Hej alle!
Og velkommen til de sidste 50 minutter af min 40-års fødselsdag! Hvad er der sket af positive ting for mig i dag? Lad os tage det i stiv arm:
Min bror startede dagen i gang ved at sende en sms klokken 6:30. Jeg havde fået en sms fra Hamid ved midnatstid, men det var mere sådan "midnat". Så fik jeg en sms fra min svigermor, jeg fik en mail fra min far, og senere skrev min veninde, at hun nok ikke kunne komme forbi i dag alligevel, fordi hendes datter var stået tidligt op, og derfor nok var træt når hun blev hentet i vuggestuen, og vi aftalte at hun bare lige kommer forbi i morgen med den fødselsdagsgave, hun har til mig. Så ringede min svigermor, for en sms var ikke nok (dejligt at hun ringede, det skal ikke forstås på andre måder), min svigerinde ringede, min mor ringede også. Jeg ringede selv til min farmor, fordi jeg vidste at hun ikke kan finde ud af at bruge sin telefon. Hamid skrev en sms mere, og da René tog ud for at hente aftensmad, stod der en buket blomster foran min dør. De var fra min mentor, oppe fra kommunen. Så jeg er blevet superforkælet med hilsner alle steder fra. Dejligt. René har været om mig i dag, med komplimenter og søde ord. Han har sagt til mig flere gange, at jeg ligner en på 30. Jeg ser sådan her ud i dag:
Jeg ligner ikke en på 30. Jeg ligner en på 40, måske lidt ældre. Men det er sødt at han siger det. Han ser stadig ung ud. Han ligner en, som kunne være i starten, eller midten, af 30'erne, men han blev 44 her i starten af april.
Jeg så en READY TO GLARE video på YouTube i dag, og jeg var dødeligt skræmt. Hun sagde, at hun ville sløre alle billeder af de mishandlede katte, der blev vist, men lige pludselig så man en kat, der blev slået med en kæp, og det var ikke sløret overhovedet. Jeg fik ondt i mine indvolde, overalt, og lukkede straks videoen ned. Jeg har det stadig dårligt over det. Hvad tænkte jeg på, da jeg klikkede på den video? Jeg har forsøgt at suge al min kærlighed og glæde tilbage, ud af Emma, men efter jeg havde siddet og nusset med hende og kysset hende og vi havde set en film sammen "Sherlock & Watson", gad hun ikke mere, og jeg var nødt til at lade hende løbe sine egne vegne. Ud i køkkenet, hvor hun har sådan en pude, der ligger på et "opbevaringsbord", som hun elsker at ligge på. Puden er beregnet til kattebrug, og den er faktisk lavet, så man kan spænde den fast til ens vindueskarm. Men vores vindueskarme er ikke den rigtige størrelse til beslagene. Så pladen ligger bare på bordet. Hun kan lide at ligge på den, så det er ok.
Vi har planer om omrokering af lejligheden. Det er noget, der sker ofte, og nu sker det nok snart igen. Hvis vi kan finde en plan, der virker godt for os begge to, vil det være virkelig perfekt. Vi kommer ikke til at se så meget til hinanden, så, fordi René meget af tiden vil være i et andet rum end det jeg befinder mig i. Jeg ser kun én anden mulighed: at jeg optager en hobby, der ikke betyder at jeg er en slave af min computer. Hvis vores plan skal lykkes, skal vi vænne os til meget tid hver for sig, og vi skal vænne os til at leve på en anderledes måde end den, vi lever på nu. Kan vi det? Hmm... Det finder vi ud af!
Ugh, mit hår er helt uglet. Jeg ved simpelthen ikke hvad det er, jeg laver med det hår, som gør det så uglet! Det er virkelig enerverende. Det er løst lige nu, og jeg har krøller nogle steder, ugler andre, og så er der mit pandehår, som er helt lige. Det er mere lige end en lineal. Det er fuldstændig utæmmeligt. Jeg burde bare sige "wild hair, don't care", men mit hår er noget af det, jeg går mest op i. Ved mig selv, altså, jeg er sgu lige glad med, hvad andre gør med deres hår. Når det er sagt, bør jeg nok vaske mit eget hår inden jeg går i seng. Faktisk nu, så det kan tørre en smule.
Der er stadig et kvarter tilbage af d. 4. maj - lad os huske dem, der faldt under krigen, og dem, som overlevede. Det var trods alt om aftenen d. 4. maj, at danskerne fik meddelelsen om, at tyskerne havde kapituleret, og at der ikke længere var mørklægnings-påbud. Så kan vi fejre Danmarks Befrielsesdag officielt i morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar