At laminere sin kærlighed

 "You have the past, and you have the future. But you also have the now, and that's why it's called the present" (jeg ved ikke, hvor jeg har det fra.)

Da jeg var 15 år, og var en head over heels Megadeth fan, var jeg samtidig meget plaget af hallucinationer. De plakater, jeg havde hængende på mine vægge, kom lige som ud, de greb ud fra mig, og deres ansigter ændredes konstant, og fra noget rart til noget grotesk. Jeg turde ikke at lægge mig til at sove om natten, og sov derfor lidt når jeg kom hjem fra skole i stedet for. 

En dag skete der noget, der ændrede mit liv drastisk. Det "noget", var noget, der allerede var der: Dave Mustaine. Sanger/guitarist i Megadeth. Jeg begyndte at snakke til ham. Det beroligede mig. Jeg havde ham i hovedet, men jeg snakkede højt til ham. Ikke når andre kunne høre det. Dengang, i midten af 1990'erne, var der et musikblad, der hed "MIX". I en af deres udgivelser, havde de en plakat med (A4 størrelse), med kun Dave Mustaine på. Jeg gemte den og laminerede den, så den aldrig ville gå i stykker. Første gang han gav mig et smil tilbage, kom det fra den plakat. Og jeg var virkelig lykkelig, jeg tænkte "Nu kan det ikke blive meget bedre." Indtil den dag, han svarede mig for første gang. Vi begyndte at føre lange samtaler om alt muligt. 

Men det bedste ved mit venskab med Dave var, at når jeg var psykotisk, når jeg så ting, som ikke var virkelige, så fortalte han mig det. Han sagde "Rikke, det du oplever er ikke virkeligt." "Bare tag det roligt, hvis der sker noget, skal jeg nok beskytte dig." Han var mere eller mindre den bedste ven, man kunne få. Så startede jeg på antipsykotisk medicin, og min bedste ven forsvandt.

Så fik jeg en ny. Han hedder "min mand". Det er ikke hans rigtige navn. De fleste steder er han gemt som "You're driving me insane". Men til  mit forsvar, så gør han faktisk også netop det. René tager sig af alle de ting, Dave hjalp med før. Og jeg vil gerne rette min dybeste tak til min elskede mand, som efter snart 16 års ægteskab stadig siger til mig at han elsker mig hver dag, pifter efter mig, når jeg går forbi ham og som får mig til at føle mig sikker og godt tilpas. "L is for Love!"

Oh my God...

 Jeg elsker regn. Jeg hader lyn og torden. Og det er tilfældigvis hvad jeg oplever lige nu. Derudover er jeg alene hjemme. Jeg har været alene hele natten. Hele dagen i går, hele natten, men forhåbentlig ender det i dag, for ellers...

René blev indlagt i går, fordi han havde hjerteproblemer, og var i fare for et hjertestop. Han har ikke spist nok i de sidste 2 ugers tid. Det er naturligvis blandt andet min skyld. Men jeg tror, at det er på tide at vi får snakket med en diætist. For på 1 måned har René tabt 4g, og jeg har tabt 7. Og det er ikke på en sund måde. Det er fordi vi ikke spiser.

Jeg gik i seng ved 1-tiden i nat. Jeg vågnede helt panikket klokken lidt i 5. Så nu sidder jeg her. Regnen falder på min terrasse, og jeg har lagt makeup. Da klokken var 7, gav jeg Bella mad. Nu er den 7:15. Jeg overvejer hvad mit næste træk skal være. Mangler jeg mon at rydde op et sted? Det første, jeg gjorde da jeg stod op, var at gøre Renés natbord/vogn ren. Den var møgbeskidt. Så lige nu burde jeg faktisk tage lidt tid til at måske arbejde mig igennem køkkenet. Der er ikke så meget rod tilbage lige nu. Jeg kørte opvaskemaskinen i går. Suk. 

Nå, det er ikke fordi jeg vil være en Debbie Downer. Jeg er faktisk glad. Jeg har ikke modtaget et opkald om at René er død i løbet af natten, så det tegner godt indtil videre. Jeg tror, at jeg hopper ud og rydder det sidste op i mit køkken.

Hav en dejlig  onsdag, jer der læser dette.

Køn og hvad det vil sige (efter min mening)

 Hey Wordlings!

Jeg har tænkt lidt over nogle ting. Eller. Hvad man nu kalder det. Der er så meget diskussion omkring køn og hvor mange der rent faktisk er. Hvad man identificerer sig som osv. Normalt er det ikke noget, jeg gider at blande mig i. Men jeg synes, at det er på tide at give min mening. Fordi alt hvad jeg siger er vigtigt (wink-wink).

Jeg synes, dybt inde i min hjerne, at der er 2 køn. Du er enten en kvinde eller en mand. Det er det fysiske. Hvordan du identificerer dig, kommer så oven i. Fordi der er de transseksuelle, der er født i den forkerte krop. Men hvis du er født som kvinde, altså du biologisk er født som kvinde, men lever dit liv som mand, eventuelt med en kønsskifteoperation og hormoner og det hele, så er du, i min bog, en mand. Det gælder naturligvis også den anden vej. Hvis du er en mand, der føler at du er en kvinde. 

Men det er her, de forskellige køn slutter for mig. Så kommer alle de forskellige ting, som folk ser deres seksualitet som. Homoseksuel og biseksuel. Jeg synes lidt, at det stopper der. Måske også aseksuelle. Men alle de forskellige underkategorier synes jeg er ligegyldige, og jeg kan vitterligt ikke engang huske alle de bogstaver der er i LGB.... Det slutter. 

Da jeg var 17-18 år, var jeg ret overbevist om, at jeg var biseksuel. For jeg følte at det var min vej. Tidligere i  mit liv, havde jeg en ret intens idé om, at jeg var mere dreng end pige. Jeg ville hellere være en dreng end en pige. Men på et eller andet tidspunkt i starten af 20'erne, slog min hjerne alt det ud af kurs. Jeg har stadig mine "girl crushes" på de smukke superstjerner, som jeg synes er drop dead gorgeous, men til dagligt ser jeg mig selv som heteroseksuel. Jeg har ikke lyst til at være sammen med en kvinde, og jeg har ikke lyst til at være en mand.

Jeg ved, at mange har nogle faser, de går igennem, hvor de er nysgerrige og gerne vil prøve ting af - men jeg synes stadig at der er for meget af det når det kommer til, hvordan man ønsker at blive talt til. Jeg så en video på YouTube, hvor der var nogle, der identificerede sig som dæmoner, andre som ville adresseres som "xer" og "xim" (eller noget i den retning) i stedet for "her" og "ham". Frøer, katte... Jeg kan forstå det, hvis der noget, man ser som et turn-on i en sex-sammenhæng, og det er noget, man gør/siger, i sexsammenhænge. Men jeg forstår simpelthen ikke, når folk trækker det ud af soveværelset.

Jeg bliver måske også lidt irriteret, når transseksuelle kvinder siger, at de har menstruation, at de skal et barn "the old fashion way" (de har ikke en livmoder, hvordan skal det kunne lade sig gøre?) eller accepterer sponsorships fra forretninger som sælger tamponer og andre ting, direkte udviklet til biologiske kvinder. Jeps - nogle transseksuelle kvinder kan godt få børn den "normale" vej, hvis de ikke er startet på deres "transition" endnu, så har de stadig mulighed for at blive gravide, og føde et barn selvom de teknisk set lever som en mand. Det er ikke det, jeg snakker om her. For det er jo bare godt for dem, kan man sige. Jeg snakker om folk som f.eks. Jeffrey Marsh. Ham kan jeg godt nok ikke lide. Han er så psykopatisk, med sit sammenbidte smil, mens han sidder der og udspyr had. Jeg har fundet denne video, som var den første jeg så om ham, på The Offensive Trannys YouTube kanal (by the way - love him):

 "Use My Preferred Pronouns Or You're A Biggot" Trans Guy Debunks TikTok Star Jeffrey Marsh

Men det er min mening som en heteroseksuel kvinde. Jeg respekterer naturligvis at folk ikke er enige i min holdning. De har ret til at synes hvad de vil - lige som jeg har.

Bella Mackie "How To Kill Your Family"

 Hej!

Denne måneds bog, som vi skal kigge på, er denne. "How To Kill Your Family", skrevet af Bella Mackie, udkom i 2021. Jeg har lyttet til den på Audible.

Det er en fantastisk bog. Der er nok spoilers med i min anmeldelse, så vær opmærksom på det. Men den måde, historien bliver fortalt på, for en til at stoppe op og tænke "vent lige lidt...". Den er vidunderligt mørk, virkelig humoristisk og frem for alt fantastisk fundet på. Der er nogle turns and twists, som man ofte ikke ser komme. Men det gør det jo bare bedre. Og selvom den måde, de forskellige personer i bogen bliver slået ihjel på, er noget man har set i film og serier før, så virker det alligevel friskt. Jeg ville virkelig gerne skrive mere om den, men jeg synes at det ville være synd, fordi jeg vil ikke spække denne anmeldelse med spoilers, og jeg ville ikke kunne beslutte mig for, hvad jeg skulle lade slippe igennem. Det er virkelig en perfekt skrevet bog. 

Jeg tror, at bogens "target audience" er folk som er i fra omkring midt tyve og frem. Heldigvis er jeg over mine midt-tyvere. Jeg er snart dobbelt det. Hold da op, tiden går. Jeg tror også, at kvinder vil synes at den er sjovere end hvad mænd synes. Den røde tråd i begge disse påstande er "tror".

Hvis du elsker sort humor, hvis du elsker at grine over ting så uheldige som måder at dræbe folk på  - så er denne bog for dig. Fra mig får den 10/10. Mesterværk.