MEGADETH og andet musik!

Hello friends!

Jeg har ikke fået set et eneste afsnit af den nye sæson af Sabrina endnu, fordi René skal se de to første, og indtil videre har vi kun set sæson 1 i dag.

Men i weekenden skal der arbejdes lidt, og det er ikke sikkert, at vi lige får set både sæson 2 og 3.

Jeg var hos lægen i dag. Blev vejet. Jeg har siden den 9. januar tabt 2,8kg, og jeg er pavestolt. Jeg elsker at være på slankekur, når jeg ser resultater som dette!

Udover det, har jeg haft held med forskellige makeup typer de senere dage. Det er også noget, jeg har glædet mig over. Og René og jeg har virkelig haft et godt forhold, sådan indbyrdes, og det har også gjort sit til at holde mit humør oppe!

Min mentor har også gjort mig glad her til aften. Hun sendte mig en mms fra Megadeths koncert her i Danmark, hvor man kan deres store, gule logo. Jeg blev glad, fordi det logo findes i mange farver, selvom det gule nok er det mest anvendte, men det ligner det, jeg har tatoveret på armen. Jeg freaking elsker 'Deth. Det band er så UNBELIEVABLE cool. Deres sange er fede, og man kan altid kende en 'Deth sang på musikstilen - Dave Mustaines soloer (soli, hvis vi skal være lidt mere korrekte) er perfekte, og han er blandt de bedste guitarister i verden. Hvis jeg skal bedømme det, uden at have en skid forstand på guitarteknik, men bare ved at lytte til hans soloer og andres soloer. Mange er lige så gode eller næsten lige så gode - men det er ikke mange. Dave Mustaine er THE guitarplayer. Det er skægt, at det er hans guitarspil jeg er helt væk i lige nu, for det er ingen hemmelighed, at jeg absolut og helt fuldstændig elsker hans stemme. Ligesom jeg elsker Marilyn Mansons stemme, og som jeg elskede Peter Steeles stemme (sangeren i Type O Negative, der døde i 2010... Jep. Jeg har grædt i år, nu hvor det er 10 år siden. Det tog mig 4-5 år at komme over det og ikke græde når jeg hørte deres musik eller så klip med ham - men at det er i år, der er 10. året for hans død, gør det bare værre. Den 14. april) - og det første, jeg forelskede mig i ved René, var lyden af hans stemme. Jeg havde ikke engang sådan rigtig set ham endnu på det tidspunkt. Jeg havde aldrig nogensinde snakket med ham, vidste intet om ham - andet end at han var min venindes ven, at han hed René, og at han skulle med mig, min veninde og hendes kæreste i sommerhus. Jeg har en ret stærk fiksering på stemmer, åbenbart.

Går vi tilbage i 1980'erne, da jeg var bare en lille grønskolling og lyttede til hvad mine forældre havde, var det Eurythmics, Bruce Springsteen og... Thomas Helmig. Thomas Helmig sad fast i nogle år, men da "Løvens hjerte" udkom, og fordi teksterne var lidt for saftige til at mit lille hoved kunne kapere dem, stoppede jeg med at høre Thomas Helmig. Så kom der noget Sanne Salomonsen og lidt Ray Dee Ohh, men så opdagede jeg hende. Madonna. Uh, det var jo fantastisk. Jeg klippede alt ud af alle blade og aviser jeg kom i nærheden af, som indeholdt billeder eller artikler af/om Madonna. Lige indtil jeg blev 12 år gammel. Og så BANG! Så blev jeg slået oven i hovedet med Guns N' Roses. Det varede i... 2 år. Så blev jeg slået ned af Megadeth. En eller anden sagde deres navn. Det var det fedeste bandnavn, jeg havde hørt, og jeg overtalte min far til at køre mig til en musikforretning dagen efter. Så det blev gjort, og jeg valgte den cd med det fedeste cover. Siden da samlede jeg på alle deres cd'ere, selvom jeg lige nu kun har nogle af dem digitalt. Jeg regner med at de bliver indkøbt i fysisk form på et tidspunkt. Jeg har alle mine Type O Negative cd'er, men jeg mangler Marilyn Mansons sidste udspil, som efterhånden er lidt smågammelt. Men ... det kommer med tiden. Jeg har mange cd'er. Jeg elsker mange ting. D:A:D er også et af mine yndlingsbands, og jeg har investeret i deres "Overmuch Box", selvom jeg havde mange af cd'erne i forvejen. Jeg har også en del af Metallicas cd'er - men jeg hører faktisk kun Load. For det er den eneste gode, de har lavet. JEG BEKLAGER MEN DET ER DEN SKINBARLIGE SANDHED.