Ændring på vej!

 Bøger. Kan man andet end at elske bøger? Lydbøger såvel som gode, gammeldags fysiske bøger? Svaret er nej. Det er derfor, jeg har tænkt mig at lave en ny blog, hvor jeg snakker om bøger. Jeg er ikke helt sikker på, om jeg reelt behøver at oprette en helt ny blog for det, eller om jeg kan tage en fast dag til at snakke om bøger på denne blog. Man kunne f.eks. sige, at den første i hver måned er et bog-indlæg. For ellers er det måske lige overdrevet nok. Jeg har stadig min makeupblog, selvom jeg ikke bruger den længere, og jeg har stadig min blog om skizofreni, som jeg heller ikke bruger. Det virker lidt på mig som om, at jeg har det bedst med kun 1 blog. Så jeg tror at jeg holder mig til det, faktisk. Ja. 

Så fremover vil den 1. dag i hver måned fra nu af (dvs. vi starter fra 1. februar) handle om en bog, jeg enten er i gang med, eller som jeg har læst. Det er bedst. 

Men ellers går det stille og roligt her, vi har endelig, efter 9 dage, fundet en metode til at få Bella til at indtage Atopica på. De to første dage forsøgte vi at give hende det direkte. Dagen efter, fik hun det med lidt makrelguf. Det gjorde hun også dagen efter. Det gik ikke. De to næste dage prøvede vi med tunvand (vandet fra tun på dåse). Den gik heller ikke. Til sidst har vi 1 dag givet hende medicinen med lidt vådfoder fra Applaws. Men det virkede heller ikke. Nu har vi så i 2 dage fået hende til at spise det, hvis vi giver hende mindre mad i løbet af dagen, og så sætter lidt mad, omkring 5g tørfoder, til side, som kan suge Atopica'en. Når vi så går i seng, får hun de 5g blandet op med nyt tørfoder, og så spiser hun det i løbet af natten. I dag er det 3. dag, vi skal prøve det. Så i dag er det 9. dag. Hun startede d. 9. på denne medicin. Det har virkelig været svært at få hende til at tage det. Men det lader til at vi kan få det til at fungere sådan her. Hvis det fungerer, kan det være at hun stopper med at bide sig, og at hun får ro. Hun kan vel egentlig også undlade at få taget en allergitest til 8.000 kroner. Uanset hvad, hvis den er nødvendig, så får hun den, men det kunne være meget rart at have lidt penge til noget andet alligevel. 

Hav en god weekend!

Netflix update og skræk og så alligevel ikke

 Hej wordlings!

I dag skal vi snakke om de ting, som jeg har set på Netflix for nyligt. Jeg har fået set 3. sæson af "Dead To Me". Fantastisk serie. Jeg har stor respekt for Christina Applegate som skuespiller. Og hun klarer det "dødgodt" i denne serie. Jeg synes personligt ikke, at 3. sæson lægger op til en 4. sæson, men jeg føler også, at de afsluttede den rigtig pænt. 

"Warrior Nun" sæson 2 var helt klart værd at vente på. Den var lige så god som sæson 1, og jeg nød at se den. De specialeffects, som de har brugt, er cool men virker ikke overdrevne, selvom det naturligvis stadig ikke er "rigtigt". 

Jeg har også endelig fået set 3. sæson af "Emily In Paris". Det var en god sæson, der skete en masse, og den blev afsluttet med en virkelig cliff-hanger, og jeg kan ikke forestille mig, at der ikke kommer en sæson 4. Det er de næsten nødt til, når den endte som den gjorde. 

Sidste sæson af "Brooklyn 9-9" fik mig til at græde, og jeg havde slet ikke forventet det. I sidste øjeblik tog serien en drejning, der virkelig bare gjorde at den blev ekstremt rørende. 

Jeg har færdiggjort "Inventing Anna", og det er en af de bedre serier, jeg har set i 2022. Både hende der spiller Anna og hende der spiller journalisten gør et virkelig godt stykke arbejde. 

Af serier, der kom ind fra sidelinjen, som jeg ikke havde på min liste, er begge sæsoner af "Alice In Borderland". Jeg synes at det er en okay serie. Men jeg skal være ærlig  og sige, at hvis det ikke havde været René der insisterede, havde jeg nok ikke set den. Jeg syntes at den var unødvendigt fyldt med slagterier af uskyldige mennesker. Men jo. Jeg stortudede da vi nåede frem til sidste afsnit. 

Vi fik også set "Boo, Bitch", som egentlig bare kom ind fordi vi manglede noget at se mens vi spiste. Det er en meget sød serie (for teenagere) der handler om venskab. Men eftersom jeg ikke er det mest modne menneske i verden, ramte den meget godt hos mig, og af uvisse årsager syntes René at den var fantastisk. 

Vi faldt også over "The Watcher", som også kom bag på os begge to. Det var en chance vi tog en  aften vi kedede os. Men den viste sig at være rigtig god. Det er lidt en "uhyggelig" serie, når man tager i betragtning af, hvad den ender med. 

Så gik vi i gang med "The Good Doctor", som vi stadig ser, og den er faktisk god. Men der er ekstremt meget tuderi (fra min side), og derfor  tager vi den i små bidder, og de dage vi ikke ser den, ser vi en anden serie fra Amazon Prime ("Corner Gas"). Men i går aftes tog jeg hul på "Young Royals" sæson 2 og så den færdig i dag. Det er seriøst en virkelig fantastisk serie. Det forhold som Simon og "Willy" har er både dybfølt og tragisk, og jeg glæder mig til, at der forhåbentlig kommer en sæson 3. Jeg kan næsten ikke forestille mig, at der ikke gør, sådan som 2. sæson endte.

Jeg overvejer at tegne et abonnement på en streamingtjeneste der udelukkende viser dokumentarprogrammer. Jeg har ikke valgt en endnu. Jeg skal tænke mere over det. 

Skrækken kommer ind her. 

For jeg vil tale om edderkopper. Folk der kender mig, ved, at jeg er voldsomt araknofobisk. Hedder det  ikke det? Ligegyldigt. Vi ved alle, hvad jeg mener. Når jeg skal skrive ordet "edderkopper" bliver jeg ubehageligt til mode. Jeg bryder mig ikke om at læse ordet, heller. Ofte erstatter jeg det med "spider" i stedet for, men det er ved at aftage. Effekten. Det virker ikke så godt som det gjorde i gamle dage. Hvis jeg ser en tegning af en E, begynder jeg at føle ubehag, og et full-on billede får min panikangst til at sætte i gang. Men hvis jeg ser en af de thumbnails på YouTube der har en E i, sidder jeg alligevel og overvejer "Skal jeg se det?" For jeg har det sådan her: Ofte, når jeg skal noget, som for eksempel af rydde op i mit køkken, rå har jeg ofte bare mit headset på, som spiller en video og så lytter jeg bare til en video. Og jeg er ikke bange for at  lytte til videoer om E'er. Men lige så snart jeg skal se dem, går jeg kold. Det er sært. Er det sådan, folk der elsker at se gyserfilm har det? De elsker at se gyserfilm, fordi de godt kan lide at blive forskrækkede over filmen, og derfor ser den alligevel? Ikke at det er så simpelt, men forstår I?

Jeg føler at jeg har svært ved at udtrykke mine følelser for tiden. Det er ikke fordi jeg mangler ord eller noget. Det er mere fordi jeg bruger de forkerte ord om de rigtige ting. Eller de forkerte ord om nogle andre forkerte ting. 

Inden jeg slutter af, vil jeg gerne lige sige noget. I mange år har jeg været opmærksom på, at de mennesker, jeg har set op til indenfor film og musik er døde. Jeg ved, at mange af tilfældene er uundgåelige, eftersom de fleste, jeg ser op til, er 10-15 år ældre end mig, hvis ikke mere, og at de har levet et hårdt liv. Da  Peter Steele døde som 48-årig i 2010, slog det mig helt ud. Jeg har kun Dave Mustaine, der lige er blevet 61, og Marilyn Manson, der fyldte 54 for en uge siden, tilbage nu. Teknisk set. Af de "old timers". Jeg har fået nye mennesker, jeg ser op til, som jeg har tilføjet til Marilyn Manson og Dave Mustaine. Såsom Maria Brink fra In This Moment. Angelina Jolie. Lady Gaga. Det er primært dem, jeg bedst kan lide. Men igen. Pludselig, og det er inden for de seneste år, er folk begyndt at anklage hinanden for alt muligt. For mit vedkommende lagde jeg først rigtig mærke til det da det kom til Johnny Depp, som lidt er faldet ned fra sin stjernestatus hos mig. Han skulle ikke have sagt det om Roman Polanski. Det har ødelagt meget for mig - og sikkert også for andre. Så blev Marilyn Manson anklaget, og han har helt klart ikke gjort det, han er anklaget for. Der er ingen tvivl hos mig, det var der heller ikke med Johnny, og det er der stadig ikke, selvom han åbent støtter en pædofil. Hans syn på Polanski har ikke noget med Amber Heards anklager omkring hustruvold at gøre, og hun løj. Det var tydeligt. Og Marilyn Manson har ikke gjort noget forkert. Men nu er Steven Tyler fra Aerosmith også blevet anklaget. Han har så gjort det, han har selv indrømmet det i en selvbiografi. Jeg elsker Aerosmiths musik, og jeg er da ked af, hvis jeg ikke skal lytte til det længere. Der er også dem, som har gjort de ting, de er blevet beskyldt for (udover Steven Tyler). Men det er deprimerende, at alle dør eller voldtager/mishandler andre, så man mister alle, man ser op til. Kunne det ikke være fedt, hvis verden var fair og smuk og dejlig for alle? VENT! Vi må have fat i Elon og hans robotter til at løse denne konflikt! Elon. Ha. Så dette i en video med... The Click, tror jeg, på YouTube.

Jeg vil indrømme at jeg ikke har serien, men jeg kender til Charlize Therons portrættet af Æon Flux, og derfor synes jeg at det faktum at de har spillet på navnet med ElonSux OG med Spæce Kæren (hans børn med Grimes hedder nogle virkelig sære navne, som jeg går ud fra bliver gjort grin med her. Ikke børnene, men den måde deres forældre har valgt at stave det på, plus at Elon er en "karen"). Man, this guy is the worst.

Jeg er ked af det - på forhånd undskyld (eller det undskyld på forhånd? Jeg er ked af det uanset hvad. Jeg skulle aldrig have rodet jer ud i alt dette)

 Jeg har uendeligt mange ting kørende lige nu, som jeg undrer mig over, som jeg er utilfreds over, eller som jeg er direkte harm over. Men selvom det desværre ikke er noget, jeg kan lade ligge i 2022, må jeg tage lortet med ind i dette år, og forsøge at tænke så lidt på det som muligt. 

I stedet vil jeg tænke over, at over de 11 dage, der er gået af 2023 indtil videre, har jeg ikke haft en eneste dårlig dag. Jeg er blevet forkælet med kys og har nydt at være mig. Følt mig heldig og lykkelig. Så meget man nu kan være, når man er deprimeret. 

Jeg er et menneske, der til en vis grænse er drevet af materielle ting. Derfor har det gjort mig ekstremt glad, at jeg lige har købt 3 notesbøger i Lidl, som er virkelig cool. I looooove them! Det ligner og føles som notesbøger til over 100 kroner pr styk, men i stedet kostede de kun 19 kroner. Jeg elsker det. Der er ikke mange ting, jeg elsker så meget som "office supplies". Jeg ved ikke, hvad det er ved papirklips, hæfteklammer, blyanter, kuglepenne og postits der bare gør noget ved mig. Men der er noget. Jeg bliver så lykkelig når jeg kan bruge uanede mængder penge på kontorartikler. I mange år var det eneste jeg ønskede mig til alle fødselsdage og til alle juleaftener, et arkivskab. Jeg fik aldrig et. Jeg vil stadig gerne have et. Jeg er ikke kommet videre. Haha. Patetisk. 

En due har haft dårlig mave på min terrasse. Jeg håber at den er ok igen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg skrev det. 

Tak for pengene, i øvrigt. Jeg var i den kategori, der gjorde at jeg i går fik en check på 2.000 kroner af Udbetaling Danmark (René fik også en). Alle jer, som betaler skat hvert år - tak fordi I gør det og hjælper folk som os. Jeg gør hvad jeg kan for at hjælpe tilbage, men det bliver mest på lokalt plan, da det er nemmest for mig. Der er et såkaldt "netværkshus" her, som er for folk som mig, samt de ældre og de yngre. Jeg donerer meget makeup, skincare og kattehalløj til dem, som jeg får at vide de synes godt om. Men hvor jeg havde håbet at hvis vi fik disse penge, at vi kunne bruge dem på nogle af de ting, vi virkelig mangler, er vi blevet enige om at lade dem stå urørt på kontoen, og være basis for en opsparing til Bella, fordi hun åbenbart fremover skal have medicinsk behandling for noget allergi, hun måske har. Så... Allergiscreeningen koster 8.000 kroner. Yeah. Det er mange penge. 

Hun er dejlig, hende Bella, selvom hun efterhånden er helt nøgen. Men i dag starter hun på "Atopica vet 100mg/ml", og hun skal have 0,35ml dagligt fremover. En pakke med 17ml koster 600 kroner. Yeah. It's a lot. Men hun er min lille sorte slyngel, og jeg er vild med hende. Jeg ville ønske at hun var en nussekat som Emma var. Måske bliver Bella det med tiden. Lige nu, hvor hun ikke er så gammel, er hun stadig mest til leg. Hun har en tendens til at bruge både tænder og kløer, men altså... Vi prøver at afvænne hende. Det hjælper indtil videre at sige "Kun kys, Bella". Så plejer hun at stoppe med at bide. Men det bedste er bare at hun elsker at lege, og at hun elsker at underholde sig selv. Og at hun får sig en god snak med legetøjet (eller sig selv?) mens hun leger. Nå. Jeg må nok hellere se at finde noget at blive inspireret over, så jeg kan lave noget aftensmad. Jeg har ikke rigtig lyst til at spise noget. Jeg har lyst til at spise nogle flere af de superlækre klementiner, René købte til mig. Klementiner er geniale, fordi de er tilpas små til at man nemt kan have 2 net i køleskabet, de har altid sådan et sted omkring stilken, hvor man kan gå ind, så man ikke ødelægger hele frugten eller sprøjter sig selv i øjet med citrusjuice. Der er ikke meget af den hvide, indre skal fra selve skrællen (staves det med 'a'? I ved, hvad jeg snakker om, ikke?), der sidder på, når man har skrællet sin klementin i forhold til appelsiner, som er store. Appelsiner har en tynd skræl/skral, som man ikke kan komme igennem uden en spids kniv, og JEG ER OVERBEVIST OM AT DET ER MED Æ. SLUT. Men klementiner har en tyk skræl, hvilket gør det nemmere, som beskrevet, at stikke en finger ind hvor stilken engang sad. 

Wauw. Rikkes guide til frugt. Måske har jeg andre gode frugt-guides? Nej. Det har jeg ikke. Jeg ved ikke engang hvordan man staver til skræl. Jeg håber at skraldemændene ved om de samler det rigtige skrald op, eller om... 

Okay, indrømmet, jeg er steget i Seroquel Prolong (som hedder noget andet nu. Quetiapine) fordi jeg er psykotisk. René spilder ikke et øjeblik på at fortælle mig det. Det er okay, det må han gerne. Jeg klarer det. Men hvis dette indlæg er sært, med mærkelige ting som ikke giver mening, så er det (måske) derfor.

Men se på dette billede. Jeg er ikke alene om at tænke at det er et mærkeligt billede.

Dronning Margrethe står i midten fordi - dronning. Så står Marie (der som den eneste ikke vinker?), Joachim, Henrik og Athena til højre som en hyggelig, lille familie, og til venstre står Nikolai og Felix og stritter som om ingen gad at stå ved siden af dem. Hvorfor står de alene? Hvorfor står begge forældre ved de to små, og ingen af dem sammen med de to børn Joachim fik med Alexandra? Jeg spurgte Katja, om hun ikke synes det var sært, og hun sagde jo. Tilføjede endda, at det ikke var det eneste billede af dem, hvor de var linet op på denne måde. 

Katja og jeg har igennem hele december grinet over Magasins reklamer. Tjek lige disse reklamer ud, som ankom i min mailbox:

Jeg mener... Det er totalt cool at Magasin tænkte "Hell yeah, i vores december katalog skal der være alle mulige forskellige modeller, vi vil også have en, som er mere moden end de gængse, sædvanlige 20-årige modeller". Det synes jeg er vildt lækkert. Men når fotografen  kommer ind og siger "Okay, endelig er der tilbud, men det er ikke godt nok. Vis mig det udtryk! JA! Det er så godt! Prøv med dette suit. Vis mig 'skrædderen har fri'-looket. Du klarer det så godt, sweetie! Så mangler vi bare en afslutning. Vis mig 'det er den sidste dag i dag, du må hellere skynde dig!' - men på en afslappet måde". Og der så kom disse 3 billeder ud af det. Hun er eddikesur på alle 3! Jeg ved godt, at hun bare har fået at vide at hun skal lade være  med at smile, fordi der er faktisk et, hvor hun smiler. Et enkelt. Som jeg desværre ikke gemte. For hun er jo ikke grim, og hun er faktisk pæn når hun smiler. Disse billeder er bare så uheldigt taget. 

Men apropos billeder, og lige for at slutte mit indlæg af: René og jeg så "After Dark" af Type O Negative her den 4. januar. Jeg har også denne, som jeg har fået af René. 

Der er naturligvis også en bagside. Men først vil jeg vise jer, hvordan selve artworket i plasticcoveret inden i ser ud. Det hænger sammen.

God. Så dette er Type O Negative. Eller var. Fra venstre: Josh Silver, Peter Steele, Kenny Hickey og Johnny Kelly. De står her i deres nonne-dragter. Og dette er bagsiden på papcoveret til dvd'en.

Teknisk set er der ingen grund til, at den behøvede at blive vist i så stor en scala. Men jeg ville gerne binde deres foto sammen med "WE ARE A NON PROPHET ORGANIZATION". Hvorfor? Fordi jeg synes at det er skideskægt og jeg har en humor som ... Jeg har en dårlig humor. Jeg ved det. Jeg laver jokes alligevel. Derfor skændes jeg tit med René. Men ikke så meget længere... Sært. I hvert fald ikke i år. Endnu.Vi er stadig kun 11 dage inde. 

Men nu er jeg den der er "daffet". Jeg får slynget om mig med alle de fede fraser, hva'? Er "fraser" et ord? Indtil jeg ved bedre, er det nu et ord. 

Så bred ymer og knæhøj karse. Eller noget. Vi skrives/læses. 

Hullu-bullu, Rikke hvor er du henne?

(well, obviously not here, I just told you I would leave)