Man har ikke "råd" til at blive ramt af copyrightstrikes, og det er en bitch, and I get it. Men hvad jeg virkelig ikke forstår, er at to unge mennesker, i deres 20'ere (ifølge dem selv), sidder og får et mentalt sammenbrud over en copyrightstrike på deres kanal og siger at det ikke er okay når det er en større kanal som den de har, men at de bedre kunne forstå det, hvis det var en lille kanal med ikke særlig mange subscribers. Jeg tænker "Hvad fanden gør jer så meget bedre, jer med jeres fantastiske dron-kanal, som åbenbart har pisset nogen af, og nu går ud over al evne for at erklære jer uskyldige?"
Så hvis vi antager at 2 kanaler, med forskellige indehavere, laver en video med samme indhold, hvor den ene har mange subscribers og den anden ikke har, og den med det lave antal laver en god video, der er fuldt ud på højde med kvalitet med den anden (eller omvendt - det er ikke altid at kvantitet er bedre, sådan løseligt formuleret), men det er den kanal med det høje, der får en copyrightstrike. Så er det IKKE okay, fordi flere mennesker ser den kanal, og derfor eventuelt "down the line" kommer til at gå glip af flere fantastiske videoer fra denne storslåede kanal?
Er det kun mig, der ikke kan se det fornuftige i det her? Det er komplet idioti! Jeg er så træt af folk, der har lidt for høje meninger om sig selv. Forstå mig ret. Jeg synes at det er helt ok at man selv synes at man er god til at lave videoer, tage selfies, lave portrætter, male, tegne, skrive, lave mad - whatever! Det er endda også i orden med mig, at man synes at man på visse punkter er bedre end andre.
Men at høre disse to mennesker sidde og fortælle mig, at de fortjente bedre fordi de havde en relativ stor kanal, plus at de havde en baby på vej, som YouTube mere eller mindre betalte for - for til sidst at afslutte deres video med en invitation (for at sige det mindst) at donere penge til dem på Patreon. Faktisk, så sagde de, at hvis bare 5.000 mennesker donerede $1.00 om måneden, kunne de begge to stoppe med deres arbejde, og koncentrere sig om YouTube som deres eneste indtægt. Som Mitchell Pritchett fra "Modern Family" ville have sagt i en virkelig god sag: "SHAME!" (han er advokat, spillet af Jesse Tyler Ferguson.)
BUT IT DOES NOT STOP HERE!
For netop som jeg var ved at falde ned og slappe lidt af, røg jeg ind i en stime af Elise Buchs videoer om hendes dread-locks. Og jeg så den video, fra ca. medio-december sidste år, hvor hun sad og redte sit hår ud, efter hun havde besluttet sig for, at hun ikke ville have dredlocks længere. Efter det så jeg en masse andre dreadlocks videoer af andre YouTubere, og pludselig begyndte jeg at læse kommentarerne. Og pludselig vendte Elise Buch tilbage og fortalte, at hun havde modtaget mere had i løbet af de to uger, der var gået mellem den video og den hvor hun redte sine dreds ud, end hun havde i hele sit liv. Og hvorfor? Fordi "hvide mennesker ikke kan have dreadlocks". Og det er rigtigt. Jeg ser det allesteder. Det er som regel ikke hvide mennesker, der siger det, men sorte mennesker, og især dem, som sidder i Nordamerika og har for meget tid. Jeg faldt over endnu en video, en, som bare hed "Can White People Get Dreadlocks?" Jeg indsætter den herunder, så I selv kan se den, men jeg vil gerne lige uddybe et par ting.
Manden, som snakker i denne video, hedder Kris McDread, og han snakker i denne video om netop dette emne. Han kommer ind på, at alle mennesker, der har hår på deres hoveder, kan få dreadlocks. Det kan de fordi, som han siger "Any hair that is left uncombed, not unkept, forms into dreadlocks". Han forklarer, at man bogstaveligt kan vaske sit hår hver dag, men så længe man ikke reder det ud, vil det på et tidspunkt danne dreads automatisk. Derfor, når ALLE er i stand til at få det, er det ikke noget, en bestemt race har bestemmelsesret over.
Som noget jeg lige selv har at brokke mig over: Der findes flere racer. Der findes fugle, krybdyr, fisk og der findes også menneskeracen - og der er flere variationer af os. Men vi er alle sammen mennesker. Nogle af os er mørkere i huden end nogen af os andre, og andre har lidt bredere næser, andre igen lidt skævere øjne, og nogle har seriøst blå øjne. Men lad os lige tage os lidt sammen: Vi er alle sammen mennesker. Det, som virkelig gør, at vi er forskellige, er de forskellige religioner, vi har valgt at tilhøre, og som skiller os ad fordi vi ikke kan administrere dem ordentligt! ARGH! Religion er fandeme det ondeste der nogensinde er faldet over denne verden!!!
Nå, tilbage til dreads'ne. I Afrika er det f.eks. ikke i alle lande, der overhovedet praktiseres dreadlocks - i mande af landene er det fletninger eller faktisk bare ikke noget hår overhovedet. Men Kris forklarer at den stamme, han kommer fra, og der, hvor hans kone er fra, er det ikke tilladt for kvinder at have dreadlocks. Det er tilladt for mænd - men kun indtil de bliver gift og starter familie. Han forklarer at hans kone har dreadlocks, det har hans datter også, og han er selv en stolt bærer af dreadlocks - og det sidestiller ham teknisk set med den gruppe hvide/alle andre end sorte nordamerikanere, som tilsyneladende ikke kan få lov at gå med dem. Han siger at alle, der har hår og har mulighed for det, og lysten, selvfølgelig, bør få dreadlocks, uanset hvilken del af verden de kommer fra.
Han snakker også, ganske kort, om at sorte nordamerikanske kvinder (jeg gætter på, at det er temmelig meget dem, han har som målgruppe) ofte bruger weaves og glatter deres hår eller farver det i en anden farve. Men som han også siger: "Isn't imitation is the finest form of flattery?"
Nu burde jeg have raset ud for i dag. Det er også mange ting på én enkelt dag, altså. Plus at jeg befinder mig i en lejlighed med gennemtræk, sidder lige ved siden af en ventilator og rummet alligevel er 35 grader, og at det ikke mindskes før solen går ned. Jeg har været igennem et mindre solskik-tilfælde i dag. Jeg måtte drikke Emmas vand. Altså, fra flasken i køleskabet op i et glas. Men da jeg drak det, sad jeg i køkkenet og snakkede med min mor. Pludselig kom Emma hen og snusede til vandet. Og så drak hun af det! Åh! SO CUTE! Og dyppede sine små, varme poter i vandet også, for at kunne slikke det af.
Lige nu ligger hun på terrassen og kigger ud. Det er en dejlig ting med sådan en løbeline. Hun har været suuuuuper mor-syg det meste af dagen, så jeg har måtte sidde med hende også, og - ja, hun er en smule varm. Normalt ligger hun altid på Renés brystkasse, men i dag var det mine arme, der uvilligt sejrede. Jeg har ikke fået lavet dagens gode gerning i dag. Men Emma og mig, vi har haft en god mor-datter dag. Selvom hun er lidt irriterende, når hun prøver at stikke sine poter ind i mine skuffer, i forsøget på at finde ud af, hvor hendes slik ligger, så er jeg sgu glad for at vi indimellem har dage som disse. Men det behøver ikke at være på de allervarmeste!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar