lørdag den 23. maj 2020
Yeah. This is the new and improved me!
I know... Det hører ikke hjemme på denne blog. Men jeg er nødt til at tilstå noget. Her til morgen. Like, klokken 5 eller sådan noget. Tog jeg 2 frisørsakse og satte mig ud på badeværelset og choppede halvdelen af mit hår af. Der var så meget, og jeg kunne ikke have min paryk på. Og jeg ville gerne gå mere med paryk. Så skal jeg heller ikke koncentrere mig så meget om hårfarvning! Så jeg klippede bare lortet af. Eller.. Sådan ...
Efter jeg havde vasket mit hår, fik det lov at tørre, så tog jeg min wigcap på, og nu ser jeg således ud:
And you know what? I REALLY, really like it. Jeg er faktisk pænere med den lyse farve. I starten føltes det mærkeligt at have parykken på. Også selvom der teknisk set var plads til håret indenunder. Men man skal lige vænne sig til det. Men nu er der gået 2½ time, og jeg har næsten ikke nogle problemer længere! Jeg freaking elsker dette look!
fredag den 22. maj 2020
NY ALT!
Oh shi... Det er vitterligt længe siden jeg sidst har skrevet noget herinde, hva'...? Hehe. Der er ingen grund til det. Eller; jo, men jeg har ikke været syg eller noget. Ingen jeg kender har (så vidt jeg ved) været syg. Men jeg har haft fødselsdag og har fået en malebog for voksne, som jeg har været dybt optaget af - og er stadig meget optaget af - og jeg har endelig fået startet min nye hjemmeside op. Det er en side, der indeholder både noveller, digte, andre tekster, tegninger, fotografier, makeup og blogging. Jeg regner med, at jeg på et tidspunkt lukker alt andet end end denne nye side. Den er både på engelsk og dansk. Det er lige nu lidt kaotisk, fordi jeg stadig lærer den at kende, men jeg synes at det går... den har samme adresse som alle andre ting, jeg har lavet. Denne blog hedder rapoulsen, min makeupblog her hedder makupbyrapoulsen, og jeg har (et års tid mere) en hjemmeside der hedder rapoulsen.dk. Men alt bliver samlet under den nye side, som altså bliver denne:
Det går ellers godt her hos mig. Jeg får ikke rigtig arbejdet så meget på de ting, jeg gerne vil, men til gengæld har jeg fået arbejdet på andre ting, og jeg synes selv at jeg hygger mig meget godt. Jeg er lykkelig, forelsket, elsker det seneste album fra In This Moment ("Mother") og fra Ozzy Osbourne ("Ordinary Man"). Jeg har set de forskellige videoer, og jeg ved godt, at jeg er en virkeligt ekstremt 40-årig over-sensitiv kvinde. Men videoerne til "No Ordinary Man" og "Under The Graveyard" er fantastiske. Jeg græd over begge to. Og jeg er normalt ikke engang særligt interesseret i Ozzys musik. Den eneste grund til, at jeg overhovedet kastede mig ud i at lytte til "Ordinary Man", var Alex Hefner fra YouTube, der havde lavet en reaction-video. Han viste ikke videoen, men spillede sangen. Jeg var interesseret i at se videoen, og jeg så den. Jeg var solgt. Jeg så tilfældigvis "Under The Graveyard", det var ikke en af dem, Alex spillede - men den video er fucking fantastisk!
Jeg har fået renset mit keyboard, jeg har modtaget en pakke - og jeg har bestilt mere makeup. På mandag kommer min mentor, og på tirsdag - skal min lille Miss Emma til dyrelægen. Hun skal igennem 100km tjekket, vaccineres og have renset tænder. Så fra mandag midnat skal hun faste, for hun skal i narkose. Det hader jeg intenst! Hun er ustyrlig, når hun kommer hjem.
Om en måned eller to har jeg måske råd til at købe mig en ny computerskærm, og det er noget, jeg ser frem til! Den jeg har, er lille! Det er et levn fra... Jeg ved faktisk ikke, hvem der havde den før mig. Jeg tror at den er 21". Jeg vil gerne have en større skærm. Det siger René. Hehe. Ej, jeg er sådan meget tilfreds med denne lille skærm, bortset fra når jeg skriver. Fordi ofte har jeg to vinduer åbne samtidig, som jeg skifter imellem, og det kunne være så fedt, hvis jeg kunne have to vinduer åbne samtidig - ved siden af hinanden. Vi har snakket om at lave vores stue om til dedikeret arbejdsværelse, i stedet for, hvad det er nu, og så rykke vores senge ind i det, der skulle have været Renés værelse, fordi der er køligere på den side. Men kan vi undvære hinanden i alle de mange timer? Jeg tilbringer meget tid foran min pc, og René tilbringer meget tid i sin seng. Han har jo ekstreme smerter. Men det betyder som sagt at vi skal opholde os i hvert vores rum - og er vi klar til det? Det har vi ikke gjort i... Ja, 4-5 år eller sådan noget... Vi er vant til altid at være sammen... Vi må jo... eventuelt finde ud af noget andet. Vi må have sådan et sæt walki-talki tingester, så vi kan være i kontakt med hinanden, for hvis René ligger inde i det andet værelse, og jeg sidder her og har hovedtelefoner på, kan jeg ikke høre ham. Hvad med babyalarmer? Tja... Hvorfor ikke. Jeg vil da foreslå det for ham.
Nu stopper jeg sgu lige for i dag, men husk at jeg nok ikke får skrevet ret meget mere herinde, og at jeg fremover vil skrive på min nye blog, hvor I gratis kan tilmelde jer med en email, hvis I vil have besked når jeg uploader!
Om en måned eller to har jeg måske råd til at købe mig en ny computerskærm, og det er noget, jeg ser frem til! Den jeg har, er lille! Det er et levn fra... Jeg ved faktisk ikke, hvem der havde den før mig. Jeg tror at den er 21". Jeg vil gerne have en større skærm. Det siger René. Hehe. Ej, jeg er sådan meget tilfreds med denne lille skærm, bortset fra når jeg skriver. Fordi ofte har jeg to vinduer åbne samtidig, som jeg skifter imellem, og det kunne være så fedt, hvis jeg kunne have to vinduer åbne samtidig - ved siden af hinanden. Vi har snakket om at lave vores stue om til dedikeret arbejdsværelse, i stedet for, hvad det er nu, og så rykke vores senge ind i det, der skulle have været Renés værelse, fordi der er køligere på den side. Men kan vi undvære hinanden i alle de mange timer? Jeg tilbringer meget tid foran min pc, og René tilbringer meget tid i sin seng. Han har jo ekstreme smerter. Men det betyder som sagt at vi skal opholde os i hvert vores rum - og er vi klar til det? Det har vi ikke gjort i... Ja, 4-5 år eller sådan noget... Vi er vant til altid at være sammen... Vi må jo... eventuelt finde ud af noget andet. Vi må have sådan et sæt walki-talki tingester, så vi kan være i kontakt med hinanden, for hvis René ligger inde i det andet værelse, og jeg sidder her og har hovedtelefoner på, kan jeg ikke høre ham. Hvad med babyalarmer? Tja... Hvorfor ikke. Jeg vil da foreslå det for ham.
Nu stopper jeg sgu lige for i dag, men husk at jeg nok ikke får skrevet ret meget mere herinde, og at jeg fremover vil skrive på min nye blog, hvor I gratis kan tilmelde jer med en email, hvis I vil have besked når jeg uploader!
mandag den 4. maj 2020
Jeg kan ikke med dyremishandling
Hej alle!
Og velkommen til de sidste 50 minutter af min 40-års fødselsdag! Hvad er der sket af positive ting for mig i dag? Lad os tage det i stiv arm:
Min bror startede dagen i gang ved at sende en sms klokken 6:30. Jeg havde fået en sms fra Hamid ved midnatstid, men det var mere sådan "midnat". Så fik jeg en sms fra min svigermor, jeg fik en mail fra min far, og senere skrev min veninde, at hun nok ikke kunne komme forbi i dag alligevel, fordi hendes datter var stået tidligt op, og derfor nok var træt når hun blev hentet i vuggestuen, og vi aftalte at hun bare lige kommer forbi i morgen med den fødselsdagsgave, hun har til mig. Så ringede min svigermor, for en sms var ikke nok (dejligt at hun ringede, det skal ikke forstås på andre måder), min svigerinde ringede, min mor ringede også. Jeg ringede selv til min farmor, fordi jeg vidste at hun ikke kan finde ud af at bruge sin telefon. Hamid skrev en sms mere, og da René tog ud for at hente aftensmad, stod der en buket blomster foran min dør. De var fra min mentor, oppe fra kommunen. Så jeg er blevet superforkælet med hilsner alle steder fra. Dejligt. René har været om mig i dag, med komplimenter og søde ord. Han har sagt til mig flere gange, at jeg ligner en på 30. Jeg ser sådan her ud i dag:
Jeg ligner ikke en på 30. Jeg ligner en på 40, måske lidt ældre. Men det er sødt at han siger det. Han ser stadig ung ud. Han ligner en, som kunne være i starten, eller midten, af 30'erne, men han blev 44 her i starten af april.
Jeg så en READY TO GLARE video på YouTube i dag, og jeg var dødeligt skræmt. Hun sagde, at hun ville sløre alle billeder af de mishandlede katte, der blev vist, men lige pludselig så man en kat, der blev slået med en kæp, og det var ikke sløret overhovedet. Jeg fik ondt i mine indvolde, overalt, og lukkede straks videoen ned. Jeg har det stadig dårligt over det. Hvad tænkte jeg på, da jeg klikkede på den video? Jeg har forsøgt at suge al min kærlighed og glæde tilbage, ud af Emma, men efter jeg havde siddet og nusset med hende og kysset hende og vi havde set en film sammen "Sherlock & Watson", gad hun ikke mere, og jeg var nødt til at lade hende løbe sine egne vegne. Ud i køkkenet, hvor hun har sådan en pude, der ligger på et "opbevaringsbord", som hun elsker at ligge på. Puden er beregnet til kattebrug, og den er faktisk lavet, så man kan spænde den fast til ens vindueskarm. Men vores vindueskarme er ikke den rigtige størrelse til beslagene. Så pladen ligger bare på bordet. Hun kan lide at ligge på den, så det er ok.
Vi har planer om omrokering af lejligheden. Det er noget, der sker ofte, og nu sker det nok snart igen. Hvis vi kan finde en plan, der virker godt for os begge to, vil det være virkelig perfekt. Vi kommer ikke til at se så meget til hinanden, så, fordi René meget af tiden vil være i et andet rum end det jeg befinder mig i. Jeg ser kun én anden mulighed: at jeg optager en hobby, der ikke betyder at jeg er en slave af min computer. Hvis vores plan skal lykkes, skal vi vænne os til meget tid hver for sig, og vi skal vænne os til at leve på en anderledes måde end den, vi lever på nu. Kan vi det? Hmm... Det finder vi ud af!
Ugh, mit hår er helt uglet. Jeg ved simpelthen ikke hvad det er, jeg laver med det hår, som gør det så uglet! Det er virkelig enerverende. Det er løst lige nu, og jeg har krøller nogle steder, ugler andre, og så er der mit pandehår, som er helt lige. Det er mere lige end en lineal. Det er fuldstændig utæmmeligt. Jeg burde bare sige "wild hair, don't care", men mit hår er noget af det, jeg går mest op i. Ved mig selv, altså, jeg er sgu lige glad med, hvad andre gør med deres hår. Når det er sagt, bør jeg nok vaske mit eget hår inden jeg går i seng. Faktisk nu, så det kan tørre en smule.
Der er stadig et kvarter tilbage af d. 4. maj - lad os huske dem, der faldt under krigen, og dem, som overlevede. Det var trods alt om aftenen d. 4. maj, at danskerne fik meddelelsen om, at tyskerne havde kapituleret, og at der ikke længere var mørklægnings-påbud. Så kan vi fejre Danmarks Befrielsesdag officielt i morgen!
Og velkommen til de sidste 50 minutter af min 40-års fødselsdag! Hvad er der sket af positive ting for mig i dag? Lad os tage det i stiv arm:
Min bror startede dagen i gang ved at sende en sms klokken 6:30. Jeg havde fået en sms fra Hamid ved midnatstid, men det var mere sådan "midnat". Så fik jeg en sms fra min svigermor, jeg fik en mail fra min far, og senere skrev min veninde, at hun nok ikke kunne komme forbi i dag alligevel, fordi hendes datter var stået tidligt op, og derfor nok var træt når hun blev hentet i vuggestuen, og vi aftalte at hun bare lige kommer forbi i morgen med den fødselsdagsgave, hun har til mig. Så ringede min svigermor, for en sms var ikke nok (dejligt at hun ringede, det skal ikke forstås på andre måder), min svigerinde ringede, min mor ringede også. Jeg ringede selv til min farmor, fordi jeg vidste at hun ikke kan finde ud af at bruge sin telefon. Hamid skrev en sms mere, og da René tog ud for at hente aftensmad, stod der en buket blomster foran min dør. De var fra min mentor, oppe fra kommunen. Så jeg er blevet superforkælet med hilsner alle steder fra. Dejligt. René har været om mig i dag, med komplimenter og søde ord. Han har sagt til mig flere gange, at jeg ligner en på 30. Jeg ser sådan her ud i dag:
Jeg så en READY TO GLARE video på YouTube i dag, og jeg var dødeligt skræmt. Hun sagde, at hun ville sløre alle billeder af de mishandlede katte, der blev vist, men lige pludselig så man en kat, der blev slået med en kæp, og det var ikke sløret overhovedet. Jeg fik ondt i mine indvolde, overalt, og lukkede straks videoen ned. Jeg har det stadig dårligt over det. Hvad tænkte jeg på, da jeg klikkede på den video? Jeg har forsøgt at suge al min kærlighed og glæde tilbage, ud af Emma, men efter jeg havde siddet og nusset med hende og kysset hende og vi havde set en film sammen "Sherlock & Watson", gad hun ikke mere, og jeg var nødt til at lade hende løbe sine egne vegne. Ud i køkkenet, hvor hun har sådan en pude, der ligger på et "opbevaringsbord", som hun elsker at ligge på. Puden er beregnet til kattebrug, og den er faktisk lavet, så man kan spænde den fast til ens vindueskarm. Men vores vindueskarme er ikke den rigtige størrelse til beslagene. Så pladen ligger bare på bordet. Hun kan lide at ligge på den, så det er ok.
Vi har planer om omrokering af lejligheden. Det er noget, der sker ofte, og nu sker det nok snart igen. Hvis vi kan finde en plan, der virker godt for os begge to, vil det være virkelig perfekt. Vi kommer ikke til at se så meget til hinanden, så, fordi René meget af tiden vil være i et andet rum end det jeg befinder mig i. Jeg ser kun én anden mulighed: at jeg optager en hobby, der ikke betyder at jeg er en slave af min computer. Hvis vores plan skal lykkes, skal vi vænne os til meget tid hver for sig, og vi skal vænne os til at leve på en anderledes måde end den, vi lever på nu. Kan vi det? Hmm... Det finder vi ud af!
Ugh, mit hår er helt uglet. Jeg ved simpelthen ikke hvad det er, jeg laver med det hår, som gør det så uglet! Det er virkelig enerverende. Det er løst lige nu, og jeg har krøller nogle steder, ugler andre, og så er der mit pandehår, som er helt lige. Det er mere lige end en lineal. Det er fuldstændig utæmmeligt. Jeg burde bare sige "wild hair, don't care", men mit hår er noget af det, jeg går mest op i. Ved mig selv, altså, jeg er sgu lige glad med, hvad andre gør med deres hår. Når det er sagt, bør jeg nok vaske mit eget hår inden jeg går i seng. Faktisk nu, så det kan tørre en smule.
Der er stadig et kvarter tilbage af d. 4. maj - lad os huske dem, der faldt under krigen, og dem, som overlevede. Det var trods alt om aftenen d. 4. maj, at danskerne fik meddelelsen om, at tyskerne havde kapituleret, og at der ikke længere var mørklægnings-påbud. Så kan vi fejre Danmarks Befrielsesdag officielt i morgen!
Abonner på:
Opslag (Atom)