig lidt af. Men jeg skal nok klare det. Især fordi jeg har læst listen over bivirkninger, og alle som en virkelig er dødsensskræmmende! Jeg har taget begge præparater masser af gange, dog, så jeg forventer ingen bivirkninger, udover muligvis lidt opkastning. Men jeg satser på nej!

Og nu lukker jeg ned for svinet (bloggen) fordi jeg skal have færdiggjort nogle dokumenter, som jeg GLÆDER mig til at blive færdig med. Blandt andet et om Heinrich Himmler, som jeg finder yderst interessant! So - smell you later! (Jeg har selv fået købt mig en Gucci "Rush" nede i Netto og dufter OH SO DELICIOUS! Jeg har også købt Davidoff "Cool Water", og den er også virkelig lækker).

I've already said it, but I'll say it again: SMELL YOU LATER!!! Støt gerne Youtubekanler som udforsker udviklingen af mennesket og vores dna og alt det der. SCIENCE RUNS THE WORLD! Jeg ser lige nu (ikke bogstaveligt talt, men jeg har lige downloadet den) "Understanding Bacteria" fra kanalen Docu Files, uploadet den 23. maj, 2017. Den er virkelig god og man lærer en masse. Lige nu, ja, bogstaveligt, ser jeg denne video, uploadet af Frankological, "WHY I Transitioned/ Detransitioned!!", uploadet i december 2016. Jeg er ikke nået ret langt ind i videoen, men den virker spændende indtil videre!

NOW I gotta go!