Køn og hvad det vil sige (efter min mening)

 Hey Wordlings!

Jeg har tænkt lidt over nogle ting. Eller. Hvad man nu kalder det. Der er så meget diskussion omkring køn og hvor mange der rent faktisk er. Hvad man identificerer sig som osv. Normalt er det ikke noget, jeg gider at blande mig i. Men jeg synes, at det er på tide at give min mening. Fordi alt hvad jeg siger er vigtigt (wink-wink).

Jeg synes, dybt inde i min hjerne, at der er 2 køn. Du er enten en kvinde eller en mand. Det er det fysiske. Hvordan du identificerer dig, kommer så oven i. Fordi der er de transseksuelle, der er født i den forkerte krop. Men hvis du er født som kvinde, altså du biologisk er født som kvinde, men lever dit liv som mand, eventuelt med en kønsskifteoperation og hormoner og det hele, så er du, i min bog, en mand. Det gælder naturligvis også den anden vej. Hvis du er en mand, der føler at du er en kvinde. 

Men det er her, de forskellige køn slutter for mig. Så kommer alle de forskellige ting, som folk ser deres seksualitet som. Homoseksuel og biseksuel. Jeg synes lidt, at det stopper der. Måske også aseksuelle. Men alle de forskellige underkategorier synes jeg er ligegyldige, og jeg kan vitterligt ikke engang huske alle de bogstaver der er i LGB.... Det slutter. 

Da jeg var 17-18 år, var jeg ret overbevist om, at jeg var biseksuel. For jeg følte at det var min vej. Tidligere i  mit liv, havde jeg en ret intens idé om, at jeg var mere dreng end pige. Jeg ville hellere være en dreng end en pige. Men på et eller andet tidspunkt i starten af 20'erne, slog min hjerne alt det ud af kurs. Jeg har stadig mine "girl crushes" på de smukke superstjerner, som jeg synes er drop dead gorgeous, men til dagligt ser jeg mig selv som heteroseksuel. Jeg har ikke lyst til at være sammen med en kvinde, og jeg har ikke lyst til at være en mand.

Jeg ved, at mange har nogle faser, de går igennem, hvor de er nysgerrige og gerne vil prøve ting af - men jeg synes stadig at der er for meget af det når det kommer til, hvordan man ønsker at blive talt til. Jeg så en video på YouTube, hvor der var nogle, der identificerede sig som dæmoner, andre som ville adresseres som "xer" og "xim" (eller noget i den retning) i stedet for "her" og "ham". Frøer, katte... Jeg kan forstå det, hvis der noget, man ser som et turn-on i en sex-sammenhæng, og det er noget, man gør/siger, i sexsammenhænge. Men jeg forstår simpelthen ikke, når folk trækker det ud af soveværelset.

Jeg bliver måske også lidt irriteret, når transseksuelle kvinder siger, at de har menstruation, at de skal et barn "the old fashion way" (de har ikke en livmoder, hvordan skal det kunne lade sig gøre?) eller accepterer sponsorships fra forretninger som sælger tamponer og andre ting, direkte udviklet til biologiske kvinder. Jeps - nogle transseksuelle kvinder kan godt få børn den "normale" vej, hvis de ikke er startet på deres "transition" endnu, så har de stadig mulighed for at blive gravide, og føde et barn selvom de teknisk set lever som en mand. Det er ikke det, jeg snakker om her. For det er jo bare godt for dem, kan man sige. Jeg snakker om folk som f.eks. Jeffrey Marsh. Ham kan jeg godt nok ikke lide. Han er så psykopatisk, med sit sammenbidte smil, mens han sidder der og udspyr had. Jeg har fundet denne video, som var den første jeg så om ham, på The Offensive Trannys YouTube kanal (by the way - love him):

 "Use My Preferred Pronouns Or You're A Biggot" Trans Guy Debunks TikTok Star Jeffrey Marsh

Men det er min mening som en heteroseksuel kvinde. Jeg respekterer naturligvis at folk ikke er enige i min holdning. De har ret til at synes hvad de vil - lige som jeg har.