Hej venner!
Her er et billede af mit juletræ
Wauw. Jeg har selv samlet det. Det er første gang nogensinde, i alle de 5-6. muligvis 7 år vi har haft dette juletræ, at jeg har samlet det. Jeg har endda pyntet det også! Men det opvejer ikke min ødelagte julesteming. Jeg har lavet en masse julegaver til folk. Mange var på listen. Faktisk var der i alt 20 af disse gaver:
Men disse 10 er blevet afvist. Hvorfor? Fordi vi ikke giver hinanden gaver. Så nu smider jeg dem ud. Det var et spørgsmål om 200 kroner. For alle disse 10 styks. De mennesker, som har valgt at takke nej, mener jeg ikke, at jeg gider at skrive et julekort til alligevel. Jeg kan lige så godt spare pengene på en postkode. De vil ikke have noget med mig og min juletilstand at gøre - så kan de lade være. Jeg skal alligevel ikke holde jul sammen med dem. Jeg skal holde jul alene. Sammen med René og Emma. Det bliver hyggeligt. Jeg glæder mig. Jeg ville bare ønske at jeg ikke havde brugt timevis på at sidde og folde de kasser og brugt næsten 150m af det der gavebånd, for det er virkelig smukt gavebånd.
Min far har fået sendt et billede af den buket, vi købte til min farmors bisættelse, som fandt sted i går.
Kig godt på denne buket. Den kostede 1.000 kroner. Tag 150 kroner fra for båndet. Der står "Verdens bedste farmor" og "Fra Rikke og René" på. Da René ringede og bestilte den, læste han op, hvad jeg havde skrevet: "vi vil gerne havde en blanding af røde, hvide, lyserøde og lilla roser, men flest lyserøde". Synes I, at det er, hvad der er her? For jeg ser helt klart liljer som den mest dominerende blomst. Alene på overfladen kan jeg tælle 4 eller 5, der er en masse gerbera i også. Jeg er så skuffet. Jeg ville hellere have lagt den hvide buket roser, der er på dette billede:
Enkel, elegant og smuk. Vores var noget værre roderi. For 1.000 kroner? Og det var sgu hende blomsterdamen, som sagde at det var det, en en bårebuket koster. Så kunne det måske være hun skulle lytte til foreslag? For ellers kunne vi ligeså godt have brugt Interflora, som vi med vilje valgte IKKE at gøre fordi jeg selv ville vælge blomsterne. Pis med hende. Men det lader til, at jeg ikke var den eneste der huskede at min farmors yndlingsblomst var roser.
Jeg er ikke medlem af den danske folkekirke. Jeg har ikke været medlem i over halvdelen af min eksistens. Jeg ved ikke engang hvad der sker med mig, når jeg dør. Hele mit liv (jeg ved vitterligt ikke hvorfor, jeg ved ikke om det er fordi jeg har så mange problemer med religion) har jeg været en stolt ateist. Mine forældre valgte at jeg skulle navngives og ikke døbes. Da jeg nåede konfirmationsalderen var min anti-religiøsitet begyndt at sætte ind, og jeg hånede alle dem fra min klasse, der valgte at blive konfirmeret. Især dem, der gjorde det fordi de vidste det havde frynsegoder med sig - en fest, gaver og måske endda en masse penge. Jeg holdt en almindelig fødselsdag da jeg var 14, i stedet for, og det var den mest cool fest ever. Jeg fik 14.000 kroner af min farmor og farfar, som kom fra den børneopsparing de havde oprettet til mig, og jeg købte den smukkeste mountainbike. Men til den fest - vi havde det så fedt, mine veninder og mine kusiner og jeg. Vi cyklede rundt i nabolaget og sang "tillykke med fødselsdagen", vi stod på mit værelse (festen blev holdt hos hjemme), i en rundkreds og sang Mariah Careys cover af "I Can't Live (If Living Is Without You)" og Metallicas "Enter Sandman", og jeg havde som den eneste og den ældste fået lov at drikke, men min mormor skænkede løs af hvad som helst til alle, og min yngste kusine faldt i søvn på min seng. Jeg startede min dag ud i hvide jeans og en hvid sweatshirt med nogle blomster på. Da vi nåede lidt hen ad aftenen, og alle (jeg mener det, når jeg siger alle) var fulde, så jeg sådan ud:
Dette billede tog en eller anden af mig i mine forældres soveværelse. Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde cykelshorts på, for jeg gik normalt i joggingbukser, men den T-shirt sad fast på min krop stort set altid. Her ses min far.
Han havde det sjovt, tror jeg. Han ser i hvert fald ud til at have "the time of his life". Da jeg blev 18 år, meldte jeg mig ud af den danske folkekirke. Som et sidste "F**k you" til Gud og alt det pis jeg alligevel ikke tror på, men ikke desto mindre synes er spændende at læse om. Mange ting fascinerer mig, det betyder ikke, at jeg har lyst til at være en del af det. Seriemordere, nazisterne under 2. Verdenskrig og andre ting. Hvis jeg skal sidde og nævne alle mine interesser, bliver listen for lang 😉
I dag har jeg fået set "Addams Family: Family Values". Jeg elsker at ungerne og Uncle Fester har fået mere opmærksomhed, og at Morticia & Gomez er lidt mere i baggrunden i denne film. Jeg elsker dem som par, de er et forrygende par, men efter at have set mere til især Wednes Addams, men også Uncle Fester. Det er som om at med disse to første film, har de fået deres sendetid. Desværre er 3'eren med nogle helt andre skuespillere, så den har jeg ikke tænkt mig at se. Men jeg er glad for, at jeg endelig har fået set Addams Family, både den fra 1991 og opfølgeren fra 1993. Det var en cool oplevelse begge gange.
Jeg har forsøgt at udglatte tingene mellem René og hans mor, efter jeg har lavet skandale i hele familien ved at lave de gaver. Så jeg skrev til hende, og hun skrev tilbage. Det var meget værre, end jeg troede at det var. Jeg forsøgte at få René til at ringe til sin mor. Jeg læste den sms op for ham, som hun havde sendt mig, hvor hun fortæller at hun er ked af at de er blevet uvenner. Men det gjorde ham tilsyneladende pissed off. Ikke på mig, på hans mor og resten af familien. Vitterligt, for nogle skide julegaver... Der har kostet, like, next to nothing. Jeg er ret træt af alt det her pis lige nu. Kan det ikke bare snart være min tur til at ende som min farmor? Enten død eller med demens så slem at jeg ikke kan huske hvad der skete for 5 minutter siden? Min til jul bliver tiltagende værre og værre, og alt jeg ville var at gøre en lille, rar "vi tænker på dig"-surprise til alle voksne i familien og iblandt vores venner. Tænk at det skulle backfire så meget, og sørge for, at jeg lige nu (igen) sidder og græder, og faktisk ikke har lyst til at holde jul alligevel, selvom der lige var et tidspunkt i dag hvor stemningen var kommet tilbage. Måske er det bare... Nej. Det har ikke noget med min farmor at gøre. Jeg er juledepri. På trods af, at jeg havde alting kørende for mig. And then it all came crashing down. Måske er det derfor, jeg har sovet hele dagen?
Jeg vågnede i eftermiddags og tog dette billede
Emma elsker at blive nusset på maven, og hun ligger her og snorker. Rigtig højt, faktisk. Men det kan være, at hun blev inspireret. For jeg lå ved siden af og sov, og da jeg vågnede, tog jeg dette billede af de to dejligste væsener i mit liv: min mand og min kat.
Jeg har også fået puttet en masse gavebånd på min venindes datters gave:
Jeg spurgte Katja hvilken farve båndet skulle have. Hun svarede at det var ligemeget, så længe der var meget af det. Så jeg har taget de farver, der er på hendes kort: blå, lyserød, gul og grøn, og så har jeg smidt en hvid ind, fordi selve kortet er hvidt. Og "rosetten" (virkelig i mangel på bedre ord) er blevet lige så stor som en knyttet hånd. Man kan se min hånd som sammenligning ca. i midten af billedet, lige under rosetten. Jeg plejer at tage billeder af mine gaver. Jeg ved ikke hvorfor... Jeg kan bare godt lide det.
Men nu må jeg hellere få taget min aftenmedicin, og jeg skal have lavet en liste til rengørings-kvinden i morgen. Derudover skal jeg forsøge at overtale René til at hente en pakke til mig. Jeg kan dog ikke beslutte mig for, om jeg skal vente på at Derma Space abonnement-pakken kommer. Jeg ved at den er på trapperne. Det er nattevagterne også. Emmas kattebakke er skiftet, men hun skal have natmad.
Så godnat til alle derude! Eller godmorgen eller goddag, alt efter hvornår du læser dette!
