Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 17. december 2020

Jeg giver "First They Killed My Father" 7 stjerner ud af 10

 HELLO FRIENDS!

Er det ikke en dejlig festlig måde at starte på? Meget "peppy og upbeat" og anderledes end "Love you so- so much"... Jeg ser for meget YouTube. 

Oh, i denne uge har der været fokus på Netflix i vores lille hjem! Det har været sjovt, vi har set en masse komedier, og vi har grint (jeg har også grædt lidt, men det er ikke en god romcom hvis der ikke er tårer. Det er derfor jeg generelt set ikke gider dem). De film, vi har set, har været disse: Bad Moms og Bad Moms 2. Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg elsker de film. Brudepiger. Jeg fucking elsker den film. The Trap. Okay. God, sjov film. That Awkward Moment. Jeg er ikke en fan af Zac Efron. Jeg magter ham ikke. Jeg bliver irriteret når jeg ser på ham. Og ham den anden gut, der er hvid og en del af vennetrioen pisser mig af. Så har vi set The Week Of, som var rigtig god - I kan sige hvad I vil, men Adam Sandler har lavet en masse gode film, og det gør han stadig, selvom der er lidt længere imellem dem. Vi så også For A Good Time, Call... og den film var også virkelig sjov. I dag har vi set Mom's Night Out, og den var okay. Jeg så, for mig selv, First They  Killed My Father, og jeg  har blandede følelser. Jeg drev væk nogle gange, men i løbet af filmen fandt jeg mest mig selv grædende. Det er en virkelig hjerteskærende film. Angelina Jolie har gjort det godt med denne film. I love her so much. 

Min datter har været til dyrlægen i dag, fordi vi mistænkte hende for at have lungebetændelse eller måske "bare" en forkølelse, men - hun er helt igennem rask, hun er bare blevet lidt ældre i det. Og eftersom der er lidt over et halv år til at hun bliver 16, så kan vi kun sige ja til det. Det  dyrelægebesøg kostede 600 dask, men de penge er godt givet ud. Ro i sindet, I ved. 

Jeg har så superondt i ryggen i dag, jeg har ingen idé om,  hvad helvede jeg har lavet. Jeg forstår det slet ikke, men det gør meget, meget ondt. Hvis jeg trækker vejret forkert føles det som om noget har sat sig i klemme i ryggen, og jeg kan hverken bukke mig eller strække mig helt ud. Det er virkelig en pestilens. Og det har været sådan hele dagen. Jeg skal skifte Emmas bakke inden for de næste 20 minutter, og den Ibuprofen, jeg har taget, virker 0 procent. 

Jeg kan måske forhandle noget med René. Jeg burde nok gå ind og lægge mig i min seng. Jeg ved det ikke. 

Men godt nyt: Jeg har smidt 2,6kg. Det er dejligt, ikke? Altid godt lige her op til jul. Hehe. Glædelig torsdag aften og nat til alle sammen. Husk at nyde fredagen BIG TIME! Fredagen er altid min yndlingsdag på hele ugen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar