Dette er det værste siden d. 24. februar 2022

 Noget, der kunne være rigtig fedt, ville være, hvis jeg kunne skrive dette indlæg, og tilføje et "haha, aprilsnar". Men der er lang tid til april, og dette er alt for virkeligt til at grine ad. Som jeg har skrevet tidligere, er René i gang med at få udredet hvad der er i vejen med ham. Han har fået taget utallige blod- og urin prøver, han har fået skannet sine nyrer, han har haft en blodsukker-måler klistret fast på armen i 10 dage, som målte hans blodsukker døgnet rundt. Han har fået et blodtryksapparat, fordi han skal måle sit blodtryk konstant. Så hvad ved vi nu, siden ca. september måned? Hans nyrer er for små. Han har for meget folinsyre i sit blod, men han er også i ekstremt underskud for D-vitamin, og af "almindelige" D-vitamin, tager han 1.700 mg hver eneste dag. Hans nyrer er for små, fordi han er født for tidligt. Hans tal er ekstremt dårlige (tallene i blodprøverne) fordi han har fået foretaget en gastrisk bypass for 15 år siden. Så nu står vi her. Han har ca. 5 år fra nu til hans skal have en ny nyre og skal i dialyse. Medmindre vi kan få rettet op på hans tal. Noget af det, han skal spise meget af, ifølge sin diætplan fra den gastriske bypass plan, er proteiner. Noget af det, han skal undgå mest fra den nefrologiske (nyre-halløjet) front, er proteiner. Jeg har kæmpet som en gal for at løse problemet, men de to afdelinger snakker ikke sammen. Jeg ved ikke om det er fordi Sjællands Universitetshospital Køge og Sjællands Universitetshospital Roskilde ikke samarbejder, men dem fra den gastriske afdeling blev nærmest fornærmet da jeg nævnte det med hans diæt fra nefrologisk ambulatorium. Der har han fået at vide, at 1 skive ost har så meget protein i sig, så det svarer  til 1 liter mælk. Og han skal helst undgå mejeriprodukter. Ost er det, han bedst kan lide...

På nuværende tidspunkt kan jeg ikke rigtig finde overskud til at lave mad selv. Vi har derfor valgt at bestille mad fra Det Danske Madhus. Så vi får mad derfra hver uge, og vi bestiller typisk 4 retter hver. Jeg er begyndt at indse, at jeg nok bliver nødt til at stramme balderne sammen og tilbringe mere tid i køkkenet. Jeg tror at jeg starter med at finde en masse opskrifter, og så kan vi prøve dem lidt ad gangen. 

Titlen på dette indlæg, i øvrigt, refererer til da vi mistede Emma. Jeg savner hende stadig, selvom jeg elsker Hell's Bells.

Siden juleaften, hvor dette billede er taget, er hun gået igennem 7 af disse mus. Hun kan få timer til at gå med dem. Det er sødt.