Jeg har uendeligt mange ting kørende lige nu, som jeg undrer mig over, som jeg er utilfreds over, eller som jeg er direkte harm over. Men selvom det desværre ikke er noget, jeg kan lade ligge i 2022, må jeg tage lortet med ind i dette år, og forsøge at tænke så lidt på det som muligt.
I stedet vil jeg tænke over, at over de 11 dage, der er gået af 2023 indtil videre, har jeg ikke haft en eneste dårlig dag. Jeg er blevet forkælet med kys og har nydt at være mig. Følt mig heldig og lykkelig. Så meget man nu kan være, når man er deprimeret.
Jeg er et menneske, der til en vis grænse er drevet af materielle ting. Derfor har det gjort mig ekstremt glad, at jeg lige har købt 3 notesbøger i Lidl, som er virkelig cool. I looooove them! Det ligner og føles som notesbøger til over 100 kroner pr styk, men i stedet kostede de kun 19 kroner. Jeg elsker det. Der er ikke mange ting, jeg elsker så meget som "office supplies". Jeg ved ikke, hvad det er ved papirklips, hæfteklammer, blyanter, kuglepenne og postits der bare gør noget ved mig. Men der er noget. Jeg bliver så lykkelig når jeg kan bruge uanede mængder penge på kontorartikler. I mange år var det eneste jeg ønskede mig til alle fødselsdage og til alle juleaftener, et arkivskab. Jeg fik aldrig et. Jeg vil stadig gerne have et. Jeg er ikke kommet videre. Haha. Patetisk.
En due har haft dårlig mave på min terrasse. Jeg håber at den er ok igen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg skrev det.
Tak for pengene, i øvrigt. Jeg var i den kategori, der gjorde at jeg i går fik en check på 2.000 kroner af Udbetaling Danmark (René fik også en). Alle jer, som betaler skat hvert år - tak fordi I gør det og hjælper folk som os. Jeg gør hvad jeg kan for at hjælpe tilbage, men det bliver mest på lokalt plan, da det er nemmest for mig. Der er et såkaldt "netværkshus" her, som er for folk som mig, samt de ældre og de yngre. Jeg donerer meget makeup, skincare og kattehalløj til dem, som jeg får at vide de synes godt om. Men hvor jeg havde håbet at hvis vi fik disse penge, at vi kunne bruge dem på nogle af de ting, vi virkelig mangler, er vi blevet enige om at lade dem stå urørt på kontoen, og være basis for en opsparing til Bella, fordi hun åbenbart fremover skal have medicinsk behandling for noget allergi, hun måske har. Så... Allergiscreeningen koster 8.000 kroner. Yeah. Det er mange penge.
Hun er dejlig, hende Bella, selvom hun efterhånden er helt nøgen. Men i dag starter hun på "Atopica vet 100mg/ml", og hun skal have 0,35ml dagligt fremover. En pakke med 17ml koster 600 kroner. Yeah. It's a lot. Men hun er min lille sorte slyngel, og jeg er vild med hende. Jeg ville ønske at hun var en nussekat som Emma var. Måske bliver Bella det med tiden. Lige nu, hvor hun ikke er så gammel, er hun stadig mest til leg. Hun har en tendens til at bruge både tænder og kløer, men altså... Vi prøver at afvænne hende. Det hjælper indtil videre at sige "Kun kys, Bella". Så plejer hun at stoppe med at bide. Men det bedste er bare at hun elsker at lege, og at hun elsker at underholde sig selv. Og at hun får sig en god snak med legetøjet (eller sig selv?) mens hun leger. Nå. Jeg må nok hellere se at finde noget at blive inspireret over, så jeg kan lave noget aftensmad. Jeg har ikke rigtig lyst til at spise noget. Jeg har lyst til at spise nogle flere af de superlækre klementiner, René købte til mig. Klementiner er geniale, fordi de er tilpas små til at man nemt kan have 2 net i køleskabet, de har altid sådan et sted omkring stilken, hvor man kan gå ind, så man ikke ødelægger hele frugten eller sprøjter sig selv i øjet med citrusjuice. Der er ikke meget af den hvide, indre skal fra selve skrællen (staves det med 'a'? I ved, hvad jeg snakker om, ikke?), der sidder på, når man har skrællet sin klementin i forhold til appelsiner, som er store. Appelsiner har en tynd skræl/skral, som man ikke kan komme igennem uden en spids kniv, og JEG ER OVERBEVIST OM AT DET ER MED Æ. SLUT. Men klementiner har en tyk skræl, hvilket gør det nemmere, som beskrevet, at stikke en finger ind hvor stilken engang sad.
Wauw. Rikkes guide til frugt. Måske har jeg andre gode frugt-guides? Nej. Det har jeg ikke. Jeg ved ikke engang hvordan man staver til skræl. Jeg håber at skraldemændene ved om de samler det rigtige skrald op, eller om...
Okay, indrømmet, jeg er steget i Seroquel Prolong (som hedder noget andet nu. Quetiapine) fordi jeg er psykotisk. René spilder ikke et øjeblik på at fortælle mig det. Det er okay, det må han gerne. Jeg klarer det. Men hvis dette indlæg er sært, med mærkelige ting som ikke giver mening, så er det (måske) derfor.
Men se på dette billede. Jeg er ikke alene om at tænke at det er et mærkeligt billede.
Dronning Margrethe står i midten fordi - dronning. Så står Marie (der som den eneste ikke vinker?), Joachim, Henrik og Athena til højre som en hyggelig, lille familie, og til venstre står Nikolai og Felix og stritter som om ingen gad at stå ved siden af dem. Hvorfor står de alene? Hvorfor står begge forældre ved de to små, og ingen af dem sammen med de to børn Joachim fik med Alexandra? Jeg spurgte Katja, om hun ikke synes det var sært, og hun sagde jo. Tilføjede endda, at det ikke var det eneste billede af dem, hvor de var linet op på denne måde.Katja og jeg har igennem hele december grinet over Magasins reklamer. Tjek lige disse reklamer ud, som ankom i min mailbox:
Jeg mener... Det er totalt cool at Magasin tænkte "Hell yeah, i vores december katalog skal der være alle mulige forskellige modeller, vi vil også have en, som er mere moden end de gængse, sædvanlige 20-årige modeller". Det synes jeg er vildt lækkert. Men når fotografen kommer ind og siger "Okay, endelig er der tilbud, men det er ikke godt nok. Vis mig det udtryk! JA! Det er så godt! Prøv med dette suit. Vis mig 'skrædderen har fri'-looket. Du klarer det så godt, sweetie! Så mangler vi bare en afslutning. Vis mig 'det er den sidste dag i dag, du må hellere skynde dig!' - men på en afslappet måde". Og der så kom disse 3 billeder ud af det. Hun er eddikesur på alle 3! Jeg ved godt, at hun bare har fået at vide at hun skal lade være med at smile, fordi der er faktisk et, hvor hun smiler. Et enkelt. Som jeg desværre ikke gemte. For hun er jo ikke grim, og hun er faktisk pæn når hun smiler. Disse billeder er bare så uheldigt taget.
Men apropos billeder, og lige for at slutte mit indlæg af: René og jeg så "After Dark" af Type O Negative her den 4. januar. Jeg har også denne, som jeg har fået af René.
Der er naturligvis også en bagside. Men først vil jeg vise jer, hvordan selve artworket i plasticcoveret inden i ser ud. Det hænger sammen.
God. Så dette er Type O Negative. Eller var. Fra venstre: Josh Silver, Peter Steele, Kenny Hickey og Johnny Kelly. De står her i deres nonne-dragter. Og dette er bagsiden på papcoveret til dvd'en.
Teknisk set er der ingen grund til, at den behøvede at blive vist i så stor en scala. Men jeg ville gerne binde deres foto sammen med "WE ARE A NON PROPHET ORGANIZATION". Hvorfor? Fordi jeg synes at det er skideskægt og jeg har en humor som ... Jeg har en dårlig humor. Jeg ved det. Jeg laver jokes alligevel. Derfor skændes jeg tit med René. Men ikke så meget længere... Sært. I hvert fald ikke i år. Endnu.Vi er stadig kun 11 dage inde.Men nu er jeg den der er "daffet". Jeg får slynget om mig med alle de fede fraser, hva'? Er "fraser" et ord? Indtil jeg ved bedre, er det nu et ord.
Så bred ymer og knæhøj karse. Eller noget. Vi skrives/læses.
Hullu-bullu, Rikke hvor er du henne?
(well, obviously not here, I just told you I would leave)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar