"It says here you need to be saved to go to heaven!
But the way I see it, you only gotta be yourself to go to hell!
We will no longer be oppressed by the fascism of Christianity!"
- Marilyn Manson, shouting at random concerts
Kan vi lige tage lidt tid til at sætte pris på det... Haha. Det er sgu alligevel gennemtænkt på en ganske banal måde.
Anyways - Jeg har kigget serier på NETFLIX. Pludselig slog det mig: De engelske og amerikanske serier har titler som "Pretty Little Liars", "Six Feet Under", "The IT-Crowd", "Don't Trust The B---- In Apartment 23", "What We Do In The Shadows", "Orange Is The New Black", "Chilling Adventures of Sabrina", "Unbreakable Kimmy Schmidt", "How I Met Your Mother", "Dear White People", "Trailer Park Boys" (canadisk), "Santa Clarita Diet", "American Horror Story", "Crazy Ex Girl Friend", "The Bold And The Beautiful" (på dansk: "Glamour" - genialt at oversætte en engelsk titel til en anden engelsk titel). Kortere serienavne kan nævnes f.eks. "Great News", "Sex Education", "Selling Sunset", "Workin' Moms", "Stranger Things", "New Girl", "Arrested Development", "Modern Family", "Gossip Girl" og "House of Cards". Gør vi det helt enkelt, kan vi nævne f.eks. "Grimm", "Happy", "Lucifer", "iZombie", "Dexter", "Neighbours" (australsk - Kylie Minogue startede sin karriere her), "Blackadder" (engelsk satire fra back in the day when it was good), "Dallas", "Dynasty" (på dansk: "Dollars", og igen - godt at erstatte en engelsk titel med en anden engelsk titel), "Moonlighting" og "A-Team".
Når man så ser på danske titler, på danske tv-serier, finder man et utal, og jeg mener virkelig et utal og et overvejende antal af serier, der kun har ét ord i titlen. "Krøniken". "Rejseholdet". "Broen". "Riget", "Arvingerne". "Bedrag". "Klovn". "Borgen". "Taxa". "Forbrydelsen". "Bryggeren". "Ørnen". "Matador". "Sommer". Jeg er ikke sikker på om "Edderkoppen" er dansk, men jeg tror det. Jeg mener - det her er sgu for dumt. Især "Krøniken", hvilket nok er derfor, jeg har den som nummer et. Man ser titlen og tænker "FEDT! Jeg skal se en cool serie om eventyr, om adventures og quests, riddere der kæmper mod ildspyende drager for at redde prinsesser i tårne!" og så går serien i gang, og så handler det om fjernsynsfabrikker i Danmark dengang fjernsynet kom til Danmark... Jeg mener... What a let-down...
En person er kommet tilbage i mit liv, som jeg sætter stor pris på, og jeg er superglad over det. Det er en af den slags ting, der kommer som en glædelig overraskelse, for det viser sig, at vi havde ledt efter hinanden, og den eneste grund til at hun fandt mig, var denne blog. Hvad kan jeg sige andet end tak til mig selv for at lave sådan en crappy blog? Haha. Ej, seriøst, så er jeg glad for, at hun fandt mig.
Jeg har fået en foto-idé, i øvrigt. Jeg vil gerne have taget et billede af René og Emma, hvor han sidder med hende i armene, og det skal være i sort/hvid. Og så vil jeg have det fremkaldt i en stor størrelse, sat i en ramme og op på min væg. René og jeg snakkede i går om de der gammeldags malerier af en kvinde, der ligger og slænger sig på chaiselonger, mens de holder et glas vin og spiser vindruer, og en mand står ved siden af med en vifte og sørger for at hun forbliver afkølet. Vi blev enige om, at vi må have sådan et billede af Emma. Vi blev enige om, at vi finder et godt billede, hvor hun ligger med alle fire poter i vejret, hvilket hun gør ofte, og så får vi det simpelthen malet. Eller fremkaldt på et lærred. Men jeg skal helt klart begynde at tage flere billeder af René. Jeg har stort set kun billeder af Emma og af mig selv. Problemet er, at René altid har bar overkrop, og jeg synes at jeg bedre kan lide at tage billeder af ham når en har en T-shirt på - det er mere stilfuldt. Og han ser latterligt godt ud i en sort T-shirt. Det kan være at jeg kan overtale ham til at få taget nogle senere. I dag skal han ud at gå, så det går nok ikke i dag - men jeg kan måske få det klaret alligevel?
Jeg skal have lavet en aftale med min svigermor, fordi vores pakker med ansigtsmasker fra DermaSpace er kommet, René henter dem i dag, og vi har lavet en aftale om at vi pakker dem ud sammen. Så... Jeg skal have fat i hende. I dag er der 1 måned til at hun bliver 70 år, og hun har tænkt sig at holde en lille sammenkomst. Men der er så mange mennesker, jeg endnu ikke har mødt. Og det giver mig så meget angst, at jeg allerede er begyndt at gå i panik... Måske skal jeg bede min psykiater om nogle beroligende piller. Det virker bare så formålsløst, for selvom jeg bedøver mig selv, vil jeg alligevel ikke have det rart og hyggeligt så længe det står på. Jeg kender de piller, jeg har fået benzodiazepiner før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar