Ja, okay, så disse to billeder, hvor hun holder... Er det Stormi, barnet hedder? Anyways - Kylies smil, og hendes fregner... Hun ser simpelthen så sød ud! SO ADORABLE! Hvorfor ser hun ikke sådan ud altid? Kylie - væk med makeuppen. Du ser tusinde gange bedre ud uden. Der er da måske nok lidt makeup, eller måske et filter af en art - jeg har ikke så stor forstand på det, men jeg synes bare at dette er det smukkeste smil jeg har set længe!
Hvilket minder mig om min egen lille "ny". Jeg er jo "tante", sådan set, og jeg er stadig i gang med mit projekt til min lille dejlige "baby girl". Hun er virkelig bare så smuk, altså, den smukkeste baby i verden må være Astrid - og kigger man på, at hendes navn betyder noget som "gudesmuk" eller "gudeskøn", så har min dejlige veninde og hendes mand valgt det helt rigtige navn! My God! Hun har de smukkeste, store brune øjne, mørkt, næsten sort hår og er sådan lidt mørk i huden - men hendes fra er fra Ghana, så det er jo ikke noget sært. Hun er faktisk nok samme farve som Stormi, vil jeg tro, og er ca. 1½ måned yngre. Jeg ved, at jeg aldrig kan give hende alt, hvad hun vil kunne komme til at ønske sig - men: jeg kæmper. Jeg har lige nu besluttet mig for, at jeg vil kæmpe så hårdt jeg kan for at komme i gang igen, og det går fint med mit projekt om at skrive en bog til hende. Jeg ved dog ikke, om jeg kan nå at blive færdig med den indenfor en måned. Hun skal døbes 16. juni, og jeg ville gerne have kunnet give hende den dér. Men måske er det i virkeligheden en "blessing in disguise", for så har jeg mere tid til at gøre den perfekt!
René har fået det bedre. Han er en hård banan. Er det ikke det, man siger? Det er det dummeste udtryk. Hvis en banan har ligget én dag for længe, smatter den ud bare man kigger forkert på den ud af øjenkrogen. Ligesom med "Ja, det er forfærdeligt med hende Bente. Hun springer altid over hvor gærdet er lavest". Ja??? Hvem fanden går ned langs et gærde og tænker "Uh! Her er det højest, her springer jeg over!" ALLE ville vælge (Whiskas) at springer over hvor gærdet er det er lavest, så man måske endda kan se hvad man lander i på den anden side. Måske kan man endda bare træde henover. Det er vitterlig det dummeste udtryk.
Jeg har endelig - ENDELIG - fundet en sang, som jeg har ledt efter som en gal. Jeg troede seriøst, at jeg aldrig ville finde den, men til sidst kom den til mig i en drøm. Ej, kan det passe at det var en Glam and Gore video, jeg så? Jeg ved det ikke. Men det var umuligt at finde ud af, hvad sangen hed, så jeg måtte jo lytte til, hvad fanden der blev sunget. Det er den nemmeste måde at finde en sang på. At lytte til omkvædet og så skrive dele af det ind i søgebaren på YouTube. Og jeg skrev "I could be dirty" fordi det havde jeg hørt, at der blev sunget. Og straks poppede der op, at andre havde søgt på "I could be dirty you could be dirty", og jeg klikkede på den. Og det VAR den! Den var lavet af Otis McDonald. Så jeg hoppede ind på Spotify i håb om at finde den derinde. Jeg skrev "Otis McDonald" ind, og al hans musik dukkede op - men den sang var der ikke, og jeg blev superskuffet. Men da jeg kom tilbage til YouTube, så jeg, at sangen hed "Behind These Closed Doors" - og da jeg så hoppede tilbage til Spotify, lå den mellem de mest afspillede sange. Super! Så nu skamlytter jeg den. I love it.
Min datter har givet mig en buket hvide silketulipaner. De er superskønne. Hvide tulipaner er min yndlingsblomst, men katte kan sådan set ikke tåle tulipaner, så jeg kan ikke få tulipaner så længe vi har hende, og derfor synes jeg at det var en sød tanke at hendes far lige fandt på at hjælpe hende med at købe disse tulipaner. Jeg tager et billede af dem, når jeg har fået arrangeret dem i en vase, for jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gøre det - jeg har kun glasvaser, nemlig, og der skal jo ikke vand i... Jeg tror, at jeg sætter dem ned i vasen forsigtigt viklet ind (ved stilkene) i det mørkegrønne silkepapir, de ankom i.
Jeg har lavet denne:
Det er en liste over alle de utrolig mange flotte forskellige farver læbestifter, jeg har... Haha. Jeg vidste godt, at jeg var sådan lidt ensporet, men ... Jeg kunne ikke lade være med at grine en smule, da jeg så denne. Den nyeste er "Ruby Woo" fra MAC, som jeg er SUPERGLAD for. Jeg har fået den af min svigermor og Emma i fødselsdagsgave! Jeg har ønsket mig den længe, så det var superdejligt at få den.
Nå, men klokken er halv et, og jeg skal tidligt op i morgen, der skal ringes til ejendomsmesteren og lige følges op på den der ødelagte terrassedør. Det var mandag i sidste uge vi ringede dernede og sagde at den var revnet, og de kom herop samme dag, og siden har vi INTET hørt. Det kan ikke være rigtigt. Så nu vil jeg gå i seng, selvom jeg ikke er træt. Håbe, at jeg kan sove alligevel!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar