Rockmusik i 80'erne

 Det er faktisk helt utroligt at dette udsagn kommer fra mig. Men jeg havde en "disconnection" fra internettet forleden, og så kan jeg ikke lave en skid. Jeg kan ikke engang høre musik, medmindre jeg popper en fysisk cd i anlægget. Derfor har jeg musikvideoer  liggende på min harddisk. Jeg sammensatte en playliste, og jeg ville egentlig gerne høre "Cradle of Love", som er et Billy Idol nummer. Og jeg må indrømme, at pludselig sad og ønskede mig tilbage til 80'erne. Dengang vidste man, hvordan  et godt rocknummer blev sammensat. Nu er "Cradle Of Love" godt nok fra 1990, men for at nævne nogle få stykker fra 80'erne, foruden Billy Idol, er der f.eks. Aerosmith. Vi kan alle huske "Love in an Elevator", "Dude Looks Like A Lady" og mange af deres andre ikoniske hit fra 80'erne. Guns N' Roses udgav to albums i 80'erne, "Appetite For Destruction" og "GN'R Lies", og fra disse albums er der perler som "Welcome To The Jungle", "Paradise City", "Sweet Child O' Mine", "Used To Love Her", "Patience" og "You're Crazy". Bon Jovi leverede "You Give Love A Bad Name" og "Bad Medicine". Scorpions rockede os med "Rock You Like A Hurricane", Def Leppards var søde nok til at lade os høre "Pour Some Sugar On Me", og White Snake lavede en update til deres fantastiske "Here I Go Again". Queen leverede noget af deres bedste i 1980'erne, såsom "I Want It All", "A Kind og Magic", "Who Wants To Live Forever", "Radio Gaga" og "I Want To Break Free". Og selvom Poison aldrig rigtig har sagt mig noget, blev "Every Rose Has Its Thorn" indspillet i 80'erne. Der var også Europe, som rockede os til det sidste, med "Rock The Night og "The Final Countdown". Der er mange andre bands, der lavede musik i 80'erne,  som stadig laver fed musik i dag. Som f.eks. Megadeth, Judas Priest og Ozzy Osbourne. Prince lavede "Kiss", som godt nok ikke er et rocknummer, men come on. Det er Prince. Vi har også et band, som lavede fantastisk musik i 80'erne. D.A.D udgav albummet "No Fuel Left For The Pilgrims" under navnet "Disneyland After Dark", inden de blev tvunget til at lave deres navn om. Jeg tror ikke, at "No Fuel Left For The Pilgrims" har en eneste dårlig sang. Den er fantastisk, som efterfølgeren "Riskin' It All" og dens efterfølger, "Helpyourselfish". De udkom begge i 90'erne. Men for at vende tilbage til Billy Idol. Han havde i 80'erne også hits som "Rebel Yell" og "White Wedding", måske også til en vis grænse "Flesh For Fantasy". I forbindelse med filmen "The Breakfast Club", lavede gruppen Simple Minds det ikoniske "Don't You Forget About Me", som virkelig blev et kæmpe hit. Men det var et nummer, som var blevet tilbudt Billy Idol først, og han havde takket nej. Hans udgave af dette nummer, udkom dog senere, på en greatest hits opsamling han udgav i 2001.

In other news... Den 5. april var en sær dag. Renés fødselsdag, men stadig sær. Der var en snestorm på et tidspunkt, der var sol samtidig med at det sneede, der var lidt hagl og der var sol fra skyfri himmel. Alt sammen på samme dag. Vi havde det dog hyggeligt. René blev glad for sine gaver. 

Jeg går og venter på noget hår, jeg har købt. Plus en pakke fra cchobby, med forskellige ting jeg skal bruge til den bog jeg er i gang med at skrive. Den bliver superflot, det ved jeg bare! 

Onsdag i næste uge er det 11 år siden Peter Steele døde. Det hader jeg. Han var den bedste sanger inden for den genre. Suk. 

Jeg er supertræt, men jeg har også super ondt i ryggen og kan ikke ligge ned længere. Love that for me. 

Hav en fantastisk uge, alle sammen, og husk at passe på hinanden!